Lokalcentre

Lokalcentrene skal primært varetage en god lokalforsyning med dagligvarer i et mindre lokalt område som en begrænset del af en by, bydel eller landsby. Lokalcentre må ikke konkurrere med detailhandelen i bymidten.

Lokalcentrene i Svendborg kommune ligger oftest centralt i lokalbyerne og i boligområderne i Svendborg by. Lokalcentrene betjener nærområdet, som det primære indkøbssted med dagligvarer, og har en vigtig funktion i forhold til at sikre kort afstand til en god dagligvareforsyning.

 

Det er Byrådets mål, at:

  • Sikre en god lokal dagligvareforsyning i hele kommunen.
  • skabe rammerne for lokal og bæredygtig detailhandel i de enkelte bydele og lokalområder.
  • Detailhandelsbutikker skal som hovedregel placeres inden for de udpegede lokalcentre.
  • Inden for de afgrænsede lokalcentre kan der planlægges for butikker i et omfang, der svarer til de arealrammer, der er angivet nedenfor.
  • Bruttoetagearealet for den enkelte dagligvare- og udvalgsvarebutik må ikke overstige 1000 m² i lokalcentre.
Lokalcentre Arealramme (m2 bruttoetageareal) Restrummelighed primo 2017 (m2 bruttoetageareal)
Tved 3 1.9
Tved - Ring Nord 2 1
Tvedvej 1.5 500
Mølmarksvej 3 2
Vestergade 1.5 400
Wandallscenteret 3 2.2
Rantzausminde 1.5 800
Hellegårdsvej - Tankefuld Plads 1.5 1.5
Vindeby 3 900
Bergmannsvej, Thurø 1 200
Ollerup 3 1.6
V. Skerninge 3 1.9
Stenstrup 3 1.4
Gudbjerg 3 1.9
Gudme 3 2.5
Hesselager 3 1.4
Landet 1.5 500



Tved


Tved - Ring Nord

 


Tvedvej

 


Mølmarksvej

 


Vestergade

 


Wandallsvej

 


Rantzausminde

 


Hellegårdsvej, Tankefuld Plads

 


Vindeby

 


Bergmannsvej, Thurø

 


Ollerup

 


Vester Skerninge

 


Stenstrup

 


Gudme

 


Hesselager

 


Landet

 

 

Statisk kort

I Svendborg by ligger 7 lokalcentre hovedsageligt med en enkelt dagligvarebutik primært discountbutikker. Samlet set ligger 8 dagligvarebutikker i de 7 lokalcentre med et samlet bruttoareal på 5.600 m2 svarende til 14 % af det samlede areal i Svendborg by.

Svendborg kommune i øvrigt har i dag en relativt god lokal dagligvareforsyning – også i lokalbyerne. Der er dagligvarebutikker i de 10 lokalbyer Tved, Gudbjerg, Hesselager, Gudme, Skårup, Stenstrup, V. Skerninge, Thurø, Vindeby og Landet, samt udenfor centerstrukturen i Kirkeby og Ulbølle.

Dagligvarebutikkerne i lokalområderne udenfor Svendborg by udgør 40 % af det samlede antal butikker i kommunen og 28 % af det samlede bruttoareal.

Betydningen af lokalcentre

I den tidligere kommuneplan for Svendborg kommune var udlagt 4 lokalcentre, som i dag ikke rummer detailhandel. Sandsynligheden for etablering af detailhandel i disse lokalcentre er begrænset. Det kan være på grund af placering tæt på andre centerområder med detailhandel eller for få personer i næroplandet. Etablering af detailhandel i disse lokalcentre kunne potentielt få mærkbare konsekvenser for den eksisterende detailhandel. Derfor nedlægges Ørbækvej, Gl. Skårupvej og Dyrekredsen, mens Hellegårdsvejs maksimale bruttoetageareal halveres.