På globalt niveau står klimaet i øjeblikket øverst på dagsordenen. Klimaforandringer og menneskets påvirkning af jordens miljø og klima har gjort det nødvendigt at stoppe op og overveje alternative løsninger på vores energiforbrug.
En løsning er at spare på ressourcerne. Det kan blandt anden sikres ved, at stille krav til hvilke materialer, der skal anvendes ved nybyggeri, så nye kommunale bygninger bruger så lidt energi som muligt. Svendborg Kommune går derved i retningen af en mere bæredygtig fremtid for byggeriet.
Byggeriet og vores boliger står for en stor del af det samlede energiforbrug og CO2 udslip, og der er derfor særligt interesse for at finde løsninger, der kan reducere byggeriets og specielt boligens energiudslip og indtænke bæredygtighed, når vi renoverer eller bygger boliger. Der tales om lavenergi, passivhuse og +huse, der producerer strøm til ledningsnettet. Der udvikles hele tiden nye teknologiske løsninger og materialer, der er med til at rokke ved, hvad vi før troede muligt og sætte fremtidens standarder for boligbyggeriet.
Det er Byrådets mål, at:
- indtænke bæredygtighed i fremtidens byggeri - energimæssigt, miljømæssigt, arkitektonisk, økonomisk, sociokulturelt m.m.,
- have et særligt fokus på energirigtige løsninger og arbejde for at blive en CO2-neutral kommune i 2050,
- skabe gunstige rammer og gode muligheder for eksperimenterende, alternativt bæredygtigt byggeri.
Energirigtigt nybyggeri
- Kommunalt nybyggeri, som kræver opvarmning, og hvor Svendborg Kommune er bygherre, skal indtil næste kommuneplan-revision opføres efter minimum bygningsklasse 2020.
Når vi opfører nye bygninger handler det om at minimere energi- og ressourceforbruget. Vi skal derfor vælge miljøvenlige og holdbare materialer og begrænse brugen af giftige stoffer i byggeriet. Vi skal udforme bygningerne, så der skal bruges minimal energi til opvarmning, minimale ressourcer til rengøring, og vi skal prioritere alternative opvarmningsmetoder, som for eksempel sol- og jordvarme. På den måde vil der være en stor miljøgevinst og penge at spare - både for den enkelte borger, for kommunen og for samfundet.
Med byudviklingsprojektet Tankefuld ønsker Byrådet at sætte nye standarder for bæredygtigt byggeri og afprøve forskellige bud på, hvordan fremtidens bæredygtige by kan se ud. Læs mere om Tankefuld her.
Som den første kommune i Danmark er Svendborg Kommune optaget i det internationale bynetværk Cittaslow - med et særligt fokus på bæredygtighed og udvikling med omtanke. Byrådet har dermed forpligtet sig til at leve op til en række høje standarder inden for forskellige områder. Der er her særligt fokus på langsigtede bæredygtige løsninger. Læs mere om Cittaslow her.
Svendborg Kommune har i 2016 opført Danmarks første DGNB-certificerede daginstitution Humlebien. Her er der vurderet på totaløkonomien i projektet og derfor har bæredygtighed været i centrum. Der er blandt andet vurderet på parametre som energiforbrug, rengøring, indeklima, dagslys og akustisk.
Svendborg Kommune er partner i GO2Green, som er en nonprofit-organisation, der arbejder for den grønne omstilling.
I forhold til den eksisterende kommunale bygningsmasse arbejdes der løbende på at energioptimere dem. Der er siden 2012 gennem det innovative energispareprojekt investeret ca. 40 mio. kr. i bygningsmassen og sparet samlet ca. 2,3 mio. kr. i energiforbrug i årene 2014-2016.
Endvidere understøtter kommunen gerne private initiativer, som kan være med til at energioptimere boliger så vel som virksomheder i kommunen. Blandt andet giver kommunen tilskud til energitjek i private boliger. Det er en aftale, som er indgået med den almennyttige forening Bæredygtigt Fællesskab. Aftaler med andre aktører kan også komme på tale, så længe det sker efter en resultatorienteret model.
Krav til fremtidigt byggeri
Byrådet vil minimere energiforbruget i nybyggeri ved at stille krav til at egne bygninger opføres efter minimum bygningsklasse 2020, som er bedste bygningsklasse på tidspunktet for vedtagelse af denne Kommuneplan. Derudover stilles der gennem spildevandsplanen krav om forøget nedsivning af regnvand på egen grund. Se spildevandsplanen her.
Kommunen som bygherre
Byrådet ønsker, at Svendborg Kommune skal gå forrest, når det handler om bæredygtigt nybyggeri. Derfor skal alt kommunalt nybyggeri opføres efter minimum bygningsklasse 2020, med mindre der er skrappere krav i en gældende lokalplan.
Energirigtigt byggeri og arkitektur
En vigtig pointe med bæredygtighed er, at man ikke bør lægge mærke til den. I dag tilbyder teknologien nye, usynlige muligheder som nye former for klimastyret opvarmning, belysning og naturlig ventilation. Bæredygtigt byggeri kan udføres som integrerede designløsninger uden at gå på kompromis med arkitekturen og moderne bekvemmeligheder. Arkitekturen er også et vigtigt nøgleord i snakken om bæredygtighed i byggeriet. Det handler ikke kun om at energioptimere husene og vælge bæredygtige genbrugsmaterialer, for hvis vi ikke har lyst til at bo i husene om 20 år, så er de ikke bæredygtige.
Bygninger er langtidsinvesteringer med forventede levetider på 50-60 år, reelt 100 år eller mere. Vi skal derfor tænke helhedsorienteret og langsigtet, både når vi bygger nyt, bygger til, bygger om og renoverer. For de løsninger vi vælger her og nu er med til at bestemme den kvalitet og værdi, bygningerne vil have mange år frem. Uambitiøs miljøkvalitet i dag kan medføre et stort ressourceforbrug til kostbare forbedringer efter en kort årrække. Det er ikke bæredygtigt.