Lokalområdet Svendborg Nord
Bydelen Svendborg Nord omfatter den nordlige del af Svendborg by og Tved samt de bynære landskaber i tilknytning her til. Området grænser op til bydelen Svendborg Bymidte ved parallelveje til Mølmarksvej langs bakkekammen, mod Svendborg Vest ved Sundbrovejen, mod Tankefuld-Rantzausminde ved Faaborgvej, mod Ollerup-Vester Skerninge ved Hvidkilde Slot, mod Stenstrup-Kirkeby ved Golfbanen, Løvehave og Hedeskov, mod Oure-Skårup ved Ravnebjerg Skov, Heldager og Fruerskov og mod Svendborg Øst ved Ring Nord, Ørbækvej og Caroline Amalie Lund.
Landskab og beliggenhed
Indgangen til bydelen Svendborg Nord ad Kongebakken sker ad skarpe "hårnålesving", som understøtter Svendborgs karakter af ’bjergby’. Bydelen ligger højt over bymidten, og den gamle Christiansmølle markerer sig som et vartegn. Trods anseelige højder op til 60 meter over havets overflade er der dog kun få store vuer. Men der er glimtvis kik ud over byen og de store landskabstræk omkring Svendborg Sund. Eksempelvis er der fra toppen af Voldstedet Ørkild udsigt ud over industrihavnens store siloanlæg. Fra Tvedvejs begyndelse ved Mølmarksvej og nordover slår terrænet en kraftig bølge ned i Trappebæk-slugten ved Caroline Amalie Lund og falder igen til ro i fladerne i bolig- og erhvervsbebyggelser, der breder sig ud helt op til Ring Nord. Byens udkant markeres med skovarealet Græsholmene, og nord herfor breder dyrkede marker sig ud i morænebakkernes markant bevægede terræn.
Liv og aktivitet
Tre af Svendborg bys store erhvervs- og industriområder med pladskrævende virksomheder og udvalgsvareforretninger er placeret i bydelen Svendborg Nord og nyder her godt af den effektive og rationelle infrastruktur med de to store biltrafikårer Ring Nord og Svendborg Motorvejen, der får karakterfuldt modspil fra de store skovmassiver Margrethelund, Græsholmene og Fruerskov. De udpræget rationelle strukturer og former gentages i en menneskelig skala i nogle af bydelens karakterfulde bebyggelser, som det eksemplarisk kommer til udtryk i Falkenbjergvejs kæde/rækkehusbebyggelser fra 1950'erne. Her kombineres på fornem vis enfamiliehusets adgang til jorden med etagehusets rationelle tæthed. De solide, velbyggede murstenshuse er opført i en fast men varieret arkitektonisk rytme, og de veldefinerede gaderum understreger bebyggelsens stemning af fællesskab og harmonisk orden. Bydelen rummer alle typer af 1900-tallets typiske boliger for arbejder- og middelklassen: solide murermestervillaer, typehusvillaer, rækkehuse, tæt-lav-bebyggelser og etagehusbyggerier. I bydelen findes to af Svendborgs store kulturinstitutioner nemlig Rottefælderevyen og BaggårdTeatret i den gamle charmerende pavillon ved Trappebækken i Caroline Amalie Lund nedenfor Ørkild Voldsted. Den historiske Nordre Skole er sat i udbud i 2016, med ønsket om at skabe et levende boligområde med fokus på rekreative muligheder.
Den tidligere landsby Tved er ved kraftig byvækst gennem 1900-tallet gradvist blevet føjet samme med Svendborg by men har med kirke, forsamlingshus og småbutikker bibeholdt et præg af selvstændigt lokalsamfund.
Historisk udvikling
Bydelen har bebyggelsesmæssigt bredt sig ud på den gamle 'Pløjemark’ ovenfor den gamle købstad under velfærdssamfundets opbygning. Ved slutningen af 1800-tallet var der ud over det gamle vartegn, den hollandske mølle Christiansmøllen, kun enkelte bebyggede parceller på jorderne nærmest ved bakkeskråningerne ned til den gamle købstads bymidte. Bebyggelserne var dengang især koncentreret omkring landsbyen Tved og samlingen af huse og gårde i Tved Skovhave. Udbygningen af bydelen tog for alvor fart i efterkrigstiden med boligbyggerier for det kraftigt stigende antal svendborgensere. Senere kom de store erhvervsbyggerier, og kraftvarmeværket, der markerer sig i landskabet som en kæmpestor, skulpturel monolit, blev opført i slutningen af 1990'erne. Omfartsvejen Ring Nord fra Odensevej og til Ørbækvej blev anlagt i 1980’erne og fra 2008 forlænget med direkte tilslutning til Nyborg landevejen. I 2009 blev Svendborg Motorvejen åbnet, og kommunen har med 'Hasselmus-broen' fået en markant indgangsportal til Det sydfynske Øhav og et udtryksfuldt vartegn for det nye årtusindes naturhensyn.
Bypladser og grønne oaser
I bydelen er der flere kolonihaveforeninger og de ældste, som eksempelvis Ørkild Kolonihaveforening helt tilbage fra 1926, blev oprindeligt anlagt som supplement til de haveløse boliger. Fra primært at have tjent nytteformål fungerer de i dag fortrinsvis som rekreative udendørsrum. Bydelen er velforsynet med nærrekreative områder i de store bynære skove Caroline Amalie Lund, Margrethelund og Græsholmene og den ubebyggede grønne kile, som smukt binder bydelen sammen fra Tved og langs Trappebækken til Caroline Amalie Lund-skoven.
Landsbyer
Sørup
Sørup blev anlagt i overgangen mellem vikingetid og middelalder som kirkelandsby ved søen af samme navn. Byformen er af typen 'den slyngede vejby'. Sognet var tæt knyttet til Skt. Jørgens Gård (spedalskhedshospital) i Svendborg, og som Hvidkilde Gods havde i forsvar. Efter udskiftningen i 1773 blev hovedparten af byens gårde flyttet ud. I dag er Sørup næsten vokset sammen med Svendborg bys forstadsbebyggelser ved Ring Nord og Faaborgvej.
Heldager
Heldager er en lille landsby beliggende i et markant kuperet terræn med israndsbakker. Omkring 1300-tallet husede landsbyen en væbnergård, og et voldsted herfra er bevaret. Landsbyen har tidligere hørt under Hvidkilde, hvortil skovområdet Græsholmene blev udskilt. Efter udskiftningen i 1779 blev størstedelen af gårdene flyttet ud af landsbyen. Bygaden er bevaret, og der er siden kun blevet bygget nogle få huse i byen.