Kommunerne har ansvaret for at varetage naturbeskyttelsesinteresser og bevaringsværdier i det åbne land, som bl.a. omfatter natur, de økologiske forbindelser, landskab, kulturhistorie og geologi og samtidigt sikre udviklingen af kommunen gennem den fysiske planlægning.
Kommuneplanen skal således være med til at skabe rammerne for en bæredygtig udvikling og en samlet koordinering og afvejning mellem benyttelsen og beskyttelsen af interesserne i det åbne land.
De primære benyttelsesinteresser i det åbne land er jordbrug og skovbrug, som dækker omkring 75% af kommunens areal. Svendborg Kommune ønsker at have et mangfoldigt jordbrug med plads til alle produktionsgrene og med en betydende primærproduktion og en høj grad af lokal forarbejdning.
Svendborg Kommune rummer også et varieret landskab af høj kvalitet med en rigdom af natur og kulturhistorie. Naturværdierne er sammen med vores kulturværdier med til at løfte os, give glæde og stolthed og understøtter det gode liv. Undersøgelser har vist, at naturen er godt for sundheden både forebyggende og helbredende, og at kvaliteten af naturen har betydning. Turister efterspørger også natur og oplevelser med historie. Der er et stort potentiale i at skabe vækst og arbejdspladser indenfor turisme på Sydfyn, specielt inden for det maritime, aktiv ferie, det kulinariske og naturturisme.
Den grøn-blå landskabsstruktur udgør kommunens overordnede udviklingsstrategi for det åbne land.
Det er Byrådets mål, at:
- sikre en balance mellem benyttelse og beskyttelse af interesserne i det åbne land gennem en sammenhængende og helhedsorienteret planlægning,
- lægge vægt på en langsigtet og bæredygtig udvikling og vægte beskyttelsesinteresserne højt i sårbare naturområder og landskaber,
- sikre et godt samspil mellem de interesser, som hører hjemme i det åbne land,
- finde løsninger, hvor der kan ske en flersidig arealanvendelse,
- udvikle kommunens større sammenhængende landskaber, natur og friluftsmuligheder i den grøn-blå landskabsstruktur.
Overordnet grøn-blå landskabsstruktur
Den overordnede strategi, "Den grøn-blå struktur" fremgår på kortet nederst og omfatter:
- Bakkelandet
- Ådalene
- Kystlandskaberne
- Landbrugsfladerne
Bakkelandet
Bakkelandet dækker de skovrige, bakkede og varierede landskaber, hvor koncentrationen af små naturområder er høj. Den komplekse arealanvendelse skaber typisk landskaber i lille til middel skala. Bakkelandet rummer særlige geologiske dannelsesformer og store sammenhængende naturområder. Bakkelandet ligger primært som et sammenhængende strøg nord/nordvest for Svendborg By. Det hænger mod vest sammen med det skovrige og bakkede Korinth Dødislandskab i Faaborg-Midtfyn Kommune. Mod nord forbindes bakkelandet via skovområderne på Ellerup moræneflade til dalstrøget omkring Kongshøj Å og det bakkede landskab i Nyborg Kommune. I randmoræne- og dødislandskaberne har isen modeleret landskabet til markante bakkede og varierede former. På grund af det ”urolige” terræn og de komplekse jordbundsforhold er arealanvendelsen varieret: markfelterne små og adskilt af ekstensivt drevne arealer og forekomsten af små og store skoveområder er høj. Den varierede arealanvendelse og ekstensive drift skaber jordbrugslandskaber med et højere naturindhold. De stedvist højtliggende bakkelandskaber i Svendborg Kommune rummer flere steder markante udsigter – især ved Egebjerg Bakker, Dongs Højbjerg, Gudbjerg Højbjerg og Bregninge Bakker.
Ådalene
Ådalene i Svendborg Kommune er typisk ret tydeligt markeret i terrænet og gennemskærer landskabet fra bakkelandet og ud til kysten. Ådalene udgør sammenhængende landskabsstrøg, der ud over selve vandløbet typisk indeholder en stor andel af naturområder, ekstensivt drevne arealer, skov og krat. Og de er ofte fri for anlæg og bebyggelse. De mest markante ådale findes ved Kongshøj Å, Stokkebækken, Tange Å, Vejstrup Å, Syltemade Å og Hundstrup Å.
Kystlandskaberne
Kystlandskabet udgør en særligt identitetsskabende del af Svendborg Kommune med den i alt 176 km lange kyststrækning på Fyn fra Fjællebroen og op til Revsøre og rundt om Thurø, Tåsinge og småøerne. Øhavskysterne er karakteriseret af småøerne, der fremstå meget grønne og uforstyrrede af tekniske anlæg og byggeri. Sundkysterne ligger mellem Fyn, Tåsinge og Thurø og er karakteriseret ved den korte afstand mellem de modstående kyster. Disse kyststrækninger rummer en del større og mindre bysamfund, der typisk er adskilt af uforstyrrede og grønne kyststrækninger. De mere åbne kyster mod Langelandssund og Storebælt karakteriseres ved deres uforstyrrede karakter, skovprægede og bugtede kystlinje, hvor der er visuel sammenhæng mellem kystlinjens fremskudte næs. Langs kysten ligger en række af kommunens værdifulde naturområder; Vejlerne, Monnet og Thurø Rev. Og en række af kommunens unikke kystrelaterede kulturmiljøer samt større hovedgårde ligger ligeledes langs kysterne. Især skipperbyen Troense og Lundeborg fremstår som markante historiefortællende miljøer.
Landbrugsfladerne
Mellem de markante landskabsstrøg ligger landbrugsfladerne, som varierer i deres landskabelige udtryk. Generelt for dem er dog, at landskabet typisk er forholdsvist tæt bebygget, og at bevoksning i form af levende hegn i markskel og langs vejene er hyppige. Terrænet er typisk bølget til svagt bakket, hvilket stedvist skaber lange kig. Byggeriet er typisk af middel til lille skala, hvilket i samspil med markfladernes størrelse skaber middelskala landskaber. Områderne rummer i dag den mere intensive landbrugsproduktion.
Herregårdslandskaber
Svendborg Kommunes landskab er også præget af de mange herregårde med store sammenhængende bygningsløse dyrkningsflader, markante skovbrun, stendiger, solitærtræer og en samlet bygningsmasse. Herregårdslandskaberne indgår i kommuneplanens tema om kulturmiljøer og interesserne varetages her.
Herunder ses kort med åben land struktur.