Grønt Danmarkskort

Det er Byrådets mål, at

• kommunens vilde plante- og dyreliv og naturtyper skal beskyttes, bevares, plejes og forbedres, og tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses.
• sikre et rent vandmiljø for de kommende generationer.
• sikre opfyldelse af målene for de internationale naturbeskyttelsesområder og arter.
• ammoniakfølsomme skove bevares som næringsfattige miljøer med deres variation af næringsfølsomme arter.
• der skabes et sammenhængende naturnetværk af naturområder og økologiske forbindelser.
• lavbundsarealer og vådområder skal medvirke til at forøge naturværdierne i det åbne land, begrænse udvaskningen af næringsstoffer til vandløb, søer og havet samt afbøde virkningerne af ændrede klimaforhold.
• udvikling og udbygning af større naturområder skal være til gavn for natur, befolkningen og turisme. Bynær natur og rekreative områder prioriteres højt.
• befolkningen skal have gode adgangsmuligheder til forskellige naturområder, hvor det kan ske på en bæredygtig måde, så naturværdierne ikke forringes.
• formidling af naturen skal styrkes.
• handicappedes særlige behov skal tilgodeses på udvalgte naturlokaliteter.

• Arealer beliggende i Grønt Danmarkskort kan ikke indgå i kommunens
  udviklingsområder.
  
  

Prioritering af naturindsatsen inden for Grønt Danmarkskort.

• Indenfor Grønt Danmarkskort skal naturnetværket søges udviklet, også på tværs af kommunegrænser.
• Naturindsatsen inden for Grønt Danmarkskort prioriteres højt i følgende områder:
  
  • Natura 2000-områder, samt øvrige eksisterende værdifulde naturområder uden for Natura 2000.
  • Nye naturområder, som kan udvide eller kan skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder, herunder i tilknytning til og mellem Natura 2000-områder.

Herudover vægtes også indsatser inden for naturområder, som samtidig bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning og klimaforebyggelse, skovrejsning, et bedre vandmiljø samt friluftsliv og rekreation.

Kortet viser Grønt Danmarkskort. I Grønt Danmarkskort indgår: Særligt værdifulde
naturområder, herunder alle Natura 2000-områder på land, økologiske forbindelser,
potentielle naturområder, potentielle økologiske forbindelser samt naturområder, der bidrager til andre formål.

Udpegningen

Grønt Danmarkskort viser det samlede naturnetværk i Danmark, og er en masterplan for de fynske kommuners sammenhængende naturudpegninger. Grønt Danmarkskort viser, hvor kommunerne i fremtiden vil målrette deres naturpleje og planlægge for ny sammenhængende natur - på tværs af kommunegrænserne.

Grønt Danmarkskort indeholder natur- og skovområder, herunder alle Natura
2000-områder (på land) og øvrige særligt værdifulde naturområder. De øvrige
særligt værdifulde naturområder er en delmængde af det samlede antal naturområder,
og er udvalgt fordi de rummer særlige naturværdier. Udpegningen af den eksisterende særligt værdifulde natur tager udgangspunkt i de Digitale Naturkorts artsscore, bioscore over 7, plantetal, højt målsatte vandløb og skov med lang kontinuitet. Endvidere inddrages naturområder af national eller regional betydning (A og B målsat natur) og stævningsskove fra kommuneplanen samt relevante fredninger.

I Grønt Danmarkskort indgår også eksisterende og potentielle økologiske forbindelser og potentielle naturområder herunder naturområder, som kan bidrage til andre formål. Særligt for de potentielle økologiske forbindelser gælder, at udpegningen ikke er et udtryk for, at områderne over tid helt skal udgøres af naturarealer, men er i stedet et udtryk for, at de enkelte naturarealer har en fornuftig indbyrdes afstand og størrelse, der kan opretholde et naturligt dyre- og planteliv, eller fremstå som grønne kiler med natur og friluftsformål. Den nærmere afgrænsning af de enkelte økologiske forbindelser defineres, når den nærmere planlægning skal gennemføres - enten i forbindelse med lokalplanlægning, vandmiljøindsatser, friluftsprojekter eller frivillige aftaler om naturpleje, skovrejsning, jordfordeling mv.

Udpegningen for potentielle naturområder er mere præcis end udpegningen for de potentielle økologiske forbindelser, og omfatter især arealer, der understøtter Natura 2000-indsatsen, ligger tæt ved øvrige eksisterende særligt værdifulde naturarealer eller som indgår i ’Natur og friluftsliv i Svendborg Kommune, Strategi og handlinger 2019-2030’.

Økologiske forbindelser, samt potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser er koordineret med de Digitale Naturkorts biodiversitetskort og kort over arealer, der understøtter biodiversitet. Biodiversitetskortet fokuserer på viden om, hvor de sjældne og truede arter findes. Endvidere inddrages lokal viden om bl.a. forekomster af hasselmus, klokkefrø og andre sjældne padder i udpegningen.

I naturområder, som bidrager til andre formål, indgår områder med grundvandsinteresser, udlagte graveområder i regionens råstofplan, skovrejsningsområder, potentielle vådområder, arealer truet af oversvømmelse, bufferarealer omkring sårbar natur og områder af rekreativ interesse.

Udpegningerne understøtter kommunes overordnede grøn-blå landskabsstruktur og binder op til de grønne områder i Svendborg by. Udpegningerne er koordineret med kommuneplanens landbrugsplanlægning og udlæg til byudvikling samt ferie/fritidsanlæg, så der sikres et godt og afbalanceret samspil mellem vækst og udvikling samt natur og miljø. Grønt Danmarkskort rummer størstedelen af de udpegede oversvømmelsesområder både fra vandløb og havet.

Naturråd og tværkommunalt samarbejde
Grønt Danmarkskort blev første gang udpeget i forbindelse med Kommuneplan 2017-2029 og således før det blev bekendtgjort, at der skulle nedsættes naturråd. Udpegningen skete på baggrund af et samarbejde med de øvrige kommuner på Fyn og øer i vinterhalvåret 2016/17, og der er her i gennem sikret sammenhæng på tværs af kommunegrænserne. En administrativ arbejdsgruppe under Byregion Fyn udarbejdede i vinterhalvåret 16/17 fælles udpegningskriterier og retningslinjer samt redegørelse til brug for det fremtidige arbejde med kommuneplanlægningen i de fynske kommuner. Det fælles grundlag for Grønt Danmarkskort blev til over en række heldagsmøder.

I januar 2018 blev det fynske Naturråd nedsat til at bistå kommunerne med udpegning af Grønt Danmarkskort. Rådet bestod af repræsentanter fra erhvervsorganisationer og grønne foreninger og organisationer. Rådets arbejde mundede i juli 2018 ud i en række anbefalinger til kommunernes videre arbejde med Grønt Danmarkskort. Anbefalingerne kan ses her.

Planlægningen for Grønt Danmarkskort i Kommuneplan 2017-2029 er i alt væsentlighed i overensstemmelse med Naturrådets anbefalinger. Planlægningen videreføres derfor  med tilføjelse af skovrejsningsområde øst for Svendborg samt lavbundsareal ved Klingstrup i ’områder som bidrager til andre formål’. 

Realisering

Realisering af Grønt Danmarkskort fokuserer i første omgang på at sikre de eksisterende særlige værdifulde naturarealer og Natura 2000-områder gennem optimal pleje. Udbygningen af Grønt Danmarkskort sker dernæst ved pleje af tilstødende eller nærliggende naturarealer, som har potentiale til at udvikle sig til værdifuld natur, samt ved at sammenbinde disse arealer, således at større sammenhængende og stabile værdifulde naturområder opstår. Denne indsats skal, hvor det er muligt, ses i sammenhæng med indsatser for friluftslivet, klimatiltag, vådområder, skovrejsning, samt pleje af vildt- af småbiotoper som vandhuller, diger og levende hegn, krat, mv.

Udpegningerne er ikke til hinder for almindelig landbrugsmæssig drift eller for andre eksisterende aktiviteter såsom jagt eller færdsel. Med undtagelse af områder, hvor pleje af eksisterende natur eller tilvejebringelse af ny natur tager afsæt i lovgivning, skal Grønt Danmarkskort overvejende udbygges ved frivillige aftaler med lodsejerne.

Udvikling af naturområder inden for Grønt Danmarkskort inden for sidste planperiode
Inden for sidste planperiode har Svendborg Kommune gennemført naturpleje ved afgræsning inden for Natura 2000-områderne Rødme Svinehaver, Klintholm og i Det Sydfynske Øhav. Der er gravet vandhuller af hensyn til padder på strandenge i Det Sydfynske Øhav og ved Klintholm og der er etableret yngleområde for spiltterne på Drejø. Naturstyrelsen har erhvervet 9,9 ha i tilknytning til Rødme Svinehave (potentiel ny natur og økologisk forbindelse) og Naturstyrelsen har forbedret vandstandsforholdene i Tåsinge Vejle (Natura 2000).

Her ud over har Svendborg Kommune gennemført naturpleje ved afgræsning i Syltemade Ådal (potentiel ny natur og særlig værdifuld natur samt økologisk forbindelse), i Stokkebæk Ådal (værdifuld natur, potentiel ny natur og økologisk forbindelse), i ådalen ved Kongshøj Å (økologisk forbindelse), på eng ved Gammellung (potentiel ny natur). Ollerup Åmose (værdifuld natur og økologisk forbindelse), eng ved Egense (værdifuld natur og potentiel ny natur) og Casanovabakkerne (værdifuld natur og økologisk forbindelse) er ligeledes plejet ved afgræsning. Hængesæk i Skovholm og Ravnebjerg moser er ryddet og vandstanden er hævet i Skovholm Mose (værdifuld natur og økologisk forbindelse). Der er indgået aftale om udvikling af natur inden for potentiel ny natur ved Bjørnemosegård.

Det samlede areal af Grønt Danmarkskort var 11.656 ha i Kommuneplan 2017-2029. Grønt Danmarkskort udgør 12.000 ha i denne plan. Der er overlap mellem nogle af deludpegningerne. Mange af de særligt værdifulde naturområder indgår fx i økologiske forbindelser. Der er foretaget en tilretning af udpegningen af særligt værdifulde naturområder i forhold til kravet om, at alle Natura 2000-områder på land skal indgå. Det gjorde de ikke i den tidligere plan. Arealet af særligt værdifulde naturområder er på den
baggrund øget fra 4.088 ha i Kommuneplan 2017-2029 til 5.442 ha i denne plan. Da alle arealer inden for Natura 2000-områderne på land nu indgår i udpegningen af særligt værdifulde naturområder, er de tidligere udpegede potentielle naturområder inden for Natura 2000-områderne taget ud af udpegningen. Arealet med potentielle naturområder er således reduceret fra 587 ha i Kommuneplan 2017-2029 til 258 ha i denne plan. Der er også foretaget justeringer i udpegningen af potentielle naturområder og
særligt værdifulde naturområder som følge af Svendborg Kommunes og Naturstyrelsens
realisering af planlægningen for Grønt Danmarkskort i den tidligere planperiode. Der er således taget 27,5 ha ud af udpegningen af potentielle naturområder, og de er i stedet medtaget som særlig værdifulde naturområder. Det skyldes, at Naturstyrelsen har erhvervet 9,9 ha i tilknytning til Rødme Svinehave og Svendborg Kommune har indgået aftaler om naturudvikling på potentielle naturarealer ved Gammellung, i Syltemade Ådal og på Bjørnemosegård.

Udpegningen af økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser er ikke ændret siden Kommuneplan 2017-2029 og udgør henholdsvis 8.647 ha og 1.415 ha. Udpegningen af naturområder, som bidrager til andre formål, er suppleret med skovrejsningsområde og lavbundsprojekt nordøst for Svendborg. Dette har medført at udpegningen af naturområder, som bidrager til andre formål, er øget fra 1.300 ha til 1.636 ha.
Svendborg Kommune har sikret og forbedret naturværdierne inden for de særligt værdifulde naturområder og økologiske forbindelser. Der er indgået aftaler om afgræsning af lysåben naturtyper inden for Natura 2000-områderne (Rødme Svinehaver, Klintholm og Det Sydfynske Øhav) og af andre værdifulde naturområder bl.a. i Syltemade Ådal, Stokkebæk Ådal, Kongshøj Ådal, Ollerup Åmose, eng ved Egense og i Cassanovabakkerne. Hængesæk i Skovholm og Ravnebjerg moser er ryddet og vandstanden er hævet i Skovholm Mose. Der er også gravet vandhuller (Natura 2000) og etableret yngleområde for splitterne (Natura 2000). Naturstyrelsen har forbedret vandstandsforholdene i Tåsinge Vejle (Natura 2000).