Affaldsbehandling

I takt med at befolkningstallet stiger, er der et stigende behov for at værne om jordens ressourcer, såvel som der er et behov for at reducere udledningerne af diverse miljøfremmede stoffer til miljøet.

I det affald, som vi producerer, ligger der store mængder af ressourcer gemt og med den rigtige affaldsbehandling, kan man udnytte disse ressourcer og herved ikke bare "spare" energi ved produktion af nye produkter, men også spare på ressourcerne til behandling og deponering.

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af forbrændings- og deponeringsanlæg.

 

Det er Byrådets mål, at:

  • fremme direkte genbrug,
  • mindske affaldsproduktionen,
  • nedbringe deponeringsbehovet,
  • forlænge levetiden på allerede etablerede deponier,
  • sikre at der også i fremtiden er tilstrækkelig forbrændings- og deponeringskapacitet i kommunen,
  • arbejde for at gøre affaldshåndteringen CO2-neutral,
  • arbejde for renere by og natur, og
    medvirke til at der ikke deponeres mere end 6 % af den samlede affaldsmængde.

Arealreservationer til deponeringsanlæg ved Klintholm og konsekvenszoner

  • De på kortet viste udvidelsesmuligheder for deponeringsanlægget ved Klintholm reserveres til deponeringsanlæg eller tilsvarende aktiviteter.
  • Inden for deponeringsanlæggenes konsekvenszoner kan der ikke placeres forureningsfølsomme aktiviteter, før det er dokumenteret, at dette er miljømæssigt forsvarligt.


Konsekvenszone for affaldsforbrændingsanlæg

  • Inden for affaldsforbrændingsanlæggets konsekvenszone kan der ikke placeres forureningsfølsomme aktiviteter, før det er dokumenteret, at dette er miljømæssigt forsvarligt.


Deponering af forurenet havnesediment

  • Et depot for forurenet havnesediment må normalt kun anvendes til deponering af havnesediment, og ikke modtage andre materialer.
  • Et depot for forurenet havnesediment skal være tæt, således at der ikke kan ske udsivning af perkolat til jorden eller til vandmiljøet.
  • En eventuel udledning af overskudsvand fra et depot for forurenet havnesediment skal ske på en sådan måde, at udledningen af de stoffer, der er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1433 af 21. november 2017 om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder , begrænses mest muligt ved hjælp af bedst tilgængelig teknologi.


Fortum Waste Systems A/S deponeringsanlæg ved Klintholm

Retningslinierne i det tidligere Fyns Amts tillæg til Regionplan 1989-2001 med VVM redegørelse om udvidelse af FWS A/S deponeringsareal ved Klintholm er fortsat gældende.

Retningslinjerne er:

Etablering:

  • Det på kortet viste areal (etape 6) reserveres til deponeringsareal med mulighed for deponering af ca. 560.000 m3 affald i form af flyveaske, filterkager samt "andet affald".
  • Omgivelserne skal sikres mod udsivning fra depotet ved hjælp af de bedst mulige forureningsbegrænsende foranstaltninger i form af bund- og topmembraner og opsamling af perkolat- og overfladevand samt eventuelt stabilisering af affaldet eller dele deraf.

Drift:

  • Affaldet, der deponeres på etape 6, må ikke være af en type, der giver anledning til eksplosions- eller brandfare.
  • Etape 6 skal drives på en sådan måde, at der påføres beboelser i området mindst mulig gene.
  • Anvendelse af forurenet jord som afdækning på etape 6 skal altid ske i overensstemmelse med Miljøstyrelsens acceptkriterier for afdækningsjord på lossepladser.
  • Under opfyldning skal der ske en løbende afdækning med topmembran, således at nedbør, der siver igennem affaldet, begrænses mest muligt.
  • Ved drift af etape 6 skal det sikres, at der sker kontrolleret afledning af alt overfladevand. Ved kontrol og analyse af overfladevandet skal det sikres, at udelukkende uforurenet overfladevand ledes til nedsivning.
  • Opsamlet forurenet percolat fra drænene i etape 6, forurenet overfladevand samt vaskevand fra rengøring af maskinerne skal renses før udledning.

Kontrol:

  • Der skal udføres kontrolsystemer til registrering af virkningen af top- og bundmembraner.
  • Kontrolsystemet skal omfatte registrering af perkolatmængder samt undersøgelser ved pejle- og prøvetagningsboringer af grundvandet. Ved hjælp af kontrolsystemet skal eventuelt svigt i topmembranen kunne opdages, ligesom størrelse af forureningen af Storebælt skal kunne fastslås.
  • Grundvandsundersøgelsen kan eventuelt ske i samarbejde med de øvrige ansvarlige for deponering i området.
  • Ved udformningen af principperne for kontrolprogrammet skal Miljøstyrelsen som recipientmyndighed inddrages.

Retablering:

  • Området skal retableres efter en landskabsplan godkendt af Svendborg Kommune, der skal omfatte hele Klintholm-området. Planen skal sikre de landskabelige og de særlige biologiske interesser i området.

 

Slammineraliseringsanlæg ved Strandgården
Arealanvendelse til miljøfølsomme formål må ikke finde sted inden for en afstand af 100 meter fra anlægget (konsekvenszone).

Når slammineraliseringsanlægget ikke anvendes mere, skal arealet efterbehandles til jordbrugsformål eller skovrejsning.

Retlingslinjerne er:

  • Matrikel 21f Hesselager By, Hesselager er reserveret til slammineralisering fra renseanlæg.
  • Arealanvendelse til miljøfølsomme formål må ikke finde sted inden for en afstand af 100 meter fra anlægget (konsekvenszone).
  • Når slammineraliseringsanlægget ikke anvendes mere, skal arealet efterbehandles til jordbrugsformål eller skovrejsning.
Statisk kort

Planlægning og administration

  • Grønne og blå sammenhænge skal understøttes og udbygges så vidt muligt gennem den fysiske planlægning
  • Den grønne og blå struktur skal indtænkes som bærende elementer i byudviklings- og byfortætningsprojekter
  • De grønne og blå strukturer skal indgå i løsninger ifm. klimatilpasning 
  • I lokalplaner skal der indarbejdes bestemmelser om beplantning, der sikrer grønne elementer. Sikringen af grønne elementer omfatter:
    • At biodiversiteten øges ved at forbedre og udvikle eksisterende og nye grønne områder som levesteder og spredningskorridorer for dyr og planter.
    • At der i planarbejdet, - hvor det er muligt - indtænkes en grøn struktur, som bidrager positivt til den samlede lokalplan og som kobler sig til eksisterende tilstødende strukturer.
    • At bevare og beskytte store og gamle træer samt værdifulde beplantninger. Hvis det er nødvendigt at fælde store og gamle træer, skal der plantes nye. Hvis erstatningstræerne ikke kan plantes tæt ved de fjernede, skal træerne plantes inden for lokalplansområdet.
    • Det skal indtænkes, at der anvendes forskellige arter i valg af træer, så byernes træer ikke er for sårbare for plantesygdomme.
    • Træer skal sikres ordentlige vækstvilkår og plads, så de har mulighed for at vokse sig store.
  • I større udviklingsprojekter, skal det vurderes, ud fra størrelse og placering i forhold til omgivelserne, om der skal stilles vilkår om offentlig adgang, samt udvidelse og udvikling af eksisterende grønne områder 
  • Det skal tilstræbes, at borgerne i Svendborg Kommune maksimalt har 300 meter til nærmeste rekreative område.

Parker, grønne arealer og kolonihaver

  • De offentlige parkområder kan ændres og udvikles til nye former for rekreativ anvendelse, men skal fastholdes som et ubebygget grønt areal med offentlig adgang.
  • Naturværdierne skal sikres og udvikles i  grønne områder gennem målrettet drift, der tilgodeser områdernes anvendelse så vel som eksisterende og potentielle naturværdier.
  • Eksisterende parker og grønne fællesarealer skal udvikles og indrettes tidssvarende med fokus på rekreativ brug
  • Kolonihaverne skal sikres og udvikles som væsentlige rekreative områder 

Skove og naturområder

  • Adgang til private bynære skove og naturområder søges udbygget
  • Adgang og færdsel skal ske på naturens præmisser

Rekreative vandrestier

  • De rekreative stier skal have mulighed for at fungere som spredningskorridorer for flora og fauna.

Træer

  • Træer, eksisterende og nye, skal så vidt muligt sikres og indgå i anlægsprojekter 
  • Kulturhistoriske træer skal sikres gennem den kommunale drift
  • Ved anlæg af større parkeringsarealer kan der stilles vilkår om, at hver 10. parkeringsplads erstattes med et træ eventuelt med tilhørende underbeplantning 
  • Det nuværende antal af bytræer skal bevares på de kommunale arealer. Hvor det ikke er muligt at bevare dem, skal de erstattes af dobbelt så mange træer, som skal plantes i nærhed af det fældede.