Boligrækkefølgeplanen skal sikre en hensigtsmæssig byudvikling, og er et vigtigt signal om, hvor kommunen agter at prioritere sin indsats i henhold til den overordnede planlægning.
Boligrækkefølgeplanen skal sikre et tilstrækkeligt og fleksibelt udbud af arealer til byudvikling.
Byudvikling forudsætter offentlige investeringer i kloakker, energiforsyning, infrastruktur, offentlig service mv. Boligrækkefølgeplanen skal være med til at fremme en effektiv udnyttelse af offentlige investeringer og skabe gennemsigtighed for virksomheder, borgere, investorer, nabokommunerne mv. om den planlagte fysiske udvikling, ved at fokusere byudvikling i prioriterede byudviklingsområder.
I Kommuneplan 2021-2033 er boligrækkefølgeplanen opdateret, sådan at færdigudbygget områder er taget ud, hvilket har medført at flere områder er blevet opprioriteret. Derudover er der tilføjet en række nye områder, mens en række uaktuelle udlæg er fjernet for at afspejle det aktuelle behov og udviklingspotentiale i Svendborg Kommune.
Alt i alt er der sket en tilpasning af boligrækkefølgeplanen, så den afspejler kommunens behov for nye arealudlæg til byvækst indenfor den 12-årige planperiode.
Det er Byrådets mål, at:
- sikre tilstrækkelige, aktuelle og velbeliggende arealer til de kommende års nybyggeri af boliger
- byudvikling i byerne skal ske efter udviklingspotentiale, efterspørgsel og i sammenhæng til den overordnet planlægning
- nye udlæg til boligformål afspejler det forventede behov for byvækst
- byudvikling skal ske efter princippet "inde fra og ud"
- fremme udnyttelsen af offentlige investeringer gennem en sammenhængende placering af nye boligområder
- Planlægning for boliger skal ske i overensstemmelse med boligrækkefølgeplanen i den prioriterede rækkefølge indenfor hvert lokalområde
- Undtagelsesvist kan der ses bort fra den prioriterede rækkefølge, hvis det kan dokumenteres, at en grundejer, ikke ønsker at igangsætte byudvikling. Byudviklingen skal fortsat overholde kommuneplanens retningslinjer for byvækst, herunder krav om byudvikling inde fra og ud
- Såfremt den eksisterende rummelighed er stor nok, kan der kun udlægges nye arealer til byvækst, hvis der samtidig udtages et andet areal af omtrent samme størrelse
- Byrådet kan afvise at udarbejde en lokalplan for et område, hvis det er i strid med kommunens boligrækkefølgebestemmelser
Byudvikling
Byudvikling betegnes som den udvikling, der sker gennem udlæg af større nye arealer til boligformål, erhvervsformål, centerformål, offentlige formål, tekniske anlæg, havneformål og lignende. Huludfyldning, mindre udstykninger og afrunding af landsbyer betegnes ikke som byudvikling og indgår ikke i boligrækkefølgeplanen.
Det er Byrådets mål, at:
- fastholde kommunens kolonihaveområder som en væsentlig del af bybefolkningens muligheder for rekreation og beskæftigelse i fritiden.
- fastholde de eksisterende kolonihaveområder og det udlagte areal til kolonihaveområde mellem Ring Nord og Byparken.
