Følgende gælder for T1-områder MED MINDRE andet er nævnt under den enkelte ramme:
Områdets anvendelse | Tekniske anlæg i form af trafikanlæg |
Zonestatus | Fremtidig: Byzone |
Bebyggelsesprocent (beregnet for den enkelte ejendom) |
|
Etageantal og bygningshøjde |
Følgende gælder for ALLE T1-områder:
Anvendelse
Områderne anvendes til trafikanlæg, såsom sporanlæg, tog- og busstationer, godsterminaler, værksteds- og klargøringsanlæg med dertil hørende administration og lignende.
På stationer og busterminaler kan der tillades indrettet publikumsorienterede servicefunktioner, som har naturlig tilknytning til de enkelte typer stationer og terminaler. Butikker tillades i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer for detailhandel.
Der må som udgangspunkt kun udøves virksomhed til og med miljøklasse 4 (forurening med vejledende afstandskrav på 100 m til boliger og anden følsom anvendelse).
Bygningsregulerende bestemmelser
Ved lokalplanlægning fastsættes i fornødent omfang bestemmelser om bebyggelsesstruktur og bygningsvolumen under hensyn til de for områdets anvendelse nødvendige bygninger og anlæg. Der fastsættes endvidere i fornødent omfang bestemmelser om bebyggelsesprocent, etageantal, bygningshøjde, opholdsarealers størrelse og parkering.