Affaldsbehandling

I takt med at befolkningstallet stiger, er der et stigende behov for at værne om jordens ressourcer, såvel som der er et behov for at reducere udledningerne af diverse miljøfremmede stoffer til miljøet.

I det affald, som vi producerer, ligger der store mængder af ressourcer gemt og med den rigtige affaldsbehandling, kan man udnytte disse ressourcer og herved ikke bare "spare" energi ved produktion af nye produkter, men også spare på ressourcerne til behandling og deponering.

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af forbrændings- og deponeringsanlæg.

 

Det er Byrådets mål, at:

  • fremme direkte genbrug,
  • mindske affaldsproduktionen,
  • nedbringe deponeringsbehovet,
  • forlænge levetiden på allerede etablerede deponier,
  • sikre at der også i fremtiden er tilstrækkelig forbrændings- og deponeringskapacitet i kommunen,
  • arbejde for at gøre affaldshåndteringen CO2-neutral,
  • arbejde for renere by og natur, og
    medvirke til at der ikke deponeres mere end 6 % af den samlede affaldsmængde.

Arealreservationer til deponeringsanlæg ved Klintholm og konsekvenszoner

  • De på kortet viste udvidelsesmuligheder for deponeringsanlægget ved Klintholm reserveres til deponeringsanlæg eller tilsvarende aktiviteter.
  • Inden for deponeringsanlæggenes konsekvenszoner kan der ikke placeres forureningsfølsomme aktiviteter, før det er dokumenteret, at dette er miljømæssigt forsvarligt.


Konsekvenszone for affaldsforbrændingsanlæg

  • Inden for affaldsforbrændingsanlæggets konsekvenszone kan der ikke placeres forureningsfølsomme aktiviteter, før det er dokumenteret, at dette er miljømæssigt forsvarligt.


Deponering af forurenet havnesediment

  • Et depot for forurenet havnesediment må normalt kun anvendes til deponering af havnesediment, og ikke modtage andre materialer.
  • Et depot for forurenet havnesediment skal være tæt, således at der ikke kan ske udsivning af perkolat til jorden eller til vandmiljøet.
  • En eventuel udledning af overskudsvand fra et depot for forurenet havnesediment skal ske på en sådan måde, at udledningen af de stoffer, der er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1433 af 21. november 2017 om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder , begrænses mest muligt ved hjælp af bedst tilgængelig teknologi.


Fortum Waste Systems A/S deponeringsanlæg ved Klintholm

Retningslinierne i det tidligere Fyns Amts tillæg til Regionplan 1989-2001 med VVM redegørelse om udvidelse af FWS A/S deponeringsareal ved Klintholm er fortsat gældende.

Retningslinjerne er:

Etablering:

  • Det på kortet viste areal (etape 6) reserveres til deponeringsareal med mulighed for deponering af ca. 560.000 m3 affald i form af flyveaske, filterkager samt "andet affald".
  • Omgivelserne skal sikres mod udsivning fra depotet ved hjælp af de bedst mulige forureningsbegrænsende foranstaltninger i form af bund- og topmembraner og opsamling af perkolat- og overfladevand samt eventuelt stabilisering af affaldet eller dele deraf.

Drift:

  • Affaldet, der deponeres på etape 6, må ikke være af en type, der giver anledning til eksplosions- eller brandfare.
  • Etape 6 skal drives på en sådan måde, at der påføres beboelser i området mindst mulig gene.
  • Anvendelse af forurenet jord som afdækning på etape 6 skal altid ske i overensstemmelse med Miljøstyrelsens acceptkriterier for afdækningsjord på lossepladser.
  • Under opfyldning skal der ske en løbende afdækning med topmembran, således at nedbør, der siver igennem affaldet, begrænses mest muligt.
  • Ved drift af etape 6 skal det sikres, at der sker kontrolleret afledning af alt overfladevand. Ved kontrol og analyse af overfladevandet skal det sikres, at udelukkende uforurenet overfladevand ledes til nedsivning.
  • Opsamlet forurenet percolat fra drænene i etape 6, forurenet overfladevand samt vaskevand fra rengøring af maskinerne skal renses før udledning.

Kontrol:

  • Der skal udføres kontrolsystemer til registrering af virkningen af top- og bundmembraner.
  • Kontrolsystemet skal omfatte registrering af perkolatmængder samt undersøgelser ved pejle- og prøvetagningsboringer af grundvandet. Ved hjælp af kontrolsystemet skal eventuelt svigt i topmembranen kunne opdages, ligesom størrelse af forureningen af Storebælt skal kunne fastslås.
  • Grundvandsundersøgelsen kan eventuelt ske i samarbejde med de øvrige ansvarlige for deponering i området.
  • Ved udformningen af principperne for kontrolprogrammet skal Miljøstyrelsen som recipientmyndighed inddrages.

Retablering:

  • Området skal retableres efter en landskabsplan godkendt af Svendborg Kommune, der skal omfatte hele Klintholm-området. Planen skal sikre de landskabelige og de særlige biologiske interesser i området.

 

Slammineraliseringsanlæg ved Strandgården
Arealanvendelse til miljøfølsomme formål må ikke finde sted inden for en afstand af 100 meter fra anlægget (konsekvenszone).

Når slammineraliseringsanlægget ikke anvendes mere, skal arealet efterbehandles til jordbrugsformål eller skovrejsning.

Retlingslinjerne er:

  • Matrikel 21f Hesselager By, Hesselager er reserveret til slammineralisering fra renseanlæg.
  • Arealanvendelse til miljøfølsomme formål må ikke finde sted inden for en afstand af 100 meter fra anlægget (konsekvenszone).
  • Når slammineraliseringsanlægget ikke anvendes mere, skal arealet efterbehandles til jordbrugsformål eller skovrejsning.
Statisk kort

Affaldshåndtering i Svendborg Kommune

Svendborg Kommune har udarbejdet Affaldsplan 2014-2018 i samarbejde med de øvrige fem kommuner i Klintholmsamarbejdet. Planen er fortsat gældende, indtil den revideres på baggrund af den nationale affaldsplan 2020.

Svendborg Kommune har udarbejdet affaldsregulativer for erhvervsaffald og for husholdningsaffald i den fælles nationale skabelon N-Star.

 

Affaldsanlæg

Deponeringsanlæg

Et af hovedmålene i kommuneplanen er at reducere deponeringsbehovet. Selv ved udstrakt genanvendelse, kompostering og forbrænding vil der dog stadig være en rest, der skal deponeres, derfor skal kommuneplanen sikre, at der er de nødvendige arealer til rådighed.

Svendborg Kommunes affaldsdeponering sker på deponeringsanlægget ved Klintholm. Deponeringsanlægget er vist på kortet sammen med det areal, der ved lokalplan 52, er reserveret til udvidelse af deponeringsanlægget. Der er påbegyndt udvidelse af etape 7.

Kommunen er myndighed på spildevandsforhold og Miljøstyrelsen er myndighed for resten.

 

Fortum Waste Solutions a/s (tidligere Kommunekemi A/S)

FWS a/s driver et særskilt deponi ved Klintholm for restprodukterne fra affaldsbehandlingen på deres anlæg i Nyborg. På deponiet deponeres også andet deponeringsegnet affald og farligt affald, der ikke kan behandles på anlægget i Nyborg. Miljøstyrelsen er myndighed for FWS A/S.

Deponiet består for nuværende af 6 etaper. Miljøstyrelsen har udarbejdet en overgangsplan af 18. december 2009, hvori det fremgår, at alle etaper skal nedlukkes på nær etape 6.2. Der er udarbejdet godkendelse af 7. oktober 2008 for etape 6.2, og udkast til ny godkendelse med ændrede vilkår for etape 6.2 af 10. april 2013.

Med de etablerede og planlagte etaper vurderer Miljøstyrelsen, at der er kapacitet til de næste 20 år. Arealer reserveret til udvidelse fremgår af lokalplan 73. Overgangsplanen af 18. december 2009 for de eksisterende etaper er gældende.

Der er i 1992 vedtaget et regionplantillæg med VVM-vurdering som omfatter hele etape 6. Retningslinjerne i regionplantillægget er fortsat gældende.

 

Affaldsforbrændingsanlæg

I Svendborg Kommune findes ét kommunalt affaldsforbrændingsanlæg. Placeringen er vist på kortet. Anlægget er et kraftvarmeanlæg. Varmen leveres til private forbrugere i Svendborg by. Kommunen er myndighed på spildevandsforhold og Miljøstyrelsen er myndighed for resten.

 

Slambehandling

Det kommunale forsyningsselskab Vand & Affald driver kommunens renseanlæg, og træffer derfor beslutning om hvorledes slam fra renseanlæggene bortskaffes/genanvendes. Anvendelsen sker indenfor gældende lovgivning, bl.a. med hensyn til overholdelse af grænseværdier og kvalitetskrav, eventuel transport ud af kommunen mv.

Slam fra anlæggene vil i 2013-2024 fortsat blive anvendt til jordbrugsformål. Da størrelsen af den risiko, som udbringning af slam udgør over for grundvandet, ikke kendes, råder Svendborg Kommune dog til, at der ikke udbringes slam inden for de almene vandværkers indvindingsoplande.

Renseanlægget ved Strandgården er udstyret med slammineraliseringsbede.

 

Konsekvensområder

Deponeringsanlæg og forbrændingsanlægget betragtes som virksomheder med særlige beliggenhedskrav, dvs. der omkring hvert af anlæggene som udgangspunkt udlægges et konsekvensområde på 500 meter. Efter konkret vurdering kan konsekvenszonen reduceres. Inden for konsekvensområdet må der ikke placeres forureningsfølsomme aktiviteter, før det er dokumenteret, at dette er miljømæssigt forsvarligt. Konsekvenszonerne er vist på kortet.

 

Bortskaffelse af havnesedimenter

Havne og sejlrender skal af og til oprenses for at opretholde vanddybden. Kan de oprensede materialer ikke bortskaffes ved klapning (udlægning på havbunden i et nærmere bestemt afgrænset område) på grund af forhøjede koncentrationer af forurenende stoffer, skal materialerne bortskaffes på en kontrolleret måde f.eks. i et særligt depot på land.

I Svendborg Kommune har der hidtil ikke været problemer med at få klapningstilladelse.

Såfremt der senere måtte vise sig behov for at deponere oprenset materiale på land, er der en række forhold, der skal være opfyldt (se nedenfor).

Krav til deponering af oprenset materiale fra havne og sejlrender

Depotet har til formål at virke som et sedimentationsbassin for det opgravede havnesediment under oprensningsarbejdet, samt herefter at fungere som et depot for det forurenede materiale i en årrække.

Et depot til forurenet havnesediment skal miljøgodkendes efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Et krav til etablering af et depot til forurenet havnesediment er, at depotet skal være tæt, således der ikke kan ske udsivning af perkolat fra depotet til jorden eller til vandmiljøet. Alt efter hvor depotet ønskes etableret, kan depotet tætnes bl.a. ved hjælp af spuns eller membran.

Et depot for forurenet havnesedimenter er at betragte som et specialdepot alene rettet mod en håndtering af den særlige problemstilling, der er knyttet til deponering og transport af forurenede havnesedimenter. Det er således væsentligt, at den fulde kapacitet i disse depoter er forbeholdt havnesedimenter. Ved opfyldning af et depot vil der blive tilført en vis mængde vand fra selve opgravningsarbejdet.

I tilfælde af, at depotet ikke har kapacitet nok til at modtage både slam og vand, kan det være nødvendigt at udlede en vis mængde overskudsvand til det nærliggende vandmiljø.

I Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, er der angivet kvalitetskrav for en række forskellige stoffer, herunder tungmetaller og TBT.

Ifølge bekendtgørelsen skal udledningen af de stoffer som er omtalt i bekendtgørelsens bilag 1 og 2 begrænses mest muligt ved hjælp af bedst tilgængelig teknologi. Således skal udledningen af overskudsvand ske i henhold til ovennævnte bekendtgørelse.

Ud over deponering findes også andre metoder til håndtering af forurenet sediment. Der er således lavet forsøg med alternativ bortskaffelse/behandling, bl.a. ved separation af grovkornet (uforurenet) og finkornet fraktion, ved brænding af sediment til produktion af mursten og isoleringsmateriale samt ved nedbrydning af organiske giftstoffer.