Dette afsnit indeholder en planlægning for:
- lavbundsarealer, som kan forbedres eller genoprettes som værdifulde naturområder ved etablering af det naturlige vandstandsniveau
lavbundsarealer, som kan genoprettes som vådområder til fjernelse af næringsstoffer, ved etablering af det naturlige vandstandsniveau - Lavbundsarealer er lavtliggende arealer som enge og moser. De danner en overgang mellem vandområder og de tørre landområder og udgør vigtige levesteder for planter og dyr. Mange lavbundsarealer er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3. For nogle af disse arealer kan naturværdien højnes ved at forbedre vandstandsforholdene.
Lavbundsarealer er lavtliggende arealer som enge og moser. De danner en overgang mellem vandområder og de tørre landområder og udgør vigtige levesteder for planter og dyr. Mange lavbundsarealer er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3. For nogle af disse arealer kan naturværdien højnes ved at forbedre vandstandsforholdene.
Lavbundsarealer kan også være kunstigt afvandede områder, som tidligere har været enge, moser, lavvandede søer og havområder. Disse lavbundsarealer kan rumme gode muligheder for at blive til værdifulde naturområder, ved at genskabe de naturlige vandstandsforhold.
Genopretning af lavbundsarealer til vådområder kan også være med til at nedbringe udledningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet, og de kan bruges som oversvømmelsesarealer til at forebygge konsekvenser af klimaforandringer.
Etablering af vådområder til næringsstoffjernelse har siden 1998 indgået i den nationale indsats for at sikre et godt vandmiljø og opfylde EU’s vandrammedirektiv.
De lavbundsarealer, der er særligt egnede til genopretning af vådområder med henblik på at fjerne kvælstof og fosfor, benævnes potentielle vådområder og udpeges særskilt.
For at sikre, at lavbundsarealerne på et tidspunkt kan genoprettes som vådområder, skal de friholdes for veje, bebyggelser og andre anlæg, der vil kunne hindre etablering af det naturlige vandstandsniveau.
Vådområder vil også kunne nedbringe udledningen af CO2 til atmosfæren og være til gavn for friluftslivet.
Det er Byrådets mål, at
- kommunens vilde plante- og dyreliv og naturtyper skal beskyttes, bevares, plejes og forbedres, og tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses.
- sikre et rent vandmiljø for de kommende generationer.
- sikre opfyldelse af målene for de internationale naturbeskyttelsesområder og arter.
- ammoniakfølsomme skove bevares som næringsfattige miljøer med deres variation af næringsfølsomme arter.
- der skabes et sammenhængende naturnetværk af naturområder og økologiske forbindelser.
- lavbundsarealer og vådområder skal medvirke til at forøge naturværdierne i det åbne land, begrænse udvaskningen af næringsstoffer til vandløb, søer og havet samt afbøde virkningerne af ændrede klimaforhold.
- udvikling og udbygning af større naturområder skal være til gavn for natur, befolkningen og turisme. Bynær natur og rekreative områder prioriteres højt.
- befolkningen skal have gode adgangsmuligheder til forskellige naturområder, hvor det kan ske på en bæredygtig måde, så naturværdierne ikke forringes.
- formidling af naturen skal styrkes.
- handicappedes særlige behov skal tilgodeses på udvalgte naturlokaliteter.
Udpegede potentielle vådområder
- Inden for de udpegede potentielle vådområder kan der ikke meddeles tilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1 til forhold, som kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes*.
Udpegede lavbundsarealer
- Lavbundsarealer, der ikke er udpeget som potentielle vådområder, skal som udgangspunkt friholdes for byggeri og anlæg, der kan forringe muligheden for at genskabe det naturlige vandstandsniveau.
- Nye anlæg, herunder tekniske anlæg, veje m.v., der nødvendigvis skal placeres på lavbundsarealer, skal udformes, så muligheden for naturgenopretning med genskabelse af det naturlige vandstandsniveau på lavbundsarealet så vidt muligt ikke går tabt. Anlægget skal udformes, så det kan tåle en højere vandstand.
- Der kan som udgangspunkt ikke foretages hævning af terrænet inden for sø-, å- og strandbeskyttelseslinjerne.
- Planlægningsmuligheder, som i øvrigt fremgår af den gældende kommuneplan, kan dog realiseres.
Lovgivning
* Administration af potentielle vådområder skal ske i overensstemmelse med "Cirkulære nr. 132 af 15. juli 1998 om regionplanlægning og landzoneadministration for lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder.
Øvrige lavbundsarealer, der udpeges efter Planloven, er ikke omfattet af cirkulæret.
I følge vandløbslovens § 46a må vandløbsmyndigheden ikke uden miljø- og fødevareministerens forudgående tilladelse godkende ændring eller omlægning af udpumpningsanlæg, der har til formål yderligere at sænke grundvandsstanden i lavbundsområder i landzone og sommerhusområder.
Lavbundsarealer og potentielle vådområder er vist på kortet nederst.
Udpegningen videreføres
Udpegningen af lavbundsarealer og arealer, der kan genoprettes som vådområder, er videreført fra den tidligere kommuneplan.
Udpegningen vurderes fortsat at kunne sikre naturudvikling på lavbundsarealer samt danne grundlag for etablering af vådområder i overensstemmelse med de statslige vandområdeplaner.
En stor del af lavbundsarealerne og potentielle vådområder indgår i kommuneplanens Grønt Danmarkskort.
Vådområder til fjernelse af næringsstoffer
Som led i at sikre en god miljøtilstand i vandområderne skal der etableres vådområder til fjernelse af næringsstoffer. Kommunerne har i samarbejde med staten ansvaret for at planlægge og gennemføre projekterne.
Omfanget af den kommunale indsats for etablering af vådområder er beskrevet i de statslige vandplaner 2009-2015 og i de statslige vandområdeplaner for 2015-2021. Kommunerne fastsætter på baggrund heraf den nærmere indsats for henholdsvis kvælstoffjernende vådområder og vådområder for tilbageholdelse af fosfor (p-ådale). Det sker i samarbejde med øvrige kommuner inden for hvert hovedvandopland.
I Hovedvandoplandet Det Sydfynske Øhav skal udledningen af kvælstof og fosfor til søer og havet så vidt muligt reduceres med omkring 35 tons kvælstof og 70 kg fosfor inden udgangen af 2021. Det forventes, at der skal etableres i alt mellem 300-400 ha vådområder i Svendborg Kommune. Arealets størrelse afhænger af områdernes effektivitet.
Ved etablering af konkrete projekter skal der foretages en samlet afvejning i forhold til andre hensyn, så som hensyn til skove, eksisterende anlæg og arealer med væsentlige naturværdier samt kulturhistoriske værdier.
Vådområderne etableres som udgangspunkt gennem frivillige aftaler med lodsejerne og med økonomisk kompensation.
Projekterne beskrives løbende på Svendborg Kommunens hjemmeside, herunder resultater af forundersøgelser og i givet fald arbejdet med at gennemføre projekterne.
Minivådområder
Med Fødevare- og landbrugspakken fra 2015 blev minivådområder endnu et virkemiddel på lige fod med de øvrige kollektive virkemidler som skovrejsning, lavbundsprojekter og vådområder. Formålet med minivådområderne er at reducere kvælstof og fosfor fra markernes drænvand til havmiljøet. Anlæggelse af minivådområder foregår på initiativ af de enkelte lodsejere og administreres af Landbrugsstyrelsen. Kommunen er involveret i indsatsen i forbindelse med placeringen af de enkelte anlæg, idet placeringen skal koordineres i forhold til de kommunale og statslige vådområdeprojekter.
I vådområder fjernes næringsstoffer ved, at:
- bakterier i den vandmættede og iltfrie jord omdanner nitrat til luftformigt kvælstof (som størstedelen af atmosfæren består af)
- lerpartikler som binder fosfor, aflejres på vandløbsnære arealer
- landbrugsdriften af arealerne ekstensiveres
Hvor lodsejerne er interesserede, vil Svendborg Kommune arbejde for, at de genoprettede vådområder/naturområder kan blive formidlet til borgere og turister gennem etablering af stier, udsigtssteder mv. og information.
Vådområdernes naturindhold
Ved genopretning af vådområder genskabes naturtyper som moser, sumpskove, rørskove, lavvandede søer, naturlige vandløb og våde bredarealer.
Genskabte vådområder vil således være med til at skabe nye levesteder for dyr og planter, økologiske forbindelser og nye rekreative muligheder.
Områder, der gennemstrømmes af næringsrigt vand nær overfladen, er højproduktive og kan blive domineret af få almindelige og hurtigt voksende arter. For artsrige værdifulde naturområder og områder med stort potentiale for at udvikle sig til værdifuld natur kan konsekvensen af at tilføre næringsrigt vand derfor være negativ for naturværdierne.
Inden for Natura 2000-områderne kan vådområdeprojekter kun gennemføres, hvis projektet ikke vurderes at indebære forringelse, eller hindrer genoprettelse af områdets naturtyper eller af levestederne for de arter, som området er udpeget for. Projekter må heller ikke indebære forstyrrelser med betydelige konsekvenser for de pågældende arter.
Lavbundsarealer til naturudvikling
Der udpeges lavbundsarealer til naturudvikling. Det drejer sig både om naturarealer, hvor vandstandsforholdene kan forbedres samt omdriftsarealer, hvor der vil kunne genskabes værdifuld vådbundsnatur. Der vil også kunne etableres næringsstoffjernende vådområder inden for disse lavbundsarealer, hvor det ikke vil stride med naturinteresserne.
Lavbundsarealer og klima
Lavbundsarealer vil kunne fungere som reservoirer for overfladevand i tilfælde af kraftige nedbørshændelser, der vil blive hyppigere fremover. Herved vil risikoen for oversvømmelse andre steder blive mindre. Alle lavtliggende vandløbsnære arealer og lave arealer ved søerne kan ligeledes have en funktion som reservoir og er i øvrigt en vigtig del af de økologiske forbindelser i tilknytning til de ferske vande. Terrænet bør derfor ikke hæves.
Ligeledes har lavtliggende arealer langs kysten et potentiale for udvikling til strandenge i takt med at vandstanden i havet vil stige.
Hævning af vandstanden i vådområder vil medvirke til at begrænse CO2 udledningen til atmosfæren. De iltfrie forhold i den vandmættede jord vil hæmme omsætning af organiske materiale i jorden og dermed nedbringe frigivelse af CO2. En del af nedbrydningen under ilt-frie forhold vil dog resultere i dannelse af metan (CH4) i stedet for CO2. Hovedparten af den videnskabelige litteratur viser, at klimaeffekten af reduktionen i CO2 og N2O er større end effekten af den forøgede CH4 udledning.