Thurø

 
Lokalområdet Thurø

Øen Thurø udgør en selvstændig bydel. Området er naturligt afgrænset af Svendborg Sund, Lunkebugten, Skårupøre Sund og Langelandsbæltet.

Landskab og beliggenhed

Øen Thurø er på 7,4 kvadratkilometer og har form som en hestesko, idet den tre km lange og kun 500 meter brede Thurø Bund skærer sig ind i øen fra vest. Øens nordlige del er kuperet og falder fra 10 meters højde ned mod Skårupøre Sund. Kysten er mange steder skræntkyst. Landbrug - og før i tiden også en større del frugtavl - præger det åbne land, og skove dækker godt en syvendedel af øen.

Liv og aktivitet

Thurø har på den nordlige del en udpræget karakter af forstadsbebyggelse i Thurø by. Yderst mod vest på øens sydlige arm ligger en mindre bebyggelse Grasten. Øens oprindelige søfartsidyl er stadig let at opleve, og der er bevaret flere fine kulturarvsmiljøer, som eksempelvis det gule røgeri på Måroddevej og det maritime miljø omkring Gambøt med fiskerhytter, værft og lystbåde. I 2016 er der lavet ny lokalplan for Gambøt Havn, der gør det muligt at skabe et attraktivt boligmiljø på havnen. I Thurø Bund havde snesevis af træskonnerter før i tiden vinterhavn, og øen har i dag stadig ét mindre skibsværft. Sammenholdet mellem "thurinerne" udtrykker sig eksempelvis ved, at man i det levende hegn i T-krydset ved Brovejen kan se banner hængt op med personlige lykønskninger beboerne imellem.

Historisk udvikling

Øen har gennem historien været ejet af holstenske grever, før den blev bispeejet, og kongen måtte ofte bede beboerne standse ulovlig handel med hansestæderne, som var et brud på Svendborgs købstadsrettigheder. Senere blev øen i 1600-tallet afhændet til adelen, før den i 1810 blev solgt til øens fæstebønder. I det 19. århundrede fik skibsfarten dominerende betydning på Thurø og omkring år 1900 var 100 skibe hjemmehørende på øen. Langs kysten ligger idylliske småhavne og småodder, hvis navne fortæller om deres oprindelse som f. eks. Præstelandingen og Skipperlandingen. Øens store parcelhuskvarterer, der markant har udvidet den oprindelige Thurø By, er især kommet efter at Thurø blev landfast med Fyn i 1934 med bro og dæmning.

Bypladser og grønne oaser

Thurøs bypladser og oaser må nærmest karakteriseres som blå-grønne. Nærheden til vandet gør, at det fælles udendørs ophold typisk foregår ved kysterne. I Thurø By er der ved den nordlige kyst en sti nedenfor kirken ud mod Skårupøre Sund, og stien fortsætter på den modsatte side af Brovejen og med forbindelse til Erikholmsvej gennem det ubebyggede område og skoven ud mod Svendborg Sund. Sydligst i Thurø By er der et stiforløb langs Thurø Bund fra Blåbyvej til byens udkant ved Gambøtvej. I det åbne land er der på østkysten ved Smørmosen et stort strandområde og ligeledes ved Grasten. Det sydøstligste punkt, det statsejede Thurø Rev, er et af øens smukkeste naturområder med en rig variation af planter, der hører til på strandenge og overdrevene. På øens syd-arm ligger to skovområder, Grasten Fredsskov og Nørreskov. Flere steder langs kysterne er der gode muligheder for at lægge ind med kajak.

Thurø By

Thurø by var oprindelig en såkaldt vejklyngeby anlagt i i middelalderen, og hvis bystrukturer blev bestemt af landskabsforholdene. Efter udskiftning i 1806 flyttede godt 90% af byens gårde udenfor landsbyen, og bygrundene blev bebygget med huse. Den gamle gadestruktur er smukt indpasset i landskabet med den øst-vestvendte bygade placeret på det mest flade sted i det kuperede terræn og de nordlige sidegaver dér, hvor passagen til havet har været nemmest. De gamle gadeforløb byder på rige rumoplevelser med smalle gadeforløb mellem høje stengærder, der holder på det uvejsomme terræn. Senere udvidelser af gadenettet har ikke samme logiske samhørighed med landskabet, og byens attraktive landskabelige placering har afstedkommet en voldsom udbygning med parcelhuskvarterer.

Landsbyer

Grasten

Grasten ligger vestligst på Thurøs sydlige "arm". Her har oprindelig været lejrplads, badehotel og landingssted for skibe og både. Siden midten af 1900-tallet er et nyere parcelhuskvarter blevet udbygget, så der i dag er ca. 85 husstande i Grasten.