Svendborg Bymidte

 
Lokalområdet Svendborg Bymidte

Bydelen Svendborg Bymidte omfatter den gamle købstadsbykerne, de bynære havneområder rundt om Frederiksøen samt nyere bykvarterer mod nord og vest. Området grænser op til bydelen Svendborg Øst ved Christiansmindeskoven, mod Svendborg Nord ved den øverste bakkekant af de stejle skrænter nord for Dronningemaen og mod Svendborg Vest ved Sundbrovejen. Svendborg Sund danner den naturlige grænse i syd mod bydelen Vindeby-Troense.

Landskab og beliggenhed

Svendborg by er vokset op omkring den beskyttede naturhavn i bugten ved et af de smalleste steder i Svendborg Sund. Bymidten med de to kirker, Vor Frue Kirke og Sct. Nicolai Kirke, ligger på en cirka 20 meter høj morænebakke og banegården og havnearealerne nedenfor delvist på opfyldt terræn. Herfra danner Dronningemaen en indre ringgade gennem bydelen. Fra havnen er der udsigter til sundet, Vindeby og Tåsinge, Svendborg Sund Broen, den middelalderlige bykerne og Svendborg bys bebyggede og skovklædte skråninger.

Liv og aktivitet

Svendborg bymidte danner centrum i den moderne provinsby og indeholder en rig mangfoldighed af aktiviteter og byfunktioner. Svendborg er i dag en udpræget handels-, uddannelses- og oplevelsesby, hvor en lang række traditionelle, liberale byerhverv gradvist får følgeskab af flere nye kreative virksomheder. Bymidten er samtidig en attraktiv boligbydel med de dertil knyttede hverdagsfunktioner: børnepasning, skole, service og fritidsliv. Svendborg er en dynamisk "metropol" for hele Sydfyn og kommunerne i Øhavet, og hvor rutebilstationen og banegården i bymidten fungerer som knudepunkt for den kollektive trafik.

Bykernens kvaliteter knytter sig især til det levende maritime miljø ved havnen og sammenfletning af gammelt og nyt i det hyggelige købstads- og handelsmiljø med de - i forhold til byens størrelse - mange små specialbutikker, værtshuse, spisesteder og musikspillesteder. Samtidig er der i bydelen en rigdom af forskellige bomuligheder: gamle byhuse i bindingsværk, lejligheder i ældre og nybyggede byhuse, patriciervillaer i strandvejskvartererne og villaer på bakkeskråningerne mod vest og nord, og hvoraf mange har fantastiske udsigter ud over byens tage og sundet.

Flere af kommunens større kulturinstitutioner er placeret i bymidten: Forsorgsmuseet, Anne Hvides Gaard, hovedbiblioteket, Svendborg Teater, biografen, Kunstbygningen SAK, natur- og oplevelsescenteret Naturama, Maritimt Center samt Harmonien for ungdomskulturen.

Historisk udvikling

Allerede i 1200-tallet var Svendborg et betydeligt bysamfund, og Svendborg har gennem historien stadfæstet sin position og rolle som Fyns 2. hovedby næstefter Odense. I 1800-tallet var Svendborg en af Danmarks vigtigste søfartsbyer, og der skete omfattende udbygninger fra havnens oprindelige anløbsbro. Byen nød godt af periodens højkonjunktur og blev et vigtigt centrum for handel og trafik og med flere dampskibsforbindelser udenøs. I 1876 kom der togforbindelse til Odense og i 1897 og 1916 de nu nedlagte baner til henholdsvis Nyborg og Faaborg. Fra slutningen af 1800-tallet kom der gradvist en del industrier til og nye offentlige institutioner. Samtidig ekspanderede bymidten mod vest, hvor kvarteret omkring Strandvejen og Præstevænget blev udstykket omkring 1. verdenskrig. Bydelen tegner dermed provinsbyernes typiske byform med bymæssige tæthed i 2-4 etages huse i centrum til kvarterer præget af åbenhed og havemæssig karakter i periferien. Lukningen af store industrivirksomheder som Kellogg´s og Svendborg Værft i 1990´erne viste, at en ny epoke i Svendborgs historie var begyndt. Svendborg bymidte har siden været under forvandling til et attraktivt bycentrum for service, oplevelser og velvære og understøttet med omfattende byomdannelser, byrumsrenoveringer og bygningsforbedringer.

Bypladser og grønne oaser

Mange af de gamle gader i bykernen giver gode muligheder for at opleve middelalderens byrum. Der er rige rumlige oplevelseskvaliteter i de smalle gader omgivet af fortløbende bygningskroppe af velproportionerede huse og terrænets stigninger og fald i kurvede forløb. Her kan især fremhæves den 850 meter lange Møllergade, den østlige del af Bagergade og Hulgade samt Skattergade, der førhen var forbindelsesvejen fra centrum til færgestedet til Tåsinge og i dag en stille boliggade med provinsidyllens velbevarede småhuse.

Byrummene i midtbyen ændrer i disse år i stigende grad status fra overvejende at være trafikrum til i højere grad at blive aktive, rekreative byrum, som det kan opleves på Centrumpladsen og Gåsetorvet. Det indtænkes også i planerne for Jessens Mole, Klosterplads og Torvet. Nyanlagte byrumspladser som Naturlegepladsen ved Dronningemaen og den nyetablerede plads ved Toldboden udfordrer til leg og sport og appellerer dermed til især børn og unge. Der er i 2009 anlagt et nyt opholdssted "Bølgen" på en ponton i havnen ved det nye flydende Havnekontor. Galgebakken med de vildtvoksende græsskråninger bruges til uformelle aktiviteter som eksempelvis hundeluftning og kælkning, ligesom Kærlighedsstien og pladsen ved det gamle Vandtårn i den nordvestlige del af bydelen også fungerer som rekreative steder. Vestligst i bydelen ligger Høje Bøge Stadion som et grønt, udendørs aktivitetsrum.

Krøyers Have er den eneste egentlige bypark i bymidten. Den smukke Svendborg Kirkegård bruges delvist som et stille opholdssted, ligesom de frodige haver og gadebeplantninger i randen omkring bymidten er med til at give bydelen et grønt skær.

Byudvikling og havneområdet

Afviklingen af industrierhverv og tilbagegangen i godstrafikken på havnen har været baggrunden for en byomdannelse, som først lige har taget sin begyndelse. Der er anlagt en ny vej over det nedlagte godsbaneterræn med forbindelse til Dronningemaens ringforbindelse. I arbejdet med masterplanen ”Fremtidens Havn” sættes rammerne for byomdannelse og nye aktiviteter på havnen. Der er stor fokus på at forbedre sammenhængen mellem bymidten og havnen, som herved kan tilføre bymidten nye muligheder indenfor erhverv, kultur, bolig, ophold og fritidsaktiviteter. Byfornyelsen ”Liv i min by” fokusere på at optimere sammenhængene, ved at gentænke og renovere de gamle stræder.