Kort over lokalområdet for Stenstrup-Kirkeby
Stenstrup-Kirkeby lokalområdet omfatter det nærmeste opland til Stenstrup med det flade issølandskab, som det mest karakteristiske landskabselement. Området afgrænses markant mod syd af Egebjerg bakker og af de skove, der strækker sig fra Egebjerg Bakker mod vest og nordvest. Mod nord grænser området op mod skoven Højes Ris og det mere kuperede landskab nord for Hundtofte og Karlsmosen ud mod kommunegrænsen til Faaborg-Midtfyn ved Egeskov. Områdets grænse mod øst følger Svendborg-motorvejen i et relativt fladt og åbent landskab. Fra motorvejen er der ved Slæbæk afkørsel til Assensvej, Stenstrup og Kirkeby.
Sydligst i lokalområdet i Egebjerg Bakker ligger Rødme Svinehaver, der er et fredet overdrevslandskab, som det fandtes før udskiftningen i slutningen af 1700-tallet. Området ligger bevaret med de oprindelige kreaturafgnavede hvidtjørn, store sten og gule eng-myretuer. Øhavsstien passerer umiddelbart her forbi.
Lokalområdet Stenstrup-Kirkeby har tidligere fungeret som Fyns vigtigste centrum for teglværksindustrien, og byvæksten er i høj grad sket omkring de to stationsbyer på Odense-Svendborg-banen.
Stenstrup
Området omkring kirken udgør den ældste landsbykerne i Stenstrup, og hvor den oprindelige gadeudvidelse i landsbyens midte er bevaret og ligeledes vejforløbet i den nuværende Assens-landevej, der gennemskærer byen. Byen er med afsæt i tidlig industri og jernbanestation blevet stærkt udbygget. Stenstrup er udviklet omkring teglværksproduktionen, der efter en spæd start for alvor tog fat fra 1870´erne til udnyttelse af de rige lerforekomster i issølandskabet. Tilbage er nu et enkelt teglværk og de mange kulturspor især i form af de mange lergrave rundt omkring i landskabet og små boliger, som blev opført til teglværksarbejderne. Med til at styrke Stenstrup har tillige været dens rolle som stationsby på Odense-Svendborgbanen. Som industri- og stationsby har Stenstrup haft grundlag for udvikling af en betydelig offentlig og privat service, hvoraf sidstnævnte imidlertid er væsentligt reduceret i de senere år. Stenstrup er udpeget som lokalby i Svendborg Kommuneplan 2009-2021.
|
Stenstrup (2020) |
||
|
Befolkning |
1990 |
1449 |
|
2000 |
1477 |
|
|
2008 |
1614 |
|
|
2016 |
1598 |
|
|
2020 |
1636 |
|
|
Husstande |
Cirka 900 |
|
|
Afstand til kommunecenter |
11 km |
|
|
Skoler og børneinstitutioner |
|
|
|
Anden offentlig service |
|
|
|
Privat service |
|
|
|
Trafik/transport |
|
|
Kirkeby
Kirkeby-landsby lå syd for den nuværende by og var temmelig løst opbygget med gårdene nærmest liggende i tre grupper omkring Hørup Å. Landsbyens kirke lå mod nord, hvor der også har været tingsted og rettersted for Sunds og Gudme herreder. Byvæksten er fortrinsvis sket omkring kirken og Assensvej. Kirkeby er en del af det industrisamfund med arbejderboliger, der voksede op omkring teglværkerne og de rige lerforekomster mellem Stenstrup og Kirkeby. Nordøst for byen er der udlagt store erhvervsarealer omkring en større vindmøllevirksomhed. Kirkeby er udpeget som lokalby i Svendborg Kommuneplan 2009-2021.
|
Kirkeby (2020) |
||
|
Befolkning |
1990 |
578 |
|
2000 |
569 |
|
|
2008 |
601 |
|
|
2016 |
574 |
|
|
2020 |
588 |
|
|
Husstande |
Cirka 280 |
|
|
Afstand til kommunecenter |
9 km |
|
|
Skoler og børneinstitutioner |
|
|
|
Anden offentlig service |
|
|
|
Privat service |
|
|
|
Trafik/transport |
|
|
Landsbyer
Hundtofte
Landsbyen Hundtofte ligger i umiddelbar nærhed til og nord for Stenstrup. Landsbyen er sandsynligvis anlagt i overgangen mellem vikingetid og middelalder som en vejklyngeby, hvor gårdene ligger uregelmæssigt i en klynge mellem bygaderne, og de mindre veje ind i klyngen er bevarede. I den nordøstlige udkant ligger et gadekær. Der er ca. 30 husstande i Hundtofte og enkelte virksomheder, gartner og maskinforretning.
Egebjerg
Egebjerg ligger i ly for foden af den nordlige side af Egebjerg Bakker. Landsbyen er af typen en slynget vejby med gårdene og huse langs bygaden og små forgreninger hertil. Vejforløbet er bevaret, og der er ikke sket nybyggerier i større omfang. Der er ca. 40 husstande i landsbyen, hvor der er børnehave, friskole og et par håndværkervirksomheder.
Høje
En mindre landsby med ca. 20 husstande. Landsbyen, der førhen dannede ejerlav med Lunde og Bobjerg, var i 1500-tallet sogneby, selvom kirken lå i nabolandsbyen Lunde. Byformen er af en særegen type kaldet "polygonal forteby", hvor gårdene har ligget langs den øst-vest-gående landsbygade, der oprindelig havde en bred og kantet forte/byudvidelse i byens midte. Vejforløbet er bevaret men ikke forten.
Lunde
En lille kirkelandsby som førhen dannede fælles ejerlav med Høje og Bobjerg, og hvor Høje var sognebyen, selvom kirken ligger i Lunde. Byformen er en almindelig vejklyngby-type. Landsbystrukturen er præget af nyere reguleringer. Der er i ca. 15-20 husstande i Lunde.
Bobjerg
Landsbyen dannede førhen fælles ejerlav med Høje og Lunde. Byformen er en slynget vejby og gårdene har ligget forholdsvis samlet omkring bygaden, der havde en større uregelmæssig pladsudvidelse midt i byen, som dog ikke er bevaret.
Kirkeby Sand
En samling af gårde og huse syd for Kirkeby, der er vokset op til en samlet bybebyggelse i løbet af 1900-tallet. Der er i dag omkring 55 husstande i Kirkeby Sand.
Rødme
En lille landsby med ca. 15-20 husstande. Som typisk for landsbyer anlagt efter forudgående skovrydning på stedet, lå gårdene længere fra hinanden og ofte en smule væk fra bygaden. De fleste gårde ligger stadig i dag på deres oprindelige pladser, og den oprindelig bytomt er velbevaret. Også vejforløbet er bevaret, men uheldigt gennemskåret af en ny vejforlægning i Rødmevej, der opdeler byen.
Dongs Højrup
En mindre landsby med ca. 20 husstande. Landsbyen blev grundlagt i middelalderen ved udflytning af gårde fra Kirkeby. Vejformen er en opløst udgave af slynget vejby. Vejforløbet er bevaret, men de gamle gadeudvidelser er forsvundet. Tidligere var landsbyen stærkt præget af hovedlandevejstrafikken, men i dag er der blevet mere fredeligt efter etablering af motorvejen øst for landsbyen.