Som følge af en planlovsændring i 2018 skal kommunerne i deres planlægning forebygge skader som følge af oversvømmelse og erosion på grund af klimaændringer. Kommunen skal udpege områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion. Planlovsændringen medfører også, at kommunen i bestemte tilfælde får mulighed for at fravige kravet om lokalplanpligt ved etablering af et kystbeskyttelsesprojekt eller projekt om ændring af kystbeskyttelsesanlæg.
Ændringerne forpligter kommunerne til at indarbejde retningslinjer til håndtering af oversvømmelses- og erosionsrisiko i kommuneplanen. Det påhviler kommunen at afværgeforanstaltningerne kan opnå tilladelse og realiseres efter kystbeskyttelsesloven.
Kortlægningen viser med stor tydelighed at væsentlige dele af de kystnære byområder er i risikozonen, når det gælder stormflodslignende hændelser. Det gælder først og fremmest Svendborg Havn, som udgør langt den største værdi, som trues ved stormflod. Det gælder imidlertid også boligkvarterer som eksempelvis dele af Strandvejskvarteret og dele af Vindeby og Rantzausminde.
Oversvømmelser vil forekomme hyppigere og de vil være kraftigere. På længere sigt vil arealer kunne komme til at stå permanent under vand. Her vil især kommunens mindre øer som f.eks. Drejø og Skarø, men også Tåsinge og Thurø vil blive påvirket.
Ved alle bygge- og anlægsaktiviteter i de kystnære byområder er det derfor vigtigt at indtænke stormflodssikring f.eks. ved højere sokkelkote og ved materialevalg, der tåler vand. I arbejdet med Udviklingsplanen for Svendborg Havn er sikringen mod stormflod et centralt element. I den efterfølgende lokalplanlægning og projektudvikling skal der tages stilling til konkrete løsningsmodeller.
Det er byrådets mål, at:
- Eventuelle foranstaltninger mod erosion og kysterosion sker med respekt for det omkringliggende landskab og miljø således at det indpasses i omgivelserne.
- Beskytte nye og eksisterende by- og sommerhusområder mod oversvømmelse og erosion gennem fysisk planlægning.
- Sikre biodiversiteten for det hertil knyttede økosystem i kystlandskabet når der planlægges foranstaltninger mod erosion, kystbeskyttelse samt oversvømmelse.
- Forebygge fremtidige oversvømmelser ved at undgå byudvikling i de områder, hvor der er størst risiko.
- Forebygge oversvømmelse af funktioner, der er kritiske for samfundets drift såsom døgninstitutioner, sygehuse, plejecentre med tilhørende boliger, beredskab, central offentlig administration mv.
- Forebygge oversvømmelse af vigtige infrastrukturanlæg såsom overordnede veje, jernbaner og store transformerstationer og spildevandsanlæg i samarbejde med forsyningsselskaberne.
- Informere om effekterne af oversvømmelser og samarbejde med borgere og erhvervsliv, om at imødegå negative konsekvenser af klimaforandringerne og udvikle innovative løsninger der giver merværdi.
Oversvømmelse ved stormflod
- Byrådet kan fastlægges bestemmelser om afværgeforanstaltninger ved kystbeskyttelsesanlæg
- Ved planlægning og tilladelser inden for oversvømmelsestruede områder kan der kun planlægges for eller gives tilladelser til tekniske anlæg, byudvikling og spredt bebyggelse, hvis der gennemføres en forsvarlig klimatilpasning/- sikring.
- Der skal altid samarbejdes med nabokommuner omkring kystbeskyttelsesanlæg som vurderes at måtte have en påvirkning af nabokommunen
- Kystbeskyttelsesanlæg skal i videst muligt omfang anlægges således, at økosystemet ikke påvirkes negativt.
- Når der gives tilladelse til tekniske anlæg, infrastruktur, byudvikling og bebyggelse inden for de oversvømmelsestruede områder skal det vurderes, om naboarealer har klimatilpasningsudfordringer, som bør afhjælpes samtidigt, hvis det er muligt.
- Ved etablering af større beskyttelsesanlæg mod forhøjet vandstand og stormflod skal anlæg tilføre lokalområdet en merværdi, hvis det er muligt.
- Områder der udsættes for oversvømmelse ved stormflod holdes under observation i forbindelse med stormflod.
- Inden for oversvømmelsestruet områder, skal der ved fremtidige planlægning af området, foretages en nærmere vurdering, f.eks. ved undersøgelse af lokal hydrologi og jordbundsforhold. Deraf kan følge krav om afværgeforanstatninger og om der kan opføres byggeri på de udsatte områder og i så fald ud fra hvilke krav, byggeriet kan opføres.
- Ved ændret arealanvendelse i oversvømmelsestruede områder skal det vurderes om ændringen skal medføre at der etableres klimasikring af området.
(Oversvømmelsestruede områder er alle områder, som vil blive oversvømmet ved en 50 års hændelse i en slut århundredet hændelse, hvilket svarer til kote 2,60 meter).
Kysterosion
- Ved planlægning og tilladelser inden for erosionstruede områder kan der kun planlægges for eller gives tilladelser til tekniske anlæg, byudvikling og spredt bebyggelse, hvis der gennemføres en forsvarlig klimatilpasning/- sikring.
- Områder der udsættes for lille-moderat erosion holdes under observation i forbindelse med stormflod.
- En evt. forebyggelse af kysterosionen må ikke have en negativ påvirkning på den lokale biodiversitet af planter og dyr og skal så vidt muligt respektere de geologiske interesser.
- Indsatser ved forebyggelse af erosion af kysterne må ikke være visuelt til gene.
- Inden for erosionstruet områder, skal der ved fremtidige planlægning af området, foretages en nærmere vurdering, f.eks. ved undersøgelse af lokal hydrologi og jordbundsforhold. Deraf kan følge krav om afværgeforanstatninger og om der kan opføres byggeri på de udsatte områder og i så fald ud fra hvilke krav, byggeriet kan opføres.
- Ved ændret arealanvendelse i erosionstruede områder skal det vurderes om ændringen skal medføre at der etableres klimasikring af området.
Kysterosion kan være kronisk og akut. Den kroniske erosion foregår ude i kystprofilet over en længere periode. Den akutte erosion sker ved storme og højvande (se nedenstående figurer). Data om størrelsen af den kroniske og akutte erosion på en given dansk kyststrækning fremgår af Kystatlas.dk. Af kystatlasset fremgår det potentielle erosionspres på de enkelte kyststrækninger. På kyster, hvor der ikke er kystbeskyttelsesforanstaltninger, påvirker erosionspresset kysten, og den observerede erosion svarer direkte til erosionspresset.
Når havspejlsniveauet stiger, og stormfloder kommer hyppigere, øges kysterosionen. Hvor meget kysten ændres afhænger af kystens eksponeringsgrad, landhævning, kystens profilhældning og den forventede klimaudvikling.
Illustration af akut og kronisk erosion.
Ved kronisk erosion føres havbundsmateriale langs kysten (langstransporten) ved en kontinuerlig proces, og sedimentet aflejres på nedstrømsstrækningen. Langstransport vises vha. orange pile, og den kroniske erosion i havbunden er vist med lyseblå farve. Akut erosion sker under storm i kombination med højvande og kraftig bølgepåvirkning i den øvre del af kystprofilet. Sedimenttransporten går fra strand og kystskrænt på tværs af kysten, hvor det aflejres på havbunden. Se den stiplede linje i det lyseblå område. Kilde: Erhvervsstyrelsen
Udpegningsgrundlag for kortlægning af erosion
Kortlægning af erosionstruede kyster i Svendborg Kommune ud fra kysttype, eksisterende kystbeskyttelse og den kroniske erosion på stedet med basis i data fra statens Kystatlas.dk samt påvirkning fra klimafaktorer som tilbagerykning af kyst som følge af havspejlsstigning. Hertil en valgt planlægningshorisont/levetidshorisont for større infrastruktur/boligområder/erhverv på 100 år og for sommerhusområder og naturkyster 50 år. Se nedenstående dynamiske kort.
Udpegningsgrundlag for kortlægning af oversvømmelse:
Kortlægningen af oversvømmelse fra havet med basis i data fra statens Klimaatlas.dk med et klimascenarie RCP8.5 (potentiel udledningsscenarie som følge af atmosfærens sammensætning af udledningsgasser) ved forventet havspejlsstigning og stormflodshændelser ved 50 år hændelser i perioden 2041-2070 og 2071-2100 for Svendborg Kommunes kyster.
Oversvømmelser er af en tidsbegrænset karakter, hvor normalt tørre landarealer dækkes af vand. Dette omfatter oversvømmelser hidrørende f.eks. fra vand fra vandløb, fra nedbør, fra havet i kystområder, fra terrænnært grundvand eller fra spildevandssystemer.
Oversvømmelser karakteriseres ud fra følgende kriterier:
- Oversvømmelsens kilde
- Oversvømmelsens udbredelse eller omfang
- Årsag til oversvømmelsen
- Oversvømmelsens hastighed
Oversvømmelsens kilde henviser til, hvor vandet stammer fra, dvs. om der er tale om vand fra havet (kystoversvømmelse), vand fra vandløb (vandløbsoversvømmelse), vand fra oven (regnsvandsoversvømmelse) eller vand fra neden (oversvømmelse som følge af terrænnært grundvand).
Årsager til oversvømmelser kan være kraftig nedbør eller stormfloder. Oversvømmelser kan også opstå som følge af brud/svigt på menneskeskabt oversvømmelsesbeskyttelse (f.eks. diger). Desuden kan langvarig og kraftig regn gøre, at det terrænnære grundvand stiger og skaber oversvømmelse eller periodevis våde områder.
Oversvømmelsens hastighed henviser til tidsperspektivet i forbindelse med oversvømmelsens opståen og kan være kraftig og pludselig f.eks. i forbindelse med en nedbørshændelse, eller den kan opstå over længere tid, hvor vandet opstuves over dage eller uger i oplandet til store vandløbssystemer. I forbindelse med oversvømmelser anvendes ofte betegnelsen ’gentagelsesperioder’. Gentagelsesperioden er et udtryk for sandsynligheden for, hvor ofte en bestemt type oversvømmelse finder sted.
Afværgeforanstaltninger i både by og på landet
Klimaforandringerne kender ikke kommunegrænser. Derfor skal der ved planlægning af klimasikring/tilpasning i områder, hvor der kan ske påvirkninger af nabokommuner, sikres at indsatsen sker med inddragelse af nabokommunen. Der skal sikres en sammenhæng i planlægningen og at det ikke påfører gener til nabokommunerne.
For udpegede potentielle oversvømmelses- eller erosionstruede områder, stiller planlovens regler krav om etablering af afværgeforanstaltninger, når der planlægges for nye boligområder, fortætning af eksisterende by, særlige tekniske anlæg eller ændret arealanvendelse mv.
Afværgeforanstaltninger kan være krav om højde på sokkelhøjde på nybyggeri, konstruktion af kældervægge, sikring af opstigende vand fra kloakker i kælder m.m.
Det påhviler bygherre/udvikler at sørge for dokumentation for dette til fremlæggelse for Svendborg Kommune.