I byerne handler klimatilpasning i høj grad om at undgå, at kloakkerne bliver overbelastede. Dette kan enten ske ved at separatkloakere for at skille regnvand og spildevand eller ved at udvide de eksisterende kloakker, så de kan håndtere den øgede belastning. Alternativt kan der i nogle områder etableres LAR-løsninger for at aflaste kloakkerne, da det i byer med megen fast belægning vil det være nødvendigt at se på løsninger for at tilbageholde vandet fremfor at føre det ned til kloakkerne.
LAR, Lokal Afledning af Regnvand, er et begreb, der omfatter forskellige løsninger til at mindske udledning af regnvand til kloakken. Det kan være som direkte nedsivning til grundvandet eller som nedsivning kombineret med tilbageholdelse af regnvand i faskiner, bassiner og regnbede. Grønne tage og facader kan også være med til at forsinke og fordampe regnvandet. I den tætte by kan det være en udfordring af etablere LAR-løsninger på grund af de mange befæstede arealer, som vandet ikke umiddelbart kan trænge igennem. Dog er der kommet mange nye permeable/gennemtrængelige belægninger, som gør, at mulighederne hele tiden udvides selv i byområder med megen befæstning. I de mange boligkvarterer med haver og i byens grønne anlæg er der gode muligheder for at etablere LAR-løsninger.
Svendborg Kommune ønsker at bruge LAR i byrummene, hvor de positivt kan bidrage til at skabe indbydende byrum. Første etape af Tankefuld-projektet er udført som det første større LAR-projekt i Svendborg Kommune. Her er der blandet andet krav om, at overfladevand skal ledes via åbne grøfter til bassiner for nedsivning/fordampning. Pilotprojekt for LAR i Kogtved og på Tankefuldvej har ligeledes indarbejdet LAR som løsning på reduktion af regn-betingede udledninger samt reduktion i belastningen af kloaksystemet. Tillige i nyere tid har private LAR-løsninger på Sandbjergvej gjort det muligt at reducere belastningen af kloaksystemet.
Det er byrådets mål, at:
- Sikre bebyggelsen ved havnearealerne i Svendborg by generelt for oversvømmelser i form af løsninger, som ikke vil skæmme og forringe oplevelsen af nærheden til vandet.
- Udnytte de øgede vandmængder til rekreativt brug og håndtere samt tilbageholde det på overflader i enten LAR-løsninger eller andre rekreative anlæg som kan være med til at forskønne byerne.
- Sikre at ny bebyggelse, som der lokalplanlægges for - i områder med risiko for oversvømmelse - ikke oversvømmes af havet ved en 100 -års hændelse i 2100.
- Bymiljøer og infrastruktur tilpasses fremtidens klimaforandringer.
- Der fokuseres mere på lokal afledning af regnvand i byerne (LAR).
- Ved udskiftning af befæstede arealer skal der sikres mere permeable (gennemtrængelige) belægninger.
- Byrådet skal stille vilkår for bygherre og projektudviklere om at dokumentere, hvordan der klimasikres i forbindelse med byfortætnings- eller byudviklingsprojekter i Svendborg Kommune.
- Ved lokalplanlægning af nye byområder skal håndtering af overfladevand tænkes ind som et dynamisk og synligt rekreativt element.
- Ved befæstelse af ubebyggede arealer, herunder anlæg af veje, skal overflader så vidt muligt være gennemtrængelige (permeable), alternativt skal der indrettes LAR-løsninger til håndtering af regnvandet (og tage bør om muligt udformes som grønne tage). Nye stier og veje skal desuden anlægges, så de kan anvendes til kontrolleret afstrømning af vand ved kraftig nedbør.
- Befæstelse af ubebyggede arealer skal begrænses mest muligt, idet der skal ske størst mulig lokal anvendelse og nedsivning af regnvand.
Ved alle bygge- og anlægsaktiviteter i de kystnære byområder er det vigtigt at indtænke stormflodssikring f.eks. ved højere sokkelkote og ved materialevalg, der tåler vand. I arbejdet med f.eks. udviklingsplanen for Svendborg Havn er sikringen mod stormflod et centralt element. I den efterfølgende lokalplanlægning og projektudvikling skal der tages stilling til konkrete løsningsmodeller. Svendborg Kommune vil informere bygherrer om i hvilke områder byggeri bør sikres mod oversvømmelse.
Svendborg Kommune ønsker at bruge LAR i byrummene, hvor de positivt kan bidrage til at skabe indbydende byrum. Første etape af Tankefuld-projektet er udført som det første større LAR-projekt i Svendborg Kommune. Her er der blandet andet krav om, at overfladevand skal ledes via åbne grøfter til bassiner for nedsivning/fordampning. Pilotprojekt for LAR i Kogtved og på Tankefuldvej har ligeledes indarbejdet LAR som løsning på reduktion af regn-betingede udledninger samt reduktion i belastningen af kloaksystemet. Tillige i nyere tid har private LAR-løsninger på Sandbjergvej gjort det muligt at reducere belastningen af kloaksystemet.
CASE: Svendborg Kommune og Svendborg Spildevand A/S har i samarbejde etableret et offentligt LAR-anlæg i Strandhuse kvarteret.
Fortovene i den ene side af vejene er sløjfet til fordel for grønne regntrug. Det betyder, at al regnvand, som falder på vejene, ledes i regntrugene i stedet for i kloaksystemet.
Regntrugene har den effekt, at hvis der kommer skybrud kan det overskydende vand løbe direkte ud i Svendborgsund, mens vandet ved ”almindelig” regn kan sive ned gennem filtermulden i trugene og derved blive renset.
Antallet af overløb er reduceret fra ca. 13 gange årligt til ca. 7 gange årligt ved, at vejvandet er frakoblet kloaksystemet. Siden juli 2016 er der ikke registreret overløb ved Strandhuse
Den Blå Kant
Klimatilpasningsplanen har udpeget Svendborg Havn og by som et af de højest prioriterede risikoområder for oversvømmelser i kommunen. Baggrunden herfor er en vurdering af sandsynligheden for oversvømmelse og skadesomfang. Derfor arbejder Svendborg Kommune med projektet Den Blå Kant, der både skal udvikle byrummene langs med havnen og samtidig vil sikre havn og by mod fremtidige oversvømmelser.
CASE: På Svendborg Havn vil Den Blå Kant blive byens møde med havnen og sundet. Den bliver et offentligt byrum gennem hele havnen og knytter an til de tværgående byrum som sammenkobler by og havn. Den Blå Kant vil blive en perlerække af rekreative og aktive byrum som sikrer overgangen mellem erhverv, boliger, kultur- og rekreative aktiviteter samtidig med at Den Blå Kant håndterer skybrud, havvandsstigning og stormflod. Her møder Svendborgs karakteristiske, maritime kulturarv fremtidens byrum.
Svendborg Byråd har taget et afgørende skridt for at løse klimaudfordringerne på Svendborg Havn ved i 2017 at gennemføre en projektkonkurrence for udviklingen af Den Blå Kant. Vinderforslaget er et stort og ambitiøst projekt, der skaber sammenhæng og forbindelse langs Svendborg Havn, med byrum af høj kvalitet, og samtidig giver et visionært bud på klimasikring af havnen og den omkringliggende by mod højvande og kraftig regn. Byrådet har godkendt, at det samlede vinderforslag danner grundlag for det videre arbejde med udviklingen af byrum og klimatilpasning for Svendborg Havn. Tidsplanen for realiseringen afhænger af, i hvilken takt der skabes den nødvendige finansiering til projektet.
Vinderforslaget omfatter tre fremskudte sluser indbyrdes forbundet af forskellige former for digeløsninger. Den samlede højvands- og stormflodssikring er inddelt i polders, der dels indebærer en øget sikkerhed mod digegennembrud i den endelige løsning, dels giver mulighed for et etapevist gennemført anlægsarbejde.
Vinderforslaget bevarer den direkte forbindelse mellem vand og bymidte ved at løse højvandssikringen på den ydre del af havnen over Frederiksø med en kombination af sluser og diger.
Planen omfatter også en ny kombineret bro- og højvandssikring over vandet ved Træskibshavnen. Mellem Hudes Plads og Frederiksø mod nord og mellem Havnepladsen og Frederiksø mod syd anviser planen sluseløsninger i form af klapper på havbunden. Ved ekstremt højvande kan disse klapper hæves, og sammen med diger på land vil de sikre hele havneområdet mod oversvømmelse. Klapperne vil ikke være synlige ved normal vandstand og bliver kun aktiveret ved de sjældne højvandshændelser. I situationer med skybrud og kraftig regn anviser planen løsninger, hvor vandet ledes væk fra bygningerne og ned i havnen via åbne render. Svendborg Kommune arbejder for, at Kobberbækken bliver åbnet og vil derved også bidrage til afledning af overfladevand ved skybrud og kraftig regn.
Baggrundsprincipper for Blå Kant ved Svendborg Havn
Til venstre: Stormvandsikring. Til højre: Ekstremregn
Sikring mod skybrud
Byerne er særligt følsomme for skybrud, og der er brug for både at tænke i her-og-nu beredskab og på de mere langsigtede løsninger. En skybrudsplan, som del af beredskabsplanen, er derfor et særskilt fokusområde, mens planlægning og den løbende fornyelse af vores byer skal indtænke, hvordan vi håndterer skybrud.
Dette kan f.eks. ske ved kontrolleret brug af veje som strømningsveje, så vandet ikke skader bygninger, og ved brug af parkeringsarealer og andre flader til lejlighedsvis opstuvning af regnvand.
Enkle løsninger med forhøjede kanter på kælderskakter og lyskasser kan også være med til at klimasikre bygninger ved et skybrud.
Lokale landsænkninger
Ydermere er der lokale udfordringer med landsænkning. Det kan være få mm om året – men som i årenes løb kan blive så markante, at disse områder vil være særligt udfordret af oversvømmelser fra f.eks. ekstremregn. En satellit overvågning af dette kan give kommunen et redskab til at være på forkant med tiltag til at løse lokale udfordringer.
Herunder er et kort fra Svendborg bymidte med eksempel på satellit-målinger af den årlige landsænkning i m.m.
