Klimaet forandrer sig, og påvirkningerne har allerede vist sig siden forrige kommuneplan. Ekstremhændelser som skybrud, ekstrem tørke og oversvømmelser fra havet er alle blevet scenarier som Svendborg – og alle andre kommuner - skal forholde sig til. Scenarier der vil have meget store menneskelige, økonomiske, natur- og miljømæssige samt samfundsmæssige konsekvenser. Byrådet ønsker at bidrage til forebyggelse af klimaforandringerne. Det anerkendes, at det er af stor betydning, hvad der sker lokalt såvel som globalt. Derfor har det stor betydning, hvordan en kommune agerer.
Det betyder, at vi må tilpasse de tætbeboede områder som kystbyerne og byer inde i landet så vi kan imødegå de udfordringer, der følger med. For vandet kommer flere steder fra: Havet, ovenfra i form af regn og nedefra i form af forhøjet grundvand. Vores byer er ikke indrettet til at kunne håndtere de øgede nedbørsmængder og slet ikke de mere intense skybrud, hvor der falder meget regn på kort tid. Det samme gælder også det åbne land, hvor vi oplever at vandløb og søer går over deres bredder med fare på vandskaber på omkringliggende afgrøder og anlæg.
Prognoser fra Kystdirektoratet viser, at der er forventning om, at havet stiger op til 56 cm i løbet at de næste 100 år for det sydlige Fyn (Der er valgt at lægge data fra Klimaatlas.dk og Kystatlas.dk, som er data udarbejdet af staten til brug i kommunerne, til grundlag for klimaafsnittet). Det vil have stor indflydelse på forholdet mellem land og vand i Svendborg Kommune. De 56 cm skal ses sammen med, at der sker en generel landsænkning af den sydlige del af Danmark herunder hele Svendborg Kommune. Storme vil erodere kyster, og den stigende vandstand vil skabe hyppigere oversvømmelser i de kystnære områder i kommunen. Øerne i kommunen vil ligeledes være særligt udfordret i forhold hertil. Kystatlas viser en mindre havstigning ved kommunens kystlinje i Storebælt. Her i kommuneplanen er der regnet med worst-case-scenario på 56 cm.
Det er derfor vigtigt, at Svendborg Kommune fortsat arbejder for at imødekomme klimaforandringerne ved at tilpasse vores byer, kyster og det åbne land, så vandet kan bruges som ressource og som rekreative elementer. Svendborg Kommune har udarbejdet en klimatilpasningsplan i 2013 som danner grundlag for at imødekomme de udfordringer, som klimaforandringer medfører. Klimatilpasningsplanen bør dog tilpasses med den nyeste viden.
Kilder til oversvømmelses- og erosionsfare
Øget nedbør og ekstremregn samt havspejlsstigning og hyppigere stormfloder vil forstærke konsekvenserne vist på figuren. De enkelte dele af kredsløbet bør ses i sammenhæng, når der arbejders med datakilder for oversvømmelsesfaren. Kilde: Erhvervsstyrelsen
Det er byrådets mål, at:
- De negative påvirkninger af de globale klimaforandringer i Svendborg Kommune skal reduceres.
- Arbejde aktivt for at sikre, at foranstaltninger til klimatilpasningerne bliver implementeret i byerne og i det åbne land i hele Svendborg Kommune.
- I lokalplanlægningen, ved øvrig fysisk planlægning samt ved gennemførelsen af projekterne i spildevandsplanen, skal kommunen ligeledes bidrage til at opfylde målene i planen.
- Der skal informeres om effekterne af oversvømmelser og Svendborg Kommune skal samarbejde med borgere og erhvervsliv om at mindske de negative konsekvenser af klimaforandringerne og udvikle innovative løsninger, der giver merværdi.
- Se vandet som en ressource og ikke alene som en udfordring.
- Indtænke klimahensyn i events og store arrangementer.
- Ved renovering og ny-anlæg af skoler og institutioner, park- og vejanlæg m.m. skal kommunen tilsigte, at klimatilpasning indarbejdes i projekterne.
- Byrådet kan stille vilkår i den fysiske planlægning og udvikling af byerne og i det åbne land for at mindske klimapåvirkninger.
- Svendborg Kommune vil i sagsbehandlinger stille krav om at bygherrer/udviklere skal redegøre for klimaforanstaltninger. Herunder dimensioner af regnvandsbassiner, beregninger af tilbageholdning/nedsivning af regnvand på egen grund. Alternativ skal bygherre/udvikler dokumentere, at det ikke er et problem for det pågældende projekt.
- Konkrete klimatilpasningsindsatser skal helhedsvurderes, med henblik på at sikre samspil mellem kloakker, vandløb, søer og havet.
Med planlovsændringen d. 1. februar 2018 er det for første gang en lovbunden opgave for kommunerne, at oversvømmelse og erosion skal indgå i den fysiske planlægning. Planloven regulerer ikke forhold, der er tilknyttet til gennemførelsen af konkrete klimatilpasningsprojekter. Det gælder f.eks. bestemmelser om ejerskab, drift og vedligehold af afværgeforanstaltninger, muligheder for håndhævelse af over for f.eks. grundejere mv.
Kommunal klimatilpasning
Som myndighed har kommunen et særligt ansvar for at sætte klimatilpasning på dagsordenen både i forhold til egne ejendomme, fysisk planlægning og myndighedsbehandling.
Ifølge planloven har en kommune mulighed for at medtage klimatilpasning som et krav i lokalplaner.
Svendborg Kommune vil derfor gøre en særlig indsats for, at den fremtidige kommune- og lokalplanlægning tager højde for klimatilpasning. Det samme vil gælde byudviklings- og byomdannelsesprojekter.
Med udarbejdelsen af Svendborg Kommunes klimaindsatsplan i 2013 tog Svendborg Kommune store skridt for at kortlægge indsatsområder, som leder til nye investeringer i klimatilpasning. Klimatilpasningsplanen har strategisk en væsentlig sammenhæng med andre planer, hvor vand indgår. Det gælder ikke mindst spildevands-, kommune- og lokalplanlægningen, vandhandleplaner og beredskabsplanen.
Dette kommuneplanafsnit har først og fremmest til formål at beskrive, hvilke lokale udfordringer Svendborg Kommune står overfor. Kortlægningen skal anvendes i efterfølgende analyser, som kan danne baggrund for valg af de løsninger der skal til for at klimatilpasse byerne og det åbne land. Dette gælder både på kort og lang sigt. Nedenstående kort – et såkaldt Blue Spot kort -viser hvor der, ifølge beregninger, vil stå vand på overfladen i forbindelse med kraftigt regnvejr. En 100-års hændelse er den kraftigste regn, der forventes at komme med 100 års mellemrum.
Skrift 31 analyse
Siden offentliggørelsen af klimatilpasningsplanen i 2013, har Svendborg Kommune og Vand og Affald arbejdet med yderligere analyser af fokuskortet for klimatilpasninger. Der er udarbejdet en masterplan for regn- og spildevand, som er vedtaget i 2016 samt en Skrift 31 analyse af vand på terræn i Svendborg by. Detailanalyser af klimatilpasningsbehovet i Svendborg Kommune er ikke færdigt, men det fortsætter i indeværende kommuneplanperiode.
Skrift 31 analysen beskriver de økonomiske omkostninger ved reduktion af oversvømmelser på terræn fra skybrud. I oplandet til Svendborg by vil omkostningerne til at reducere oversvømmelser fra skybrud væsentligt overstige de forventede skadesomkostninger, der er angivet i Klimatilpasningsplanen. I analysen er der ikke økonomiseret på den sundhedsmæssige og miljømæssige effekt af disse løsninger. Disse betyder samfundsmæssigt formodentlig mere end selve omkostningerne til reduktionen af oversvømmelserne. Skrift 31 analysen viser yderligere, at når kloaknettet bliver klimatilpasset, opnås der tilmed en skybrudstilpasning svarende til en 20 års regnhændelse (beregnet i år 2018) for vand på terræn. Skrift 31 analysen af Svendborg by vil blive anvendt, når der projekteres i konkrete områder, hvor detailanalyser vil være nødvendige.
Svendborg Kommune kan selvfølgelig ikke økonomisk realisere alle løsninger på én gang. Derfor vil det ikke være muligt helt at undgå oversvømmelser, men med en strategisk prioritering kan der blive sat ind med løsninger, hvor det vurderes mest nødvendigt. Denne prioritering er ikke nem, men den er nødvendig og er med til at afstemme forventninger til klimatilpasningen.
Herunder ses kort med Skrift 31 analyse som indtil videre omfatter Svendborg by. Det er hensigten at udvide denne analyse til resten af kommunen i den kommende planperiode.
Geografiske fokusområder
For henholdsvis havvand og regnvand er der udpeget 10 områder, hvor den økonomiske skadesrisiko er størst. Eftersom årsag og løsninger på oversvømmelserne er vidt forskellige for de to typer vand, kan der ikke laves en samlet prioritering. De samfundskritiske funktioner, der bliver oversvømmet, ligger fordelt på hele kommunen, en del også uden for fokusområderne. For alle disse funktioner skal risikoen vurderes, og eventuelle løsningsmodeller skal opstilles.
Kortet viser de geografiske fokusområder, som Svendborg Kommune prioriterer efter. Kortet er baseret på, hvor de største økonomiske konsekvenser ved oversvømmelser fra kysterne er.
Fremtidige indsatser indenfor klimatilpasning planlægges efter den viste prioritering (fokusområder). Der kan dog afviges fra prioriteringen, hvis der er argumenter som vægter herfor – såsom synergi med større byudviklings- eller anlægsprojekter.
Konkrete klimatilpasningsindsatser skal helhedsvurderes med henblik på at sikre samspil mellem kloakker, vandløb, søer og hav.
Ved lokalplanlægning i områder med risiko for oversvømmelse skal det sikres, at ny bebyggelse ikke oversvømmes af havet ved en 100-års hændelse i 2100.
Ved lokalplanlægning skal det sikres at servicemålene for kloaksystemet overholdes.
Den nye klima- og energipolitik
Svendborg Kommune ønsker at arbejde med de udfordringer som klimaforandringer påfører os og ikke mindst baggrunden for, at vi netop ser disse klimaforandringer. Som en del af dette har Svendborg Kommune valgt at gå forrest ved at se på begrænsningen af CO2 udledningen. Derfor har Svendborg Kommune i ultimo 2019 vedtaget en Klima- og Energipolitik, som ambitiøst rammesætter målsætninger og indsatsområder i 2020-2025. Denne politik skal sikre, at Svendborg Kommune, som virksomhed, er omstillet til at bruge 100% vedvarende energi (VE) i 2030 og hele kommunen, som geografisk enhed, er omstillet til at bruge 100 % vedvarende energi (VE) i 2040.
Grund- og anlægsejernes ansvar
Det er først og fremmest grund- og anlægsejernes ansvar at sikre, at regnvand, der falder på egen ejendom, ledes forsvarligt væk og uden at være til gene for naboer. Dette gælder samtlige ejere f.eks. boligejere, erhverv og boligselskaber.
Typisk sker det ved at lede regnvandet væk gennem kloakkerne. Samtidig appellerer Svendborg Kommune til, at alle grund- og anlægsejere påtager sig et udvidet ansvar. Dels ved klimasikring af egne bygninger for at undgå skader, og dels ved at bidrage til en kollektiv indsats for at aflaste kloaknettet.
Reducering af ikke permeable befæstelser kan være med til at sikre en større grad af lokal nedsivning/håndtering af regnvand. Dette kan suppleres med, at de permeable overflader øges.
Svendborg Kommune vil arbejde for, at der kan benyttes LAR-løsninger til afledning af regnvand fra befæstede arealer. LAR-løsninger skal være et mere aktivt værktøj for at mindske belastningen af kloakken og udledningen til belastede vandløb gennem byerne.
Vælger en grundejer eller anlægsejer at anlægge faskiner for at optage tag- og overfladevand, så skal der være mere end 25 meter fra faskinen til den nærmeste drikkevandsbrønd og 2 meter til skel/vej.
Fremtidige indsatser for Svendborg Kommunes klimatilpasning
Klimatilpasning i Svendborg Kommune påvirker mange aktører. Ikke mindst er det vigtigt at nævne, at samarbejdet mellem Svendborg Kommune og Vand og Affald, som forsyningsselskab, spiller en nøglerolle i dette arbejde.
Rollefordelingen mellem Svendborg Kommunes indsatser og Vand og Affalds indsatser er:
- Ansvaret for klimatilpasning af kloaksystemer varetages af Vand og Affald
- Ansvaret for skybrudstilpasninger (vand på terræn) varetages af Svendborg Kommune
Det er en løbende proces at imødegå de udfordringer, som klimaforandringerne medfører. Svendborg Kommune vil derfor i denne kommende planperiode arbejde med at:
- Ajourføre den nuværende klimatilpasningsplan med de nyeste tilgængelige data.
- Udarbejde informationsmateriale om klimatilpasning og afholde informationsmøder med blandt andet fokusområder i klimatilpasningsplanen.
- Opdatere oversvømmelseskortlægningen efterhånden, som der kommer ny viden om klimaændringerne.
- I fællesskab med Vand og Affald og kommunens vejafdeling skal det afklares, i hvilket omfang oversvømmelser på kommunalt ejede veje giver trafikale problemer.
- Kortlægning af sårbar kystnær natur, f.eks. strandenge.
- Løbende overvågning/kortlægning af landsænkninger i udvalgte byer/lokaliteter i Svendborg Kommune.