Det er et nationalt mål, at skovarealet i Danmark skal øges og skovlandskaber skal udgøre 20-25 % af landets areal inden år 2100 (Danmarks nationale skovprogram, 2018). I dag udgør skovene ca. 16,4 % af landets areal. Dette gælder også i Svendborg Kommune.
Skovrejsning skal tjene en række formål. Skovene er med til at sikre godt drikkevand, idet skove normalt ikke gødes eller sprøjtes med pesticider, og de har stor betydning med hensyn til at bevare og forbedre biodiversiteten. Skovene begrænser drivhusgas i atmosfæren ved at lagre kulstof i træerne. Nye skove på landbrugsjord kan også være med til at forbedre vandmiljøet og naturen ved at begrænse udledningen af kvælstof til søer, fjorde og indre farvande. Og ikke mindst er skovene et af vores vigtigste friluftsområder. Skovrejsning skal også medvirke til at forøge træproduktionen.
Omvendt kan plantning af skov nogle steder sløre værdifulde landskaber, geologiske spor og kulturmiljøer, eller det kan være i strid med andre samfundsmæssige ønsker om f.eks. indvinding af råstoffer, byvækst eller nye veje.
Kommuneplanen skal medvirke til, at nye skove rejses, hvor det ud fra en samfundsmæssig helhedsbetragtning er mest hensigtsmæssigt, og at områder, hvor skovrejsning er uønsket, friholdes for skovrejsning.
Kommuneplanen indeholder en udpegning af:
- Skovrejsningsområder, hvor skovrejsning er ønsket.
- Områder, hvor skovtilplantning er uønsket (negativ-områder).
Byrådet ønsker at fremme skovrejsning inden for områder udpeget til positiv skovrejsning.
Det er Byrådets mål, at:
- der skal være mere skov i Svendborg Kommune.
- skovrejsning skal bidrage til det kreative og det sunde liv og understøtte Svendborg Kommune som Cittaslow-kommune.
- skovrejsning skal være med til at beskytte grundvandet, udbygge de bynære friluftsmæssige kvaliteter, fremme den biologiske mangfoldighed samt understøtte det eksisterende skovbrug.
- områder, hvor skov vil forringe naturmæssige, landskabelige, geologiske eller kulturhistoriske værdier, skal friholdes for skovrejsning. Ligeledes skal skovrejsning undgås, hvor det går imod hensyn til anden planlægning.
Skovrejsning
- Skovtilplantning er ikke tilladt i områder, hvor skovtilplantning er uønsket. Kommunen kan i særlige tilfælde dispensere herfra.
Uddybning
Udpegning af skovrejsningsområder forhindrer ikke, at områderne fortsat kan anvendes som hidtil, og der er ingen pligt til at plante skov.
Skovrejsningsområder kan indeholde mindre arealer, hvor skovrejsning ikke er tilladt i henhold til anden lovgivning, som f.eks. naturområder beskyttet efter nNaturbeskyttelseslovens § 3. Plantning af skov skal også respektere nNaturbeskyttelseslovens beskyttelseslinjer for strand, sø, å og fortidsminder (jf. §§ 15, 16 og 18) og museumslovens bestemmelser om beskyttede sten- og jorddiger og fortidsminder (§29a, 29e og 29f). Fredninger og infrastrukturanlæg skal også respekteres.
Beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket (negativ-områder), fremgår af kortet nedenfor.
Udpegningen er videreført fra den tidligere kommuneplan med få tilretninger i overensstemmelse med kommuneplanens nye rammer for lokalplanlægning.
Skovrejsningsområder
Byrådet vil arbejde på at forøge arealet af offentligt ejet skov for at give borgerne flere rekreative muligheder, end den naturbeskyttelsesloven giver adgang til i de private skove. Svendborg Kommune ejer i dag godt 300 ha skov, der hovedsageligt ligger i tilknytning til Svendborg by. Der er kun mindre arealer med statsejet skov i Svendborg Kommune.
Svendborg Kommune er Klimakommune Plus og er forpligtet til at reducere CO2-udledningen med mindst 2 % om året. Som et led i at opfylde mål og forpligtelser har kommunen besluttet, at gøre en indsats for at sikre mere skov, som kan opsamle CO2. Svendborg Kommune samarbejder med Svendborg Vand og Affald samt Naturstyrelsen om at rejse et nyt større skovområde mellem Svendborg og Skårup
Skovrejsningsområderne er udpeget, hvor skov kan medvirke til at beskytte grundvandet, og hvor skov kan være med til at fremme friluftsinteresser og/eller den biologiske mangfoldighed - især hvor flere interesser kan tilgodeses samtidigt. Byrådet lægger vægt på, at bynær skovrejsning er tænkt sammen med eksisterende og fremtidige boligområder, skoler, fritidsanlæg samt vej- og stisystemer, så borgerne får mest mulig gavn af de nye skove. Der er udpeget bynære skovrejsningsområder i tilknytning til byer over 500-1000 indbyggere, hvor kommunen vurderer, at der er et særligt behov for at styrke befolkningens rekreative muligheder i tråd med Cittaslow konceptet.
Skovrejsningsområderne er afstemt efter udpegningen af særligt værdifulde landbrugsområder således, at der ikke er overlap. Det samlede areal af skovrejsningsområder er 3.608 ha.
Svendborg Kommune ser gerne, at der skabes lysninger og udsigtskiler i de nye skove for herigennem at tilgodese naturmæssige, landskabelige og kulturhistoriske interesser i forbindelse med et skovrejsningsprojekt.
Der er plads til åbne arealer i skoven
Med skovloven fra 2004 blev det muligt at friholde fredskovspligtige arealer for træbevoksning og således medtage ikke-træbevoksede arealer i det fredskovspligtige areal. Det betyder, at der kan etableres skovrejsningsprojekter, der tager hensyn til både landskab, natur, kulturhistorie og f.eks. muligheden for at genoprette tidligere vådområder i et skovrejsningsprojekt. Eksempelvis indeholder Naturstyrelsens skovrejsningsprojekter nu typisk op til 10-40 % åbne arealer.
Tilskud og fredskovspligt
Der ydes tilskud til privat skovrejsning. Tilskudsordningen administreres af Miljøstyrelsen. Skove, som anlægges med offentligt tilskud ifølge skovrejsningsordningen, pålægges fredskovspligt.
Skovrejsning er defineret som tilplantning med henblik på at etablere sluttet skov med højstammede træer dog eventuelt med åbne partier. Etablering af skov kan både ske ved tilplantning, såning og selvsåning.
Områder, hvor skovrejsning er muligt (neutralområder)
Her kan der plantes skov, hvis det ikke strider mod andre beskyttelsesbestemmelser.
Områder, hvor skovtilplantning er uønsket (negativ-områder)
Her vil etablering af skov stride mod andre samfundsmæssige hensyn. Skovtilplantning på landbrugsjorde, som ligger i negativ-områderne, er ikke tilladt. Kommunalbestyrelsen kan dog meddele tilladelse til skovtilplantning, når særlige forhold taler for det.
Følgende arealer er medtaget som negativ-områder:
- Arealer, der er udlagt til råstofgraveområder eller råstofinteresseområder.
- Arealer, der er udlagt til byudvikling eller infrastrukturformål, herunder fremtidige vejanlæg.
- Området omkring flyvepladsen på Tåsinge.
- Beskyttelsesområder omkring kirkerne, der medvirker til at sikre oplevelsen af kirkerne som markante kendingsmærker i landskabet, og kirkernes nærmeste omgivelser.
- Udpegede potentielle vådområder.
- Områder med natur-/geologiske -/landskabs-/kulturhistoriske værdier, der ikke er forenelige med skovrejsning.
- Arealer i fuglebeskyttelsesområder med forekomst af gæs, svaner og vadefugle, som indgår i udpegningsgrundlaget.
- Arealer, der har potentiale for udvikling af værdifulde lysåbne naturtyper.
Undtagelser
Forbuddet mod skovplantning i negativ-områderne gælder ikke for arealer, der er omfattet af fredskovspligt.
Tilplantninger med vildtremiser og læhegn samt produktion af pyntegrønt, juletræer eller energiskov i kort omdrift (5 år) bliver ikke regnet for skovplantning.