Grundvand

Rent drikkevand er en selvfølge for de fleste borgere i Danmark. Vi har i dag et velfungerende net af almene vandværker, som leverer rent drikkevand ud fra grundvand, der som udgangspunkt kun bliver iltet og filtreret. Det er kun en mindre del af borgerne, der får drikkevand fra en privat brønd eller boring. Her bliver vandet typisk ikke behandlet før det bruges.

Danmarks forekomster af grundvand skyldes vores lands geologiske dannelse, der har betinget, at vi i vores undergrund har lag af sand og kalk, der indeholder ferskvand. I Svendborg Kommune er det især istidernes aflejringer af sand, der er de vigtigste grundvandmagasiner.

Kommunerne er myndighed på grundvandsområdet, og både indvinding af grundvand og overfladevand kræver en tilladelse efter vandforsyningsloven.

Der må som udgangspunkt ikke indvindes så store mængder vand, at det medfører en tilstandsændring i beskyttede naturområder, ligesom de målsatte vandområder og grundvandsforekomster ikke må påvirkes så kraftigt, at de ikke kan overholde miljømålsætningerne.

Svendborg Kommune ønsker at vandindvinding er decentral, så påvirkningen fra vandindvinding spredes mest muligt ud. Det er dog nødvendigt, at acceptere en forholdsmæssig større påvirkning omkring Svendborg By, da det vil være en samfundsøkonomisk og energimæssig udfordring, hvis vandindvindingen skal spredes meget ud. Der arbejdes dog til stadighed på, at indvindingen omkring Svendborg spredes.

Der kan dog også opstå udfordringer, hvis en vandindvinding sættes ned eller helt stopper. I dag indvinder Svendborg Vand stadig store mængder af grundvand fra magasinerne under Svendborg by, og stoppes indvindingen, vil grundvandsstanden stige. Dette kan medføre problemer i de lavtliggende områder i byen, og der kan måske ligefrem opstår kildevæld. Det kan derfor blive nødvendigt at tænke ud af boksen, hvis grundvandet under byen blev forurenet.

 

Det er Byrådets mål, at:

  • Det nuværende og fremtidige behov for tilstrækkelig og kvalitetsmæssig tilfredsstillende vandforsyning af borgerne og erhvervsliv (jordbrug, industri m.v.) sikres med respekt for natur, overfladevand og grundvand.
  • Drikkevandsforsyningen skal som udgangspunkt baseres på rent grundvand uden behov for videregående vandbehandling.

For at sikre den overordnede beskyttelse af grundvandet har Byrådet fastlagt følgende retningslinjer:

Prioriteringen af indvinding af vand
Hvis kommunen vurderer, at der i et område ikke er tilstrækkelig med vand til, at alle behov kan tilgodeses, vil kommunen som udgangspunkt prioritere således:

  1. Befolkningens almindelige vandforsyning, der bl.a. omfatter husholdning og institutioner, samt andre vandindvindinger, hvortil der stilles krav om drikkevandskvalitet.
  2. Vandforbrugende industrier og landbrug samt vand til vanding af afgrøder.
  3. Vanding tilknyttet fritidsaktiviteter herunder golfbaner samt varmeudvinding og køleformål, hvor vandet ikke føres tilbage til grundvandsmagasinet.

 

Prioriteringen af indvinding af vand til vandingsformål
I landområder, hvor vandressourcen ikke er tilstrækkelig til alle vandingsformål, prioriterer Svendborg Kommune som udgangspunkt således:

  1. Vanding af gartneriafgrøder samt frugt- og bærplantager inden for 5 km fra kysten.
  2. Vanding af gartneriafgrøder samt frugt og bærplantager mere end 5 km fra kysten.
  3. Anden vanding herunder vanding tilknyttet landbrug eller skovbrug.

Svendborg Kommune vil kun i særlige tilfælde reserveres en vandressource til udvidelse af eksisterende tilladelser til vanding.

 

Indvinding af grundvand

  • Ved ansøgning om nye tilladelser til at indvinde grundvand, vil Svendborg Kommune lægge vægt på, hvor meget de eksisterende indvindinger belaster den aktuelle grundvandsressource, sammenholdt med det grundvandsbehov, som vandløb, søer og våde naturtyper har.
  • Ved ansøgninger om indvinding af større mængder grundvand stiller Svendborg Kommune krav om pejling af grundvandsstanden, og der kan stilles krav om overvågning af grundvandskemien.
  • Ved ansøgning om store mængder grundvand, samt hvor der ønskes en vandindvinding i områder, hvor grundvandsressource vurderes at være begrænset, kan Svendborg Kommune desuden stille yderligere vilkår. Det kan f.eks. være vilkår om overvågning af vandmiljøet i en længere årrække samt, at ansøger får et kompetent rådgivende ingeniørfirma til at udarbejdet en modelberegning af den forventede påvirkning af omgivelserne. I kystnære områder og på de mindre øer, kan en tilladelse til indvinding af grundvand rumme vilkår om overvågning af saltindholdet i det indvundne vand.

 

Indvinding af overfladevand

  • I Svendborg Kommune ønskes der som udgangspunkt ikke indvinding af overfladevand. Det skyldes, at indvinding af vand i overfladen vurderes at påvirke vandmiljøet mere, end hvis der indvindes samme mængde grundvand. Desuden er der de fleste steder mulighed for at indvinde grundvand.

    Hvis der gives tilladelsen til indvinding af overfladevand, vil det som udgangspunkt blive fra et gravet bassin, der ikke står i direkte forbindelse med naturlige vandområder. Desuden må indvindingen ikke medfører en tilstandsændring af beskyttet natur eller hindre at et miljømål kan opnås eller mistes.

 

Indvinding af vand og hensyn til natur

  • I kommuneplanens afsnit om beskyttet natur er der formuleret retningslinjer, der har betydning for vandindvinding.

 

Placering af nye grundvandsboringer

  • Nye boringer til almen vandforsyning skal så vidt muligt placeres opstrøms byområder og andre forureningskilder, så risikoen for at grundvandet er eller bliver forurenet mindskes. De til enhver tid gældende vejledende afstandskrav skal opfyldes. Derudover skal der tages højde for mulige fladeforureninger med nitrat og pesticider. Tilladelsesmyndigheden kan i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering af forureningsrisikoen tillade afvigelse fra denne bestemmelse.
  • Boringer til indvinding af grundvand må ikke uden forudgående godkendelse fra kommunalbestyrelsen placeres inden for en afstand af 300 m fra forurenede grunde, der er registreret efter lov om forurenet jord.

 

De boringsnære beskyttelsesområder, BNBO’er

  • De til hver en tid gældende BNBO’erne skal friholdes for nye aktiviteter, der kan øge faren for, at grundvandet kan blive forurenet.

Indenfor planperioden forventes alle BNBO’er at blive vurderet mht. sårbarhed. For hvert sårbart BNBO vil der blive forsøgt indgået en frivillig aftale med jordejer eller jordejerne om, at områderne friholdes for pesticider og/eller gødning. En rådighedsindskrænkning vil blive med fuld kompensation til ejer eller ejerne.

Vurderer kommunen, at et BNBO er sårbart over for pesticider, men ikke gødning, kan kommunen stadig vurdere, at BNBO’et bør friholdes for spildevandsslam og lignende. Se i øvrigt under kommuneplanens afsnit om spildevand.

Fortolkningsbidrag

De vejledende afstandskrav fremgår af Dansk Ingeniørforenings norm for almene vandforsyningsanlæg, DS 442.

Indenfor 300 meter fra en et alment vandværks indvindingsboring eller indenfor BNBO gives der som udgangspunkt ikke tilladelse til:

  • Etablering af nedsivningsanlæg,
  • Nedgravning af olietanke,
  • olieudskillere eller kemikaliebeholdere.

Indenfor BNBO gælder det desuden, at der som udgangspunkt ikke gives tilladelse til:

  • Horisontale jordvarmeanlæg


Det skal bemærkes, at de udpegede 300 m’s beskyttelsesområder og BNBO’erne kan blive ændret. Der vil blive udlagt nye beskyttelsesområder, hvis der bliver etableret nye vandindvindingsboringer, ligesom eksisterede beskyttelsesområder kan falde bort, hvis en boring bliver sløjfet.

BNBO’erne er desuden afhængig af størrelsen af vandindvindingen, og ændres den væsentligt kan det blive nødvendigt, at genberegne BNBO’et, ligesom ny viden kan medføre, at BNBO’erne bliver ændret.

Etablering af vertikale og horisontale jordvarmeanlæg

Indenfor områder med særlig drikkevandsinteresse, OSD, eller et vandværks indvindingsopland udenfor OSD gives der som udgangspunkt ikke tilladelse til etablering af dybe vertikale jordvarmeanlæg.

Det betyder, at hvis der er flere primære grundvandsmagasiner, så ønsker kommunen, at der ikke føres jordvarmeboringer igennem evt. lerlag, der adskiller et overfladenært primært grundvandsmagasin (KS1) fra et dybere liggende primært grundvandsmagasin (KS2). Alternativ kan der, hvis ikke andet taler imod gives tilladelse til flere korte jordvarmeboringer i KS1. Kommunen kan bl.a. stille vilkår om, at der føres et uvildigt tilsyn med borearbejdet.

Indenfor BNBO’erne er udgangspunktet, at der heller ikke gives tilladelse til etablering af horisontale jordvarmeanlæg. Det vurderes, at et jordvarmeanlæg er en teknisk installation, der medfører en øget fare for en forurening i BNBO’et, hvilket vil være i strid med reglerne for arealanvendelse indenfor BNBO jf. Bekendtgørelsen om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse områder.

 

Indvinding af vand til varmeudvinding og køleformål

  • Indvinding af vand til varmeudvinding og køleformål bør ikke være vandressourceforbrugende og må normalt ikke påvirke vandføringen i vandløb samt vandudskiftning og vandstand i vådområder i øvrigt i sommerperioden. Grundvand skal derfor efter varmeafgivelsen/varmeoptagelsen normalt ledes tilbage til det jordlag, hvorfra det indvindes.
  • Indvinding til varmeudvinding og køleformål må ikke virke begrænsende for eksisterende eller fremtidige indvindinger til andre formål.
  • Grundvandskøleanlæg må normalt ikke etableres inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandværker uden for disse. Anlæg skal endvidere placeres, så der ikke sker en temperaturpåvirkning af indvindingsanlæg.

Det skal bemærkes, at indvindingsoplande til vandværkerne løbende ændres med størrelsen af indvindingen. Et indvindingsopland kan således også helt bortfalde, hvis indvindingen ophører.

 

Råstofindvinding

  • Råstofgravning må normalt ikke finde sted nærmere end 300 meter fra almene vandforsyningsboringer og 75 meter fra enkeltanlæg, der skal levere vand af drikkevandskvalitet.

Fortolkningsbidrag

Tilladelser til råstofindvinder under grundvandsspejl er ikke helt at sammenligne med almindelige indvindingstilladelser til grundvandsindvinding, som de ellers traditionelt er blevet behandlet som. I starten af en råstofindvinding under grundvandsspejlet, vil gravningen svare til en vandindvinding, der er lig med det volumen af råstoffer, der fjernes, minus den mængde grundvand, der løber tilbage til udgravningen. Når gravningen under grundvandsspejlet skrider frem, vil der blive skabt en sø, som vil mindske gravningens påvirkning på grundvand i takt med, at søen vokser.

Kommunen vurderer derfor, at der som udgangspunkt også vil kunne gives tilladelse til råstofgravning under grundvandsspejlet i områder, hvor der ellers ikke vil blive give tilladelse til vandindvinding. Kommunen vil i de enkelte tilfælde foretage en konkret vurdering, og der kan blive stillet vilkår om overvågning af natur og nærliggende brønde.

Statisk kort

Kortet ovenfor viser drikkevandsinteresserne, vandværkernes indvindingsoplande, de boringsnære beskyttelsesområder, 300 m’s zonerne omkring vandværksboringerne samt vandværkerne og deres boringer.

Indvinding af grundvand og overfladevand

En stor del af Svendborg Kommune er udlagt som områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), og der er kun enkelte indvindingsoplande uden for OSD. Det er indenfor disse områder, at størstedelen af grundvandet til vores nuværende og fremtidige vandforsyning dannes. OSD udpeges af staten i forbindelse med grundvandskortlægningerne. For at beskytte fremtidens drikkevand er der bl.a. skærpede krav til planudlægninger indenfor OSD og indvindingsoplande udenfor OSD.

Kommunen skal desuden passe ekstra godt på de boringsnære beskyttelsesområder, BNBO’er. Indenfor BNBO’erne må der ikke planlægges for aktiviteter, der øger faren for, at grundvandet kan blive forurenet.

Al vandindvinding kræver en tilladelse efter vandforsyningsloven, og i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om tilladelsen til vandindvinding, skal kommunen vurdere indvindingens påvirkning af omgivelserne jf. Vandforsyningslovgivningen, Vandområdeplanerne og Lov om miljøvurderinger.

Der må som udgangspunkt ikke indvindes mere vand end at grundvandsressourcen er i balance, ligesom udgangspunktet er, at indvindingen ikke må påvirke grundvandsressourcen eller overfladevandområder, så de ikke kan opfylde deres miljømål eller det medfører en tilstandsændring i beskyttede naturområder. En ny vandindvinding må heller ikke bidrage væsentligt til, at den akkumulerede påvirkning fra vandindvindingerne hindrer målopfyldelsen eller medfører en tilstandsændring i beskyttede naturområder.

Det vurderes, at det især er mindre vandløb, der kan være påvirkelig overfor større grundvandsindvindinger, men der skal altid foretages en konkret vurdering af en vandindvindings påvirkning af omgivelserne.

Målsætningen for grundvandet er ’God tilstand’, og dette mål er nået, når både den kvantitative tilstand og den kemiske tilstand vurderes at være god.

For Vandområdedistrikt Jylland og Fyn vurderes grundvandsforekomsterne umiddelbart at have en god kvantitativ tilstand, og der er derfor ikke indført et vilkår om indsats i forhold til den kvantitative tilstand, herunder et krav til en begrænsning i vandindvinding.

Svendborg Kommunes Vandforsyningsplan støtter også op om, at vandressourcerne udnyttes så bæredygtigt som muligt. Det er bl.a. en del af vandforsyningsplanens mål, at vandindvindingen skal forblive decentral, og at vandværkerne indvinder grundvand med en jævn pumpedrift.

Svendborg Kommunen foretager i alle tilfælde en konkret vurdering, og der kan blive stillet krav om monitering af overfladevandområder eller andet i forbindelse med større vandindvindingstilladelser. Der kan desuden være brug for mere detaljerede oplysninger, før den reelle påvirkning af mindre vandløb kendes.

 

Statens rolle

Staten er den overordnede planmyndighed på vandområdet. Staten udarbejder vandområdeplanerne for distrikterne og sætter  miljømålene for overfladevandområderne og grundvandsforekomsterne samt indsatsprogrammerne for vandområdedistrikterne.

Desuden har staten udført en kortlægning af grundvandsforekomsterne indenfor områderne med særlig drikkevandsinteresse, OSD samt vandværkernes indvindingsoplande udenfor OSD.

Indenfor Svendborg Kommune er der blevet udarbejdet fire kortlægningsrapport svarende til de fire indsatsområder indenfor OSD, som findes i kommunen.

De fire indsatsområder med årstal for offentliggørelse af rapporten:

  • Tåsinge 2003 (Fyns Amt – kombineret rapport og indsatsplan)
  • Svendborg 2007
  • Faaborg-Egebjerg 2015
  • Sydøstfyn 2015

Det er efterfølgende blevet besluttet, at alle kortlægninger på Fyn revurderes, så der bliver en samlet geologiske og hydrostratigrafiske model for Fyn. Det er blevet besluttet, da der er sket en udvikling i modelleringsværktøjerne mv. så de ældre kortlægninger ikke længere vurderes at være detaljerede nok. Staten forventer at kunne overdrage de bedre data til kommuner på Fyn i 2020.

Staten udarbejder også Natura 2000-planer, der skal sikre, at naturen i Danmark bevares og udvikles. Da mange naturtyper er afhængige af vand, vil disse planer også have indflydelse på, hvor og hvor meget grundvand der kan indvindes til vandforsyningsformål.

 

Kommunernes rolle

På baggrund af statens kortlægning har kommunen til opgave at udarbejde en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Denne plan skal indeholde en detaljeret opgørelse af behovet for beskyttelse af grundvandet, og der skal endvidere være retningslinjer og tidsplan for myndighedernes indsats.

Udover Fyns Amts indsatsplan for Tåsinge er der på nuværende tidspunkt udarbejdet en indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen for indsatsområde Svendborg i 2009.

For at sikre den generelle beskyttelse af grundvandet fastlægger kommunen de overordnede mål og retningslinjer for beskyttelse af grundvandet i kommuneplanen. I forbindelse med planlægningen skal kommunen sørge for, at der ikke er foretaget udlæg, som er i modstrid med kravene til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse.

Kommunerne skal desuden udarbejde en vandforsyningsplan. Heri fastlægges bl.a. mål og retningslinjer for, hvilke områder de almene vandværker forpligtiger sig til at forsyne med drikkevand.