Geologi

Det er Byrådets mål, at:

• de værdifulde geologiske landskabsformationer som åse, ådale, tunneldale, randmorænebakker, dødislandskaber, deres indbyrdes overgange og sammenhænge skal beskyttes, så de forbliver en tydelig del af landskabet.
• kystens frie dynamik med erosion og pålejring så vidt muligt skal kunne forløbe uhindret på kyststrækninger med særlig geologisk interesse.
• Sydfyn bliver udpeget som en UNESCO Global Geopark, og at Geoparken skaber rammen for en lokalforankret udvikling af Sydfyn. Geoparken skal desuden være løftestang til at forbedre befolkningens og turisternes adgangsmuligheder til - og information om kommunens mange geologiske interesseområder med en rekreativ værdi.
• de værdifulde geologiske profiler skal, så vidt muligt, være tilgængelige for undervisning og forskning.
• råstofgrave efter endt råstofindvinding udvikles til artsrige næringsfattige naturtyper med rekreative muligheder.

Særlige geologiske interesser ved Stenstrup - Egebjerg

• I det udpegede område kan vejanlæg, vindmøller, bebyggelse, skovrejsning og lignende kun finde sted, såfremt Snarup Bakker, Stenstrup Issø, Egebjerg Bakker, Syltemade Ådal og Egense Ås og deres indbyrdes overgange og sammenhænge ikke sløres eller ødelægges i væsentligt omfang. En visualisering af byggeriet, dets placering og forhold til det omgivende landskab og geologi, herunder højde, volumen og indplacering i landskabet, skal ligge til grund for en eventuel tilladelse.
• I Snarup Bakker ønsker Svendborg Kommune, at de videnskabelig interessante bakker friholdes for tilladelse til lergravning.
• Ved meddelelse af tilladelse til råstofgravning skal det sikres, at råstofgravningen ikke medfører en sløring af de nævnte landskabsformer. Dette kan f.eks. ske ved vilkår om efterbehandling. Frasorteret materiale må som udgangspunkt ikke efterlades som markante bakker efter endt råstofindvinding.

Særlige geologiske interesser ved Åhuse og Det Sydfynske Øhav

• Ved Åhuse og i Det Sydfynske Øhav bør de naturlige kystdynamiske processer have mulighed for at forløbe uhindret, så den naturlige balance mellem erosion og pålejring opretholdes. Der bør således ikke ske indgreb i strandområderne og disse bør holdes åbne.
• Der kan dog gives tilladelse til anlægsarbejder, i det omfang disse er væsentlige for de små øsamfund i Det Sydfynske Øhav.

Særlige geologiske interesser ved Klintholm Kalkgrave

• Svendborg Kommune vil arbejde for, at det geologiske profil er tilgængeligt, og at det er muligt at oprense profilet med håndkraft, således at forskere, studerende, og offentligheden har mulighed for at studere aflejringerne. Oprensningen skal ske under hensyntagen til de naturmæssige interesser i området.

Særlige geologiske interesser ved Gudbjerg, Lundeborg og Knarreborg Mølle

• Svendborg Kommune vil arbejde for, at de geologiske profiler er tilgængelige for forskere og studerende, og at det til enhver tid vil være muligt at oprense et profil med håndkraft.

Særlige geologiske interesser ved Damestenen (Dammestenen).

• Der må ikke plantes eller bygges inden for det særlige geologiske område, men der må i begrænset omfang etableres P-plads og faciliteter, der forbedrer publikums adgang og oplevelse af lokaliteten. Eventuelle ændringer må ikke sløre eller på anden måde ændre oplevelsen af Damestenen. Eksisterende beplantning må vedligeholdes.

Efterbehandling af råstofgrave

• Efter endt råstofindvinding ønskes råstofgravene efterbehandlet til natur - og rekreative formål, ud fra en konkret afvejning i forhold til jordbrugsinteresser. Hvor råstofindvinding efterlader geologisk interessante profiler søges disse bevaret.

Kort over de geologiske interesseområder i Svendborg Kommune.

Det Sydfynske Øhav som UNESCO Global Geopark

Sydfyn er kendt for det storslåede landskab og det unikke Øhav, som grundlæggende er skabt af istidernes gletschers ubegribeligt, store kræfter og smeltevandets voldsomme strømme. Den geologiske skønhed har om ikke skabt områdets skattede landskabsmalerne, men i hvert fald stået model til mange kendte malerier.

De geologiske værdier på Sydfyn er så store, at store dele er af national og endda international betydning. Det blev derfor besluttet i 2018, at der skulle iværksættes et arbejde på, at de fire sydfynske kommuner blev udpeget som UNESCO Global Geopark med navn efter det største og centrale område: Det Sydfynske Øhav. Denne proces foregår i en bottom-up proces med inddragelse af interesseorganisationer, borgere og erhversdrivende i Det Sydfynske Øhav.

Formålet med at søge om udnævnelse af Det Sydfynske Øhav til UNESCO Global Geopark er, at synliggøre denne geologiske arv og aktivt bruge den til i samspil med områdets natur- og kulturhistoriske værdier at skabe en ramme for udviklingen af området.

En Geopark er mere end geologi – formålet er at udforske, udvikle og hylde de bånd, der er mellem et områdes geologiske arv og de natur- og kulturhistoriske aspekter i området - og hvor lokalbefolkningen spiller en helt afgørende rolle.

Ud over at styrke lokalsamfundet skal udpegningen åbne mulighed for udvikling af sammenhængende partnerskaber. (fx med SDU, lodsejer og Sekretariatet GeoPark det Sydfynske Øhav I/S). Det fælles mål er at fremme områdets signifikante værdier, særlige kendetegn, historiske temaer m.v., som knytter sig til geologien. Alle relevante lokale og regionale aktører og interessenter i området involveres – det gælder lodsejere, kommuner, skoler & forskningsmiljøer, turistorganisationer, lokale NGO’ere m.v.

Hvis udnævnelsen som Geopark opnås, er der ikke tale om en permanent udpegning. En Geopark godkendes kun for fire år ad gangen, og første gang udnævnelsen modtages, evalueres Geoparken efter et par år af UNESCO. Hvis de vurderer, at parkens berettigelse ikke er tilstede, vil udnævnelsen blive trukket tilbage.

Det er selvfølgelig en kontinuert udpegning som er målet. Der vil blive  udfærdiget en strategi og handlingsplan hvert fjerde år, som geopark styregruppen og - interessenter involveres i forud for hver recertificering. Derudover skal der også udarbejdes en langsigtet udviklingsplan for Geoparken, som skal sikre at parken til stadighed udvikler sig til glæde for hele Sydfyn.

De geologisk interesseområder i Svendborg Kommune

Staten har udpeget følgende områder som særlige geologiske interesseområder i Svendborg Kommune: 

• Stenstrup - Egebjerg (istidslandskab)
• Åhuse (istidslandskab)
• Det Sydfynske Øhav (istidslandskab og kystdannelser)
• Gudbjerg (profil)
• Klintholm kalkgrav (profil)
• Lundeborg og Knarreborg mølle (profiler)
• Dammestenen (vandreblok)

Svendborg Kommune ønsker desuden at udpege følgende områder som geologiske interesseområder: 

• Bjerreby Lergrav (råstofgrav)
• Smørmosen, Thurø (kystklint)
• Østerskov, Thurø (kystklint)
• Højes Dong Bakker

Nedenfor er de geologiske interesseområder beskrevet.

Stenstrup - Egebjerg (istidslandskab)
Området udgør ca. 9.000 ha og rummer forskellige geologiske elementer. Egebjerg Bakker er dannet som randmoræner foran Bælthavsgletsjeren, der under sidste istid lå i to tunger øst og syd for Stenstrup.

De op til 110 meter høje Egebjerg Bakker blev skubbet op af ’Lillebæltgletsjeren’ fra en sydlig retning og mod øst blev Høje Dongs bakkerne skubbet op af ’Storebæltgletsjeren’.

Både ’Lillebæltgletsjeren’ og ’Storebæltgletsjeren’ tilhører overordnet det såkaldte Bælthav Fremstød (17-18.000 år før nu).

Mellem randmorænen, gletsjerne og inaktiv is (dødis) mod nord og vest blev der dannet en sø,Stenstrup Issø, som er Danmarks næststørste issø. Der er fundet organiske lag fra en kortvarig mildningsperiode (Allerød-tiden), samt ældre og yngre arktiske lerlag med ferskvandsmuslinger og stedvist også omlejret plantemateriale.  Ældre undersøgelser har bl.a.  påvist 400 tynde lag, som viser årstidernes variation i sedimentationen. Sådanne årstidsbestemt lag kaldes varv. Det er anslået, at aflejringerne rummer en vigtig dokumentation af klimaudviklingen i Nordeuropa over de sidste ca. 7000 år af Weichsel-istiden.

I slutningen af istiden øgedes søens areal, men på et tidspunkt var dødisen mod (især) vest smeltet så meget, at søen blev afvandet via det, vi i dag kalder Hørup Ådal. Tilbage var der dog stadig en del små søbassiner, og det er især i disse, at vi i dag kan studere de forskellige aflejringer fra de vekslende kulder- og mildningsperioder i slutningen af sidste istid.

 
Ved Snarup findes en række specielle bakker med sand nederst og en hat af ler på toppen. De er formentlig dannet i stillestående søer oven på isen. Bakkerne ved Snarup er en sjælden landskabstype i Danmark og har derfor stor betydning for forskning og undervisning. Derfor ønsker Svendborg Kommune, at de videnskabeligt interessante bakker friholdes for tilladelse til lergravning. Se kort over de videnskabeligt interessante bakker under ’Råstofindvinding’.

Søerne Sørup, Hvidkilde, Nielstrup og Ollerup er de dybeste, i dag vandfyldte, dele af et formodet tunneldalssystem.. Syltemade Ådal er udskåret som en relativ smal erosionsdal foran gletsjeren/udenfor isranden af en del af det smeltevand, der var med til at skabe de formodede tunneldale. Endelig rummer området den meget velbevarede Egense Ås, der er dannet ved aflejringer i en sprække i gletsjeren. Alle disse landskabselementer er skabt i forbindelse med de Ungbaltiske nedisninger for 17-19.000 år siden.

Samspillet med randmorænen Egebjerg Bakker, tunneldalen og den velbevarede Egense Ås gør området til et vigtigt sted for forskning og undervisning i det danske landskabs dannelse. 

Åhuse (istidslandskab)
Ved Åhuse udmunder en af Fyns karakteristiske tunneldale, Kongshøj Tunneldal, der er den sydøstlige gren af Fyns største dræningssystem for smeltevand fra istidens slutning. Systemet gennemskærer Fyn i øst-vestlig retning og rummer bl.a. Sallinge Ås, Ringe Smeltevandsdal og Gislev Smeltevandsslette.

Lokaliteten er primært værdifuld, fordi udmundingen af Fyns største dræningssystem for smeltevand fra istidens slutning kan ses her, og fordi det har skabt et meget specielt landskab.

Det Sydfynske Øhav (istidslandskab og kystdannelser)
Området er et bakket istidslandskab, der blev oversvømmet i Stenalderen. Langs kysterne er der udviklet en enestående formrigdom af strandvolde i bugterne, krum- og retodder ved øer og fremspringende punkter, vinkelforland, hvor to strømme mødes, og tilgroede strandenge.

Det Sydfynske Øhav har international værdi (GeoSite) på grund af sin enestående samling af kystformer (GeoSite GS-5.2 (”Holocæn kystudvikling”)). De geologiske interesser danner også basis for de meget store arkæologiske, biologiske og kulturhistoriske interesser. Det Sydfynske Øhav har stor betydning for både turisme, undervisning og forskning.

Gudbjerg (profil)
Profilet findes i mindst en af de tidligere lergrave tilhørende det nu forsvundne Gudbjerg Teglværk. Her optræder, som det eneste kendte sted i Danmark, en særlig lerart, ”Nematurella Ler”, opkaldt efter en lille ferskvandssnegl, der optræder i leret. Aflejringen menes at stamme fra en mellemistid i det såkaldte Cromer Kompleks (820-480.000 år før nu). Der er mange usikkerhedsfaktorer i aldersbestemmelser af sådanne gamle kvartære aflejringer, men såfremt antagelsen om en Cromer-alder er korrekt, er ”Nematurella-leret” den ældste kendte kvartære aflejring i Geoparken.

Lerets alder og aflejring under en mellemistid gør området til et nationalt vigtigt klimaarkiv til forskning og undervisning.

Klintholm Kalkgrave (profil)
Ved Klintholm findes gamle kalkgrave med 55-65 millioner år gammel Danien Kalk og Kerteminde Mergel. Kalken består af de revdannende organismer bryozoer, der dannede langstrakte banker på bunden af et varmt, lavt og turbulent hav. Kalken er rig på fossiler. Over kalken er den lysegrå Kerteminde Mergel, der blev aflejret på bunden af et 100-150 m dybt, koldt hav. Skiftet fra varmt til koldt hav skyldes, at vulkansk lava lukkede havforbindelsen mellem Grønland og England.

Grænsen mellem Danien Kalk og Kerteminde Mergel er samtidig grænsen mellem klimaskift og underperioderne Danien og Selandien (internationalt opkaldt efter Danmark og Sjælland). Området har derfor international betydning (GeoSite-2.2 (”Danien-lag og grænse til Selandien”)) for forskning og undervisning, og besøges samtidig af mange danske og udenlandske naturinteresserede turister.

Da kalken er blød, og profilet dermed hurtigt skrider til, er hyppig oprensning nødvendig, hvis de geologiske lag skal kunne ses.

Lokaliteten findes i et område, der er beskyttet som overdrev. Dette gør området følsomt over for større jordarbejder og kørsel med entreprenørmaskiner.

Lundeborg og Knarreborg Mølle (profiler)
Ved Lundeborg ligger ’Det Hvide Sand’ lige under muldlaget, og det indvindes i en mindre privatejet råstofgrav.

Det Hvide Sand menes aflejret i et arktisk miljø forud for det såkaldte Ristinge Fremstød for 50-55.000 år siden i den mellemste del af Weichsel-istiden. Sandkornene er meget små og består næsten kun af mineralet kvarts. De ældste, nederste forekomster af Det Hvide Sand er primært aflejret i rindende vand, mens de yngre, øverste forekomster af sandet primært er vindaflejret.

I sandet findes stedvist spor af permafrost, bl.a. i form af iskiler, frostsprækker og såkaldte cryoturbations-strukturer (populært kaldet grydejord, efter de gryde-, skål- eller sækformede strukturer).

Det Hvide Sand kendes fra en række lokaliteter på Sydøstfyn og i særdeleshed i Øhavet, hvor det optræder i mange klinter.

Sandet bruges i mindre omfang i forbindelse med byggeri og noget bruges i tilknytning til teglproduktionen.

Ved Knarreborg Mølle er der  en mindre, delvist opfyldt, privatejet råstofgrav, hvorfra der tidligere blev indvundet diatomit (også kaldet diatoméjord, diatomégytje eller kiselgur). Diatomit bestående af mikroskopiske rester af små kiselskallede alger, der kaldes diatoméer.
Ifølge ældre undersøgelser er diatomitlaget op til fire meter tyk, og det blev aflejret i en sø med forholdsvist stillestående vand i Eem-mellemistiden. Over diatomitlaget ses et tyndt lag af forvitret moræne- og smeltevandsmateriale fra Weichsel.

I 2019 viste feltarbejde, at diatomiten mindst ét sted hviler på over to meter tykke søaflejringer af lagdelt kalkholdig gytje.

En række håndboringer udført i ålejet nær den gamle vandmølle indikerer tilstedeværelsen af en over to meter tyk bænk af moræneler, der muligvis stammer fra Elster-istiden. Dette moræneler ligner i udpræget grad det ældste moræneler ved Thurø Smørmose og Thurø Østerskov.

Både diatomégytjen og Det Hvide Sand har national forsknings- og undervisningsmæssig værdi, fordi de henholdsvis viser noget om klimaet i sidste mellemistid, Eem og i den mellemste del af sidste istid, Weichel.

Svendborg Kommune vil derfor arbejde for, at de geologiske profiler er tilgængelige for forskere og studerende, og at det til enhver tid vil være muligt at oprense et profil med håndkraft

Damestenen (Dammestenen)
Damestenen ligger nord for Hesselager og er - ind til videre - Danmarks største sten. Den har en omkreds på ca. 45 m og er anslået til at veje omkring 1000 tons. Stenen  stammer fra Sydsverige og er en lys, rødliggrå granit med enkelte smalle årer af den mørkegrå, vulkanske bjergart basalt (diabas). Årerne blev dannet, da stenen endnu udgjorde en del af det skandinaviske grundfjeld. Heri var der sprækker, hvori der på et tidspunkt trængte lava op, der så senere størknede.

Stenen blev sandsynligvis transporteret til Østfyn af en (eller flere) isstrøm(me) hen mod slutningen af sidste istid. På overfladen af stenen ses bl.a. skurestriber, skabt af fastfrossent morænemateriale i bunden af gletsjeren, der har skuret henover stenens overflade, mens den sad fast i underlaget.

Sådanne store klippestykker, der er transporteret langt af istidens gletsjere kaldes vandreblokke.

Som Danmarks største sten har den national naturhistorisk og kulturhistorisk værdi og er en af Svendborg Kommunens store turistattraktioner.

Damestenen er desuden fredet som fortidsminde, fordi der findes skåltegn på stenen.

Som del i en mere tidssvarende formidling af og adgang til Damestenen, må der, i begrænset omfang, etableres publikumsfaciliteter. Det kan f.eks. være parkerings- og vendeplads, toiletbygning og formidlingsstandere.

 

De regionale geologiske interesser - ønsker til udpegninger
Udover de geologiske interesser af national og international så udpeger Svendborg Kommune også en række lokaliteter som regionale geologiske interesser. Disse lokaliteter er fundet væsentlige at beskytte og fremhæve i forbindelse med ansøgningen til UNESCO om udpegning af en Geopark og er indstillet af fællessekretariatet Geopark Det Sydfynske Øhav. De regionale geologiske interesser vil først blive endelig udlagt i forbindelse med næste kommuneplan, da de geologiske interesser ikke er til revision i nærværende opdatering af kommuneplanen.

Svendborg Kommune udpeger følgende områder som regionale geologiske interesseområder til udlæg i næste kommuneplan: 

• Bjerreby Lergrav (råstofgrav)
• Højes Dong Bakker (randmoræne, delvist overpræget med dødistopografi)
• Kystklinten ved Smørmose (profil)
• Kystklinten ved Østerskov (profil)
• Thurø Rev (vinkelforland)

Bjerreby Lergrav (bentonitgrav)
Aktiv råstofgrav, hvortil der kun er adgang med særlig tilladelse.

Afhængig af graveaktiviteten ses i perioder gode profiler i ca. 53-59,2 mio. år gamle marine lerlag, aflejret i et 200-1000 meter dybt hav, der på den tid dækkede Danmark.

Omfatter de geologiske formationer Holmehus Formationen, Ølst Formationen (med vulkanske askelag) og muligvis Østerrende Ler og Røsnæs Ler Formationen.

Flere af lertyperne er ekstremt finkornede og indeholder særlige lermineraler, bl.a. smectit, der besidder en særlig god evne til at opsuge store mængder væske, hvorefter væsken ikke kan trænge videre igennem mineralet.

Som produkt forhandles leret under betegnelsen bentonit, der kan anvendes til tusindvis af formål, lige fra vandtætte membraner under lossepladser over boremudder i olieindustrien til dyrefoder og kosmetik.

Højes Dong Bakker
Højes Dong bakker blev skubbet op af ’Storebæltgletsjeren’, som en randmorænedannelse fra en østlig retning. I Højes Dong bakkerne viser overfladeformerne og -aflejringerne, at de sene faser af landskabsudviklingen foregik i et dødispræget miljø. Samtidigt med at Storebæltsgletsjeren dannede randmorænen Højes Dong bakker blev Egebjergbakker dannet af den samtidige istunge Lillebæltgletsjeren, som bevægede sig langs den sydlige del af Fyn. Det var sandsynligvis også Lillebæltsgletsjeren, der skubbede lag af undergrunden op og dannede Ærø.  

Både ’Lillebæltgletsjeren’ og ’Storebæltgletsjeren’ tilhører overordnet det såkaldte Bælthav Fremstød (17-18.000 år før nu).

Kystklinten ved Smørmose, Thurø
I den østvendte kystklint nord for Smørmose camping findes en række aflejringer, som tolkes til at repræsentere to forskellige istider og en mellemistid.

Nederst ses lag af moræneler, der sandsynligvis stammer fra Elster-istiden. Derover ses en søaflejring fra en endnu ikke nærmere tidsbestemt mellemistid (Eem eller ældre), som overlejres af to forskellige moræneler, som tolkes til at være fra Weichsel-istiden.

Fra Weichsel optræder der, udover to forskellige lag af moræneler, bl.a. kvartsrigt sand (Det Hvide Sand?), hvori der er fundet spor efter permafrost, der prægede landet for ca. 55.000 år siden.

Kystklinten ved Østerskov, Thurø
Kystklinten nedenfor Østerskov består af moræneler, som tolkes til at repræsentere  to forskellige istider. Nederst ses moræneler af formodet Elster-alder, der ligner den tilsvarende aflejring i Thurø Smørmose, og øverst brunligt moræneler fra den yngre del af Weichsel.
Profilet holdes naturligt åbent af kysterosionen, især om vinteren og i det tidlige forår.

Thurø Rev
Thurø Rev er et holocænt, veludviklet vinkelforland med sandede strandvolde, strandenge og mindre strandsøer, der i forskellig grad er forbundet via et netværk af små tidevandskanaler (loer).

Periodisk ses flere små krumodde-dannelser ved spidsen af Thurø Rev samt langs sydvestkysten.

Råstofindvinding
Regionerne er myndighed på indvinding af råstoffer på landjorden, og forvaltningen styres gennem regionernes råstofplan.

Råstofplanen skal sikre, at der til stadighed er en stabil forsyning med råstoffer til byggeriet, og at råstofindvindingen sker med respekt for den omgivne natur og miljøet, og at der tages så meget hensyn til befolkningen i området, som muligt.

Forsyningen af råstofferne sand, grus og sten styres ved, at der i planen er udpeget de arealer, hvor der på nuværende tidspunkt kan gives tilladelse til at grave råstoffer. De kaldes graveområder. Derudover er der udpeget områder, somer reserveret til den fremtidige råstofgravning. De kaldes interesseområder.  

Region Syddanmark vedtog den 21. juni 2021 Råstofplan 2020, og det forventes at en ny plan vil blive udarbejdet i indeværende år Kommuneplanen for Svendborg respekterer de udpegede graveområder og interesseområde, og der forventes ingen større ændringer i den næste plan. I forhold til de nuværende udpegninger i Råstofplan 2020, har Svendborg Kommune bl.a. taget hensyn til disse i forbindelse med udpegningen af nye arealer til byudvikling og skovrejsning. I forbindelse med evt. byudvikling skal den rødbrændende ler indvindes indenfor graveområderne før der byggemodnes, og interesse- og graveområder er udpeget som negative skovrejsningsområder. 

De udpegede grave- og interesseområder for råstofindvinding kan ses på kortet nederst på siden.

Tilladelse til råstofgravning gives efter Råstofloven og i henhold til de retningslinjer, der er angivet i regionens råstofplan. I forbindelse med en ansøgning om råstofindvinding høres kommunen i forhold til de myndighedsområder, som varetages af kommunen. Det er bl.a. naturinteresser, vejadgang og grundvandsinteresser, som kommunen skal bidrage med informationer om, når regionen behandler en ansøgning om råstofgravning i kommunen. Desuden inddrages kommunen ofte i forbindelse med tilsynet, når en råstofgrav skal efterbehandles til natur.

Kortet viser de områder i Svendborg Kommune, der er udlagt som interesse - og graveområder for råstoffer i Region Syddanmarks Råstofplan 2020.

Råstofgrave kan øge biodiversiteten
Naturen og biodiversiteten i landskaberne er trængt. De største trusler mod naturværdierne er bl.a. eutrofiering og fragmentering. Råstofgravene har et stort potentiale for at bidrage til en øget biodiversitet, hvis de efterbehandles til næringsfattige områder med  mulighed for stedvis erosion, som skaber åbne og sandede levesteder med sparsom vegetation. Råstofgravene rummer også gode muligheder for rekreative aktiviteter.

Ved råstofindvinding kan grundvandet i højere grad eksponeres for forurening. Dette kan sætte begrænsninger for den efterfølgendearealanvendelse, f.eks. i forhold til en eventuel landbrugsdrift.

Råstofinteresser i Snarup Bakker
Området ved Snarup udgør en særlig del af det komplekse dødis-landskab, der dækker store dele af det centrale Fyn. Dødisen er rester af to isfremstød, som fandt sted for mellem 18-21.000 år siden.

Ved Snarup opstod der mindst ni mindre søer i lavninger i isen. Heri førte smeltevandet ler ud i søernes dybere dele, mens sand og grus blev aflejret tættere på søernes bredde.

Da dødisen smeltede bort, stod aflejringerne tilbage som karakteristiske bakker med ler på toppen og sand og grus på siderne. De mere lavvandede søer blev kun opfyldt med sand, og de fremstår i dag som lave sandbakker. Enkelte af bakkerne synes dog mere kompliceret opbygget med indslag af bl.a. morænematerialer.

Mange af bakkernes indhold af bl.a. rødler har tidligere været udnyttet som råstof. Snarup bakkerne ligger op til Stenstrup Issø, hvis tykke lag af smeltevandsler tidligere dannede grundlag for områdets omfattende teglværksindustri.

De geologiske værdier forbundet med bakkerne ved Snarup er beskrevet i en landskabsgeologisk analyse udført af Geologisk Institut i 1987, og den tidligere Skov- og Naturstyrelse (nu Miljøstyrelsen) har udpeget de bakker, der bør beskyttes. En bortgravning af leret fra de udpegede bakker ved Snarup vil ødelægge deres forskningsmæssige værdi. De bevaringsværdige bakker er vist på kortet nedenfor.

Regionen har bl.a. derfor valgt, at der på Fyn udlægges graveområder for rødbrændende ler, så de friholder de bevaringsværdige bakker for gravning. De bakker, der er udpeget til rødlergravning, er enten allerede forstyrret af tidligere gravning eller er ikke udpeget til at have en væsentlig videnskabelig værdi. Derudover kan der på Fyn, modsat den jyske del af Regionen, ikke gives tilladelse til at grave rødbrændende ler uden for de dertil udpegede områderne.

Kortet viser de bevaringsværdige bakker ved Snarup.​