Svendborg Havn

Det er byrådets mål, at:

• Sikre rammer for maritime erhverv på Svendborg Havn,
• Udvikle Svendborg Havn som et byområde, der forener en levende erhvervs- og rekreativ havn med en sammensat bydel med plads til en blanding af erhverv, kultur og boliger.
• Sikre og udvikle den maritime kulturarv både i form af det byggede miljø og forhold til de erhverv og aktiviteter, som giver det særlige maritime liv.
• Åbne havnen for kultur- og fritidsaktiviteter, der bidrager til at skabe liv.
• Give muligheder for ny byudvikling på leddiggjorte bane- og havnearealer.
• Udvikle Svendborgs havnefront (Den Blå Kant) som et rekreativt område for borgere og gæster og samtidig sikre området mod konsekvenserne af klimaforandringer.
• Samle maritime uddannelser og erhverv i et maritimt kraftcenter
• Understøtte og forbedre sammenhængen mellem Svendborg bymidte og havnen.
• Udvikle havnen ud fra bæredygtighedsprincipper, herunder miljømæssig og social bæredygtighed.
• Fastholde Svendborg Havn som færgehavn for forbindelserne til Ærø, Drejø, Skarø og Hjortø.

• Udviklingen af Svendborg Havn skal bygge på de bærende værdier, strategier og hovedstrukturen i Udviklingsplanen Fremtidens Havn
• Udviklingen af Svendborg Havn skal ske sådan, at der sikres offentlig adgang langs kystlinjen.

Udfordringer og muligheder på havnen

Havnen i Svendborg er noget ganske særligt. Landskabeligt i forhold til Sundet og bakkerne rundt omkring sig, bymæssigt med sin nærhed til den middelalderlige bymidte, kulturelt med sine mange aktiviteter, turistmæssigt med sit attraktive miljø, erhvervsmæssigt med levende, maritime erhverv. Man kan blive ved.

Samtidig, og måske som grundlag for flere af de øvrige kvaliteter, er Svendborg begunstiget af, lige midt i hjertet af byen, at have Danmarks nok bedst bevarede industrihavn. Den særlige kulturarv er grundlaget for mange af aktiviteterne, turismen og erhvervslivet.

Ligesom mange andre danske købstadshavne har Svendborg Havn gennem en årrække været i en transformationsproces. I Svendborg fra at være en overvejende erhvervshavn med maritimt tilknyttet industri og gods over kaj til et byområde hvor overlevende maritime erhverv trives side om side med turisme, kultur, kreative erhverv, rekreative aktiviteter og nu også boliger og snart videregående uddannelse.

Svendborg Havn er dermed på vej til at udvikle sig til et sammensat byområde med den maritime kulturarv som det særlige, bærende element.

Udviklingsplanen Fremtidens Havn

Med baggrund i den transformation af havnen, som allerede var godt i gang i 1990’erne, besluttede Svendborg Byråd i 2012 at udvikle en sammenhængende planlægning for havnen. Efter mange principielle debatter i byrådet og i offentligheden førte det i 2014 til vedtagelsen af Udviklingsplanen Fremtidens Havn.

Som grundlag for den fysiske plan og planens strategier besluttede byrådet en række bærende værdier hvormed Udviklingsplanen rammesætter og skaber billeder på visionen for havnens fremtid. Udviklingsplanen kan derfor benyttes til at udvikle samarbejdet med interessenter samt opsøge mulige samarbejdspartnere og investorer.

Udviklingsplanen har en lang tidshorisont. De bærende værdier udgør et værdigrundlag, som er en rød tråd gennem de mange initiativer og projekter, som sættes i gang over en årrække.

Det arkitektoniske hovedgreb i Udviklingsplanen fra 2014.

Planen er både en overordnet ramme for hvilke anvendelser, der kan tillades og i hvilken udstrækning, der kan bygges. Men den endelige udformning og arkitektur fastlægges i detailplanlægningen, det vil sige i såvel lokalplaner som  i dialogbaseret projektudvikling  i samarbejde med borgere, interessenter og investorer.

Se de enkelte kommuneplanrammer for Svendborg Havn her. 

Indsatser planperioden

• En revision af Udviklingsplanen for Svendborg Havn, herunder videreudvikling af temaer som bæredygtighed og kulturarv.

Fremtidens Havn – fra udviklingsplan til virkeliggørelse

Med udviklingsplanen som den styrende ramme er der igangsat en række programmer og projekter, som sikrer planens virkeliggørelse. Disse programmer og projekter fortsætter ind i den nye planperiode.

• Den Blå Kant er et program for at skabe byrum og en sammenhængende stiforbindelse gennem hele havnen tænkt sammen med en løsning af klimaudfordringerne på Svendborg Havn.
• Maritimt Kraftcenter er et program for udvikling af et område ved Nordre kaj til et maritimt uddannelsescenter i samspil med maritime udviklingserhverv.
• Den Blandede By er et program for byomdannelse med blandet bolig og erhverv af området fra Frederiksgade i syd til Nyborgvej og Østre Havnevej i nordøst.
• Godsbanearealet er et program for en ny samlet bydel med boliger og erhverv indenfor Den Blandede By og omfatter de nedlagte banearealer, tømmerhandelen og tilgrænsende arealer langs med den nedre del af Nyborgvej.
• Frederiksø – kultur og erhverv er et program for omdannelsen af Frederiksø til kulturelle formål i sammenhæng med eksisterende havneerhverv.

Den Blå Kant og Klimasikring

Den Blå Kant er vores fælles byrum langs havnekajerne gennem hele havnen fra Christiansmindestien i øst til Den Runde Lystbådehavn i syd. Gennem en større projektkonkurrence i 2017-18 er Den Blå Kant blevet et sammenhængende projekt, som skal skabe attraktive byrum og på samme tid sikre havn og by mod klimaforandringernes konsekvenser. Via stier, kajer, promenader og opholdsrum med rekreative aktiviteter og oplevelser skal Den Blå Kant skabe offentlig tilgængelighed, forbindelse og byliv hele havnen rundt. En ikke mindre væsentlig del af Den Blå Kant er at skabe en sikring af havnen og den omkringliggende by mod oversvømmelse fra højvande og skybrud som led i en samlet klimasikring.

Når højvandet sætter ind er Havnepladsen noget af det første der bliver ramt. Her fra januar 2019.

Projektkonkurrencen for Den Blå Kant belyste forskellige principper for klimatilpasningen i havneområdet. Efter grundige overvejelser blev en fremskudt højvandssikring med en kombination af sluser og diger på land  valgt som princip for løsning på stormflodsudfordringen for Svendborg Havn. Konkret blev der foreslået tre større sluser: ved Hudes Plads, ved Udrustningskajen og ved Træskibsbroen. Projektkonkurrencen tydeliggjorde, at de konkrete løsningstiltag i forhold til højvandssikringen i særlig grad vil være en anlægsøkonomisk udfordring. Derfor er der behov for at arbejde videre med og kvalificere de foreslåede løsninger. I sammenhæng hermed skal der ske en vurdering af finansieringsmulighederne.

Væsentlige strukturerende elementer i Den Blå Kant er ud over klimatilpasningen etablering af en sammenhængende stiforbindelse for bløde trafikanter, sammenbinding af området syd for Mudderhullet med den centrale del af havnen samt etablering af en havnepark ved siden af den gamle toldbod. Med begrænsede grønne områder i og omkring Svendborg bymidte får havneparken en vigtig rolle i at sikre rekreative opholdsmuligheder og aktiviteter mellem bymidte og havn.

1. etape af anlægsarbejderne for Den Blå Kant er sat i gang medio 2020 med omdannelse af forbindelsen mellem Frederiksgade og Frederiksø. Projektet omfatter endvidere en omlægning af Udrustningskajen på Frederiksø til et mere rekreativt byrum. Samtidig arbejdes der som 2. etape på et projekt for nye byrum omkring et kommende maritimt kraftcenter på Nordre Kaj (herunder SIMAC), hvor Den Blå Kant udgør en væsentlig del af de kommende byrum. Med Budgetforlig 2021 er det besluttet at gennemføre Klimasikring og stiforbindelse i Søndre Havn mellem Havnepladsen og Gasværkskajen som 3. etape af Den Blå Kant.

Svendborgs centrale pumpestation for spildevand ligger i dag ved Nordre Kaj. Anlægget er nedslidt og står overfor at skulle erstattes af en ny pumpestation, som skal opføres som en del af en kommende Havnepark ved krydset Toldbodvej/Nyborgvej. I samme område ligger et stort overløbsbassin under kajen ved siden af Bendixens Fiskehandel. Dette bassin ønskes bevaret.

Indsatser

• Den overordnede klimatilpasningsmodel, som beskrevet i vinderforslaget for Den Blå Kant skal revurderes og kvalificeres med hensyn til tekniske løsninger, økonomi og mulig etapedeling.
• Med baggrund i denne revurdering skal der ske en prioritering og etapedeling af delprojekterne i den Blå Kant.
• Realisering af højvandssikring og stiforbindelse i Søndre Havn mellem Havnepladsen og Gasværkskajen

Maritimt Kraftcenter

De maritime uddannelser og maritime erhverv hører til nogle af Svendborgs absolutte styrker. På Nordre Kaj er der skabt rammer for at samle maritime uddannelser og erhverv i et nyt kraftcenter.

Med Udviklingsplanen er der på Nordre Kaj udlagt et areal til placering af et såkaldt Maritimt Kraftcenter. Svendborg International Maritime Academy (SIMAC) er drivkraften i udviklingen af dette område. Idéen er her at udvikle fremtidens maritime uddannelser af såvel navigatører som maskinmestre. De nye faciliteter forventes at kunne indvies efteråret 2022. Samtidig arbejdes der på, i tilknytning til uddannelsesinstitutionen, at etablere en Maritim Erhvervspark, til maritime erhverv, hvor samspil og synergi ift. de videregående uddannelser i SIMAC skal være i højsædet.

Vinderforslaget (ved CF Møller/Effekt) fra konkurrencen om Det Ny SIMAC.

Indsatser i planperioden

• Svendborg Kommune gennemfører byggemodning og udvikling af nye byrum i tilknytning til Det Nye SIMAC og Den Maritime Erhvervspark.

Den Blandede By

Begrebet Den Blandede By omfatter området fra Frederiksgade i syd til Nyborgvej og Østre Havnevej i nordøst. I Udviklingsplanen er området planlagt opdelt i mindre karréer i op til 5 etagers højde, hvormed midtbyens facade mod havnen bliver rykket helt ned mod Jessens Mole. Ny bebyggelse opføres på havnearealerne og derved vokser den tætte by helt ned til havnen. Det er et hovedmål i Udviklingsplanen at skabe forbindelse mellem by og havn. Og det mål har udviklingsplanen til fælles med områdefornyelsesprojektet Liv i Min By og byrumsprojektet Den Grønne Tråd, som er afsluttede projekter med fokus på byrum, der sammenbinder havnen og bymidten. For Fremtidens Havn-projektet betyder det, at strukturen i Den Blandede By skal sikre stræder og gangforbindelser mellem havnen og bymidten

Mellem karréerne I Den Blandede By, og på langs gennem dem, er der planlagt mindre stræder og byrum. Dermed afspejler det nye byområde den eksisterende bymidtes karakter. Ved at bygge ny by i samme skala som bymidten, med stræder og gårdrum, skaber vi en ny og bedre sammenhæng mellem bymidte og havn.

Området mellem bymidte og havn,  kaldet Den Blandede By, ses  øverst i billedet. Områdets struktur skal ramme bymidtens karakter og indeholde en blanding af byens funktioner.

I Udviklingsplanen er områdets indhold beskrevet som et blandet kvarter for bolig, kultur og serviceerhverv. Dertil kommer en mindre andel af butikker. For at opnå en bydel med tæthed og gode rammer for byliv sikres områdets parkering med løsninger i konstruktion, i en delvis nedgravet kælder med mulighed for at sikre opholdsarealer i forhøjede gårdrum.

Første etape af Den Blandede By er realiseret i form af Krøyers Plads/Jessens Mole 7-9. Det realiserede projekt er en U-formet karre med boliger og enkelte erhverv i ældre bevarede bygninger mod Jessens Mole.

Næste skridt i udviklingen af den blandede by er området mellem trafikterminalen og Jessens Mole og området bag den gamle Toldbod. Ønsket er her fortsat at arbejde for både boliger og erhverv og mest mulig åbenhed og gennemsigtighed i bebyggelsen. Linieparken, som blev etableret som et midlertidigt byrum, gøres permanent og sikrer en grøn buffer mellem trafikterminal og ny bebyggelse.

I takt med at jernbanestationen ved Klosterplads tømmes for funktioner vil der være mulighed for at styrke sammenhængen mellem bymidte og havn gennem en transformation af stationsbygningen, de omkringliggende arealer og Klosterplads.

Indsatser i planperioden

• Udbud af byudviklingsarealer langs Jessens Mole.
• Fortsat udvikling af byrum mellem bymidte og havn
• Udvikling af stationsbygningen og de omkringliggende arealer, herunder Klosterplads

Godsbanearealet

Bag Det Maritime Kraftcenter på Nordre Kaj, og op mod Nyborgvej er der med Udviklingsplanen mulighed for at udvikle en ny bydel som en forlængelse af Den Blandede By. Bydelen omfatter det tidligere Godsbaneareal og arealer øst herfor og er tiltænkt nogle af de samme kvaliteter som Den Blandede By. På grund af Nyborgvej som en overordnet indfaldsvej og uundgåelig barriere i byen vil Godsbanearealet imidlertid indtage en mere selvstændig rolle. Ved at omlægge den nu rørlagte Kobberbæk til et åbent vandløb er der imidlertid mulighed for at Godsbanearealet kan udvikle sin helt egen identitet med et vandelement mellem by og havn og i samspil med maritime uddannelser og erhverv. I tillæg hertil vil koblingen til Den Blå Kant og Havneparken give bydelen en helt særlig rekreativ kvalitet.

Godsbanearealet og området i forgrunden ligger som et selvstændigt bykvarter attraktivt ift. havnen.

Forundersøgelserne for en udvikling af bydelen omfatter blandt andet en vurdering af områdets overordnede trafik. Nyborgvej er i dag Svendborgs mest trafikbelastede, overordnede vej og allerede i dag er der især i morgenmyldretiden udfordringer for trafikafviklingen. Gennem beregninger i en trafikmodel er det klarlagt, at det ikke i noget videre omfang er muligt at nedbringe trafikmængden på Nyborgvej. Imidlertid kan en justering af trafiksignalerne forbedre trafikafviklingen betydeligt, hvilket realiseres i 2020. Undersøgelsen har endvidere peget på, at en trafikal løsning på lidt længere sigt kan være at flytte Østre Havnevejs tilslutning til Nyborgvej. Det kræver en forlægning af Østre Havnevej mod øst og en ombygning af rundkørslen Nyborgvej/Grusvig til et signalreguleret kryds.

Med Det Maritime Kraftcenter med erhverv og uddannelse i sammenhæng med en blandet bolig- og erhvervsbebyggelse indebærer byudviklingen et betydeligt parkeringsbehov. Det forudsættes derfor at områdets parkering hovedsageligt løses i konstruktion, dvs. enten i ét eller flere parkeringshuse eller i en plint under bebyggelsen.

Indenfor udviklingsområdet ligger i dag to sociale væresteder, Den Blå Lagune på Nordre Kaj, samt På Banen ved Nordre Havnevej. I vinderforslaget fra arkitektkonkurrencen til Det Ny SIMAC er bygningerne der huser Den Blå Lagune bevaret på Nordre Kaj. Der vil på baggrund af beslutning i Social- og Sundhedsudvalget fremlægges forslag til mulige omplacering af Den Blå Lagune.

Vinderforslaget frakonkurrencen for Det Ny SIMAC giver også et bud på en helhedsplan for Godsbanearealet, Trælasten og tilgrænsende arealer øst herfor. Helhedsplanen danner det principielle grundlag for en strategisk udviklingsplan for området som er under udvikling i 2020-21. Den strategiske udviklingsplan vil danne grundlag for udbud af arealerne.

For alle arealer indenfor Den Blandede By og Godsbanearealet ønsker Svendborg Kommune at indgå i dialog og partnerskaber med private investorer for at ramme den rigtige balance mellem krav til byrum og byliv og mulighed for en realiserbar byudvikling.

Indsatser i planperioden

• Udarbejdelse af en strategisk udviklingsplan for Godsbaneområdet
• Investordialog og udbud af arealer
• Overordnet byggemodning, herunder trafikale ændringer og frilægningen af Kobberbækken
• Udvikling af samlede parkeringsløsninger i konstruktion

Østre Havn

Langs Østre Havnevej er der mod syd siloer, som stadig benyttes til opbevaring af korn. DLG-foderstoffabrikken er nedlagt, hvilket har reduceret lastbiltrafikken i området betydeligt. På nordsiden af Østre Havnevej ligger Trælasten og de tidligere Kelloggsfabrikker, som nu anvendes til fitnesscenter, andre oplevelseserhverv samt administration. Svendborg Kommune ejer arealet med siloer på Østre Kaj. DLG er lejer. Lejekontrakterne for siloerne udløber i 2027 og Svendborg Kommune står overfor en stillingtagen til områdets fremtidige anvendelse.

Østre Kaj rummer silobygninger både  tilbage fra kajens anlæggelse omkring år 1900 og fra 1950'erne og -70'erne.

Der udarbejdes i planperioden en udviklingsplan for områderne nord og syd for Østre Havnevej samt området ved Abildvej. Blandt andet vil der i planlægningsarbejdet være fokus på områdets betydelige maritime kulturarv og kulturmiljøer samt de særlige, miljømæssige forudsætninger i kraft af områdets nærhed til godshåndtering og havneerhverv på Frederiksø.

Indsatser i planperioden

• Udvikling af en strategisk udviklingsplan for området nord og syd for Østre Havnevej.

Frederiksø – kultur og erhverv

Siden Svendborg Kommunes køb af det tidligere Svendborg Værfts bygninger i 2014 har Frederiksø været byens åbne ø med oplevelser året rundt. På Frederiksø mødes de maritime erhverv med maritim turisme og kulturarv, anderledes kultur og outdooraktiviteter.

Frederiksø - hele byens ø.

Frederiksø er hele byens ø og er tiltænkt en blanding af kultur og erhverv. Øens nordside summer af aktivitet indenfor maritime erhverv: skibs- og motorreparation. I de tidligere værftsbygninger på øens sydside, hvoraf flere er bevaringsværdige, er det Udviklingsplanens mål at afprøve muligheder indenfor kultur og kulturerhverv.

Prøvehandlinger, events og midlertidige aktiviteter har været redskaber til at styrke bylivet på denne del af havnen. De midlertidige aktiviteter har løbende øget havnens attraktion og har gjort det muligt at afprøve om udviklingen bevægede sig i den ønskede retning. Byrådet har i 2019 besluttet at give de midlertidige aktiviteter i de gamle værftsbygninger en mere permanent karakter. Kursen er lagt i retning af kulturelle og maritime aktiviteter som det, der skal kendetegne Udrustningskajen på Frederiksø. Som et kulturelt fyrtårnsprojekt har Byrådet åbnet muligheden for at Baggårdsteatret som egnsteater kan etablere sig ved Udrustningskajen og samtidig gennem et udviklingsprojekt i samarbejde med Svendborg Museum undersøge muligheden for at styrke den maritime kulturarv i Svendborg Havn. På Frederiksøs nord-, og østside fortsætter de tungere havneerhverv i form af træskibs- og reparationsværft.

Ring Andersens træskibsværft og Petersen og Sørensen A/S bidrager både med maritime arbejdspladser og maritim kultur.

Indsatser i planperioden

• Videreudvikling af partnerskaber omkring kultur i byudviklingen
• Videreudvikling af et teater på Frederiksø

Svendborg Havn som færge- og erhvervshavn

Svendborg Havn har fortsat en vigtig rolle som knudepunkt for ø-færgerne til Ærø, Drejø, Skarø og Hjortø. En af grundene hertil er, at Svendborg by med sin koncentration af handel og offentlig og privat service, herunder sygehus og uddannelsessteder, fortsat er "hovedstad" for øerne i Det Sydfynske Øhav. Færgegodstransporten har været jævnt stigende til Ærø og Svendborgfærgen er Ærøs mest benyttede færgerute. I forhold til tidligere fremsatte ønsker om at flytte færgetrafikken væk fra Svendborg havn ønsker byrådet fortsat at fastholde Svendborg havn som bindeleddet mellem øerne og Fyn.

Svendborg havn er bindeleddet til øerne Drejø, Skarø, Hjortø og først og fremmest Ærø.

Rollen som erhvervshavn har været i tilbagegang længe og er nu ubetydelig, når man alene ser på fragtgodset, hvorimod færgegodset efter en fordobling omkring 2013 er stabilt. Erhvervshavnen har dog stadig en væsentlig rolle både i forhold til daglige anløb af fartøjer, der skal repareres af en af områdets mange maritime virksomheder, skibe, der skal i dok på havnens værfter, anløb af marinehjemmeværnet, forsvaret og historiske træskibe og andre fartøjer. Der er anslået 20-30 større og mindre maritime virksomheder, der har et stort behov for en såkaldt erhvervskaj for at kunne udføre deres arbejde.

Turismen som driver i havnen

Efter en fornyelse af inderhavnens faciliteter for gæstesejlere tilbage i 2008 og -09 har Svendborg havn været et attraktivt mål for lystsejlere og senest autocampere. Der er fortsat behov for udvikling af disse faciliteter i takt med de krav der stilles af gæster der besøger havnen, hvad enten der er fra vand- eller landsiden. Svendborg markerer sig også som start og mål for flere større og mindre kapsejladser.

Arbejdet for at fastholde den autentiske maritime karakter – kulturarven – vil være afgørende for fortsat at tiltrække sejlere, men også de landværts turister, som i Svendborg havn finder miljøer og maritime oplevelser, som er anderledes.

Svendborg er et eftertragtet anløbssted for de gamle træskibe, men er med en aktiv havn og nærheden til bymidten også en populær gæstehavn

Svendborg havn vil være et naturligt udgangspunkt for formidling og oplevelser i Geopark Det Sydfynske Øhav, som de sydfynske kommuner siden 2018 har arbejdet på at udvikle. Samarbejdet arbejder endvidere på at ansøge om UNESCO sertificering, men inden det kan ske udestår der bla udarbejdelsen af en 10-årig Udviklingsplan. En ansøgning om UNESCO sertificering forventes indsendt til UNESCO i november 2021.

Som et konkret bud på hvorledes formidlingen og adgangen til øhavet forbedres har Svendborg Kommune sammen med de øvrige øhavskommuner de seneste år udviklet et Øhop-koncept, hvor de eksisterende øfærger sammen med en hurtigfærge lægger et net af tilgængelighed ud over hele øhavet.

Indsats

• Fortsat udvikling af faciliteter for lystsejlere og styrkelse af havnen som rekreativt område for byens borgere og turister.
• Udvikling af projekter, der kan fastholde og styrke havnens maritime kulturarv.
• Videreudvikling af øhopkonceptet.
• Bidrag til Udviklingsplan for Geopark

Statens krav til den kommunale planlægning

En række ministerier og KL indgik i februar 2015 en havneaftale, som fastslår statslige mål om

• at udvikle en række centrale havne som transportknudepunkter og som erhvervsområder for aktive, konkurrencedygtige virksomheder.
• at havnenes udvikling sker i samspil med de omkringliggende byer
• at der på nationalt niveau er tilstrækkelig havnekapacitet og placeringsmuligheder for virksomheder med særlige behov for søtransport

Vurderingen af hvilke havnefunktioner, der er af statslig interesse, skal iht. aftalen baseres på den enkelte havnefunktions betydning for samfundet som helhed – dvs. på regionalt og nationalt plan, og desuden skal vurderingen baseres på en række principper.

I aftalen fastslås det, at ”de statslige interesser knytter sig til et relativt begrænset antal havne, som i kraft af deres placering i infrastrukturen, regionale betydning, godsomsætning, større virksomheder mv. er af central betydning”.

Med kommuneplanens mål og rammebestemmelser er planlægningen for Svendborg Havn ikke i konflikt med de statslige interesser. Svendborg Havn bidrager med arealer til havneformål og til lokalisering af erhverv, der anvender søtransport, herunder korn- og foderstoffer, biobrændsler og værftsaktiviteter. Svendborg Havn kan ikke siges at håndtere godstyper af national betydning, ligesom Svendborg Havn ikke i en længere årrække har indgået i distributionen af marine råstoffer eller har haft betydning for fiskerierhvervet. Ved sikring af arealer til færgetrafikken bidrager Svendborg Havn til en færgedrift af regional betydning.

Gennem kommuneplanens rammebestemmelser er der foretaget en zonering af havnen, som i videst muligt omfang forebygger miljøkonflikter. Det fremtidige behov for havnedrift og havnevirksomheder, forstået som virksomheder med en funktionel afhængighed af nærhed til kajkanten, er vanskeligt at fremskrive. Dog kan det konstateres, at godsmængden på Svendborg Havn er beskeden i national såvel som i regional sammenhæng.