Svendborg Kommune er på én gang en bykommune og en landkommune. Cirka halvdelen af kommunens indbyggere bor i Svendborg by, og cirka halvdelen bor i kommunens lokalbyer og landdistrikter.
Byer, lokalbyer, landsbyer og åbent land udgør tilsammen Svendborg Kommunes bystruktur. En sondring mellem disse muliggør en byudviklingen med fokus på det specifikke stedes særegne karakterer og muligheder. Særligt det fokus skal være med til at fremme bosætning og erhvervsudvikling i hele kommunen.
Byudviklingen i Svendborg Kommune skal tage afsæt i bystrukturen og det er derfor nødvendigt at tænke byudvikling på tværs af byer og lokalområder.
Der sker en positiv udvikling, både i byerne og på landet. Mange steder opleves en positiv befolkningstilvækst, der bygges nyt og renoveres og lokalområderne organiserer sig og tager hånd om den lokale udvikling.
Seneste forskning viser, at Svendborg Kommune har et lavt antal af nedrivningsparate huse, sammenlignet med mange andre kommuner, i andre dele af landet.
Det er Byrådets mål, at:
- der skal ske en balanceret og sammenhængende byudvikling i hele kommunen
- bystrukturen skal understøtte byernes udviklingsmuligheder og sikre de offentlige investeringer i f.eks. infrastruktur og service
- udvikling af hovedbyen, lokalbyerne eller landsbyerne indirekte fremmer udviklingen i andre lokalområder
- den enkelte by, bydel og lokalområde udvikles og styrkes på baggrund af dens særlige karakterer, kvaliteter og potentialer.
- Svendborg by styrkes som kommunens hovedby og drivkraft på Sydfyn med fokus på at skabe et mangfoldigt byliv, erhvervsdynamik og attraktive bosætningsmuligheder
- der i hovedbyen og i eller i tilknytning til lokalbyerne sikres:
- attraktive og forskelligartede boligtilbud,
- grundlag for et varieret erhvervstilbud i forhold til virksomheder og arbejdspladser,
- fritidsfaciliteter,
- kollektive trafikforbindelser,
- dagligvare- og udvalgsvareforsyning, og
- bynære rekreative områder.
- undgå spredt bebyggelse i det åbne land
- give begrænsede muligheder for bebyggelse i afgrænsede landsbyer i landzone
- fastholde og beskytte kvaliteterne i landsbyerne
Bystruktur
- Svendborg Kommune er opdelt i 13 lokalområder, afgrænset af kommunens bystruktur
- Kommunens byer er afgrænset i hovedby, lokalbyer og landsbyer
- Bystrukturen er retningsgivende for udviklingen i kommunen.
- Svendborg inklusiv Tved, Thurø, Vindeby, Troende, Tankefuld og Rantzausminde er hovedby.
- Vester Skerninge, Ollerup, Kirkeby, Stenstrup, Gudbjerg, Gudme, Hesselager, Oure, Skårup, Landet og Lundby er lokalbyer.
- Svendborg og lokalbyerne skal som udgangspunkt ligge i byzone, og der kan planlægges for ny byudvikling.
- Landsbyer er samlede bebyggelser med en bymæssig karakter, og skal som udgangspunkt ligge i landzone.
Byudvikling
Byudvikling betegnes som den udvikling, der sker gennem udlæg af større nye arealer til boligformål, erhvervsformål, centerformål, offentlige formål, tekniske anlæg, havneformål og lignende. Huludfyldning og afrunding af landsbyer betegnes ikke som byudvikling.
Lokalområder
- Der skal sikres en helhedsplanlægning i lokalområderne
- Udviklingen skal ske på tværs af den enkelte by, sådan at byerne udvikles i samspil med hinanden på tværs af lokalområdet
Hovedby
- Hovedbyen Svendborg skal rumme de overordnede funktioner som bosætning, erhverv , detailhandel, uddannelsesinstitutioner, private og offentlige services, som betjener et større geografisk område.
- Den primære byudvikling skal ske i hovedbyen.
Lokalbyer
- Lokalbyerne kan rumme bosætning, offentlig og privat service, erhverv og detailhandel som betjener lokalområdet.
- Lokalbyernes beliggenhed i kommunens geografi skal være bredt dækkende, således at der overalt i kommunen er rimelig adgang til offentlig og privat service samt arbejdspladser uden for hovedbyen Svendborg.
- Der skal sikres god forbindelse mellem hovedbyen og lokalbyerne i form af veje, stier og kollektiv trafik.
Landsbyer
- Landsbyerne skal som hovedregel ligge i landzone, og der kan ikke foregå byudvikling
- I afgrænsede landsbyer kan der tillades begrænset nybyggeri opført som huludfyldning
- Tidligere erhvervsarealer, indenfor afgrænsede landsbyer, kan planlægges til boligformål
- Overflødiggjorte bygninger, som landbrugsbygninger, nedlagte mejerier, skoler, foderstofvirksomheder og maskinstationer i landzone, kan omdannes til boligformål.
Byudviklingen i Svendborg Kommune skal tage afsæt i bystrukturen og det er derfor nødvendigt at tænke byudvikling på tværs af byer og lokalområder. Med udgangspunkt i bystrukturen er kommunen opdelt i 13 lokalområder, hvor man for hvert lokalområde ønsker at skabe en sammenhængende planlægning.
Her kan du læse mere om de enkelte lokalområder: Svendborg bymidte, Svendborg Vest, Svendborg Nord, Svendborg Øst, Thurø, Vindeby-Troense, Tankefuld-Rantzausminde, Ollerup-V. Skerninge, Stenstrup-Kirkeby, Gudbjerg-Gudme-Hesselager, Skårup-Oure, Tåsinge og Småøerne.
Læs mere om de arbejdet med lokalområderne her.
Bystrukturen i Svendborg Kommune er karakteriseret ved en række "bybånd" langs vejene mellem de gamle købstæder på Fyn.
Med til at binde byer og landsbyerne sammen er den trafikale infrastruktur og det Sydfynske Øhav. Vandet fungerer desuden som bindeled mellem de små øer og fastlandet. De grønne landskaber og skove, som er den grønne struktur, ligger mellem "bybåndene".
Lokalområder
Svendborg Kommune er opdelt i 13 lokalområder.
De har hver deres profil som by- eller landområder. Der er geografiske forskelle, f.eks. om det er et område ud til kysten eller inde i landet, der er forskel på infrastrukturen og på typen af attraktioner. Nogle områder tiltrækker især fra de fynske nabokommuner, mens nogle områder tiltrækker særligt fra de store byer som Odense og København. Nogle lokalområder har en større tiltrækningskraft for bosætning end andre .
Lokalområderne udgør en vigtig del af Svendborg Kommunes identitet, og fungerer som unikke bosætningsområder, med levende lokalmiljøer, nærhed til naturen, gode institutioner og tæthed til infrastruktur og Svendborg By.
De lokalområder hvor der både er god service og gode muligheder for at kunne indgå i et fællesskab tiltrækker tilflyttere - ikke mindst fra København og Odense.
Hovedby
Svendborg by er "hovedby" i det sydfynske. Her er størstedelen af Sydfyns arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, specialiseret udvalgsvarehandel og de overordnede servicefunktioner som f.eks. sygehus og domstol placeret. Byen rummer funktioner og tilbud, som opfylder en almindelig hverdag for indbyggere bosiddende inden- og udenfor Svendborg Kommune.
Byen og havnen har en helt særlig kombination af urbant byliv med kultur, handel, specialbutikker, restauranter sammen med kulturarv og sejlerliv. Heraf tilnavnet Den sydfynske hovedstad. En stærk Svendborg By og Havn er en forudsætning for bosætning i hele Svendborg Kommune. Der kommer ikke bosætning i lokalområderne og de mindre byer i kommunen hvis Svendborg by ikke forbliver stærk og spændende – og omvendt. By og land er i Svendborg kommune hinandens forudsætninger i forhold til tiltrækning.
Den primære byudvikling skal således ske i Svendborg By, med fokus på fortætning og omdannelse af Svendborg Bymidte og Havn, samt udviklingen af Tankefuld.
Svendborg inklusiv Tved, Thurø By, Vindeby, Troense og Rantzausminde udgør hovedbyen.
Lokalbyer
De enkelte byer i bybåndene har mellem 500 og 1200 indbyggere og er karakteriseret ved sædvanligvis at rumme grundskole, dagligvareforsyning og lokale erhvervs og håndværksvirksomheder. I kommuneplanen kaldes disse byer lokalbyer.
Lokalbyerne er en vigtig drivkraft lokalt, og mange af lokalbyerne i Svendborg Kommune oplever en befolkningstilvækst.
Lokalbyerne har historisk set været omdrejningspunkter for lokal handel og udveksling i landdistrikterne, og dermed været et lokalt centrum. Hvor landsbyer i det store billede har oplevet affolkning, har de større byer oplevet befolkningstilvækst. I lokalbyer, der ofte ligger decentralt i kommunerne med et større opland, er begge tendenser til stede samtidigt – folk flytter til fra landet, mens andre flytter fra lokalbyen til de større byer. Samtidig har kommunesammenlægninger betydet, at den enkelte lokalby skal have en ny position i et bymønster med mange flere byer.
Lokalbyerne skal i fremtiden udvikles, ved at styrke sammenspillet mellem byerne, fortætning af bygningsmassen, gentænke infrastrukturen, skabe nye mødesteder og grønne bymiljøer, etablere nye samarbejdsformer og partnerskaber.
Lokalbyer: Vester Skerninge, Ollerup, Kirkeby, Stenstrup, Gudbjerg, Gudme, Hesselager, Oure, Skårup, Landet og Lundby.
Landsbyer
Landsbyerne er hovedsageligt bosætningsbyer med op til et par hundrede indbyggere og oftest uden servicetilbud og dagligvarehandel men med lokale samlingssteder som f.eks. forsamlingshuse. Hver by og landsby har sin historie og oprindelse.
Landsbyer: Ballen, Bregninge og Åbyskov, Hundstrup, Ulbølle og Lundeborg, Vormark, Brændeskov, Skårupøre, Skovsbo, Egense, Øster Skerninge, Kirkeby Sand, Egebjerg, Hundtofte, Lunde, Høje, Bobjerg, Bjernemark, Strammelse, Bjerreby, Drejø By, Ellerup, Lakkendrup, Brudager, Gammel Nyby, Gesinge, Søby, Vårø og Vemmenæs.
Kommunens landdistrikter og landsbyer har store potentialer som bosætningsområder. De overskuelige lokalsamfund med mulighed for at indgå i lokale fællesskaber og nærheden til natur og landskaber tiltrækker gerne lokale og nye tilflyttere. Boligpriserne er generelt lave, og der er ofte god udenomsplads til fritidsinteresser, børn og kæledyr og de generelt frie udfoldelsesmuligheder. Selv om der ofte er relativt langt til privat og offentlig service, og ofte langt til arbejde og uddannelsessteder ønsker mange mennesker stadig at bo på denne måde.
Landzoneadministration
Landzoneadministrationen skal hindre spredt bebyggelse i det åbne land, beskytte jordbrugsmæssige og landskabelige værdier samt sikre, at de offentlige investeringer i f.eks. infrastruktur og service udnyttes bedst muligt.
For alle landsbyer gælder, at der ikke må ske en egentlig byudvikling. Af flere grunde kan det dog være ønskeligt at sikre udfyldninger i de mindre bysamfund.
Udfyldning i en landsby betyder, at ny bebyggelse skal placeres i tæt tilknytning til eksisterende bebyggelse og på en sådan måde, at der bygges videre ud fra bebyggelsesmønstre og gadeforløb, der er karakteristiske for byen. Huludfyldning skal ske inden for den eksisterende kommuneplanramme.
Der er gode muligheder for at udnytte overflødiggjorte eksisterende landbrugsbygninger, gamle mejerier, skoler mv. til at skabe nye bosætningsmuligheder i landzone. Der er mulighed for at skabe flere boligenheder i en eksisterende bygning, for at understøtte indsatsen for bosætning i landdistrikterne i form af nye boformer som bofællesskaber og kollektiver.