Bosætning

Det er Byrådets mål, at:

• fastholde og udbygge Svendborg som en attraktiv bosætningskommune,
• skabe vækst i befolkningstallet og tilstræbe en alsidig befolkningssammensætning
• arbejde for en levende og attraktiv Svendborg By og Havn og Tankefuld, som en forudsætning for bosætning i hele kommunen
• der sikres varieret bosætningsmuligheder i lokalområderne, som er et passende, varieret og fleksibelt udbud af boliger til borgere i alle aldre og i alle livssituationer,
• ny planlægning for boliger skal ske ud fra det aktuelle potentiale for øget bosætning, der er i de enkelte lokalområder
• der arbejdes med at skabe interne flyttekæder
• indlede en dialog med de almene boligorganisationer om mulighederne for at etablere almene bofællesskaber, samt almene boliger udenfor Svendborg By
• boligudvalget i kommunen skal være blandet - både i boligtype, boligstørrelser og ejerformer.
• almene boliger skal være med til at skabe den mangfoldige by 
• igangsætte en sammenhængende bosætningsindsats

• Byudvikling og byomdannelse skal i de enkelte lokalområder ske ud fra et bæredygtigt perspektiv i forhold til det aktuelle behov, efterspørgsel og potentiale
• Ny planlægning og byudvikling skal ske på baggrund af et dokumenteret bosætningsbehov, med afsæt i aktuel data og analyse
• Almene boliger skal indtænkes i nye større boligområder 
• Bosætningsindsatsen skal ske i sammenspil med lokalområderne, private aktører, og organisationer

Bosætningsstrategi 2020

I Bosætningsstrategi 2020 fastlægges Byrådets strategi for bosætning i Svendborg Kommune.

Bosætningsstrategiens formål er at synliggøre de potentialer Svendborg Kommune har for at øge befolkningstallet gennem bosætning samt at fremlægge Byrådets prioriteringer med en strategi for, hvordan den ønskede bosætning realiseres.

Bosætningsstrategien vil dermed gøre det muligt for interne og eksterne at arbejde målrettet og strategisk for at opfylde Byrådets ønsker for bosætning i Svendborg Kommune.

Bosætningsstrategien danner grundlag for den fremtidige planlægning og byudvikling i Kommuneplan 2021 – 2033, og har understøttet arbejdet med at prioritere nye og eksisterende boligudlæg. 

Bosætningsstrategien peger på, hvordan vi vil øge bosætningen i Svendborg Kommune. Øget bosætning sker ved at fastholde nuværende borgere og ved at tiltrække nye tilflyttere. Kommunens potentialer synliggøres i bosætningsstrategien, hvilket afspejles i strategiens temaer.

Bosætningsstrategien arbejder med følgende temaer:

• Målgrupper
• Svendborg By og Havn
• Tankefuld
• Lokalområder
• Almene boliger

I bosætningsstrategien er udpeget nogle særlige målgrupper som er interessante at fokusere på for Svendborg Kommune. De valgte målgrupper er:

• • ”Homecommers”
  • ”Københavnere”
  • Unge studerende
  • ”Emptynesters”

For de øvrige temaer beskrives byrådets ambition for udviklingen og hvordan Svendborg Kommune aktivt vil arbejde for at realisere bosætningspotentialet indenfor det enkelte tema. Bosætningsstrategien fokuserer også på hvilke boligtyper og steder der kan danne grundlag for øget bosætning. 

Læs Bosætningsstrategi 2020 her.

Bosætningsstrategien har ophæng i en forudsætningsredegørelse, hvis formål er at give et overblik over den nuværende bosætningssituation.

Læs forudsætningsredegørelsen her.

Befolkningsudvikling

Der har i perioden 2003-2020 været en mindre nedgang i befolkningsudviklingen i Svendborg Kommune, således er befolkningstallet faldet fra 58.494 til 58.299. I slutningen af denne periode er udviklingen dog vendt og der har været en positiv udvikling.

Samlet forventes der i prognoseperioden 2020-2033, en positiv vækst i befolkningstallet. Det samlede befolkningstal forventes at blive på 60.041 personer i år 2033, hvilket ligger godt 1700 personer over det nuværende. Befolkningsudviklingen forventes at være jævnt stigende i hele perioden.

Stigningen i befolkningstallet forventes at blive mest markant i Svendborg By og Tankefuld/ Rantzausminde, samt i enkelte lokalområder.

Enkelte lokalområder vil i samme periode opleve en tilbagegang i udviklingen af befolkningstallet.

Flyttemønstre

Der har i perioden 2017-2019 været en stor aktivitet med både til - og fraflytning. I Svendborg Bymidte, samt har flere lokalområder, oplevet en større tilflytning end fraflytning.

Der har i perioden 2017 - 2019 været en høj og neutral andel af til - og fraflytning af 0 -11 årige og i gruppen af +40 årige.

Der ses en stor flytteaktivitet til nabokommuner og de store uddannelsesbyer. Det er dog bemærkelsesværdigt, at der er så relativt mange tilflyttere fra København, hvorimod det er mere naturligt, at der sker en vis tilflytning fra nabokommunerne. Dette kan sige noget om Svendborgs attraktivitet som bosætningsvalg hos personer fra de større danske byer, og det kan være med til at begrunde en forventning om øget bosætning i kommunen.

Der vil i den kommende planperiode arbejdes målrettet med at tiltrække unge familier med mindre børn fra storbyerne, primært København, men også Odense og Århus.

Figuren viser den mellemkommunale flyttebalance for 2018 for de 0-16 årige. Figuren viser at der er alt i alt en balance i 2018 på + 103 personer for de 0-16 årige. Især er der en positiv balance i forhold til København og Odense.

Boligbehov - og udvikling

​I kommuneplanen fastlægges målene for bolig- og befolkningsudviklingen og den mere detaljerede beskrivelse af, hvor den fremtidige boligudvikling skal finde sted. Dette sker ved at vurdere det samlede behov for nye boliger i planperioden og ved at anvise de arealer, der skal udlægges til boligformål i planperioden.

Dette sker i overensstemmelse med Planlovens bestemmelser om byvækst.

I Kommuneplan 2021 - 2033 er der sket en større tilpasning i forhold til de eksisterende boligudlæg og boligrækkefølgeplanen er tilpasset med fokus på Svendborg bymidte, Svendborg havn og Tankefuld som de primære byudviklingsområder.

Der er sket en generel oprydning, hvor uaktuelle udlæg, der ikke forventes realiseret er tilpasset i størrelse eller er taget ud af kommuneplanen, for at give plads til nye ønsker.

De aktuelle boligudlæg vil i højere grad stemme overens med boligbehovet, hvilket giver et mere retvisende billede af det aktuelle boligbehov, både i forhold til antal og den geografiske fordeling.

Kommuneplan 2021 - 2033 afspejler således i højere grad kommunens behov for areal til byvækst inden for den 12-årige planperiode. Læs mere herom i den aktuelle boligrækkefølgeplan. 

I Svendborg Kommune er der i gennemsnit opført 68 boliger om året i perioden 2009 - 2019, med et større fald efter 2009, hvor effekten af finanskrisen satte ind og dæmpede nybyggeriet. Der har været store udsving i forhold til de enkelte år (22 - 148 boliger). 

I denne periode er knap 15% opført som tæt/lavt byggeri, knap 55 % som parcelhuse og ca. 30 % opført som etagebyggeri.

I ovenstående tabel ses de nyopførte boliger fordelt på lokalområder. Ca. 48 % af nybyggeriet er foregået i kommunens lokalområder og ca. 52 % i Svendborg by. Dette er noget afvigende i forhold til befolkningsfordelingen, hvor knap 2/3 af befolkningen bor i Svendborg by og lidt mere end 1/3 bor i lokalområderne.

Udviklingen er i overensstemmelse med ønsket om at styrke udviklingen i Svendborg by, samt sikre bosætningsmuligheder i lokalområderne.

17,8% af de nyopførte boliger er opført i lokalområdet Rantzausminde - Tankefuld, hvilket vidner om at udviklingen i Tankefuld har været positiv i den seneste planperiode.

Som det fremgår i ovenstående graf, sker tilflytningen til nybyggeri overvejende fra egen kommune.

Denne tendens kan være med til at understøtte muligheden for, at enlige eller par som er midaldrende, og stadig bor i deres store bolig, hvor deres børn er opvokset, men hvor børnene er flyttet hjemmefra, kan flytte til nye mindre boliger.

På den måde kan der startes en potentiel flyttekæde, hvor denne målgruppe flytter til en mindre bolig, evt. i et seniorbofællesskab. De store boliger, som ofte ligger i attraktive og børnevenlige områder, frigives og kan overtages af nye børnefamilier.

Ovenstående graf viser antallet af emptynesters fordelt på lokalområder. Emptynesters er midaldrende enlige eller par, som stadig bor i den samme bolig, hvor deres børn er opvokset, men hvor børnene nu er flyttet hjemmefra.

Denne målgruppe indgår som en vigtig faktor, i forhold til at styrke byfortætning og skabe positive interne flyttekæder. 

Boligbyggeprogram

I perioden frem til 2033 forventes der i gennemsnit et årligt boligbyggeri på 155 boliger, fordelt primært på parcel-, række- og etagebyggeri.

Størstedelen af de nye boliger, opføres jf. boligprogrammet i starten af perioden, da planerne for boligbyggeriet de førstkommende år normalt er kendt, mens det på længere sigt er mere usikkert, hvor meget der bygges. Som nedenstående tabel viser, så ”topper” boligprogrammet i årene 2021 og 2025, bl.a. fordi en række almene byggerier og udviklingen af Svendborg Havn forventes at ligge i disse år.

Som det kan ses i nedenstående graf, ligger forventningerne til de næste fem års nybyggeri, på niveau fra før finanskrisen, som i gennemsnit lå på over 200 nye boliger årligt. 

Ovenstående graf viser udviklingen og prognosen for nye boliger, fra forskellige dataleverandører.

Grafen viser et gennemsnit på 141 nye boliger om året fra 1995 - 2030.

På baggrund af den historiske udvikling og forventninger til en stadig større interesse i Svendborg, vurderes det samlede boligbehov til nybyggeri at ligge på omkring 2000 boliger i planperioden fra 2021 - 2033. 

Dette er lidt højere end forventet i forbindelse med seneste boligprogram, men fastlæggelsen af boligbehovet bygger på et gennemsnit af de sidste års boligbyggeri inden den økonomiske krise, dog justeret noget ned med baggrund i en forventning om en mere afbalanceret udvikling. Det forventede boligbehov er dog fastholdt på et forholdsvist højt niveau med baggrund i bl.a. den gunstige situation med motorvejen til Odense og de stadigt positive vurderinger af Svendborgs tiltrækningskraft på bosætningsområdet.

Planlagt boligbyggeri fordelt på lokalområder og boligtyper

Nedenstående graf viser den forventede fordeling af nye boliger fordelt på lokalområderne

Fordelingen bygger dels på de sidste års udvikling inden krisen, men også på en planlægningsintention om at styrke boligudviklingen og byomdannelsen i byudviklingsområderne Svendborg By, Svendborg Havn og Tankefuld.

Som det fremgår forventes der boligbyggeri i hele Svendborg Kommune i den kommende planperiode.  

Det skal bemærkes, at det er utrolig vanskeligt at forudsige det fremtidige boligbyggeri, da det langt hen ad vejen beror på privat initiativ. Svendborg Kommune har stor indflydelse på de rammer der er for byggeriet, herunder udstykning af attraktive byggegrunde mv., men det er stadig det private initiativ, som er drivkraften. Ovenstående boligprogram, er således udarbejdet på baggrund af kommuneplansrammerne, den historiske udvikling og en stigende aktivitet på boligmarkedet.

Mangfoldig og blandet by

Det er afgørende for sammenhængskraften i samfundet, at byerne udvikles på et socialt bæredygtigt grundlag. Dette forudsætter, at eksisterende og nye byområder rummer en blanding af forskellige boligtyper, så de kan tiltrække en bred kreds af beboere. 

Det er byrådets mål at den igangværende byomdannelse skal understøtte den blandede by og at almene boliger kan være et afgørende redskab til at fremme udviklingen af en sammenhængende by, hvor der er blandede boligtyper og mulighed for
blandede husstandstyper i de enkelte kvarterer og bydele. 

Der skal i den kommende planperiode arbejdes for at sikre almene boliger i de dele af Svendborg Kommune, hvor der ikke allerede er mange almene boliger. 

Almene boliger skal etableres i mindre og overskuelige enheder, i kombination med øvrige bolig - og ejerformer. 

I de særligt udsatte boligområder skal der igangsættes sammenhængende bystrategiske tiltag med fokus på fysiske og boligsociale indsatser. 

Der skal bygges studieboliger i takt med at uddannelsesinstitutionerne udbygges. Studieboliger kan ligeledes være med til at understøtte den blandede og mangfoldige by.