Børn, unge og uddannelse

Svendborg Kommune har en klar vision for læring og dannelse. Vores udgangspunkt er, at alle børn bliver født med evner, ressourcer og potentialer. Det vil sige, at børn og unge skal respekteres for det, de er, og det de kan. Derfor har vi ambitioner på alles vegne og høje forventninger til det, de kan og deres væsentlige bidrag til fællesskabet. Vi arbejder for børns ret til et favnende dagtilbuds- skole- og ungeliv, der har fokus på den enkeltes potentiale og progression samt trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Samtidig er vi som kommune optaget af at udvikle mangfoldige læringsmiljøer og af den enkeltes deltagelse i fællesskabet. Alle børn og unge, også børn med særlige behov, skal have mulighed for at deltage i betydningsfulde og udviklende fællesskaber. Det har stor værdi og afgørende indflydelse på børns og unges liv og livskvalitet både på kort og lang sigt.

Svendborgs særkender i form af det maritime, det kulinariske, idræt og bevægelse og de gode uddannelsesmiljøer afspejler sig i tilbuddene til børn og unge. Her er dagtilbud, skoler og fritidstilbud, der rummer både fagligt og pædagogisk udfordrende og stimulerende læringsmiljøer. Svendborg markerer sig som en aktiv uddannelseskommune med fokus på livslang læring og en bred vifte af attraktive uddannelser samt et godt og varieret skole− og fritidsmiljø.  Der arbejdes løbende på at udvikle og styrke samarbejde og overgange mellem de kommunale skoler og ungdomsuddannelserne.

Det er Byrådets mål, at læringsmiljøer af høj kvalitet i dagtilbud og skole skal føre til at:

  • børn og unge i Svendborg Kommunes dagtilbud og skoler får optimale muligheder for at trives, lære og udvikle sig mest mulig, sådan at der skabes grundlag for videre uddannelse, varig beskæftigelse og aktivt medborgerskab,
  • alle børn og unge føler sig som en aktiv del af et fællesskab. Det vil sige, at alle bliver set og mødt med høje forventninger og passende udfordringer og med en grundlæggende respekt for, at de er ligeværdige medlemmer af fællesskabet,
  • forskellighed ses som en styrke. Det vil sige, at forskellighed opfattes som en ressource, der har værdi for alle, og at en differentieret børnegruppe styrker tolerance, empati og en anerkendende tilgang hos både børn og voksne,
  • alle børn og unge forbliver i det lokale almentilbud, så vidt det er muligt. Det vil sige, at et barn eller en ung kun segregeres til andre dagtilbud- og skoletilbud i helt særlige tilfælde.

 

  • Svendborg Kommunes dagtilbud og skoler er underlagt de nationale mål og rammer, defineret i henholdsvis Dagtilbudsloven og Folkeskoleloven.
  • Kvaliteten, indholdet og udviklingen af dagtilbud, skoler og tilbud til børn og unge i udsatte positioner tager afsæt i ”Vision for Læring og Dannelse” og ”Ramme for arbejdet med mangfoldige læringsmiljøer”, som er de overordnede politisk fastsatte mål for hele børne- og ungeområdet. Målene er fælles for alle på tværs af områderne og omsættes til lokalt forankrede indsatser i det enkelte tilbud.
  • Planlægning og dimensionering af den fysiske kapacitet i dagtilbud og skoler tager afsæt i prognoser for børnetal og elevtal. Prognoserne dækker en flerårig periode og justeres løbende.
  • Børne- og Ungeudvalget har besluttet en ”Sammenhængende børne- og ungepolitik for de 0-18 årige”, hvor formålet er at opnå sammenhæng mellem almenområdet og specialområdet.

Udvalget for Børn og Unge har beskrevet en ”Vision for Læring og Dannelse”. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet på dagtilbudsområdet, skoleområdet og familie- og uddannelsesområdet skal stræbe efter. Vision for Læring og Dannelse bygger på pejlemærkerne:

  • Mod ◦ Mening ◦ Muligheder
  • Kreativitet
  • Innovation
  • Digitale kompetencer

Derudover har Børne-og Ungeudvalget vedtaget ”Overordnet ramme for arbejdet med mangfoldige læringsmiljøer i Svendborg Kommune”, som indeholder nedenstående fælles tilgange:

 

Fælles mindset

Der arbejdes ud fra en fælles koordineret forståelse af og tilgang til arbejdet med at udvikle og understøtte mangfoldige læringsmiljøer i de enkelte dagtilbud og skoler. Ledelserne stiller tydelige forventninger til alle involverede parter.

 

Forældrenes rolle

Forældre er aktive medspillere i forhold til at skabe og anerkende mangfoldige læringsmiljøer. Forvaltning, dagtilbud og skoler arbejder løbende med inddrage forældre og forældres perspektiv.

 

Datainformeret indsatser

Arbejdet med mangfoldige læringsmiljøer tager udgangspunkt i data. Der udpeges en række relevante data, der løbende opdateres med henblik på at afdække og skabe fælles viden om resultatet af dagtilbuddenes- og skolernes arbejde.

 

Forskningsinformeret

Arbejdet med mangfoldige læringsmiljøer er forskningsinformeret. De fagprofessionelle har kendskab til relevant pædagogisk og didaktisk forskning og bruger det som afsæt for udvikling af indsatser og metoder.

 

Systematikker og strukturerer

Familieafdelingen, Dagtilbud, Skole og Uddannelse, PPR samt dagtilbud og skoler arbejder løbende med at udvikle systematikker og støttestrukturer, der understøtter følgeskab, og at ingen medarbejdere står alene i arbejdet med mangfoldige læringsmiljøer.

 

Kompetencer

I samarbejde med PPR arbejder dagtilbud og skole løbende med at udvikle et mangfoldigt lærings- og udviklingsmiljø, herunder at inddrage specialpædagogisk viden i den pædagogiske praksis. Med udgangspunkt i professionelle læringsfællesskaber og praksisnær kompetenceudvikling arbejder dagtilbud og skoler med løbende at opbygge og udvikle relevante kompetencer. PPR og kommunens specialtilbud skal understøtte dette arbejde.

 

Tværfagligt og tværorganisatorisk samarbejde

Der er formaliseret chefsamarbejde og informationsflow på tværs af sektorer/forvaltninger. Der er formaliseret samarbejde mellem ressourcepersoner, ledere og ledelsesteam på tværs af sektorer

 

Fokus på udslusning

Alle parter, specialundervisningstilbud, PPR, skole m.v. skal løbende have fokus på muligheden for, at et barn kan komme fra specialtilbud og tilbage til et almentilbud.

 

Samarbejde om overgange

Der er en formaliseret og systematisk samarbejde i forhold til overgangen mellem dagtilbud og skole samt skole og ungdomsuddannelse.

 

Økonomisk styring

De økonomiske tildelingsmodeller skal motivere og forpligte alle relevante sektorer, herunder PPR, til i fællesskab at samarbejde om, at flest mulige elever i deres skoletid forbliver i almentilbuddet. De økonomiske tildelingsmodeller skal understøtte det enkelte dagtilbud og skoles mulighed for at arbejde med mangfoldige læringsmiljøer og segregeringsforbyggende tiltag.

 

Dagtilbud

På dagtilbudsområdet i Svendborg Kommune er der følgende tilbud:

  • kommunale dagtilbud, herunder dagpleje
  • selvejende dagtilbud
  • private dagtilbud
  • private pasningsordninger
  • tilskud til pasning af egne børn
  • 30-timers deltidsplads
  • kombinationstilbud

Svendborg Kommune visiterer børn til kommunale og selvejende dagtilbud. Visitering sker ved opskrivning på www.svendborg.dk. Visitering til private dagtilbud sker ved henvendelse til det private dagtilbud.

 

Dagtilbudsloven

I maj 2018 blev en ny Dagtilbudslov vedtaget, som er den overordnerede ramme for Svendborg Kommunes dagtilbud. Ifølge Dagtilbudsloven skal dagtilbuddene fremme alle børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer med fokus på legen og børneperspektivet. Formålsparagraffen er kerneopgaven for dagtilbuddene i Svendborg Kommune.

 

Styrket pædagogisk læreplan

Med den nye dagtilbudslov blev der også vedtaget en ny styrket pædagogisk læreplan, som alle dagtilbud i Danmark er forpligtede til at arbejde efter og til at udarbejde lokalt. I den pædagogiske læreplan skal det fremgå, hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børns brede læring, herunder nysgerrig­hed, gåpåmod, selvværd og bevægelse, inden for og på tværs af følgende seks pædagogiske læreplanstemaer:

  • Alsidig personlig udvikling
  • Social udvikling
  • Kommunikation og sprog
  • Krop, sanser og bevægelse
  • Natur, udeliv og science
  • Kultur, æstetik og fællesskab.

Til hvert pædagogisk læreplanstema er der opstillet to brede nationale mål for børns læring, som dagtilbuddene skal arbejde efter for henholdsvis de 0-2årige og de 3-6årige.

Derudover bygger den pædagogiske læreplan på et pædagogisk grundlag, som udgøres af ni fælles elementer:

  • Leg
  • Læring
  • Børnefællesskaber
  • Pædagogiske læringsmiljøer
  • Forældresamarbejde
  • Børn i udsatte positioner
  • Sammenhænge
  • Børnesyn
  • Dannelse og børneperspektiv

De ni fælles elementer indeholder en beskrivelse af den pædagogiske forståelse og tilgang, som skal være kendetegnende for, hvordan der arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i alle dagtilbud i Danmark.

 

Vision, mission og fælles pædagogisk grundlag

Den samlede ledelse på dagtilbudsområdet har på baggrund af ny Dagtilbudslov og ny pædagogisk læreplan justeret “Vision, Mission og Fælles arbejdsgrundlag” fra 2015. Den nye “Vision, Mission og Fælles pædagogisk grundlag” afspejler det pædagogiske grundlag i styrket pædagogisk læreplan og indeholder det værdimæssige grundlag, som kendetegner de kommunale og selvejende dagtilbud i Svendborg Kommune.

Den justerede vision, mission og fælles pædagogisk grundlag er vedtaget af Børne- og Ungeudvalget den 28. oktober 2020.

 

Aktuelle indsatser, der understøtter retningen på dagtilbudsområdet:

FOKUS – det sammenhængende børneliv

FOKUS er en politisk besluttet indsats i Svendborg Kommune, som blev igangsat i perioden 2015-2017. Svendborg Kommune har indgået i et samarbejde om at indføre og afprøve Socialstyrelsens Opsporingsmodel. Formålet er at få øje på tegn på børn i begyndende mistrivsel tidligere og give børn og forældre den nødvendige og mest hensigtsmæssige støtte. Modellen er baseret på tre grundlæggende værdier:

  • Forældredeltagelse
  • Fokus på forældrenes og barnets ressourcer og styrkesider
  • Vigtigheden af at bruge det tværfaglige samarbejde

FOKUS anvendes i alle kommunens kommunale og selvejende dagtilbud og bidrager til at arbejde med pædagogiske læringsmiljøer, som er inspirerende, mangfoldige og målrettet det enkelte barn og børnegruppen.

 

Sprogvurderinger

I Svendborg Kommune er det politisk besluttet, at dagtilbuddene sprogvurderer alle 3-årige for at kvalificere sprogindsatsen for de børn, som har behov. 

På baggrund af en sprogindsats iværksættes ved behov tværfagligt samarbejde med tale-høre medarbejdere for at understøtte udviklingen af barnets sprogudvikling bedst muligt.

 

Aktive børn i dagtilbud

For at motivere til sundere, gladere og klogere børn i dagtilbuddene har Svendborg Kommune igangsat Aktive børn i dagtilbud, der skal sætte endnu mere fokus på fysisk aktivitet, leg, bevægelse og motorisk udvikling hos børnene i kommunale og selvejende dagtilbud.

Aktive børn i dagtilbud er en udløber af Danmarks største idrætsskoleprojekt, Svendborgprojektet.

 

Læringsledelse

Svendborg Kommune har sammen med fem andre kommuner deltaget i Læringsledelse for dagtilbud. Læringsledelse for dagtilbud knyttede sig til Program for Læringsledelse for skole, som Svendborg Kommune deltog i sammen med 12 andre kommuner. Målet med Program for Læringsledelse for dagtilbud var at:

  • Knytte pædagogisk praksis med læreplanstemaer formuleret i Dagtilbudsloven
  • Udfordre alle børn, så de opnår trivsel, læring, udvikling og dannelse
  • Mindske betydningen af børns sociale baggrund for deres læring og trivsel
  • Styrke arbejdet med data

Data om kvalitet i dagtilbuddene anvendes bl.a. som grundlag for systematisk kompetenceudvikling af medarbejdere i dagtilbud.

 

Skoler og uddannelse

Skoler

Svendborg Kommune har 11 folkeskoler,1 specialskole for børn med særlige behov, 1 heldagsskole hørende under familieafdelingen og 6 frie grundskoler.

Antal skolesøgende børn ligger fra 2020 på omkring 7100 elever.

I Svendborg Kommune har vi høje forventninger til kommunens skoler. Både til elever, personale, ledelse og forældre. Vi har rigtig gode skoler i Svendborg, der gør et fremragende arbejde, men det er et grundvilkår, at når det gælder arbejdet med børn og unge, så kommer vi aldrig helt i mål. Vi må altid stå på tæer og være optaget af fortsat udvikling.

Vi arbejder med afsæt i de nationale mål for folkeskolen:

  • Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan
  • Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater
  • Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis

De nationale mål sætter den overordnede ramme for vores arbejde, en ramme vi hele tiden udvikler for at styrke trivslen og læringen for vores elever.

Derfor har Børne- og Ungeudvalget vedtaget mangfoldige læringsmiljøer, - en overordnet ramme for arbejdet på 0 til 18 års området.

På folkeskoleområdet er mangfoldige læringsmiljøer udtryk for, at vi tror på, at det har stor værdi og afgørende indflydelse på børns og unges liv og livskvalitet, at de så vidt muligt modtager deres undervisning i den lokale folkeskole.

Vores udgangspunkt er, at alle børn bliver født med evner, ressourcer og potentialer. Børn og unge skal respekteres for det, de er, og det de kan. Samtidig anerkender vi, at vi har en stor gruppe børn i vores folkeskoler, der har behov for øget hjælp, særlig tilrettelæggelse eller særlige (specialpædagogiske) kompetencer.

 

Aktuelle indsatser, der understøtter retningen på skoleområdet:

Mangfoldige læringsmiljøer

Svendborg Kommune er optaget af at skabe læringsmiljøer til de børn, der nu engang er. Det vil sige, at vi har læringsmiljøer, der afspejler børns forskellige behov og tilgange til læring. Og det vil sige, at vi tilbyder en skoledag, hvor der er højt til loftet og plads til forskellige måder at lære på.

Mangfoldige læringsmiljøer er ikke en bestemt pædagogisk tilgang eller et koncept. Det er en beskrivelse af, hvor vi gerne vil hen, og hvad der skal kendetegne processen, men den enkelte skole, skal finde sin egen vej. Skolerne udvikler, sammen med pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR), på hver deres måde mangfoldige læringsmiljøer. Det vil fx sige muligheden for at komme på et lille hold, anderledes indretning af lokalerne, variation og bevægelse, praksisnær undervisning, flere voksne omkring elever med særlige behov, lærere/pædagoger med særlige (specialpædagogiske) kompetencer, fokus på klasseledelse og arbejdet med relationer.

 

Udskolingslinjer 7. – 9. klasse

Svendborg Kommune har tre udskolingslinjer med særligt fokus, linjer der kan vælges af alle elever på tværs af kommunens skoler.

Sciencelinjen er placeret på Tåsingeskolen og er en linje som udbydes til elever med en særlig stor interesse og motivation for at arbejde med og udforske det naturfaglige område. Sciencelinjens læringsmetoder tager udgangspunkt i en undersøgende, eksperimenterende og problemløsende tilgang. Linjen startede august 2019.

Verdenslinjen er placeret på Rantzausminde Skole, og det er en linje, som udbydes til elever, ​​​​​der gerne vil opleve og tage del i verden, både i og uden for klasselokalet. Linjen starter august 2020 med en 7. klasse.

Sportsklassen er placeret på Nymarksskolen og er en linje for elever med særligt talent inden for sport. Sportsklasserne startede i 2014 og optager atleter fra alle sportsgrene.

 

Den åbne skole og variation i skoledagen

Den digitale platform Skolelab.dk samler og formidler tilbud til skolerne om samarbejde. I den åbne skole arbejdes både med kortere forløb og med længevarende samarbejdsaftaler mellem skoler og eksterne aktører. Yderligere har vi centralt organiserede samarbejder, eksempelvis idrætsaftaler med GOG, Rabbits og SG omkring skolebesøg og faste store samarbejder med kulturområdet som årlig børnekunstudstilling og kulturuge. Fra 2019/2020 har vi en særlig indsats omkring skole-virksomhedsadoptioner, herunder projektet ”Flere varme hænder i Svendborg”, hvor 7 af kommunens plejecentre har adopteret en 7. klasse fra den lokale skole.

 

Idræt

Alle folkeskoler i Svendborg Kommune er idrætsskoler, hvor alle elever i 0.-6. klasse har 6 lektioners idræt om ugen. Indsatsen er nu udrullet til dagtilbud med ”Aktive børn i dagtilbud”. Begge indsatser har forskning fra SDU tilknyttet.

I Svendborg Kommunes samarbejdsaftale med Team Danmark er det en forudsætning, at der etableres et idrætsspecifikt tilbud for 7.-9. klasse. I Svendborg Kommune kaldes tilbuddet for Sportsklasser. Der er oprettet sportsklasser på 7.- 9. klassetrin med en placering på Nymarkskolen, klasserne har fungeret siden 2014 med stor søgning alle år.

 

LOMA - Lokal mad og Haver til maver

LOMA står for Lokal Mad og er et kommunalt projekt i samarbejde med University College Lillebælt (UCL) og Aalborg Universitet. I Svendborg er tre af vores skoler LOMA-skoler: Ørkildskolen, Tved Skole og Nymarkskolen hvor det første LOMA-projekt blev udrullet.

I LOMA deltager skoleeleverne i planlægning, tilberedning og servering af mad og måltider, som et element i undervisningen i flere fag. Køkken og spisesal indgår i et udvidet læringsrum, der også omfatter et tæt samarbejde med lokale fødevareproducenter.

Der arbejdes med at skabe forståelse og læring om dyrkning, natur og madlavning, for at bidrage til elevernes og børnenes forståelse af menneskets samspil mednaturen.

Alle LOMA-køkkener har Det Økologiske Spisemærke af sølv, som betyder, at 60-90% af al fødevareindkøb er økologisk.

Den madkulturelle mulepose er en række undervisningsforløb fra 0.-8. klasse med fokus på maddannelse og mad- og måltidskultur på de deltagende skoler (LOMA-skolerne).

Alle 4.-5. klasser i Svendborg Kommune har mulighed for at blive en del af Haver til Maver, hvor undervisning i madkundskab bringes ud i naturen, og eleverne er med fra det såede frø til det færdige måltid. 

 

Dansk som andetsprog

Dansk som andetsprog (DSA) er danskundervisning til tosprogede elever. Ved tosprogede elever forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. Til og med dette skoleår er undervisningen i basisdansk foregået i modtageklasser, men den 26. maj 2020 besluttede byrådet at ændre strukturen på modtagelsesområdet på grund af faldende elevtal, sådan at modtagelsesklasserne nedlægges og nyankomne tosprogede elever fremover indskrives direkte på deres distriktsskole. Interkulturel Pædagog på skoleområdet understøtter en god modtagelse af eleven på skolen og det interkulturelle forældresamarbejde.

 

Natur- og Miljøskolen og Sejl- og Friluftscenteret

Skolerne i Svendborg har adgang til attraktive alternative læringsmiljøer.

Natur- og Miljøskolen i Svendborg er et gratis undervisningstilbud, som alle skoler kan benytte sig af. Natur- og Miljøskolen har mange forskellige muligheder for undervisningsforløb i naturen for alle klassetrin, og man kan som skoleklasse regne med at komme på Natur- og Miljøskolen én gang om året.

Sejl- og Friluftscenteret er beliggende på Thurø, med arealer til Thurøbund, hvor sejladsaktiviteterne foregår. Formålet med centret er at give børn og unge mulighed for at møde det maritime liv og naturen omkring. Alle elever på 5. klassetrin kommer én gang årligt til en læringsdag på centeret. Udover det har skolerne faste dage med egne hold. Stedet bliver også brugt til lejrskoler og sammenrystningsture for nye klasser mv.

 

ForårsSFO

I Svendborg Kommune starter børn i forårsSFO pr. 1. april og indtil 1. august. ForårsSFO skal medvirke til, at børnene oplever en rød tråd og sammenhæng i overgangsarbejdet mellem dagtilbud og skole

ForårsSFO er et tredje pædagogisk tilbud, som hverken er børnehave eller skole. Det pædagogiske indhold i forårsSFO tager afsæt i de pædagogiske læreplaner, således at ForårsSFO bygger videre på børnehusenes arbejde samtidig med, at børnene gradvist introduceres til 0. klassernes læringsmiljøer.

Der er også forårsSFO på de frie og private grundskoler.

 

SFO og klubber

Det er Byrådets mål, at børn og unge i 0.-6. klasse har adgang til SFO eller fritidsklub i deres lokalområde.  Kommunen har forskellige fritidstilbud til de børn, der går i 0.-3. klasse og de børn, der går i 4.-6. klasse. For 0.-3. klasse tilbyder vi skolefritidsordning (SFO), mens vi for 4.-6. klasse har det vi kalder juniorklubber. Svendborg Kommune har 8 fritids- og klubtilbud for elever fra 4.-6. klasse, hvoraf de 7 er private ordninger oprettet på forældreinitiativ.

Juniorklubber er et fritidstilbud til de 10 til 14-årige (4.-6. klasse). For ældre skoleelever fra 7. klasse er der i Svendborg en ungdomsskole med et antal klubber.

 

Uddannelse

Svendborg Kommunes uddannelsespolitik ”Sammen om uddannelse – vores fælles fremtid” er afsættet for vores arbejde med uddannelsesområdet.

I Svendborg Kommune ønsker vi uddannelser med kvalitet, udsyn og udvikling.

Vores uddannelser skal i et tæt samarbejde understøtte og uddanne vores kommende generationer til fremtiden.

Vi har en stærk kæde af uddannelser – fra grundskole til de forberedende uddannelser, gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser til de videregående uddannelser. Med denne kæde står vi stærkt som et Sydfynsk uddan­nelsescentrum. Et uddannelsescentrum der er bygget op omkring et tæt samarbejde mellem kommune, skoler, erhvervsliv, virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Samarbejdet er en forudsætning for at uddanne og danne vores unge til en fremtid, der efterspørger både faglært arbejdskraft, selvforsørgende individer og kreativt iværksætteri. Vi vil være med til at udvikle unge, der tager kvalificerede valg om deres egen fremtid.

Vi har i Svendborg Kommune mange styrkepositioner: de maritime rammer, det sunde og gode liv, det kreative og kulturelle miljø i samspil med innovation og iværksætteri, sport, idræt og bevægelse og det stærke foreningsliv. Med afsæt i vores styrkepositioner tager vores uddannelsespolitik udgangspunkt i tre pejlemærker:

  • Uddannelse for livet. I Svendborg Kommune tager vi dannelsesop­gaven alvorligt. Vi danner vores børn og unge til at blive demokratiske og aktive medborgere, der kan træffe selvstændige og kvalificerede valg i et samfund i konstant forandring. Vi skal give vores børn og unge mod til at fejle, og vi skal give vores unge ansvar - det ser vi som en del af dannelsesopgaven.
  • Uddannelse i bevægelse. I Svendborg Kommune er vi nysgerrige og sam­skabende. Her bevæger vi os ud af de faste ram­mer og tænker nyt. Der er aldrig kun én vej at bevæge sig ud af, ligesom der heller aldrig kun er én måde at bevæge sig på. Bevægelse er ikke kun fysisk bevægelse men også mental, kreativ og kulturel bevægelse – og en bevægelse i livet.
  • Uddannelse til vækst. I Svendborg Kommune har vi velfungerende skoler, uddannelsesinstitutioner med høj kval­itet og udfordrende læringsmiljøer. Herigennem sikrer vi fundamentet for fremtidig veluddan­net arbejdskraft. Vækst er både den samfunds­mæssige vækst, som vi alle er en del af, men også den enkeltes personlige udvikling.

Børne- og Ungeudvalget har vedtaget kommunale måltal for søgning til ungdomsuddannelserne. Måltallene skal årligt fastlægges for elevernes overgang til erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser og øvrige.

Udvalget besluttede følgende måltal for 2021: Erhvervsuddannelser 20%, Gymnasiale uddannelser 70% og øvrige 10%.

 

Familier, børn og unge

Området for børn, unge og familier har fokus på udviklingsarbejdet med de børn og unge samt deres familie, der har et behov for en særlig støtte. Der arbejdes med en helhedsorienteret indsats, hvor forebyggelse, inddragelse og forankring til nærmiljøet er i fokus. Området samarbejder med barnet/den unge, familien, skoler og dagtilbud for i videst muligt omfang at sikre børnenes eller den unges trivsel, udvikling og læring.

Fra national politisk side er der fokus på at styrke de personlige ressourcer hos udsatte børn, unge og deres familier, så disse kan få samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende.

Børn-, unge- og familieområdet løser opgaver inden for Servicelovens bestemmelser. Målgruppen er børn og unge med særlige behov for støtte, herunder børn og unge med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse.

Formålet med at yde støtte til børn og unge med særlige behov fremgår af servicelovens formålsparagraf § 46. Formålsparagraffen konkretiserer målsætningerne og lægger en overordnet ramme om de øvrige bestemmelser, som skal fortolkes i lyset af lovens formål. Formålsbestemmelsen betoner, at der skal være sammenhæng i indsatsen over for det enkelte barn og dets familie, samt at hver enkelt del af indsatsen hænger sammen med de øvrige dele med henblik på at opfylde formålet.

Udvalget for Børn og Unge har i maj 2015 besluttet en strategiplan for familieområdet, som understøtter denne retning for arbejdet. Der arbejdes i 2020 med en ny strategiplan for området. I den nye strategiplan arbejdes videre med de indsatsområder, som strategiplanen for 2015 indeholdt:

  • der sker inddragelse af barnet/den unge, familien og deres netværk
  • der arbejdes med tidlige og forbyggende indsatser i hjemmet og i nærmiljøet herunder tidlig opsporing
  • der videreudvikles på det brede tværgående samarbejde med dagtilbud og skoler, så barnet/den unge og familien oplever, at der er en fælles koordineret indsats
  • der er fokus anbringelsesområdet, herunder muligheden for anbringelser i nærmiljøet
  • der sikres en helhedsorienteret indsats til børn og unge på tværs af børne-, unge- og voksenområdet
  • der inddrages procedurer, metoder og tilgange i den faglige praksis, som er informeret og inspireret af evidens og viden, men samtidig tager afsæt i praksis, erfaringer og lokale forhold.

 

Indsatser, der understøtter retningen på familie-, børn- og ungeområdet

På familie, børn- og ungeområdet er en række indsatser, som understøtter dels Visionen for læring og dannelse for de 0-18-årige, dels arbejder ud fra Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik.

 

Center for Børn, Unge og Familier (CBUF)  er udfører af  ydelser og tilbud til børn, unge og familier med særlige behov efter  Servicelovens §§ 11.3 og 52 og består af;

  • FamilieCentret tilbyder behandling og praktisk pædagogisk støtte til familier med børn under 18 år. FamilieCentret understøtter kontinuitet i opvæksten og arbejder for, at sikre barnet, den unges og familiens muligheder for udvikling og trivsel. 
  • Mødrehuset tilbyder et intensivt dagbehandlingsforløb for sårbare gravide og familier med spædbørn.
    Småbørnsteamet under Mødrehuset tilbyder en særlig tilrettelagt indsats overfor gravide og familier med spædbørn som et alternativ til døgnophold for familien.
  • Tankefuld tilbyder døgnophold og aflastning for børn og unge med vidtgående og varige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.
  • Skovsbovej er en døgninstitution for børn og unge med udviklingsvanskeligheder, adfærdsproblemer eller andre særlige vanskeligheder.

Center for Specialundervisning for Voksne (CSV) har til formål at afdække, udvikle og forankre kompetencer hos mennesker med særlige behov og bringe kompetencerne i spil i kursisternes eget liv – både under og efter deres forløb/uddannelse. CSV består af undervisnings, fritids og botilbud til børn, unge og voksne med særlige behov herunder;

  • VSU der tilbyder undervisning til voksne med senhjerneskade, til voksne med sindslidelser, til voksne udviklingshæmmede og til voksne som er færdige med STU-undervisningen.
  • STU som er den 3 årige Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse, for unge med særlige behov, som er tilknyttet Svendborg, Langeland og Ærø Kommune.
  • Bykollegiet, et § 107 botilbud, der hovedsageligt er målrettet unge på den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU), som et kollegietilbud i tilknytning til den unges uddannelse.
  • Klubben, et fritids og aktivitetstilbud der henvender sig til unge, der er tilknyttet den særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse på CSV.

 

Svendborg Heldagsskole er Svendborg Kommunes heldagsskole til 7 – 18 årige børn og unge. Skolens behandlingstilbud retter sig almindeligvis mod elever med omfattende sociale- og følelsesmæssige vanskeligheder. Visitation til Svendborg Heldagsskole sker med udgangspunkt i en indstilling med vurderinger fra både PPR og Familieafdelingen.



Familieafdelingen Ungekontakten varetager myndighedsopgaven for unge i alderen 15-23 år. Denne afdeling omfatter desuden SSP, Åben Anonym Rådgivning og satspuljeprojektet ’En fremstrakt hånd’. Etableringen af en særskilt enhed for unge hænger lovgivningsmæssigt sammen med, at unge fra 15-års alderen i eksplicit grad får deres egen stemme. De skal således inddrages i sagsbehandlingen på lige fod med forældrene. I unge-teamet arbejdes der desuden målrettet med fokus på, at de unge skal i uddannelse og job og etablere en selvstændig voksentilværelse. Ved at medarbejderne kun har unge-sager forstærkes den faglige tilgang til arbejdet med unge også i relation til en eventuel overdragelse af den unges sag til voksenområdet.



Familieafdelingen Centrumpladsen varetager myndighedsopgaven for børn og unge i alderen 0 til 14 år, dog op til det 18 år i sager om børn og unge med psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser.
På Centrumpladsen er den administrative understøttelse af både Familieafdelingen- Ungekontakten og Familieafdelingen- Centrumpladsen forankret.  Plejefamiliekonsulenterne og Fremskudte socialrådgivere er også forankret organisatorisk under Familieafdelingen Centrumpladsen.