Lokalplanens formål
Formålet med lokalplanen er at muliggøre en omdannelse og udvikle af området med områdets fredede og bevaringsværdige bebyggelse som omdrejningspunkt. Lokalplanen skal sikre, at ny bebyggelse i omfang og placering tilpasser sig det omgivende landsbymiljø, friholder det centrale parkområde og underordner sig hovedbygningens højde og volumen.
Samtidig skal ny bebyggelses udformning og materialevalg medvirke til, at den samlede bebyggelse fremstår harmonisk med respekt for områdets særlige kvaliteter og områdets kulturhistoriske betydning.
Lokalplanen indeholder principper om placering af interne veje og stier, der medvirker til at området fremstår åbnet og seminariehavens parklignende karakter med gennemgående stiforbindelser fastholdes.
Bebyggelsesplanen har været drøftet og bearbejdet indgående med bygherre, bygherrerådgiver, administration og politikere for at opnå den rette balance og udtryk. Lokalplanen er således udarbejdet på baggrund af det skitseprojekt, som er vist i lokalplanen.
Figur 4 - Visualisering af skitseprojektet set fra Skårup Vestergade mod syd
Områdets anvendelse
Lokalplanen fastlægger områdets anvendelse til boligformål i form af etageboliger og tæt-lave boliger samt tilhørende fællesfaciliteter.
Disponering af området
Den fredede hovedbygning beliggende centralt i området er omdrejningspunkt for udvikling af området.
Lokalplanen stiller krav om, at hovedbygningen og rektorboligen skal bevares og ikke må nedrives.
Områdets øvrige eksisterende bebyggelse må nedrives med henblik på at skabe mulighed for opførelse af ny boligbebyggelse med den oprindelige hovedbygning i centrum.
Bygninger der planlægges nedrevet er:
- Pedelbolig nord for hovedbygningen, ca. 3 m høj
- Festsal og undervisningslokaler ved Skårup Vestergade, ca. 10 m høj
- Gymnastiksal og gymnastikhal ved Østergade, ca. 6 m høj
- Skur ved rektorbolig, ca. 3 m
Figur 5 - Princip der viser bevaring og nedrivning af områdets eksisterende bebyggelse
Figur 6 - Princip for placering af ny bebyggelse, åben bebyggelse med indblik
Figur 7 - Princip for placering af ny bebyggelse, friholdelse af grønne områder
I disponeringen af området er der i øvrigt lagt vægt på:
- at genetablere hovedbygningen som en solitær fritlæggende bygning,
- at bevare seminariehaven som et ubebygget haveareal med parklignende karakter,
- at ny bebyggelse i volumen, højde og placering underordner sig hovedbygningen og tilpasser sig det omgivende landsbymiljøs skala.
Som følge heraf udlægger lokalplanen nye byggefelter, som fastlægger placering af ny boligbebyggelse som stokbebyggelser vinkelret på hovedbygningens sidefløje og med gavle mod henholdsvis Skårup Vestergade og Østergade.
Lokalplanen bestemmer, at der maksimalt må opføres 80 boliger som nybyggeri med henblik på sikre en grøn parklignende bebyggelse med balance mellem antal af boliger og overholdelse af parkeringskrav.
For hvert byggefelt er fastlagt maksimale højdekoter, som skal sikre at bebyggelsen tilpasses terrænet og underlægger sig hovedbygningens volumen og højde. Således overstiger topkoten for ny bebyggelse ingen steder topkoten på den oprindelige hovedbygning. Byggeri inden for hver stokbebyggelse skal desuden nedtrappes således, at byggeri nærmest hovedbygningen må opføres i maks. 3 etager mens byggeri nærmest de omkringliggende veje må opføres i maks. 2 etager. Byggefelterne er vist på kortbilag 2.
Til betjening af den nye boligbebyggelse etableres 2 nye interne boligvej henholdsvis øst og vest for hovedbygning og seminariehave. Parkering skal primært ske i den nordvestlige del af området, hvor eksisterende parkeringsområde udvides mod øst. Herudover kan der anlægges skrå- og længdeparkering langs de interne boligveje.
Der må i området ikke opsættes solceller/solenergianlæg på hverken bebyggelse eller på terræn af hensyn til at bevare områdets særlige kulturmiljø og historiske karakter.
Figur 8 - Illustrationsplan som eksempel på, hvordan en realisering af lokalplanen kan komme til at se ud
Ny boligbebyggelse
De nye bebyggelser er tænkt som en indramning af den eksisterende bevaringsværdige bebyggelse. De seks nye stokbebyggelser skal fremstå med ensartet arkitektur og facadeudtryk, der medvirker til at understrege den oprindelige bebyggelse som områdets hovedbygning og særlige attraktion.
I farveholdning og materialevalg skal den nye bebyggelse ligeledes underordne sig områdets eksisterende bebyggelse. Arkitektonisk vil bebyggelsen have et moderne udtryk, der er tro mod sin egen tid.
Lokalplanen stiller krav om, at ny boligbebyggelse må opføres i henholdsvis 2 og 3 etager med saddeltage med en hældning på 25-30 grader. Bygningsdybden for ny bebyggelse må ikke overstige 10,5 m. Altaner indgår ikke i bygningsdybden. Altaner på ny bebyggelse skal udformes som åbne altaner med murpiller ved gavlene og værn skal have et let udtryk - eksempelvis klart glas eller åbne metalbalustre.
Nye etageboliger skal opføres med røde tegl som primært facademateriale, mens tage skal opføres som saddeltage med røde teglsten. Mindre bygningsdele kan udføres i andre materialer og farver, der harmonerer med det samlede udtryk. Til vinduer og døre må ikke anvendes plastrammer, da materialet harmonerer dårligt med materialevalget for områdets eksisterende bebyggelse og områdets kulturhistoriske betydning.
Tekniske installationer skal være skjult i bygningen eller indarbejdes, så de fremstår som en integreret del af bygningens arkitektoniske udtryk.
Figur 9 - Visualisering af skitseprojektet set fra den tidligere seminariehave mod nordvest
Figur 10 - Referencefotos der viser eksempel på fletmurværk, der fungerer som afkast for indvendigt ventilationsanlæg
Figur 11 - Fra skitseprojekt: Eksempel på facade mod syd for ny boligbebyggelse
Ombygning af eksisterende bebyggelse
Hovedbygningen
Hovedbygningen for det tidligere Skårup Seminarium blev fredet i 1945, hvorfor bygningsændringer skal godkendes af Slots- og Kulturarvsstyrelsen.
Skitseprojektet tager udgangspunkt i en anvendelse af hovedbygningen dels med fællesfaciliteter for den samlede bebyggelse og dels indrettet med lejligheder.
Lokalplanen indeholder bevaringsbestemmelser, der sikrer, at hovedbygningen ikke må nedrives, og at istandsættelse og renovering skal ske med respekt for bygningens oprindelige arkitektur, materiale- og farveholdning.
Der må ikke etableres tilbygninger, kviste, karnapper eller lignende.
Vinduer og døre skal have en udformning og opsprosning, der harmonerer med de eksisterende oprindelige vinduers og døres proportioner og udtryk.
Tekniske installationer skal være skjult i bygningen eller indarbejdes i eksisterende bygningsdetaljer og fremstår som en integreret del af bygningens arkitektoniske udtryk.
Figur 12 - Referencefotos der viser eksempel på ventilationsanlæg med afkast gennem muret skorstensattrap med udseende som eksisterende murede skorstene
Skitseprojektet for ombygning af hovedbygningen viser følgende ønsker til udvendige bygningsændringer:
- at der på den østlige sidefløjs gavl mod syd kan etableres nye vinduesåbninger med udformning og placering som på gavlen for den vestlige sidefløj
- at et vindue på trappetårn i gårdrum mod syd kan konverteres til en døråbning
- at den del af facade mod vest, som var sammenbygget med bygning som nedrives, kan genetableres med vinduer placering og afstand som på den øvrige facade mod vest.
Facadeopstalter med markering af ønskede facadeændringer kan ses på Kortbilag 4.
De foreslåede bygningsændringer forudsætter godkendelse fra Slots- og kulturstyrelsen.
Figur 13 - Foto af hovedbygningen set fra Skårup Kirkebakke
Figur 14 - Foto af hovedbygningen set fra seminariehaven
Rektorboligen
Den fritliggende rektorbolig ved den østlige afgræsning af parken, er registreret med en bevaringsværdi på 3 (høj bevaringsværdi).
I skitseprojektet til grund for lokalplanen forventes rektorboligen anvendt til fællesfaciliteter for den samlede bebyggelse eller omdannet til boliger. Lokalplanen forudsætter, at ny anvendelse i boligen kan etableres uden videre behov udvendige bygningsændringer.
Lokalplanen indeholder bevaringsbestemmelser, der sikrer at rektorboligen ikke må nedrives og at istandsættelse og ombygning skal ske med respekt for rektorboligens oprindelige arkitektur, materiale- og farveholdning.
Figur 15 - Foto af rektorboligens facade mod øst
Figur 16 - Foto af rektorboligen set fra seminariehaven
Ubebyggede arealer
Seminariehaven
Den parklignende tidligere seminariehave syd for hovedbygningen vil i fremtiden fungere som fællesareal for de kommende boliger. Lokalplanen udlægger området til fælles haveareal som vist på kortbilag 2.
Lokalplanen indeholder bestemmelser, der sikrer, at der i området kun må opføres mindre overdækninger, pavilloner mv. med henblik på den rekreative anvendelse af området, og at fældning og/eller kraftig beskæring af markante træer alene må ske efter forudgående tilladelse fra Svendborg Kommune.
Eksisterende stiadgang fra Kærvej med stiforbindelse gennem havearealet skal opretholdes, lige som der skal etableres indgange til området fra de nye boligbebyggelser. Havearealet må ikke hegnes men skal fremstå åbent og tilgængeligt fra det omkringliggende område.
Figur 17 - Princip for stiforbindelser
Grønt område nord for hovedbygningen
Nordøst for hovedbygningen findes et område på ca. 1000 m2, der fremstår med græs og flere markante træer. Lokalplanen udlægger området som grønt område som vist på kortbilag 2.
Der må inden for området etableres cykelparkering i tilknytning til eksisterende skur.
Fældning og/eller kraftig beskæring af markante træer må alene ske efter forudgående tilladelse fra Svendborg Kommune.
Trærække ved parkeringsområde
Omkring parkeringsarealet i det nordvestlige hjørne findes en række træer, der fungerer som en grøn afgrænsning af området mod Skårup Kirkebakke og Skårup Kirke. Beplantningen er markeret med særlig signatur på kortbilag 2.
Lokalplanen indeholder bestemmelser med henblik på at bevare beplantningen som volumen og stiller krav om etablering af erstatningstræer, såfremt der sker fældning af træer inden for trærækken.
De bolignære ubebyggede arealer
De ubebyggede arealer i direkte tilknytning til den nye boligbebyggelse må indrettes med private terrasser og haver dedikeret de enkelte boliger og som fælles opholdsareal.
Ubebyggede arealer skal ved beplantning og belægninger gives et udseende, der understøtter en anvendelse af området som opholdsareal for områdets beboere.
Lokalplanen indeholder bestemmelser om, at der langs skel mod nabo mod syd ved Skårup Vestergade skal være afskærmende beplantning.
Figur 18 - Princip for ny og eksisterende beplantning
Ny beplantning
Ny beplantning af træer og buske skal bestå af arter, som ikke er betegnet som invasive eller uønskede jf. miljøstyrelsens vejledninger.
Terrænregulering
Der må inden for lokalplanområdet i forbindelse med nybyggeri samt etablering af veje, stier og parkering mv. foretages terrænregulering på +/- 0,5 m i forhold til eksisterende terræn.
Der må i området omkring seminariebygninger ved Skårup Vestergade, som tillades nedrevet, foretages terrænregulering på mere end 0,5 m med henblik på at udligne niveauforskelle og etablere et jævnt terræn mellem hovedbygningen og Skårup Vestergade.
Veje, parkering og stier
Adgang til området skal ske ad de eksisterende vejadgange fra henholdsvis Skårup Kirkebakke og fra Østergade. Vejadgange til området er vist på kortbilag 2 som A, B og C.
Der er fire muligheder for udkørsel:
- Fra parkeringsareal til Skårup Vestergade (eksisterende)
- Fra parkeringsareal til Skårup Kirkebakke (eksisterende)
- Fra intern vestlig boligvej til Skårup Vestergade (ny)
- Fra intern østlig boligvej til Østergade (eksisterende)
Boligveje skal etableres som ensrettede veje og skal sikres nødvendige manøvrearealer for renovation, brand og redning. Herudover skal vejene fungere som færdselsareal for både biler, cykler og gående.
Der er udlagt parkeringsareal som vist på kortbilag 2. Parkeringsarealet omfatter dels eksisterende parkeringsplads og et nyt adskilt parkeringsområde øst herfor, hvor den nuværende pedelbolig findes. Herudover må der etableres et mindre antal parkeringspladser langs de interne boligveje.
Der skal til nye boliger etableres parkering svarende til Svendborg Kommunes generelle parkeringsnorm. Parkering skal etableres som fælles parkering for den samlede bebyggelse og må etableres dels i område udlagt til parkering og dels som skrå- eller længdeparkering i tilknytning til ensrettede boligveje. Parkering skal afskærmes og opdeles af tæt, lav beplantning, der afskærmer for lys fra billygter.
Der skal herudover etableres cykelparkering svarende til 2 stativer pr. 100 m2 etageareal.
Adgangsstier til ny bebyggelse skal anlægge i minimum 1,5 m bredde.
Figur 19 - Princip for ind- og udkørsler samt parkering
