Kommuneplanens hovedstruktur
Lokalplanens understøtter kommunens overordnede planer for byudvikling, hvor det er en prioritet, at byvækst sker ved omdannelse og fortætning.
Kommuneplanen beskriver samtidig, at byomdannelse skal ske med hensyn til kulturarv og den omgivende by.
Nedenstående overskrifter er et udsnit af kommuneplantemaer, som er relevante for nærværende lokalplan.
Erhverv og Turisme
Produktionsvirksomheder
Der forefindes ikke produktionsvirksomheder i nærheden af lokalplanområdet, som vurderes at få skærpede miljøkrav som følge af en anvendelse af området til boligformål.
Området ligger i dag omgivet af boliger til flere sider.
Kulturarv
Bevaringsværdige bygninger
Inden for lokalplanområdet er der to bebyggelser, som er optaget som bevaringsværdige i kommuneplanen på baggrund af en registrering efter SAVE-metoden. SAVE-metoden (Survey of Architectural Values in the Environment) kortlægger og registrerer bevaringsværdierne for bygninger opført før 1940 og værdisætter bygningerne efter en skala fra 1 til 9, hvor 1 er den højeste værdi.
Skårup Seminariums hovedbygning opført i 1836 er registreret med en bevaringsværdi på 1 og blev fredet i 1940. Rektorboligen fra samme tid er registreret med en bevaringsværdi på 3.
Lokalplanen optager bevarende bestemmelser for begge bygninger. De bevaringsværdige bygninger er vist med særlig signatur på kortbilag 2.
Kulturmiljø
Lokalplanområdet indgår i et udpeget kulturmiljø, jf. kommuneplan 2021-2033 med følgende beskrivelse:
Kulturmiljøet Skårup Seminarium omfatter det tidligere Skårup Seminarium, de nærliggende dele af landsbykernen og Skårup Skole. Området fortæller om, hvordan man fra statslig side havde stor fokus på at etablere et skolesystem, der kunne uddanne befolkningen i kølvandet på de store landboreformer.
Retningslinjer for kulturmiljøet:
Inden for kulturmiljøet vist på kortet må der kun gives tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg, såfremt:
- der er tale om aktiviteter, som ikke forringer kvaliteten og oplevelsen af kulturmiljøet,
- de bærende bevaringsværdier ikke tilsidesættes.
Planlægningen vurderes at være i overensstemmelse med målsætninger og retningslinjer for kulturmiljøet Skårup Seminarium.
Figur 20 - Området udpeget som kulturmiljø
Geologi og grundvand
Lokalplanområdet ligger inden for et område med særlige drikkevandsinteresser.
En lokalplan for en byudvikling til beboelse anses normalt ikke for at være en planlægning for en arealanvendelse, der udgør en væsentlig fare for forurening af grundvandet.
Klimatilpasning
Lokalplanområdet er ikke påvirket af havvandsstigninger.
Kommuneplanens generelle rammer for lokalplanlægning
Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens generelle rammer for lokalplanlægning.
Kommuneplanens rammebestemmelser
Lokalplanen omfatter størstedelen af rammeområde 11.01.B.045 med følgende rammebestemmelser for lokalplanlægningen:
11.01.B.045
Anvendelse generelt: Boligområde
Specifik anvendelse: Åben-lav, tæt-lav og etageboligbebyggelse.
Fremtidig zonestatus: Byzone
Bebyggelsesprocent: 30% for området under ét
Maks. antal etager: 3 etager
Maks. bygningshøjde 12 m
Udstykning: Udstykning er tilladt i rammeområdet
Særlige bestemmelser:
Følgende principper for planlægningen skal overholdes:
- Kulturmiljøet skal understøttes ved at bevare hovedbygningen og friholde parken for bebyggelse.
- Ny bebyggelse skal understøtte kulturmiljøet ved fortsat at lade hovedbygning og rektorbygning være de dominerende bygninger.
- Ny bebyggelse skal opføres i slanke volumener og åbne sig mod parken.
- Ny bebyggelse skal opføres i maks. 3 etager, som skal holde sig under hovedbygningens taghøjde og den skal udgøre mindre enheder.
- Der skal sikres adgang til parken gennem den nye bebyggelse.
- Ny bebyggelse ud mod Østergade skal harmonere med stationsbybygningerne på modsatte side af vejen.
- Ny bebyggelse ud mod Vestergade skal tilpasses landsbygadens profil.
- Ny bebyggelse skal opføres i materialer, der harmonerer med områdets materialer, mursten enten i blank mur eller pudsede.
- Bebyggelsesprocenten må maks. være 30 % for området.
Forud for lokalplanudarbejdelsen er pågået en proces med udarbejdelse af et kommuneplantillæg vedr. 11.01.B.045 herunder fastlæggelse af særlige bestemmelser for områdets udvikling.
Firgur 21 - Kortudsnit over kommuneplanens rammeområder
Gældende lokalplaner
Der er ingen gældende lokalplaner i området.
Servitutter
Ejere og bygherrer er selv ansvarlige for at sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler og ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres inden jordarbejder påbegyndes.
Ved udarbejdelsen af lokalplanen er der registreret følgende servitutter, som kan have betydning for bygge- og anlægsarbejde inden for lokalplanområdet. Svendborg Kommune påtager sig ikke eventuelle fejl og mangler.
På matr.nr. 39b, Skårup By, Skårup:
- 19-11-1857 Dokument om hegnsmur
- 23-04-1934 Dokument om trapperrum
- 26-02-1945 Dokument om bygningsfredning
- 18-05-1953 Dokument om kirkens frie beliggenhed
- 24-04-1997 Dokument om tilslutningspligt
- 10-09-2001 Bevaringsdeklaration
CittaSlow
Svendborg Kommune opnåede i 2008, som den første danske kommune, medlemskab af den internationale Cittaslowbevægelse.
Ved at være en del af Cittaslow, har Svendborg Kommune forpligtet sig på, at planlægge og udvikle kommunen med udsyn, kvalitet og omtanke.
Vi skal bruge de moderne og teknologiske løsninger på en kreativ måde, med afsæt i de lokale særpræg, traditioner og historien.
Svendborgs lokale særpræg, traditioner og historie er forankret i naturen, landskaberne, det maritime, det kulinariske, de velbevarede historiske bygninger, de snoede gader og de levende landsbyer, et aktiv foreningsliv, en stærk høj- og friskole tradition, masser af kulturtilbud, levende havnemiljøer, smukke landskaber - og uanset hvor du er, så er det hele tæt på.
Lokalplanens udgangspunkt er, at udviklingen af området omkring den tidligere Skårup Seminarium sker med afsæt i områdets kvaliteter, samt at ny bebyggelse respekterer og underordner sig områdets fredede og bevaringsværdige bebyggelse.
Svendborg Kommune må ikke vedtage planer, der kan skade arter eller naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for Nature 2000- områder, eller yngle- og rasteområder for arter på EU’s habitatdirektivs bilag IV. Alle planer og projekter skal derfor vurderes i forhold til, om de kan skade Natura 2000-områder eller strengt beskyttede arter på direktivets bilag IV.
Natura 2000
Planområdet er beliggende over 6 km nord for Natura 2000 område nr. 242, Thurø Rev. Grundet afstanden og den planlagte anvendelse vurderes det, at planen ikke vil påvirke Natura 2000-området.
Habitatbekendtgørelsen §6
I habitatsbekendtgørelsen er opført dyre- og plantearter, hvor Danmark har særligt ansvar for at kræve streng beskyttelse - de såkaldte bilag IV-arter. Der skal træffe foranstaltninger, der sikrer de nævnte arters naturlige udbredelsesområde.
Svendborg Kommune har ikke kendskab til, at der er forekomster af arter opført på habitatdirektivets bilag IV (bilag IV-arter) i planområdet.
Alle danske arter af flagermus er bilag IV-arter og jf. udbredelseskort kan der i området være forekomst af arterne Sydflagermus og Dværgflagermus i parken. Flagermus kan benytte store gamle træer som raste- og eller ynglesteder. I det tilfælde, at der skal fældes enkelte træer i parken, er det kommunens vurdering at den økologiske funktionalitet for flagermus kan bevares i nærområdet så længe der stadig er egnede store gamle træer i den tidligere seminariehave og omkringliggende arealer.
Der findes i den sydlige del af området en § 3-beskyttet sø, som kan være potentielt levested for en eller flere paddearter (eks. springfrø, stor vandsalamander, spidssnudet frø). Området fastholdes i lokalplanen som parkområde og friholdes for bebyggelse.
Det er kommunens samlede vurdering at bilag IV-arter eller deres yngle- og rastesteder ikke skades som følge af lokalplanens realisering.
Naturbeskyttelsesloven
Fredede- og naturbeskyttede områder
I den sydligste del af lokalplanområdet ved Kærvej ligger en § 3-beskyttet sø. Området ligger i den del af lokalplanområdet, som udlægges som fælles haveareal. På den baggrund vurderer kommunen, at området ikke påvirkes som følge af planen.
Figur 21 - Kortudsnit visende § 3 området ved Kærvej (skraveret med blå kontur).
Kirkefredning
Den nordvestlige del af området omkring den eksisterende parkeringsplads er omfattet af kirkefredning fra 1953 afledt af Skårup Kirke på modsatte side af Skårup Kirkebakke.
Fredningen har følgende omfang:
Arealerne må ikke bebygges eller beplantes med udsigtsødelæggende beplantning, lige som der heller ikke på arealerne må anbringes transformatorstationer, telefon- og telegrafmaster og lignende eller opsættes skure, udsalgssteder, vogne til beboelse eller opbevaring af redskaber eller lignende skønhedsforstyrrende genstande. Der må i det hele ikke foretages ændringer i den nu bestående tilstand, der kan virke skæmmende eller hindrende for udsigten til eller fra kirken.
Idet området i denne lokalplan fortsætter anvendelse af arealet til parkeringsareal, vurderes en realisering af lokalplanen ikke at være i strid med fredningen. Med realisering af lokalplanen fjernes pedelboligen øst for kirkefredning og parkeringsarealet udvides, hvilket vil medvirke til større åbenhed i området og forbedre udsigt til og fra Skårup kirke.
Figur 22 - Kortudsnit visende området omfattet af kirkefredning ved Skårup Kirkebakke (skraveret).
Jordforureningsloven
Der er ikke registreret jordforurening på området, men området er omfattet af områdeklassificeringen. Det betyder, at der ved bortskaffelse af jord er anmelde- og analysepligt. Ejeren eller brugeren skal sikre, at de øverste 50 cm jord af det ubebyggede areal ikke er forurenet eller, at der er etableret varig belægning på arealet jf. Lov om forurenet jord § 72b.
Ejeren eller brugeren skal ud fra de oplysninger, de kender, selv tage stilling til, om kravet er opfyldt eller, om der skal foretages nærmere undersøgelser.
For yderligere oplysninger kontaktes Svendborg Kommune.
Drikkevandsinteresser
Lokalplanområdet ligger inden for et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD).
Den planlagte anvendelse af området til boligformål forventes ikke at udgøre en fare for grundvandet.
Fredede bygninger
Skårup Seminariums hovedbygning opført i 1836 er og blev fredet i 1940. Bygningsændringer skal godkendes af Slots- og Kulturarvsstyrelsen
Eksisterende beplantning
Lokalplanområdet indeholder flere store og karakteristiske træer, der er med til at give området en særlig karakter af nærmest botanisk have. Se også afsnittet ’Ubebyggede arealer’.
Lokalplanen udpeger ikke enkelte træer som bevaringsværdige, men sikrer, at fældning og kraftig beskæring af markant beplantning inden for specifikke områder alene kan efter dispensation fra Svendborg Kommune.
Det drejer sig om:
- fire egetræer ved Skårup Kirkebakke
- grønt område nordøst for hovedbygningen
- fælles haveareal (seminariehaven)
De pågældende områder er vist med særlig signatur på kortbilag 2.
Trafikale forhold
Vejadgange er vist med særlig signatur på kortbilag 2 som A, B og C. Vejadgange sker fra de offentlige veje ad eksisterende overkørsler ved henholdsvis Østergade og Skårup Kirkebakke.
Interne veje til betjening af den kommende boligbebyggelse skal etableres med ensrettet færdsel. Udkørsler er vist med særlig signatur på kortbilag 2.
Alle ind og udkørsler skal etableres med fokus på at sikre gode oversigtsforhold samt dimensioneret til den forventede færdsel herunder renovationskørsel.
Kollektiv trafik
Området betjenes af FynBus med nærmeste stoppested på Østergade ved Skårup Skole.
Vandforsyning og renovation
Lokalplanområdet ligger i et område, hvor vandforsyning og renovation varetages af Vand og Affald, Ryttermarken 21, 5700 Svendborg.
Der henvises til Svendborg Kommunes vandforsynings- og affaldsplan, regulativer og vedtægter.
Elforsyning
Elforsyningen til lokalplanområdet varetages af Sydfyn Elforsyning Net A/S. Der henvises i øvrigt til det liberale elmarked.. Der henvises i øvrigt til det liberale el-marked for så vidt angår leverandørvalg.
Varmeforsyning
Der er kollektiv varmeforsyning i området.
Spildevandsplan
I byerne handler klimatilpasning i høj grad om at undgå, at kloakkerne bliver overbelastede.
Lokalplanområdet er omfattet af spildevandsplan 2020-2031. Området er separatkloakeret, hvilket vil sige, at spildevand og regnvand afledes i særskilte systemer.
Befæstelsesgraden for området er fastlagt til maks. 20% for hver enkelt matrikel. Befæstelsesgraden er udtryk for, hvor meget overfladevand, der må ledes til forsyningens kloak. Hvis befæstelsesgraden overstiger 20%, skal ejer tilbageholde/håndtere overskydende overfladevand på egen matrikel.
Befæstelsesgraden kan nedbringes ved at bruge vandgennemtrængelige belægninger på eksempelvis veje, stier og parkeringspladser. Regulering kan også ske via forsinkelsesbassiner, regnbede, vandrender og lignende.
Trafik- og virksomhedsstøj
Ved planlægning for støjfølsom anvendelse som boligformål, skal det sikres, at området ikke belastes af et støjniveau på mere end 58 dB (Lden).
Der er ikke registreret virksomheder i lokalplanområdets nærmeste omgivelser, som påvirker området i en grad, som kræver nærmere vurdering.
Ligeledes vurderes støjpåvirkning fra trafik i og omkring området at være af et omfang der hverken nu eller senere ved planens realisering kræver nærmere vurdering.
Lokalplanen fritager ikke kommende bygherrer fra at søge og indhente øvrige fornødne tilladelser, eksempelvis byggetilladelse.
Museumsloven
Det vides ikke, om der er grundlag for en arkæologisk forundersøgelse, der skal afklare, om der er fortidsminder på grunden.
I god tid forud for påbegyndelse af bygge- eller anlægsarbejder, der medfører udgravning i lokalplanområdet, skal bygherren eller den, for hvis regning et jordarbejde udføres, i henhold til Museumslovens §25 anmode Svendborg Museum om at tage stilling til, hvorvidt arbejdet vil berøre væsentlige fortidsminder.
Museet skal herpå indenfor en frist på 4 uger komme med en udtalelse om dette. Udgiften til arkivalsk kontrol og en eventuel større forundersøgelse afholdes af bygherren eller den, for hvis regning jordarbejdet skal udføres, jf. Museumslovens §26, stk. 1-2
Bygningsfredningsloven
Skårup Seminariums hovedbygning er fredet. Bygningsændringer kræver derfor tilladelse fra Slots- og Kulturarvsstyrelsen.
Naturbeskyttelsesloven
Inden for lokalplanens område findes søer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Planens bestemmelser respekterer beskyttelsesinteresserne idet vandhullet indgår som en del af bebyggelsens fælles grønne områder.
Oprensning eller forandringer i vandhullets tilstand kræver forudgående dispensation. Svendborg Kommune er myndighed.