Miljøvurdering

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), indebærer, at offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentlig indvirkning på miljøet. Der er for en række planer og programmer pligt til at foretage en miljøvurdering, mens der for andre planer og programmer først skal foretages en screening, for at finde ud af om planen eller projektet kan have en væsentlig indvirkning på miljøet, og derfor skal miljøvurderes.

Svendborg Kommune har i henhold til miljøvurderingslovens § 8, stk. 2, gennemført en miljøscreening, idet planen omhandler fysisk planlægning, fastsætter arealanvendelsen af et mindre område på lokalt plan og ikke påvirker et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt.

Konklusionen på miljøscreeningen er, at planen ikke har en sandsynlig væsentlig indvirkning på miljøet i forhold til de kriterier, som fremgår af miljøvurderingslovens bilag 3 samt i forhold til lovens brede miljøbegreb.

 

Resume af miljøscreeningens konklusioner

By- og kulturmiljø
Planområdet er ikke bebygget og henligger som uopdyrket landbrugsjord. Planen fastsætter bestemmelser for ny fjernvarmecentral og solenergianlæg i den nordlige del af Lundeborg By med en tilbagetrukket placering fra Lungeborg By.

 

Landskab
Planområdet er placeret i kystnærhedszonen og i et landskab der er karakteriseret som kystforland. Set fra kysten er landskabet skrånende. Planområdet er beliggende ca. 5-6 meter højere end kysten og placeret bag eksisterende beplantning fra 3 og ud 4 sider. Planområdet grænser op mod Grønneskoven mod syd, Lundeborg Strand-Camping mod øst og landejendom mod nord. Planområdet vurderes ikke at være synligt fra kysten, grundet terrænforskel samt foranliggende bebyggelse og beplantning.

Planen skal være med til at sikre at bebyggelsen placeres så denne har mindst mulig gene for omkringliggende naboer og er mindst synlig fra kysten. Det vurderes at solenergianlægget og størstedelen af det tekniske anlæg, vil ikke være synligt fra kysten. En del af anlægget må have en højde på om til 15 m. En højde på op til 15 m over terræn er afvigende fra den eksisterende bebyggelse i området, men ikke afvigende fra de større træer, der findes i Grønneskoven syd for området, i læhegnet nord for området og øvrige skovplantninger nord og vest for planområdet. Den del af anlægget med en højde op til 15 m, skal være placeret samlet og begrænses til ikke at have et større omfang end 80 m². På den baggrund vurderes det, at en lille del af anlægget kan være synligt fra kysten, hvor anlægget rager op over trækronerne, men det vurderes at være i et mindre omfang, med en ubetydeligt påvirkning.

 

Natur
Nærmeste Natura 2000 område er placeret 1,7 km nord for planområdet nr. 116, Centrale Storebælt. Grundet afstanden er det kommunens vurdering at realiseringen af lokalplanen ikke kan påvirke Natura 2000 områder eller dets udpegningsgrundlag.

Planområdet er placeret på en mark uden beskyttet natur. I forbindelse med realisering af lokalplanen, vil der ikke ske ændringer af søer, store gamle træer, levende hegn eller lignende, som kunne være et yngle- eller rasteområde for bilag IV-arter i området.

 

Forurening
Den fjernvarmecentral lokalplanen giver mulighed for vil afgive støj. Der er udarbejdet en støjrapport der viser at en fjernvarmecentral, men en placering inden for byggefeltet, kan overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. I anlægsfasen vil der kunne forventes en midlertidig støjpåvirkning, som dog ikke vurderes at udgøre en væsentlig støjpåvirkning. 

 

Trafik
Det tekniske anlæg som planerne muliggør, giver ikke anledning til væsentlig trafik. De tekniske anlæg skal ikke have en daglig bemanding, men tilses ca. en gang om ugen. Det forventes ikke at der til fjernvarmecentralen skal tilkøres materialer der kræver større transporter i driftsperioden.

I anlægsfasen vil der være en øgede trafik af større transportere på Gl. Lundeborgvej. Varmtvandstank, energioptagere, varmepumpe, gaskedel, skorsten og byggelementer leveres på lastbiler, sandsynligvis 20-30 stk. i alt hen over anlægsperioden. Transporterne forventes at foregå hen over en periode på ca. 6 måneder.

 

Afgørelse

Kommunens screeningsafgørelse offentliggøres før den endelige vedtagelse af planen, jf. lovens § 33 og samtidig med annonceringen af planforslaget.

Kommunen har vurderet, at der ikke har været behov for at inddrage eksterne myndigheder. Kommunens afgørelse om, at planen ikke skal miljøvurderes, kan påklages til Planklagenævnet, hvilket fremgår af annonceringen på kommunens hjemmeside.