Baggrund og formål
Den demografiske udvikling i Svendborg Kommune gør, at der er behov for flere pleje- og demensboliger de kommende år. Det daværende Social- og Sundhedsudvalg besluttede den 9. november 2021 at opføre et nyt plejecenter for at sikre, at kommunen kan tilbyde de nødvendige pleje- og demensboliger. Efterfølgende besluttede det daværende Byråd, den 21. december 2021, at det nye plejecenter skal placeres i Tankefuld.
For at rette op på de manglede specifikke anvendelser og skabe et entydigt billede af, hvad der er muligt inden for rammeområdet udarbejdes nærværende kommuneplantillæg. Kommuneplantillægget har alene til hensigt at tilføje enkelte specifikke anvendelser, således at det også fremgår af rammen, at området må anvendes til almene boliger, sundhedsinstitutioner, daginstitutioner, døgninstitutioner og offentlig administration. Tilføjelsen foretages for at sikre, at etableringen af et nyt plejecenter er i overensstemmelse med plangrundlaget.