Planens status

Kommuneplantillæg er vedtaget.

Svenborg Kommunalbestyrelse vedtog forslag til kommuneplantillæg og lokalplan den 30. maj 2023.

Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan offentliggøres den 7. juni 2023 og er i offentlig høring i 15 uger. 

Høringsperioden fandt sted fra den 7. juni 2023 til og med den 21. september 2023.

Kommuneplantillægget er endeligt vedtaget.

_______________

Kommuneplantillægget er endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 27. februar 2024.

Kommuneplantillægget er offentliggjort og trådt i kraft den 8. marts 2024.

 

I forbindelse med endelig vedtagelse har Venstre, Liberal Alliance og Radikale Venstre afgivet følgende mindretalsudtagelser:   

”Liste V og B var imod, idet man ikke kan støtte forslaget om tre vindmøller ved Broholm Gods på grund af placeringen i et herregårdslandskab og i et vindfattigt område. Der henvises i øvrigt til de i miljøvurderingen nævnte afværgeforanstaltninger, som vil være nødvendig for vindmøllernes lovformelige drift, hvilket tydeliggør at møllernes størrelse og nytteeffekt vil stå i misforhold til deres negative påvirkning af mennesker, natur og landskabsudtryk.” 

  

”Liste I var imod, idet man ikke ønsker store vindturbiner placeret i beboede områder og slet ikke i områder, hvor ydermere følsom natur påvirkes. Vindturbiner er i dag så store, at de kun giver mening på havet.” 

 

  1. Præcisering af afsnittet under "Natur og Miljø" under beskyttede fuglearter. Teksten ændres fra: 

    Beskyttede fuglearter

    Lokalplanområdet kan potentielt anvendes af syv af de arter af rovfugle på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1 eller den danske rødliste, som er registreret i området. Det drejer sig om: blå kærhøg, havørn, hvepsevåge, rød glente, rørhøg, spurvehøg og vandrefalk. Lokalplanområdet vurderes herudover potentielt at være relevant for digesvale, gravand, hættemåge, mursejler, sanglærke, stær og vibe, som ligeledes er på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1 eller den danske rødliste. Ingen af arterne er dog registreret i større antal, og det vurderes, at de pågældende arter fortrinsvis anvender lokalplanområdet som lejlighedsvist fourageringssted.

    I miljøkonsekvensvurderingen af projektet er det vurderet, at da rød Glente yngler eller har ynglet i nærheden af lokalplanområdet vil denne art potentielt have  størst risiko for at kollidere med de tre vindmøller. De øvrige beskyttede fuglearter, som kan optræde i lokalplanområdet, vil ikke påvirkes af kollisioner med vindmøllerne på bestandsniveau, fordi de enten optræder fåtalligt i området,  og/eller har en stabil eller positiv bestandsudvikling. I de seneste år har der ynglet rød glente i Tange Skov ca. 540 meter fra nærmeste planlagte vindmølle. Lokale ynglefugle kan have en højere risiko for at kollidere med nærtstående vindmøller, hvis de ofte fouragerer eller passerer nær vindmøllerne. I foråret og sommeren 2022 blev der gennemført en undersøgelse af de ynglende røde glenters flyvemønstre i og omkring lokalplanområdet (se miljøkonsekvensrapporten). På baggrund af undersøgelsen blev kollisionsrisikoen for de lokale røde glenter beregnet. Denne beregning viste, at der forventes at forekomme 0,225-0,3 kollisioner pr. år for de tre vindmøller til sammen, hvilket vil svare til, at én fugl kolliderer med én af vindmøllerne hvert 3-4 år. Sammenholdt med, at både den fynske og danske bestand af rød glente har været i fremgang de seneste år konkluderes det, at den beregnede kollisionsrisiko ikke vil påvirke den samlede bestand af rød Glente. Vindmøllernes forstyrrelseseffekt og fortrængning ved etablering og drift vil være uden betydning for beskyttede fuglearter, da der vurderes at være et stort omfang af alternative egnede fouragerings-, yngle- og rasteområder i nærområdet. De tre vindmøller vil heller ikke udgøre en barriereeffekt for fugles træk- og spredningsmuligheder i området ved Broholm. Direkte habitattab ved etablering af vindmøllerne er begrænset, da vindmøllerne med tilhørende anlæg placeres pa landbrugsjord og på et forholdsvis begrænset areal. Samlet vurderes det, at kollision med vindmøllerne, forstyrrelseseffekt og fortrængning, direkte habitattab og barriereeffekt ikke vil påvirke beskyttede fuglearter pa bestandsniveau.

    Og ændres til:

    Fugle

    Lokalplanområdet kan potentielt anvendes af ni arter af rovfugle, hvoraf syv arter er på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1 eller den danske rødliste, som er registreret i området. Det drejer sig om:

    blå kærhøg, havørn, hvepsevåge, rød glente, rørhøg, spurvehøg og vandrefalk.

    De resterende to rovfuglearter er musvåge og tårnfalk, som kan have ynglet eller yngler i området.

    Lokalplanområdet vurderes herudover potentielt at være relevant for digesvale, gravand, hættemåge, mursejler, sanglærke, stær og  vibe, som ligeledes er på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1 eller den danske rødliste. Ingen af arterne er dog registreret i større antal, og det vurderes, at de pågældende arter fortrinsvis anvender lokalplanområdet som lejlighedsvist fourageringssted.

    I miljøkonsekvensvurderingen af projektet er det vurderet, at da rød Glente yngler eller har ynglet i nærheden af lokalplanområdet vil denne art potentielt have  størst risiko for at kollidere med de tre vindmøller. De øvrige fuglearter, som kan optræde i lokalplanområdet, vil ikke påvirkes af kollisioner med vindmøllerne på bestandsniveau, fordi de enten kun lejlighedsvist anvender området som fourageringssted og/eller har en stabil eller positiv bestandsudvikling.

    I de seneste år har der ynglet rød glente i Tange Skov ca. 540 meter fra nærmeste planlagte vindmølle. Lokale ynglefugle kan have en højere risiko for at kollidere med nærtstående vindmøller, hvis de ofte fouragerer eller passerer nær vindmøllerne. I foråret og sommeren 2022 blev der gennemført en undersøgelse af de ynglende røde glenters flyvemønstre i og omkring lokalplanområdet (se miljøkonsekvensrapporten). På baggrund af undersøgelsen blev kollisionsrisikoen for de lokale røde glenter beregnet. Denne beregning viste, at der forventes at forekomme 0,225-0,3 kollisioner pr. år for de tre vindmøller til sammen, hvilket vil svare til, at én fugl kolliderer med én af vindmøllerne hvert 3-4 år. Sammenholdt med, at både den fynske og danske bestand af rød glente har været i fremgang de seneste år konkluderes det, at den beregnede kollisionsrisiko ikke vil påvirke den samlede bestand af rød Glente.

    Vindmøllernes forstyrrelseseffekt og fortrængning ved etablering og drift vil være uden betydning for beskyttede, såvel som ikke beskyttede fuglearter, da der vurderes at være et stort omfang af alternative egnede fouragerings-, yngle- og rasteområder i nærområdet. De tre vindmøller vil heller ikke udgøre en barriereeffekt for fugles træk- og spredningsmuligheder i området ved Broholm. Direkte habitattab ved etablering af vindmøllerne er begrænset, da vindmøllerne med tilhørende anlæg placeres på landbrugsjord og på et forholdsvis begrænset areal.

    Samlet vurderes det, at kollision med vindmøllerne, forstyrrelseseffekt og fortrængning, direkte habitattab og barriereeffekt ikke vil påvirke beskyttede såvel som ikke beskyttede fuglearter på bestandsniveau.

  2. I afsnittet ”Samlet miljøvurdering af planlægningen” under Bilag IV-arter der vedrører flagermus og stoptidspunkter for vindmøllerne ved lave vindhastigheder tilrettes følgende:

    Det fremgår i afsnittet at vindmøllerne stoppes fra solnedgang til solopgang ved lave vindhastigheder (under 5 m/s i nacellehøjde) i perioden 15. juli - 15. oktober.

    Teksten ændres, så vindmøllerne stoppes ved lave vindhastighederne (under 5-6 m/s i nacellehøjde) i perioden 15. juli - 15. oktober.
  3. I afsnittet Bagrund og formål er tilføjet: "De tre nye vindmøller har en samlet kapacitet på ca. 12,5 MW med en årlig elproduktion på ca. 39 mio. kWh, hvilket svarer til det årlige elforbrug for ca. 9.000-9.750 husstande."
  4. I afsnittet "Samlet Miljøvurdering af planlægningen" under Beskyttede fuglearter ændres teksten fra: 

    Beskyttede fuglearter

    Vindmølleanlæggets etablering og drift vil ikke påvirke bestande af arter på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1 eller den danske rødliste.

    Teksten ændres til:

    Fugle

    Vindmølleanlæggets etablering og drift vil ikke påvirke bestande af, ikke beskyttede såvel som beskyttede arter på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1 eller den danske rødliste.

Der er ikke foretaget ændringer i rammen i kommuneplantillægget. Der ændres ikke ved de samlede vurderinger og konklusioner i miljøvurderingen, og som de er fremlagt i den anden offentlige høring. Der er således ikke fremlagt nye væsentlige oplysninger, og Svendborg Kommune vurderer derfor, at der ikke skal gennemføres en fornyet offentlig høring.