Forhold til andre planer og strategier
Nationale interesser
Kommuneplantillægget vurderes at være i overensstemmelse med anden overordnede planlægning samt de nationale interesser.
Bekendtgørelse om planlægning for vindmøller
Planlægning af vindmøller reguleres af 'Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller'. Bekendtgørelsen afløser det tidligere 'Vindmøllecirkulære' og ifølge bekendtgørelsen må der kun opstilles vindmøller indenfor områder der er udpeget i kommuneplanens retningslinjer, jf. planlovens § 11a, stk. 1, nr. 5.
Bekendtgørelsen indeholder yderligere retningslinjer, der tilgodeser nabobeboelse. Eksempelvis er det et krav, at vindmøller ikke må opstilles nærmere nabobeboelse end fire gange vindmøllens totalhøjde, dog gælder afstandskravene ikke vindmølleejernes beboelse.
Derudover opstiller bekendtgørelsen overordnede regler for kvaliteten af vindmølleplanlægningen i forhold til omgivelserne. Eksempelvis skal områdets størrelse være tilpasset den påtænkte vindmølleplanlægning samt opstillingen heraf skal udføres i forhold til landskabet og i let opfatteligt geometrisk mønster.
Endeligt stiller bekendtgørelsen specifikke krav om, at kommuneplanens rammer skal indeholde bestemmelser om vindmøllernes forventede maksimale antal og totalhøjde.
Med dette kommuneplantillæg udpeges et rammeområde til vindmøller i Kommuneplanen 2021-2033, således at det er i overensstemmelse med bekendtgørelsen om planlægning for vindmøller. Den nye kommuneplanramme udlægges for maksimalt 3 vindmøller med en totalhøjde på højest 149,9 meter.
Landskabelig påvirkning
Ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller, skal redegørelsen for planforslaget i henhold til bekendtgørelsen belyse anlæggenes påvirkning af landskabet, herunder oplyse hvorfor påvirkningen er ubetænkelig.
Dette svarer til en afstand på 4,2 km for planforslagets vindmøller, og inden for denne afstand er der i alt seks eksisterende vindmøller. Det drejer sig om en enkeltstående, ældre vindmølle ved Oure 2,7 km syd for de nye vindmøller. Herudover drejer det sig om to vindmøller vest for Oure og tre vindmøller i området nord for Gudbjerg og Gudme, som er placeret henholdsvis 3,7 og 4,0 km fra de nye vindmøller.
Det visuelle samspil mellem planlagte og eksisterende vindmøller er undersøgt med visualiseringer.
Der er redegjort for det visuelle samspil under afsnittet 'Baggrund og formål' og der er redegjort for den landskabelige påvirkning under afsnittet 'Forhold til Kommuneplan 2021-2033 - Kommuneplanens retningslinjer'.
På baggrund heraf er det vurderet, at de planlagte vindmøller fremstår som et særskilt anlæg, hvor der kun undtagelsesvist vil kunne forekomme visuelt overlap mellem de eksisterende og de nye vindmøller. Det samlede visuelle udtryk vurderes derfor at være ubetænkeligt.
Nabobebyggelser
Ifølge bekendtgørelsen skal vindmøller opstilles med en afstand til nærmeste nabobeboelser på mindst fire gange vindmøllens totalhøjde. Det betyder, at ingen nabobeboelse må ligge nærmere end 600 meter fra vindmøllerne.
Kommuneplantillægget overholder afstandskravet, da nærmeste nabo ligger ca. 606 meter fra vindmøllerne.
I Miljøkonsekvensrapporten og Miljørapporten er der nærmere redegjort for påvirkning af de nærmeste naboejendomme.
På grund af vindmøllernes totalhøjde vil de oftest være synlige over nærområdets bevoksning, men bevoksningen kan også skærme for udsynet til vindmøllerne. I Miljøkonsekvensrapporten og Miljørapporten er der redegjort for den visuelle påvirkning for nabobebyggelser.
Den visuelle påvirkning fra vindmøllerne vurderes at være markant ved nabobeboelserne mod øst, specielt naboer der ligger ud mod åbne marker. Beboelserne mod syd og nordvest, vil også få en markant visuel påvirkning, da de ligeledes ligger ud til veje og åbne marker. Desuden vil vindmøllerne kunne ses fra Broholm Gods.
Der henvises til Miljøkonsekvensrapporten og tilhørende visualiseringer i rapportens bilag 7.
Energiplan Fyn
Området er udpeget som muligt område til store vindmøller i Energiplan Fyn. Derved følger kommuneplantillæg 2021.01 anbefalingerne i Energiplan Fyn.
Øvrige
CittaSlow
Svendborg Kommune opnåede i 2008, som den første danske kommune, medlemskab af den internationale Cittaslowbevægelse.
Ved at være en del af Cittaslow, har Svendborg Kommune forpligtet sig på, at planlægge og udvikle kommunen med udsyn, kvalitet og omtanke.
Svendborg Kommune ønsker at sætte fokus på at give sig tid til nærvær og fordybelse, kvalitet og oplevelser og at nyde livet. Målet med Cittaslow er at øge livskvaliteten ved at arbejde for at fremme værdier som kvalitet, bæredygtighed og lokale produkter.
Således vil vindmølleprojektet ved Broholm kunne medvirke til at bidrage til efterlevelsen af dette mål.
Klima- og Energipolitik
Svendborg Kommune har i kommunens Klima- og Energipolitik fra 2019 fastsat et mål om, at kommunen som geografisk enhed, skal være 100 % omstillet til vedvarende energi i 2040.
Med Klima- og Energipolitikken viser Svendborg Kommune vejen og engagementet indenfor drift og udvikling af vores egen 'virksomhed' samtidig med, at vi understøtter grøn omstilling for borgere og virksomheder.
Med udpegningen af vindmølleområdet i kommuneplanen vil kommuneplantillægget medvirke til at bidrage til efterlevelsen af denne målsætning.
Bæredygtighedsstrategi 2020
Svendborg Kommune har vedtaget at arbejde målrettet med FNs verdensmål. Det beskrives nærmere i Svendborg Kommunes bæredygtighedsstrategi fra 2020.
Strategien fastsætter, hvad der i Svendborg Kommune vil blive gjort for at indfri de politiske målsætninger, som fremgår af kommunens politikker. I bæredygtighedsstrategien sættes der bl.a. fokus på FNs verdensmåle for klimaindsats og hvordan man med strategien vil sikre, at kommunen som geografisk enhed, skal være 100 % omstillet til vedvarende energi i 2040.
Klimahandleplan 2022
Klimahandleplan 2022 er Svendborg Kommunes første samlede plan for, hvordan kommunen kan bidrage til at forhindre yderligere klimaforandringer og forberede os på fremtidens vådere, varmere og vildere vejr.
I klimahandleplanen er der en målsætning om mere vind og sol.
Udfasningen af fossile brændsler til produktion af el og varme samt i transporten vil i de kommende år øge efterspørgslen på vedvarende energi, ikke mindst vind- og solenergi. Det gælder også i Svendborg Kommune.
I 2019 stod vindmøller og solceller inden for kommunegrænsen for at producere ca. 43% af det samlede elforbrug. I 2030 forventes flertallet af de eksisterende vindmøller fortsat at være i drift.
Derudover har kommunalbestyrelsen i 2022 truffet beslutning om, at der kan igangsættes planlægning for yderligere tre vindmøller á 150 m samt 145 ha solceller.
Det vil sammen med realiseringen af dette kommuneplantillægs indhold dække ca. 63 % af det samlede forventede elforbrug i 2030.
Derudover vil kommunen importere strøm produceret andre steder i Danmark og på havet.
Nationalt er der udmeldt planer om en stor udbygning af havvind de kommende år.
Kystnærhedszone
Kommuneplantillæg nr. 2021.01 er placeret indenfor kystnærhedszonen, der omfatter arealer inden for en afstand af ca. 3 km fra kysten. I kystnærhedszonen kan der kun planlægges for arealer i landzone, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær placering, og der tages særlige landskabelige hensyn.
Området er ikke udpeget som sårbart kystlandskab i Kommuneplan 2021-2033.
Kystnærhedszonen
I planområdet er der gode vindressourcer, set i forhold til områder længere inde i landet, og fra planområdet er der er god afstand til omkringliggende byområder. Planområdet ligger placeret tæt ved Landevejen, som udgør en af de overordnede gennemfartsveje i Svendborg Kommune, og anvendes som landbrugsarealer i form af dyrket jord. Herudover er området relativt tyndt befolket, hvilket er positivt, da det medvirker til at minimere antallet af omkringboende som vil blive påvirket af vindmøllerne.
Derfor vurderes det, at etablering af vindmøller i området, opfylder kravet om en funktionel begrundelse.
Vindmøller placeres relativt langt fra kysten med en afstand til kysten på ca. 2,6-2,8 km, hvilket reducere den visuelle påvirkning af de mere kystnære arealer inden for kystnærhedszonen. Set fra kysten af Langeland og ved sejlads på Storebælt mellem Fyn og Langeland vil vindmøllerne hæve sig over horisonten og markere sig i kystlandskabet, se fotopunkt 6. Visualiseringen på fotopunkt 35 viser vindmøllerne i sammenhæng med kysten. Fra fotopunktet er der vid udsigt over farvandet mellem Fyn og Langeland. De nye vindmøller vil fremtræde klart og tydeligt i det åbne landskab. Mange steder vil, skovområderne langs kysten omkring Lundeborg samt øvrig beplantning i området, herunder skovene omkring ådalen ved Tange Å betyde, at der vil være begrænsede muligheder for at opleve vindmøllerne og kysten i sammenhæng.
Ud fra visualiseringer af vindmøllerne fra kystlandskabet vurderes det, at fra højtliggende terræn vil det være muligt at se vindmøllerne og kysten i sammenhæng og fra Lohals på Langeland vil vindmøllerne være synlige over horisonten. Mange steder i kystlandskabet er vindmøllerne imidlertid også afskærmet af beplantning og skovområder, og derfor vurderes det samlet, at vindmøllernes påvirkning af kystlandskabet vil være lille.
Fotopunkt 6 (visualisering): Billedet er taget fra havnen i Lohals på Langeland - 10.270 meter til nærmeste vindmølle. Fotopunkt 41 i Miljøkonsekvensrapporten.
Vindmøllernes rotorer vil hæve sig over horisonten og markerer sig i kystlandskabet – på stor afstand vil vindmøllerne dog kun være synlige i klart vejr med god sigtbarhed. De nye, større vindmøller vil kunne påvirke oplevelsen af afstandsforholdene, men den visuelle sammenhæng i kystlandskabet mellem de modstående kyster vil ikke blive påvirket.
Fotopunkt 35 (visualisering): Billedet er taget fra Gladbjergvej nord for Gudme - 4.418 meter til nærmeste vindmølle.
Fotopunktet er placeret højt i landskabet med vid udsigt over farvandet mellem Fyn og Langeland. De nye vindmøller vil fremtræde klart og tydeligt i det åbne landskab, men de vil ikke bryde den visuelle sammenhæng mellem land og vand i forbindelse med det markante frie udsyn til vandet.
Umiddelbart vest for området og vest for Landevejen, ligger landbrugsarealer som ikke er omfattet af Kystnærhedszonen. Disse arealer indeholder derimod beskyttet fortidsminder, hvorfor de ikke vurderes at udgøre egentlige alternativer. En placering udenfor kystnærhedszonen som respekterer disse beskyttelseszoner vurderes, at ville påvirke Albjerg by (sydvest for området) og særligt Gudme by (vest for området) i væsentligt større grad, hvorfor dette areal ikke vurderes som et egentligt alternativ set ud fra en planlægningsmæssig helhedsbetragtning.
Det vurderes derfor at placeringen indenfor kystnærhedszonen vil være den bedste placering både funktionelt og planlægningsmæssigt. I Miljøkonsekvensrapporten og Miljørapporten er der vurderet yderligere på påvirkningen af landskabet og den kystnære placering, samt udarbejdet flere visualiseringer.
Kulturarv
Kulturmiljøer
Det nærmeste kulturmiljø omfatter ejerlavet omkring Hesselagergård godt 1 km nord for planområdet. Der vurderes ikke at være væsentlige, markante indblik til hovedbygningen og de tilhørende bygningsanlæg i dalbunden ved Tange Å, som kan blive påvirket af vindmøllerne.
De omkringliggende skove vurderes desuden, at skærme udsynet til vindmøllerne.
Det vurderes, at kun mindre dele af vindmøllevingerne vil kunne være synlige henover bebyggelse og bevoksning set fra enkelte punkter i kulturmiljøet i den sydlige del af Lundeborg ca. 2,5 km øst for planområdet, og vindmøllernes synlighed vurderes at være af underordnet betydning for oplevelsen af kulturmiljøet.
Vindmøllerne vil være synlige fra udkanten af kulturmiljøet ved Ny Hesselager ca. 2,5 km nord for planområdet, hvorfra der er udsyn over markerne fra den sydlige del af bebyggelsen, men set herfra vil vindmøllerækken være placeret inden for en lille del af synsfeltet, hvilket begrænser den visuelle påvirkning. Vindmøllernes synlighed vurderes at være af underordnet betydning for oplevelsen af kulturmiljøet.
Vindmøllerne forringer ikke kvaliteten og oplevelsen af kulturmiljøet, og de bærende bevaringsværdier tilsidesættes ikke ved planlægningen.
Kirker
Vindmøllerne kan være synlige fra enkelte af de nærmeste kirker, men der vurderes generelt ikke at være væsentlige indblik til kirkerne, som vil kunne blive påvirket af vindmøllerne. Fra Gudme Kirke ca. 2,1 km vest for planområdet er udsynet delvist afskærmet eller sløret af bebyggelse og beplantning, men mindre dele af vindmøllerne vil være synlige. Fra Oure Kirke og Vejstrup Valgmenighedskirke, der ligger henholdsvis ca. 2,0 km og ca. 3,6 km syd for planområdet, kan mindre dele af vindmøllerne ligeledes være synlige, mens udsynet til vindmøllerne set fra Vejstrup Kirke længere mod syd i en afstand af ca. 4,2 km, vil være helt afskærmet af bebyggelse og beplantning. Tilsvarende gælder i forhold til Lundeborg Kirke ca. 2,4 km mod øst og Hesselager Kirke ca. 3,5 km mod nord.
Natur og Miljø
Svendborg Kommune må ikke vedtage planer, der kan skade arter eller naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- områder, eller yngle- og rasteområder for arter på EU’s habitatdirektivs bilag IV. Alle planer og projekter skal derfor vurderes i forhold til, om de kan skade Natura 2000-områder eller strengt beskyttede arter på direktivets bilag IV.
Natura 2000
Væsentlighedsvurdering
De nærmeste habitatområder H100 ”Centrale Storebælt og Vresen” og H102 ”Søer ved Tårup og Klintholm” ligger henholdsvis ca. 3,5 km og ca. 5 km nordøst for planområdet. Derudover ligger der seks andre habitatområder inden for 10-20 km fra planområdet, se figur 27.
Habitatområder inden for en afstand af 20 km fra planområdet ved Broholm
Nærmeste fuglebeskyttelsesområde nr. 73 ”Vresen og havet mellem Fyn og Langeland” ligger ca. 8 km øst for planområdet. Øvrige nærliggende fuglebeskyttelsesområder er F71 ”Sydfynske Øhav” og F74 ”Skove ved Brahetrolleborg”, som ligger henholdsvis ca. 17 km og ca. 20 km fra vindmøllerne.
Udpegningsgrundlag for habitat- og fuglebeskyttelsesområder fremgår af miljøvurderingen af planerne.
På grund af afstandsforhold, geografiske forhold og dyrs og planters mulighed for at sprede sig, vurderes planerne for vindmølleprojektet ikke at påvirke bevaringsmålsætninger for habitatområderne eller fuglebeskyttelsesområderne, herunder bevaringsstatus for naturtyper og arter på deres udpegningsgrundlag.
Planområdet overlapper ikke med Natura 2000-områder og der er stor afstand til de nærmeste områder. Derfor vurderes der ikke at være en påvirkning af habitatområdernes bevaringsmålsætninger, herunder bevaringsstatus for naturtyper eller arter på habitatområdernes udpegningsgrundlag.
De individer af fuglearter, der er registreret i planområdet vurderes ikke at komme fra fuglebeskyttelsesområder på grund af den lange afstand til de nærmeste af disse områder på henholdsvis 17km og 20km. Det vurderes derfor, at planlægningen heller ikke vil påvirke fuglebeskyttelsesområdernes bevaringsmålsætninger, herunder bestandsniveau og bevaringsstatus for arterne på deres udpegningsgrundlag.
Der er inden for 5 km fra nærmeste habitatområde H100 en række andre vindmøller. Svendborg Kommune har derudover igangsat planlægning for tre andre energiprojekter (to solenergianlæg og et hybridprojekt med både solenergianlæg og 3 vindmøller). Afstanden til hybridprojektet er ca. 10,6 km. De to øvrige anlæg ligger henholdsvis 2,5km og 4,3 fra vindmøllerne ved Broholm. Det fremgår af miljøkonsekvensrapporten og miljørapporten, at planlægningen for vindmøllerne ved Broholm heller ikke i kumulation med andre eksisterende eller mulige kommende planer eller projekter, vil medføre en kumulativ påvirkning.
Samlet konkluderes det, at planlægning for de tre vindmøller ved Broholm hverken i sig selv eller i kumulation med andre planer eller projekter vil medføre påvirkninger af de relevante Natura 2000 områder, herunder hverken bevaringsstatus for arter og naturtyper på nærliggende habitatområders udpegningsgrundlag, eller fuglearter på nærliggende fuglebeskyttelsesområders udpegningsgrundlag.
Fugle
Lokalplanområdet kan potentielt anvendes af ni arter af rovfugle, hvoraf syv arter er på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1 eller den danske rødliste, som er registreret i området. Det drejer sig om:
blå kærhøg, havørn, hvepsevåge, rød glente, rørhøg, spurvehøg og vandrefalk.
De resterende to rovfuglearter er musvåge og tårnfalk, som kan have ynglet eller yngler i området.
Lokalplanområdet vurderes herudover potentielt at være relevant for digesvale, gravand, hættemåge, mursejler, sanglærke, stær og vibe, som ligeledes er på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1 eller den danske rødliste. Ingen af arterne er dog registreret i større antal, og det vurderes, at de pågældende arter fortrinsvis anvender lokalplanområdet som lejlighedsvist fourageringssted.
I miljøkonsekvensvurderingen af projektet er det vurderet, at da rød Glente yngler eller har ynglet i nærheden af lokalplanområdet vil denne art potentielt have størst risiko for at kollidere med de tre vindmøller. De øvrige fuglearter, som kan optræde i lokalplanområdet, vil ikke påvirkes af kollisioner med vindmøllerne på bestandsniveau, fordi de enten kun lejlighedsvist anvender området som fourageringssted og/eller har en stabil eller positiv bestandsudvikling.
I de seneste år har der ynglet rød glente i Tange Skov ca. 540 meter fra nærmeste planlagte vindmølle. Lokale ynglefugle kan have en højere risiko for at kollidere med nærtstående vindmøller, hvis de ofte fouragerer eller passerer nær vindmøllerne. I foråret og sommeren 2022 blev der gennemført en undersøgelse af de ynglende røde glenters flyvemønstre i og omkring lokalplanområdet (se miljøkonsekvensrapporten). På baggrund af undersøgelsen blev kollisionsrisikoen for de lokale røde glenter beregnet. Denne beregning viste, at der forventes at forekomme 0,225-0,3 kollisioner pr. år for de tre vindmøller til sammen, hvilket vil svare til, at én fugl kolliderer med én af vindmøllerne hvert 3-4 år. Sammenholdt med, at både den fynske og danske bestand af rød glente har været i fremgang de seneste år konkluderes det, at den beregnede kollisionsrisiko ikke vil påvirke den samlede bestand af rød Glente.
Vindmøllernes forstyrrelseseffekt og fortrængning ved etablering og drift vil være uden betydning for beskyttede, såvel som ikke beskyttede fuglearter, da der vurderes at være et stort omfang af alternative egnede fouragerings-, yngle- og rasteområder i nærområdet. De tre vindmøller vil heller ikke udgøre en barriereeffekt for fugles træk- og spredningsmuligheder i området ved Broholm. Direkte habitattab ved etablering af vindmøllerne er begrænset, da vindmøllerne med tilhørende anlæg placeres på landbrugsjord og på et forholdsvis begrænset areal.
Samlet vurderes det, at kollision med vindmøllerne, forstyrrelseseffekt og fortrængning, direkte habitattab og barriereeffekt ikke vil påvirke beskyttede såvel som ikke beskyttede fuglearter på bestandsniveau.
Beskyttede naturtyper §3
Fundamenter til vindmøllerne, kranpladser, adgangsveje, teknik- og kabelskure ligger alle uden for arealer med §3-beskyttede naturtyper.
Adgangsvejene er ligeledes placeret udenfor beskyttet naturtyper, med undtagelse af adgangsvejen fra Landevejen som krydser Tange Å, der er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3. Den eksisterende overkørsel skal udvides, hvilket kræver dispensation fra naturbeskyttelsesloven og tilladelse efter vandløbsloven.
Dispensationskompetencen ligger ved Svendborg Kommune.
Det vurderes samlet set at vindmølleprojektet ikke vil medføre forringelser af vandløbets tilstand eller hindre gennemførelsen af indsatsprogrammer i Vandområdeplan 2021-2027 eller hindre fremtidig opfyldelse af målsætning for vandløbet. Projektet vil således ikke medføre en væsentlig påvirkning af Tange Å. Der henvises til Miljøkonsekvensrapporten for uddybende beskrivelse.
Habitatbekendtgørelsen §6
I habitatsbekendtgørelsen er opført dyre- og plantearter, hvor Danmark har særligt ansvar for at kræve streng beskyttelse - de såkaldte bilag IV-arter. Der skal træffe foranstaltninger, der sikrer de nævnte arters naturlige udbredelsesområde.
Flagermus
Svendborg Kommune har kendskab til at der er registreret ni arter af flagermus i og omkring planområdet. En mindre del af flagermusene blev observeret på de åbne marker, hvor de nye vindmøller planlægges placeret.
Vindmøllerne med tilhørende kranpladser og adgangsveje placeres på dyrkede marker. De omkringliggende bevoksninger vil ikke blive berørt, og der nedrives ingen bygninger. Det vurderes derfor, at der ikke vil forekomme et direkte habitattab for flagermus. Vindmøllerne vurderes heller ikke at udgøre en barriereeffekt, idet flagermus ikke vil skulle flyve en væsentligt længere vej for at komme uden om vindmøllerne, og at der ikke er indikationer på, at der skulle være trækruter i området omkring Broholm.
Skovkanter og levende hegn fungerer generelt som ledelinjer i landskabet under flagermusenes jagt og kan således føre flagermusene hen til vindmøllerne. Det kan øge sandsynligheden for, at flagermus tiltrækkes af insektforekomster omkring vindmøllerne og kolliderer med vindmøllerne. Vindmøllerne er planlagt relativt tæt på læhegn, remise og skov, som flagermus kan benytte til fouragering eller som ledelinjer.
De to sydligste vindmøller er planlagt relativt tæt på læhegn, remise og skov, og den strengt beskyttede frynseflagermus er primært registreret ved den nordligste vindmølle.
Svendborg Kommune vil på baggrund af miljøkonsekvensrapporten og miljørapporten kræve, at der ud fra et forsigtighedsprincip skal gennemføres et vindmøllestop for flagermus ved alle tre vindmøller, som stoppes ved lave vindhastigheder (under ca. 5-6 m/s i nacellehøjde) i perioden ca. 15. juli - 15. oktober.
Samlet vurderes det, at yngle- og rasteområder for flagermus ikke beskadiges eller ødelægges af planlægningen for 3 vindmøller ved Broholm, og områdets økologiske funktionalitet for flagermus opretholdes.
Odder
Odder er ikke registreret i planområdet ved Broholm, og de nærmeste observationer af arten er fra Svendborg og Nyborg. Odder forventes derfor ikke at optræde regelmæssigt i planområdet.
Samlet vurderes planlægningen for de tre vindmøller ved Broholm ikke at ville kunne beskadige eller ødelægge potentielle yngle- og rasteområder og områdets økologiske funktionalitet for odder opretholdes.
Hasselmus
Hasselmus er ikke registreret i skove nær planområdet. Planlægningen vil ikke påvirke lokale skove eller andre potentielle levesteder for hasselmus, idet vindmøllerne med tilhørende kranpladser og adgangsveje etableres på åbne marker.
Planlægningen vil derfor ikke beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for hasselmus, og den økologiske funktionalitet opretholdes.
Markfirben
Markfirben er ifølge miljøkonsekvensrapporten registreret på Fyn, og de nærmeste registreringer er ca. 6 km vest for planområdet og i nærheden af Svendborg. Der hvor markfirben er udbredt vil den forekomme, hvor der er solvendte skråninger, vejskråninger, grusgrave, overdrev eller heder. Ingen af disse relevante habitattyper forekommer i planområdet, og det konkluderes derfor, at markfirben ikke findes i planområdet.
Planlægningen vil derfor ikke beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for hasselmus, og den økologiske funktionalitet opretholdes.
Padder
Af de otte danske paddearter, som findes på Habitatdirektivets bilag IV, er seks arter registreret på Fyn. I Miljøkonsekvensrapporten er arternes forekomst i eller omkring vindmølleområdet vurderet
Samlet konkluderes det, at planlægningen ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for padder, og den økologiske funktionalitet opretholdes.
Skovbyggelinje
Omkring alle offentlige skove samt private skove med et sammenhængende areal på mindst 20 ha er der fastlagt en skovbyggelinje på 300 meter.
Inden for denne afstand må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende jf. naturbeskyttelseslovens § 17. Skovbyggelinjen har til formål at sikre det frie udsyn til skoven og skovbrynet samt at bevare skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyreliv.
Der er fastlagt skovbyggelinje omkring blandt andet Fasanskov, Kørnerskov og Tange Skov øst for vindmøllerækken. Det skal bemærkes at fastlæggelse af skovbyggelinje er uafhængigt af om der er tale om fredskov.
De to nordligste vindmøller med tilhørende teknikbygninger og adgangsveje mv. placeres i udkanten af skovbyggelinjen for Kørneskov mod øst.
Da vindmøllerne opstilles forholdsvist langt fra skovbrynet, på intensivt dyrket mark og med et levende hegn placeret mellem vindmøller og skovbryn vurderes det, at skovbrynene kan bevares som værdifulde levesteder for planter- og dyreliv. Vindøllerne vil ikke forhindre det frie udsyn til skovene og skovbrynet.
Svendborg Kommune har til hensigt at træffe afgørelse om dispensation fra skovbyggelinjen dog tidligst, når der foreligger et vedtaget plangrundlag.
Skovbyggelinjen er vist med grøn streg.