Forhold til anden lovgivning og planlægning

Kommuneplanens hovedstruktur

Lokalplanen skal udarbejdes i overensstemmelse med kommuneplanens hovedstruktur. Nedenstående overskrifter er et udsnit af kommuneplantemaer, som er relevante for nærværende lokalplan. 

Byudvikling

Lokalplanområdet er beliggende indenfor lokalområdet Vindeby-Troense, som udgør den nordligste del af Tåsinge.

Vindeby-Troense-bydelen fungerer hovedsageligt som boligforstad til Svendborg By.

Lokalplantillægget understøtter den gennemførte byudvikling ved Ydunshave og sikrer den fortsat kan bibeholdes.

Kulturarv

Lokalplanområdet er ikke omfattet af kulturarvsarealer, kirkebeskyttelsesområder eller bevaringsværdige bygninger.

Kulturmiljø

Lokalplanområdet er beliggende uden for udpeget kulturmiljøer.

Nærmeste kulturmiljø er Troense Skipperby som er beliggende ca. 100 m mod øst.

Det vurderes derfor, at lokalplantillægget ikke vil påvirke kulturmiljøet ved Troense Skipperby negativt grundet afstanden hertil og da lokalplantillægget ikke ændre væsentligt på forhold som kan påvirke kulturmiljøet. 

Landskabsområder

I planlægningen er det vigtigt at tage hensyn til kystforlandet og undgå tiltag, som vil bryde med eksisterende karakter med byområder med et lavt og grønt udtryk. Der skal derfor lægges vægt på at sikre et grønt strøg i nye bebyggelser.

De smalle sunde omkring området betyder, at større ændringer på de modstående kyster kan have stor virkning på området.

LKM – landskabskarakterområde 21, Bregninge Bakke
Lokalplanområdet ligger inden for det område, der er udpeget som sårbart kystlandskab som en bølget bakkeformation Bregningen Bakke der skrånende ned mod kysten. Området er karakteristisk landbrugsflade med enkelte gårde, småskove og kraftige levende hegn.

I området er der endnu reminicenser af et helt århundredes tradition med frugtavl i form af æbleplantager og omgivelserne er næsten
uforstyret af tekniske anlæg. Det er en målsætning i kommuneplanens retningslinjer for særlige værdifulde landskaber, at kystforland skal behandles med varsomhed.

Topografi
Lokalplanområdet er en del af en gammel kystskråning stigende terræn fra kote 8 til kote 19.

Kyst

Den kystnære del af byzonen

Hele lokalplanområdet ligger inden for kystnærhedszonen, som er en planlægningszone, hvor der i henhold til planlovens § 16, stk. 5 i
lokalplanen skal oplyses om den visuelle påvirkning af omgivelserne ved planens realisering.

Lokalplanen giver mulighed for at bibeholde opført byggeri samt udlægge nyt fælles friareal. Lokalplanen skal dermed være med til at sikre tilstrækkelige rekreative friarealer til brug for boligområdet ved Ydunshave. 

Byggeriets omfang og højde er uændret og stemmer overens med eksisterende bebyggelse i området. Lokalplanens område ligger fortsat bag eksisterende kystbebyggelse.

Der er med lokalplantillægget tale om en mindre lokal omdisponering mellem åben-lav boligbebyggelsen og friarealerne i forhold til den tidligere disponering i den gældende lokalplan 566.

Den ændret disponering vurderes ikke at påvirke kystlandskabet i nævneværdig grad. Det vurderes derfor, at projektet ikke kræver en visualisering. 

Figur 7 - Foto af området set fra luften (i retning mod øst)

Tekniske anlæg

Lokalplanområdet ligger indenfor Vindeby Vands forsyningsområde.

Geologi og grundvand

Boligområder vurderes som udgangspunkt ikke at være i strid med drikkevandsinteresser, mens der kan være overvejelse om, etableringen af boliger indenfor et boringsnært beskyttelsesområde (BNBO) vil kunne øge risikoen for en forurening.

I dette tilfælde ligger lokalplanområdet indenfor område med særlig drikkevandsinteresse (OSD), men der er godt 1 km til den nærmeste almene vandindvindingsboring og dennes BNBO (Se figur 7).

Boring er tilknyttet Vindeby Vand, og vandet der indvindes, bliver dannet vest for boringen. Boringen er den nordligst af to boringer, og der planlægges for, at der bliver etableret endnu en boring mellem de to eksisterende boringer.

Lokalplanlægningen for boligområdet vurderes dermed ikke at være i strid med drikkevandsinteresserne.

Figur 8 - Oversigtskort. Lokalplanområdet ligger indenfor område med særlig drikkevandsinteresse, og der er omkring 1 km til nærmeste almene vandværksboring og dennes BNBO. Grundvandet der indvindes dannes overvejende vest for boringen.

Klimatilpasning

Lokalplanområdet er omfattet af Spildevandsplan 2020.

Der er etableret en spilde- og regnvandsledning gennem området med forventet kapacitet til afledning for bebyggelsen.

I tilknytning til denne ledning - som forløber gennem områdets fælles friarealer - er der etableret et regnvandsbassin.  Regnvandsledningen fra boligbebyggelse ved Badstuen er ført til forsinkelsesbassinet.

Der er derudover anlagt et mindre regnvandsbassin på det nordligste friareal.

Lokalplantillægget ændrer ikke på placering af regnvandsledninger eller regnvandsbassiner.

Regnvandsbassinerne indgår som et rekreativt element for fælles friarealerne i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer herfor.

I Spildevandsplan 2020 er der fastsat en befæstelsesgrad på 30 %. Hvis afledning af regnvand fra befæstede arealer (tag og belagte arealer)
overstiger 30 % skal der ske en forsinkelse inden udledning fra den enkelte ejendom. Dette følger også af den gældende lokalplan 566.

Det vurderes, at der ikke er behov for yderligere tiltag for håndtering af regnvand for området.

Kommuneplanens generelle rammer for lokalplanlægning

Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens generelle rammer for lokalplanlægning.

Opholdsarealer

I lokalplaner skal der udlægges areal til fælles opholdsarealer svarende til mindst 80 m² pr. bolig. De fælles opholdsarealer skal være fælles for områdets beboere i form af grønne områder, legepladser og lignende fælles fritidsformål. Arealernes udformning fastlægges ud fra en nøjere vurdering af bebyggelsens sammensætning og områdets størrelse og karakter. 

Lokalplantillægget er i overensstemmelse hermed og det vurderes at udformningen af fælles friarealerne er hensigtsmæssig, da der fortsat er en grøn kile gennem området som binder parcelhusområdet og rækkehusområdet sammen om det grønne friareal.

De fælles friarealer indgår som udgangspunkt ikke ved beregning af grundstørrelser for de enkelte grunde udlagt til boligformål og indgår dermed heller ikke ved beregningen af bebyggelsesprocenten.

Regnvandsbassinet er udformet som et væsentligt rekreativt element og indgår med maksimalt 50 % af regnvandsbassinets størrelse til fælles opholdsareal. 

Kommuneplanens rammebestemmelser

Lokalplanens område omfattes af følgende kommuneplanrammer for lokalplanlægningen:

For områder udlagt til boligformål i form af overvejende tæt-lav boligbebyggelse gælder, at området skal fremstå som værende hovedsageligt bestående af tæt-lav boligbebyggelse, mens mindre dele af området kan fravige herfra. 

For rammeområdet ved Ydunshave Troense vurderes retningslinjen for overvejende tæt-lav boligbebyggelse overholdt, da størstedelen af boligerne er udlagt som tæt-lav via den gældende lokalplan 566. Lokalplantillægget ændrer ikke ved den hidtidige disponering af området. 

Gældende lokalplaner

Lokalplanområdet er omfattet af gældende lokalplaner:

Lokalplan 566 for boligområde ved Grønnedal-Badstuen, Tåsinge

Den gældende lokalplan ophæves ikke med vedtagelsen af lokalplantillægget og vil derfor fortsat være gældende.  

Figur 9 - Lokalplan 566 er med en blå markering.

Servitutter

Ejere og bygherrer er selv ansvarlige for at sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler og ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres inden jordarbejder påbegyndes.
Ved udarbejdelsen af lokalplanen er der registreret følgende servitutter, som kan have betydning for bygge- og anlægsarbejde inden for lokalplanområdet. Svendborg Kommune påtager sig ikke eventuelle fejl og mangler.

Der er ikke registreret tinglyste servitutter som vil have betydning for gennemførelse af planlægningen. Svendborg Kommune påtager sig ikke eventuelle fejl og mangler.

CittaSlow

Svendborg Kommune opnåede i 2008, som den første danske kommune, medlemskab af den internation­ale Cittaslowbevægelse.

Ved at være en del af Cittaslow, har Svendborg Kommune forpligtet sig på, at planlægge og udvikle kommunen med udsyn, kvalitet og omtanke.

Vi skal bruge de moderne og teknologiske løsninger på en kreativ måde, med afsæt i de lokale særpræg, traditioner og historien.

Svendborgs lokale særpræg, traditioner og historie er forankret i naturen, landskaberne, det maritime, det kulinariske, de velbevarede historiske bygninger, de snoede gader og de levende landsbyer, et aktiv foreningsliv, en stærk høj- og friskole tradition, masser af kulturtilbud, levende havnemiljøer, smukke landskaber - og uanset hvor du er, så er det hele tæt på.

Lokalplantillægget skal medvirke til, at udviklingen af området ved Ydunshave Troense fremadrettet også indeholder kvalitative grønne friarealer som kan understøtte det nye boligområde. 

Svendborg Kommune må ikke vedtage planer, der kan skade arter eller naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for Nature 2000- områder, eller yngle- og rasteområder for arter på EU’s habitatdirektivs bilag IV. Alle planer og projekter skal derfor vurderes i forhold til, om de kan skade Natura 2000-områder eller strengt beskyttede arter på direktivets bilag IV.

Natura 2000

Nærmeste Natura 2000-område er Thurø Rev som ligger ca. 4 km øst for lokalplanområdet, samt Sydfynske Øhav som ligger ca. 4 km syd for lokalplanområdet.

Svendborg Kommune vurderer, at planen i sig selv eller i sammenhæng med andre planer ikke vil påvirke Natura 2000-områder.

Habitatbekendtgørelsen §6

I habitatsbekendtgørelsen er opført dyre- og plantearter, hvor Danmark har særligt ansvar for at kræve streng beskyttelse - de såkaldte bilag IV-arter. Der skal træffes foranstaltninger, der sikrer de nævnte arters naturlige udbredelsesområde.

Svendborg Kommune har registreret bilag IV-arter i området.

Der er fundet springfrø i søen på matrikel 110h, Nyby By, Bregninge. Springfrø er en bilag IV-art. Det betyder, at Svendborg Kommune skal sikre, at dens yngle- og rasteområder ikke kan blive beskadiget eller ødelagt som følge planlægningen. Da søen på matrikel 110h ikke ændres som følge af lokalplantillægget, vurderes det, at springfrøens yngle- og rasteområder ikke kan blive beskadiget eller ødelagt, som følge af planlægningen.

Derudover har Svendborg Kommune kendskab til, at der er flagermus, som søger føde i området omkring de levende hegn og beskyttede diger. Kommunen har ikke kendskab til, at flagermus bruger området som yngle- eller rasteområde.

Der er ingen beskyttede diger eller levende hegn indenfor det aktuelle lokalplantillægs område, der er heller ingen store gamle træer, som kunne være levested for flagermus. Vi vurderer derfor, at yngle- og rasteområder for flagermus ikke kan blive beskadiget eller ødelagt, som følge af projektet.

Ifølge Bilag IV-håndbogen, (som viser om de enkelte arter kan findes indenfor et 10 x 10 km kvadrat), kan der også forekomme hasselmus, markfirben, stor vandsalamander og spidssnudet frø i lokalplanområdet.

Svendborg Kommune har dog ikke konkret kendskab til forekomst af nogle af disse bilag IV-arter inden for lokalplanområdet. Hasselmus er knyttet til særlige løvskovsområder, hvilket ikke forekommer i lokalplanområdet. Markfirben findes på åbne og solrige lokaliteter som jernbane- og vejskråninger, sten- og jorddiger, heder, overdrev, grusgrave, strandenge, kystskrænter og sandede bakkeområder, hvilket ikke forekommer i lokalplanområdet. Stor vandsalamander og spidssnudet frø, kunne potentielt forekomme indenfor lokalplanområdet, men i så fald ville det være i tilknytning til søerne, som ligger i områder, der er lokalplanlagt som friarealer, og dermed ikke ændres, som følge af lokalplanen.

Det vurderes derfor samlet, at lokalplanen ikke kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for dyrearter optaget i habitatdirektivets bilag IV. Det vurderes desuden, at lokalplanområdet ikke rummer plantearter optaget i habitatdirektivets bilag IV.

Naturbeskyttelsesloven

Fredede- og naturbeskyttede områder

Indenfor lokalplantillæggets område er der registreret to beskyttede søer, en på matr. 1109a og en på matr. 110h - se figur 9.

Begge søer er beskyttede jf. naturbeskyttelsesovens § 3. Søerne anvendes som regnvandsbassiner.  

Beskyttelsen betyder, at der ikke må foretages ændringer i regnvandsbassinernes tilstand uden dispensation - det er Svendborg Kommune som er myndighed. 

De to regnvandsbassiner er ikke omfattet af søbeskyttelseslinje grundet deres størrelse.

Det vurderes derfor, at søernes tilstand ikke vil ændre sig, som for følge af lokalplantillæggets ændringer. 

Figur 10 - Beskyttet søer vist med blå skravering.

Skovbyggelinje

En del af området er omfattet af skovbyggelinjen, men er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 3 (husrækkefølgen), da området er beliggende bagved væsentligt, lovlig bebyggelse.

Figur 11 - Skovbyggelinjen som lokalplantillæggets område er undtaget.

Kirkebeskyttelseslinjer 

Lokalplanområdet er ikke omfattet af kirkebeskyttelseslinjer.

Strandbeskyttelse

Lokalplanområdet er ikke omfattet af strandbeskyttelse.

Sten- og jorddiger

Lokalplanområdet er ikke omfattet af sten- og jorddiger. 

Jordforureningsloven

Der er ikke registreret jordforurening inden for lokalplanområdet.

I henhold til loven skal arbejdet standses, hvis der i forbindelse med bygge- eller jordarbejde i øvrigt konstateres en ukendt forurening. Forureningen skal anmeldes til Svendborg Kommune, og arbejdet må først genoptages fire uger efter, at regionen har modtaget underretning om den konstaterede forurening.

Drikkevandsinteresser

Lokalplanområdet ligger i et område med Særlig Drikkevandsinteresse (OSD), men der er ingen almene vandindvindinger i området eller planer herfor.

Der er ikke registret, at der skulle være private brønde eller boringer i Troense.

Den planlagte anvendelse af lokalplanområdet anses ikke for at udgøre en væsentlig fare for grundvandet og ændrer ikke på forureningspotentialet for grundvandet. 

Museumsloven

Fortidsminder

Inden for lokalplantillæggets område er der registreret to fortidsminder:

• En affaldsgrube fra bronzealderen (sted- og lokationsnr.: 090502-133)
• En bosættelse fra bronzealderen (sted- og lokationsnr.: 090502-134)

Begge fortidsminder er placeret inden for de udlagte fælles friarealer, men er ikke omfattet af naturbeskyttelseslovens fredning og er derfor heller ikke omfattet af beskyttelseslinje. 

Fortidsminderne er registret gennem foretagelse af en mindre udvidet forundersøgelse forud for udstykning af området.

For synlige fortidsminder gælder, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af fortidsminder. Forbuddet mod tilstandsændringer gælder alle fysiske indgreb i selve fortidsmindet.

Lokalplantillæggets tilretning af friarealerne vurderes ikke at påvirke tilstanden af fortidsminderne.  

Figur 12 - Ikke fredet fortidsminder markeret med rød prik.

Vejstøj

Der ændres ikke på eksisterende vejanlæg og påvirkningen fra de 46 boliger vurderes umiddelbart at være så begrænset, at der fortsat ikke forventes at opstå behov for støjafskærmende foranstaltninger. 

Virksomhedsstøj

Der er ikke registreret støjpåvirkning fra virksomheder i eller uden for lokalplanområdet.

Vej, sti og parkering

Vejbetjening af Ydunshave sker fortsat fra nord via Eskærvej og der ændres ikke på principperne for vejbetjening i den gældende lokalplan 566 (hvor delområde A2, A3, A4 og B3 betjenes fra nord og delområde A1, B1 og B2 betjenes fra syd).

Der er i dag udlagt en sti mod nordvest i forlængelse af den blinde vej som skaber en gangforbindelse mellem Ydunshave og Eskærvej.

Med lokalplantillægget gives der mulighed for at tilpasse vejudlæg en smule, da lokalplan 566 i dag kun giver mulighed for udlæg af veje som er præcist 12 m brede med en kørebane på 5,5 m. Der gives derfor større fleksibilitet ved at ændre kravet for området til at være minimusbredder for vejudlæg og kørebane. Bredden kan dog fortsat ikke være mindre end de hhv. 12 m og 5 m. 

Der kan som hidtil etableres stiforløb som forbinder de grønne friarealer og som giver adgang gennem friarealerne.

Parkering reguleres fortsat kun via gældende lokalplan 566.

Spildevandsplan

I byerne handler klimatilpasning i høj grad om at undgå, at kloakkerne bliver overbelastede.

Området er seperatkloakeret og omfattet af Spildevandsplan 2020-2031 for Svendborg Kommune.

Der er etableret en spilde- og regnvandsledning gennem området med forventet kapacitet til afledning for bebyggelsen.

I tilknytning til denne ledning - som forløber gennem områdets fælles friarealer - er der etableret et regnvandsbassin. Regnvandsledningen fra boligbebyggelse ved Badstuen er ført til forsinkelsesbassinet.

Der er derudover anlagt et mindre regnvandsbassin på det nordligste friareal.

Lokalplantillægget ændrer ikke på placering af regnvandsledninger eller regnvandsbassiner.

Regnvandsbassinerne indgår som et rekreativt element for fælles friarealerne i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer herfor.

I spildevandsplanen 2020 er der fastsat en befæstelsesgrad på 30 %.

Det er først og fremmest grund- og anlægsejernes eget ansvar at sikre, at regnvand, der falder på egen ejendom, ledes forsvarligt væk og uden gene for naboer. Dette gælder samtlige ejere f.eks. boligejere, erhverv og boligselskaber. Hvis afledning af regnvand fra befæstede arealer (tag og belagte arealer)
overstiger 30 % skal der ske en forsinkelse inden udledning fra den enkelte ejendom. Dette følger også af den gældende lokalplan 566.

Håndtering af vand

Der må i tilfælde af terrænreguleringer mv. ikke ændres på de strømningsveje der er på arealet, jf. vandløbslovens § 6. Det er grund- og anlægsejernes eget ansvar at sikre, at der ikke ændres på vandtes frie strømning og dermed skabes afvandingsmæssige problemer for omkringboende naboer.

Der må ikke ligeledes heller ikke foretages ændringer ved eventuelt vandløb eller dræn uden Svendborg Kommunes tilladelse som vandløbsmyndighed, jf. vandløbslovens § 6. 

Lokalplanen fritager ikke kommende bygherrer fra at søge og indhente øvrige fornødne tilladelser, eksempelvis byggetilladelse.

Museumsloven

Det vides ikke, om der er grundlag for en arkæologisk forundersøgelse, der skal afklare, om der er fortidsminder på grunden.

I god tid forud for påbegyndelse af bygge- eller anlægsarbejder, der medfører udgravning i lokalplanområdet, skal bygherren eller den, for hvis regning et jordarbejde udføres, i henhold til museumslovens § 25 anmode Svendborg Museum om at tage stilling til, hvorvidt arbejdet vil berøre væsentlige fortidsminder.
Museet skal herpå indenfor en frist på 4 uger komme med en udtalelse om dette. Udgiften til arkivalsk kontrol og en eventuel større forundersøgelse afholdes af bygherren eller den, for hvis regning jordarbejdet skal udføres, jf. Museumslovens § 26, stk. 1-2.

Naturbeskyttelsesloven

Inden for lokalplanens område findes søer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Planens bestemmelser respekterer beskyttelsesinteresserne idet vandhullet indgår som en del af bebyggelsens fælles grønne områder.

Oprensning eller forandringer i vandhullets tilstand kræver forudgående dispensation. Svendborg Kommune er myndighed.