Forhold til Kommuneplan 2021-2033

Kommuneplantillægget er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer og ændrer ikke på kommuneplanens retningslinjer. 

Nedenstående er et udsnit af kommuneplantemaer, som er relevante for nærværende planlægning. 

 

Grønt Danmarkskort

Rammeområdet er ikke omfattet af Grønt Danmarkskort.

 

Byudvikling of bosætning

Kommuneplanen giver mulighed for, at udlægge nye arealer til byvækst, hvis der samtidigt udtages et andet areal af omtrent samme størrelse. Kommuneplantillægget sikrer, at byudviklingen sker i overensstemmelse med det aktuelle boligbehov, efterspørgsel og potentiale. Kommeplantillægget udlægger et nyt område til boligformål og giver mulighed for, at området kan overføres til byzone.  Samtidigt udtages et tilsvarende areal til boligformål. Det nye rammeområde har et areal på ca. 7 ha, mens de rammer som udtages ca. udgør 7,5 ha. 

Kortet viser det nye rammeområde samt de øvrige rammer, som kommuneplantillægget omfatter.

Produktionsvirksomheder

Det nye rammeområde ligger delvist inden for et udpeget konsekvensområde til produktionserhverv. Produktionserhvervene er placeret mod nord, og konsekvensområdet strækker sig ca. 70 meter ind i rammeområdet. I dette område må der ikke planlægges for miljøfølsom anvendelse såsom boliger, hvilket fastsættes i kommuneplanrammens særlige bestemmelser. På baggrund af analyser af virksomhedernes støjniveau er det vurderet, 

Kort viser det nye rammeområde og konsekvensområdet for produktionserhvervene. Rammeområdet er vist med en rød linje, og konsekvensområdet er viser med lyserød skravering. 

Der er registreret seks produktionserhverv indenfor en radius af 500 meter fra rammeområdet. Nærmeste produktionsvirksomheder er følgende:

  1. Nordex Blade Technology Centre ApS, Gemalvej 15A, 5771 Stenstrup. Her er to virksomheder registeret. 
  2. Fyns Coating ApS
  3. Munck Asfalt A/S, Smedegårdsvej 200, 5771 Stenstrup
  4. Sydfyns Lak, Assensvej 22, 5771 Stenstrup
  5. Kirkeby Auto Værksted, Assensvej 42, 5771 Stenstrup

Nærmeste nabo til virksomhederne er eksisterende boliger. Området langs Assensvej er lokalplanlagt som blandet bolig og erhvervsområde, og lokalplanen definerer anvendelsen med mulighed for at indrettes liberale erhverv, mindre erhvervsvirksomheder samt institutioner, hvis virksomheden ikke medfører væsentlig ulempe for de omboende i form af støj, luftforurening eller lugt. De boliger, lokalplanen giver mulighed for, vurderes derfor ikke at begrænse eksisterende virksomheders drift eller produktion yderligere. Det vil derfor ikke være nødvendigt med afværgeforanstaltninger for at sikre produktionsvirksomhedernes fortsatte drift- og udviklingsmuligheder. 

Kommuneplanramme 09.03.B.056 - Boligområde Gemalvej

Kommuneplantillægget udlægger en ny kommuneplanramme 09.03.B.056 - Boligområde Gemalvej nord for Gemalvej til boligformål.

Kommuneplanrammen indeholder følgende rammebestemmelser: 

  • Plannavn: Boligområde Gemalvej
  • Plannummer: 09.03.B.056
  • Anvendelse generelt: Boligområde
  • Plandistrikt: Stenstrup-Kirkeby
  • Fremtidig zone: Byzone
  • Udstykningsforbud: Udstykning er tilladt inden for rammeområdet
  • Max. antal etager: 2,5
  • Max. bygningshøjde (m): 8,5
  • Specifikke anvendelse: Åben-lav boligbebyggelse. Bebyggelsesprocenten er 30 % beregnet ud fra den enkelte ejendom
    Tæt-lav boligbebyggelse. Bebyggelsesprocenten er 40 % beregnet ud fra den enkelte ejendom
  • Specifikke bestemmelser
    Areal mod nordvest skal friholdes for bolig for den del, som er omfattet af konsekvensområdet for produktionserhverv. Grunde til åben-lav boligbebyggelse må have en grundstørrelse på minimum 400 m2.

Kommuneplan 2021-2033 fastsætter at at åben-lav boligbebyggelse mindst skal have en grundstørrelse på 700 m². Nærværende kommuneplantillæg giver mulighed for at åben-lav boligbebyggelse inden for rammeområde 09.03.B.056 må udstykkes med en mindste grundstørrelse på 400 m². Svendborg Kommune vurderer, at der i Kirkeby kan gives mulighed for at fortætte og arbejde med socialt bæredygtig byvækst omkring fælles grønne forløb. Der gives derfor mulighed for små grundstørrelser der minder om tæt-lav boligbebyggelse. Det vurderes at en samlet udvikling af området til tæt-lav bebyggelse kan risikere ikke at kunne realiseres indenfor en rimelig periode. Der gives derfor mulighed for at private, via små grunde, kan udvikle området med tæt bebyggelse over en længere periode. Svendborg Kommune ønsker at gøre det muligt for fx bofællesskaber at etablere sig i området. De små grunde kan være med til at muliggøre dette.

 

Kommuneplanramme 09.03.C1.797 - Blandet bolig- og erhvervsområde Assensvej/Kirkebakken

Der foretages en teknisk tilpasning af kommuneplanramme 09.03.C1.797 - Blandet bolig- og erhvervsområde Assensvej/Kirkebakken, som grænser op til det nye rammeområde, så kommuneplanrammen følger matrikelskel. Rammebestemmelserne for rammeområdet videreføres. 

 

Kommuneplanramme 09.03.B.794 - Boligområde Assensvej/Kirkeby

Kommuneplanramme 09.03.B.794 - Boligområde Assensvej/Kirkeby aflyses delvist. 

 

Kommuneplanramme 09.03.B.676 - Boligområde Byvænget

Kommuneplanramme 09.03.B.676 - Boligområde Byvænget aflyses i sin helhed.

 

 

Kortet viser de eksisterende kommuneplanrammer og kommuneplanrammerne, som er omfattet af kommuneplantillægget.