I Danmark er der en stærk tradition for at beskytte vores grundvand mod forurening. Det sker for at grundvandet kan benyttes som drikkevand, og så vidt muligt uden behov for forudgående rensning. Vi beskytter også udnyttelsen af grundvandsressourcen, fordi det leverer vand til vores vandløb og søer, som vi ønsker, skal have god vandkvalitet og være et godt levested for dyr og planter.
Grundvandsbeskyttelse er en national interesse, som kommuneplanlægningen skal være med til at understøtte.
Det er kommunalbestyrelsens mål, at
- Beskytte grundvandet mod forureningstruende aktiviteter
- Beskytte imod overudnyttelse af den tilgængelige grundvandsressource
9.7.1 Grundvand
- Særligt grundvandstruende virksomheder og aktiviteter kan ikke uden en nærmere redegørelse placeres inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger (IOL).
- Grundvandstruende aktiviteter må ikke foregå inden for de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Herunder kan der ikke gives tilladelse til etablering af vertikale og horisontale jordvarmeanlæg samt nedsivningsanlæg.
- Indenfor de følsomme indvindingsområder, skal der være særlig fokus på forebyggende foranstaltninger til grundvandsbeskyttelse som fx skovrejsning.
- Inden for de følsomme indvindingsområder, skal der udvises særlig opmærksomhed overfor grundvandstruende aktiviteter. Potentielt grundvandstruende aktiviteter må kun ske efter en nærmere vurdering af den konkrete risiko for grundvandsforurening.
9.7.2 Boretilladelser
-
Der benyttes en restriktiv praksis i forbindelse med boretilladelser til dybe vertikale jordvarmeanlæg indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser, OSD, eller et vandværks indvindingsopland udenfor OSD. Svendborg Kommunes afgørelser vil bero på en konkret faglig vurdering af det ansøgte, herunder hydrogeologien og eventuelle forureningsproblematikker.
9.7.3 Nedsivningsanlæg
- Indenfor 300 meter fra et alment vandværks indvindingsboring gives der som udgangspunkt ikke tilladelse til etablering af nedsivningsanlæg.
9.7.4 Råstofindvinding
- Råstofgravning må som udgangspunkt ikke finde sted nærmere end 300 meter fra almene vandforsyningsboringer og 75 meter fra enkeltanlæg, der skal levere vand af drikkevandskvalitet.
9.7.5 Større vandforbrugende virksomheder
- Planlægning for, og anlæggelse af større vandforbrugende virksomheder kan alene ske efter en nærmere vurdering af påvirkning af den tilgængelige grundvandsressource.
Kortet viser områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), indvindingsoplande til almene vandforsyninger (IOL), følsomme indvindingsoplande samt boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og 300 m beskyttelseszoner omkring vandværksboringer
Vandforsyningsplan 2023-2035 er kommunens administrationsgrundlag for vandforsyningsområdet, og den beskriver den nuværende vandforsyningsstruktur i kommunen, samtidigt sætter den retningslinjerne for den fremtidige struktur og udvikling i vandforsyningen.
I Svendborg Kommune forsynes omkring 95 procent af borgerne med drikkevand fra et alment vandværk. Kun omkring 600 ejendomme får drikkevand fra en privat brønd eller boring.
I 2019 indvandt de almene vandværker i Svendborg Kommune 3,4 mio. m3 grundvand. Det kommunalt ejede aktieselskab, Svendborg Vand A/S, stod for godt 60 % af indvinding. Den resterende del af grundvandet blev indvundet af de 14 private almene vandværker i kommunen. Derudover er der 25 ejendomme i Svendborg Kommune, som forsynes fra et vandværk, der ligger i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Vandforsyningsområdet forvaltes via kommunens vandforsyningsplans retningslinjer.
De private, almene vandværker i alfabetisk rækkefølge er: Bjerreby Vandværk, Bøsøre Vandværk, Gudbjerg Vandværk, Gudme Vandværk, Hesselager Kirkebys Vandværk, Hesselager Stationsbys Vandværk, Lundeborg Vandværk, Ollerup Vandværk, Oure Vandværk, Skaarup Vandværk, Tved Vandværk, Ulbølle Vandværk, Vester Skerninge Vandværk og Vindeby Vandforsyning.
Kortet nedenfor viser kommunens vandværksboringer, hvoraf mange ligger i direkte tilknytning til de nævnte vandværker.
Staten er den overordnede planmyndighed på vandområdet. Staten udarbejder vandområdeplanerne for distrikterne og sætter miljømålene for overfladevandområderne og grundvandsforekomsterne samt indsatsprogrammerne for vandområdedistrikterne.
Desuden har staten siden ca. år 2000 udført kortlægninger af grundvandsforekomsterne indenfor områderne med særlig drikkevandsinteresse, OSD samt vandværkernes indvindingsoplande udenfor OSD.
På Fyn er delkortlægningerne i 2022 blevet revurderet og samlet i en sammenhængende geologisk og hydrologisk model (Fynsmodellen).
Grundvandskortlægningen er et væsentligt element i vandområdeplanerne, og er blandt andet anvendt til den model der beskriver hele det hydrologiske samspil (DK-Modellen).
Alle grundvandsforekomster i vandområdeplanerne er tilstandsvurderet og miljømålsat ud fra to parametre; kvantitativ- og kemisk tilstand. Den kvantitative tilstand beregnes ud fra, hvor stor en andel af den årlige grundvandsdannelse, til grundvandsforekomsten, der indvindes og hvorvidt vandløb påvirkes negativt af vandindvinding. Den kemiske tilstand er et udtryk for, om grundvandsmagasinet er påvirket eller forurenet af menneskelig aktivitet.
På baggrund af statens kortlægning har kommunen til opgave at udarbejde en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Denne plan skal indeholde en detaljeret opgørelse af behovet for beskyttelse af grundvandet, og der skal endvidere være retningslinjer og tidsplan for myndighedernes indsats. Det kan være både store og dyre indsatser – f.eks. skovrejsningsprojekter og restriktioner for anvendelse af pesticider på landbrugsjord. Men det kan også handle om simplere indsatser, som at sløjfe gamle brønde og undgå at sprøjte mod ukrudt på private arealer.
Udover Fyns Amts indsatsplan for Tåsinge er der på nuværende tidspunkt udarbejdet en indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen for indsatsområde Svendborg i 2009. Denne plan er ved at blive revideret i samarbejde med et koordinationsforum bestående af repræsentanter for vandforsyningerne inden for indsatsområdet, andre berørte myndigheder, jordbruget, industrien og eventuelle andre relevante parter.
For at sikre den generelle beskyttelse af grundvandet fastlægger kommunen de overordnede mål og retningslinjer for beskyttelse af grundvandet i kommuneplanen. I forbindelse med planlægningen skal kommunen sørge for, at der ikke er foretaget udlæg, som er i modstrid med kravene til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse.
En stor del af Svendborg Kommune er udlagt som områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Det er indenfor disse områder, at størstedelen af grundvandet til vores nuværende og fremtidige vandforsyning dannes. OSD udpeges af staten i forbindelse med udpegningsbekendtgørelserne. For at beskytte fremtidens drikkevand er der bl.a. skærpede krav til planudlægningen indenfor OSD. Dette gælder også for de enkelte indvindingsoplande, som ligger uden for OSD.
Kommunen skal desuden passe ekstra godt på de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), der udpeges i tilknytning til drikkevandsboringer, der indvinder grundvand til almen vandforsyning. Indenfor et BNBO må der ikke planlægges for aktiviteter, der kan øge faren for, at grundvandet forurenes.
Al vandindvinding kræver en tilladelse efter vandforsyningsloven, og i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om tilladelse til vandindvinding, skal kommunen vurdere indvindingens påvirkning af omgivelserne jf. vandforsyningslovgivningen, vandområdeplanerne og miljøvurderingsloven.
Der må som udgangspunkt ikke indvindes mere vand end at grundvandsressourcen er i balance, ligesom udgangspunktet er, at indvindingen ikke må påvirke grundvandsressourcen eller overfladevandområder, så de ikke kan opfylde deres miljømål eller det medfører en tilstandsændring i beskyttede naturområder. En ny vandindvinding må heller ikke bidrage væsentligt til, at den akkumulerede påvirkning fra vandindvindingerne hindrer målopfyldelsen eller medfører en tilstandsændring i beskyttede naturområder.
Det er især mindre vandløb, der kan være påvirkelig overfor større grundvandsindvindinger, men der skal altid foretages en konkret vurdering af en vandindvindings påvirkning af omgivelserne og der kan blive stillet krav om monitering af overfladevandområder eller andet i forbindelse med større vandindvindingstilladelser. Der kan desuden være brug for mere detaljerede oplysninger, før den reelle påvirkning af mindre vandløb kendes.
Alle grundvandsforekomster i Svendborg Kommune har god kvantitativ tilstand, hvorimod mange har ringe kemisk tilstand, pga. fund af pesticider og nedbrydningsprodukter fra samme (metabolitter). Der kan ikke gives tilladelse til indvinding af grundvand, hvis det medfører en tilstandsforringelse af en grundvandsforekomst eller at indvindingen hindrer en grundvandsforekomst i at opnå miljømål.
Svendborg Kommunes vandforsyningsplan støtter også op om, at vandressourcerne udnyttes så bæredygtigt som muligt. Det er bl.a. en del af vandforsyningsplanens mål, at vandindvindingen skal forblive decentral, og at vandværkerne indvinder grundvand med en jævn pumpedrift.
Link til Svendborg Kommunes gældende vandforsyningsplan
I forbindelse med forslag til Kommuneplan 2025 er der udarbejdet en grundvandsredegørelse for hele Svendborg Kommune.
Grundvandsredegørelsen indeholder forudsætninger for planlægning indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger (IOL).