En stor del af udbygningen med vindmøller forventes at ske på havet, men der skal også fortsat opstilles vindmøller på land. Svendborg Kommune har et mål om, at kommunen som geografisk enhed skal være 100 procent omstillet til vedvarende energi i 2040. Derfor er det nødvendigt at give mulighed for tiltag og anlæg, som kan producere vedvarende energi, og som dermed bidrager til omstillingen. Vindmøllerne bliver stadig større med stigende krav til valget af placering. Udover hensynet til vindressourcer skal der tages omfattende hensyn til den landskabelige påvirkning og øvrige hensyn i det åbne land, herunder til nabobebyggelse. Kommunerne skal planlægge for områder, hvor der kan opstilles vindmøller på land. Staten planlægger for opstilling på havet.
I kommuneplanen er udpeget områder til opstilling af vindmøller. Og der er opstillet retningslinjer for, hvordan hensyn til landskab, natur og miljø, herunder nabobeboelse sikres i forbindelse med opstilling af vindmøller ud fra en samlet afvejning af interesser.
Det er Kommunalbestyrelsens mål, at:
- beskytte kulturarven, så fortælleværdier og oplevelsesværdier bevares.
- bruge kulturarven som en unik, stedbunden ressource, der kan medvirke positivt til at fremme bosætning, erhvervsudvikling og turisme.
- kulturarven medvirker til at give omgivelserne i bydele og lokalområder karakter og atmosfære og knytter borgerne sammen i fællesskaber.
- kulturarven formidles i samarbejde med museer, borgere, organisationer og andre.
4.1.1 Kulturarv og udvikling
Ved lokalplanlægning og større byudviklings- og omdannelsesprojekter skal det vurderes i hvilken grad og hvordan den pågældende plan eller projektet kan sikre og understøtte de eventuelle kulturhistoriske elementer og træk i det pågældende område.
I Svendborg Kommune er der ultimo 2024 opstillet 51 vindmøller, hvoraf de 10 er husstandsmøller. Møllerne har en samlet produktionskapacitet på cirka 34 MW.
Kortet viser placeringen af de eksisterende vindmøller.
Den samlede produktion fra vindmøllerne er ca. 60.000 MWh/årligt. Til sammenligning er det samlede elforbrug inden for Svendborg Kommune på i alt ca. 280.000 MWh årligt. Dvs. at ca. 21 % af elforbruget i Svendborg Kommune produceres af vindmøller.
Vindmøllerne varierer meget med hensyn til totalhøjde og effekt. Den mindste vindmølle er 25 m høj og har en effekt på 10 kW, mens de største vindmøller er 126,5 m høje og har en effekt på 2,3 MW. Størstedelen er omkring 70 m høje med en effekt mellem 600-900 kW afhængig af alder. De fleste møller (37 stk.) er over 20 år.
Totalhøjde
Møllens totalhøjde = højde til vingespids, når spidsen er højest over terræn (navhøjde + rotorens radius).
I dag opsættes i udgangspunktet ikke landmøller med en højde på under 150 m. De møller har en relativt større kapacitet end de nuværende, som generelt har en højde på omkring 70 m og vil dermed kunne producere mere energi. Eksempelvis vil 6 store 150 m møller kunne producere lige så meget strøm som de nuværende 51 møller tilsammen. Større møller på 150 m og derover vil kunne etableres flere steder i kommunen, hvis beboelsesejendomme i nærområdet opkøbes og nedlægges.
Ud over de opstillede møller er der i februar 2024 vedtaget kommuneplantillæg og lokalplan for opstilling af 3 møller på indtil 149,9 meters højde ved Broholm. De vil få en kapacitet på op til 13,5 MW og produktion på indtil 39.000 MWh. Planlægningen herfor er optaget i kommuneplanen.
Det er et statsligt mål at fremme opstillingen af vindmøller i Danmark, både til havs og til lands, så der fortsat er mulighed for udbygning med vindmøller. Kommunerne er med vedtagelsen af retningslinjer og ved udpegningen af vindmølleområder i kommuneplanerne med til at sikre opfyldelsen af disse mål.
Planlægning for vindmøller i kystnærhedszonen kræver en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse, jf. Planloven. Vindforhold er en funktionel begrundelse, men lokalisering af vindmøller i kystnærhedszonen forudsætter en nærmere afvejning af natur- og landskabsinteresserne.
Lovgrundlag
Vindmøller skal opstilles i overensstemmelse med bestemmelserne i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 995 af 26/08/2024 om støj fra vindmøller med tilhørende vejledning: ”Støj fra vindmøller” fra Miljøministeriet nr. 10202/2021. Kommuneplanens retningslinjer for placering af vindmøller skal være i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 923 af 6. september 2019 om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller.
Svendborg Kommune har ikke foretaget en ny planlægning for store vindmøller i denne kommuneplanrevision. Placering af yderligere store vindmøller, der ikke er muliggjort af den nuværende planlægning, vil som oftest kræve opkøb af beboelsesejendomme. Da der ikke er handlepligt efter udpegning i kommuneplan, vurderer kommunen, at nyudpegninger uden afsæt i konkrete projekter, vil resultere i uhensigtsmæssige usikkerheder i vores lokalsamfund - og muligvis i mange år.
Hver enkelt ansøgning vurderes med afsæt i kommuneplanens samlede hensyn, der skal varetages i kommuneplanlægningen. Ved ansøgning om opstilling af vindmøller eller møller i kombination med solenergianlæg vil kommunalbestyrelsen beslutte, om der skal igangsættes planlægning for det ønskede projekt. Kommunen arbejder som udgangspunkt kun med planlægning for tre vedvarende energiprojekter ad gangen.
Hensyn til naboer gennem planlægningen
I forbindelse med planlægning for nye store vindmøller skal det sikres, at støjkrav til nærmeste naboer i Miljøministeriets bekendtgørelse om støj fra vindmøller kan overholdes både for normalstøj og lavfrekvent støj. Støjgrænserne skal overholdes ved udendørs opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til nabobebyggelse. Det gælder i det åbne land og i det mest støjbelastede punkt i områder til støjfølsom arealanvendelse; udlagt til bolig-, institution-, sommerhus-, camping- eller kolonihaveformål eller områder til støjfølsom rekreativ aktivitet. For lavfrekvent støj skal grænseværdien overholdes indendørs i naboers beboelse.
Støjgrænserne i vindmøllebekendtgørelsen gælder ikke for vindmølleejernes beboelse.
I henhold til bekendtgørelsen om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller, må vindmøller ikke opstilles nærmere naboboliger end 4 gange møllens totalhøjde. Ved totalhøjde forstås højden målt til vingespids, når spidsen er højest over terræn.
Skyggekast fra vindmøller kan være til gene for de omboende. Der er ingen danske regler for, hvor store gener fra skyggekast en vindmølle må påføre naboerne. I Miljøministeriets vejledning om planlægning for vindmøller, anbefales det dog, at det ved planlægningen for vindmøller sikres, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året.
Der kan være situationer, hvor ovennævnte minimumskrav angående støj og skyggekast ikke er tilstrækkelige til at hindre væsentlige gener af nabobeboelser.
Hensyn til landskab, natur og kultur
Udover hensyn til naboer skal der tages en række øvrige hensyn i udpegningen af nye vindmølleområder. Områder med særlige naturbeskyttelses- og bevaringsinteresser samt landskabelige og kulturhistoriske værdier friholdes ved udpegning af vindmølleområder, og der planlægges som udgangspunkt ikke for vindmøller i kystnærhedszonen. Der kan desuden ikke opstilles vindmøller i fredskov.
De store vindmøller vil imidlertid udgøre et markant element i landskabet. Vindmøllerne vil være højere end andre landskabselementer, og selv i forbindelse med store tekniske anlæg og industrianlæg vil de fremtræde markant. Vindmøllerne vil i landskabet ofte kunne ses over store afstande. Som tommelfingerregel er store vindmøller et betydeligt landskabselement inden for 5 km, og et væsentlig landskabselement inden for 10 km.
Ved planlægning for møller, der ligger nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte møller, skal der i planlægningen redegøres for påvirkningen af landskabet herunder, hvorfor påvirkningen anses for ubetænkelig.
Hensyn til veje og jernbaner
Ved statsveje og jernbaner skal vindmøller i udgangspunktet opstilles i en afstand af mindst 1,7 gange møllens total højde fra vej og jernbane. I en zone mellem 1 og 1,7 gange møllens totalhøjde kan der i særlige tilfælde opnås tilladelse til opstilling af vindmøller. Vejdirektoratet og BaneDanmark påser, at Statens interesser varetages inden for denne zone. Afstandskravet er at betragte som en sikkerhedszone, der blandt andet skal sikre mod nedfald af is, havari og visuelle gener i form af fx. skyggekast.
Ved opstilling af møller inden for de planlagte vindmølleområder, skal det kunne dokumenteres, at vindmøllerne kan overholde gældende lovgivning og retningslinjer for eksempelvis støj og skyggekast. Ligeledes kan visualisering benyttes til at dokumentere, at vindmøllerne kan indpasses uden at tilsidesætte landskabs- og naturinteresser. Visualiseringer skal udformes, så de giver et tilstrækkeligt grundlag til at kunne vurdere projektets påvirkning i forhold til arealinteresser (beboelse, naturområder, landskaber, kulturmiljøer m.v.), infrastruktur (veje, højspændingsanlæg, bygningsanlæg), andre vindmøller og vindmølleparker m.v.
Miljøvurdering
Opstilling af og planlægning for vindmøller er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) Lov nr. 4 af 3. jan 2023. Bygherre skal anmelde projektet i henhold til miljøvurderingslovens regler.
Husstandsvindmøller
Der er udviklet en række mindre mølletyper, som er egnet til at forsyne enkeltliggende ejendomme med en del af strømforbruget. Husstandsmøller varierer meget i udformning, men fælles for dem er en lav højde og lille rotor, der gør at den landskabelige påvirkning ikke kan sammenlignes med de store møllers. I cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller er husstandsmøller defineret som møller med en maksimal totalhøjde på 25 m, og de skal stå i umiddelbar tilknytning til bebyggelse på egen grund.
Kommunalbestyrelsen ønsker fortsat mulighed for opstilling af husstandsmøller. Husstandsmøller skal dog kun kunne opføres ved ejendomme i det åbne land og i en afstand på mindst 150 meter fra nabobebyggelse. Endvidere skal de kunne indpasses i det omkringliggende landskab og bebyggelse. De må desuden ikke være i strid med kommuneplanens øvrige retningslinjer for det åbne land. I hvert enkelt tilfælde skal kommunen godkende husstandsmøllernes placering. Ved tilladelse til husstandsmøller bør de landskabelige interesser vægtes højt, idet disse møller kun har en begrænset el-produktion i forhold til genevirkningerne.
Husstandsvindmøller og landzonetilladelse
Opstilling af en husstandsmølle forudsætter en landzonetilladelse.
Folketinget har besluttet, at opstillerne af vedvarende energianlæg over en vis størrelse bliver pålagt at indbetale et beløb pr. opstillet MW til den kommune, hvori der opstilles vedvarende energianlæg eller til den kommune eller de kommuner, der har indsigelsesret ved kystnære havvindmøller. Pengene indgår herefter i Grøn pulje og kommunen skal administrere midlerne. Midlerne kan anvendes bredt. Det er hensigten, at midlerne fortrinsvist skal støtte projekter ansøgt af nære naboer til det vedvarende energianlæg samt grønne tiltag i øvrige dele af kommunen. Betalingen af midlerne skal ske direkte fra opstiller til kommunen efter nettilslutning. Kommunen beslutter, hvordan puljen skal udmøntes. Er pengene ikke anvendt indenfor 5 år skal pengene overføres til statskassen.
I 2024 er satserne for sol og vind:
1) 313.000 kr. pr. MW ved landvindmøller,
2) 418.000 kr. pr. MW ved havvindmøller,
3) 125.000 kr. pr. MW ved solcelleanlæg
(Lov om fremme af vedvarende energi LBK nr. 1031 af 06/09/2024)