Det er Kommunalbestyrelsens mål at:

• Omstille den kommunale transport til 100 % vedvarende energi i 2030.
• Fremme god mobilitet for alle via et bredt mobilitetsudbud samt et veludbygget net af korridorer og knudepunkter.
• Fremme bæredygtige mobilitetsvaner og reducere den samlede biltrafik ved at fremme den kollektive trafik og styrke samkørsel, delekoncepter og cykeltrafikken.
• Understøtte Fynbus' arbejde med at skifte til grønne drivmidler fra 2023/2024
• Sikre attraktive færgeforbindelser mellem småøerne og Svendborg, for at styrke øernes eksistensgrundlag. Det ved at forbedre færgernes frekvens, overfartstid, driftssikkerhed og deres fleksibilitet.
• Øge antallet af pendlere der benytter cyklen/el-cyklen ved at udbygge cykelinfrastrukturen, så der sikres et attraktivt, sikkert, sammenhængende og let tilgængeligt cykelstinetværk.
• Øge kendskabet til de mobilitetstilbud der eksisterer i dag via informationstiltag og gennemførelse af kampagner, for så vidt muligt at forløse eventuelt potentiale for at øge den bæredygtige mobilitet.
• Afsøge mulighederne for at skabe fleksible og nyskabende mobilitetstilbud i kommunen ved at understøtte og facilitere lokale initiativer fra borgergrupper, virksomheder eller interesseorganisationer, der ønsker at udvikle bæredygtige mobilitetsløsninger, som f.eks. ”gåbusser”, samkørselsordninger eller delekoncepter.
• Udarbejde en mobilitetsplan for målrettet at arbejde med en omstilling til bæredygtig mobilitet. Mobilitetsplanen skal danne et vigtigt vidensgrundlag blandt andet om den nuværende transportadfærd (modal split), og samtidig skal indsatser på mobilitetsområdet fastlægges, koordineres og prioriteres.
• Udarbejde en plan for el-ladeinfrastrukturen i kommunen, for at understøtte en bæredygtig omstilling.

6.2.1 Vejnet og supercykelruter

• Ved nye vej- og stianlæg skal principperne fra Trafiksikkerhedsplanen overholdes.
• Alle større vejprojekter skal gennemgås af en ekstern trafiksikkerhedsrevisor inden udførelse.
• Der kan ikke uden forhandling med vejmyndigheden planlægges for eller foretages ændringer i det overordnede vejnet.
• Etablering, ændring, vedligehold og drift af vejnettet skal ske i overensstemmelse med Vejklasseplanen.
• Ved planlægning eller infrastrukturarbejde i eller i tilknytning til områder, der er udpeget til supercykelruter, skal disse indarbejdes i planlægningen eller søges etableret. Det drejer sig om ruterne Svendborg–Vester Skerninge, Svendborg-Stenstrup, Svendborg-Gudme og Svendborg-Landet.

 

6.2.2 Vejklasseplan

Vejklasseplanen indeholder en klassificering, hvor det kommunale vejnet inddeles i 4 forskellige vejklasser:

• Klasse 1: Trafikvej, gennemfartsvej
• Klasse 2: Trafikvej, fordelingsvej
• Klasse 3: Lokalvej, stamvej
• Klasse 4: Lokalvej, boligvej

 

Derudover er der tre statsveje der løber gennem Svendborg Kommune:

• Motorvejen, Rute 9 Odense – Svendborg
• Statsvej, Rute 9 Svendborg – Spodsbjerg
• Statsvej, Rute 44 Svendborg - Faaborg

Vejklasser

 

6.2.3 Vejreservationer

Inden for udpegede vejreservationer for fremtidige veje må der ikke planlægges for eller meddeles tilladelse til forhold, der efterfølgende kan forhindre eller besværliggøre realiseringen af det pågældende vejanlæg. Det er vejmyndigheden for den pågældende vejreservation, der vurderer, om dette er tilfældet.

6.2.3.1 Vejreservation Fåborgvej til Dyrekredsen og en forlængelse af Johannes Jørgensens Vej

• Der kan etableres en ny nord-sydgående vej fra Fåborgvej til Dyrekredsen og en forlængelse af Johannes Jørgensens Vej mod vest med en principiel linieføring, som det fremgår af vejreservationen. Johannes Jørgensens Vej tilsluttes via rundkørsel til den nye nord-sydgående vej.
  Vejstrækningerne etableres som 2-sporede veje.
• Udformningen af tilslutningen mellem den nord-sydgående vejforbindelse og Fåborgvej (markeret med stiplet ramme på nedenstående billede) fastlægges i samarbejde med de statslige vejmyndigheder i forbindelse med et konkret vejprojekt for disse strækninger.

• Den nord-sydgående vej krydser Egense Ås. Krydsningen skal foretages ved, at der etableres en tunnel gennem åsen på en strækning af ca. 60 m.
• Der skal etableres forsinkelsesbassiner, som sikrer, at vejafvandingen sker med en maksimal tilstrømning til vandløbene på 1 l/sek/ha vejareal.
• Langs vejanlæggene skal der etableres støjbegrænsende foranstaltninger, som sikrer, at de tilstødende områder ikke belastes udover nedennævnte grænseværdier:
  • For boliger, institutioner, skoler, undervisning plejehjem m.v: 58 dB(A)
  • For kontorer, hoteller m.v.: 63 dB(A)
  • For rekreative områder: 53 dB(A)

• Langs det nye vejanlæg skal gennemføres afværgeforanstaltninger og kompenserende foranstaltninger til modvirkning af negativ påvirkning på naturområder, som vist på nedenstående billede.

 

Afværgeforanstaltninger og kompenserende foranstaltninger til modvirkning af negativ påvirkning på naturområder

• Under anlægsarbejdet træffes normale forholdsregler til minimering af gener (støj, støv og vibrationer) ved nabobebyggelse.
• Vejanlægget kan gennemføres etapedelt.

 

6.2.4 Interesseafvejning ifm. vejanlæg

• Ved anlæg af nye veje skal vejmyndigheden tage vidtgående hensyn til en fortsat landbrugsmæssig, rekreativ eller bymæssig anvendelse af de berørte arealer. Endvidere skal der tages tilsvarende hensyn over for arealer med særlige beskyttelsesinteresser i øvrigt. Der skal redegøres for den foretagne interesseafvejning ved lokalplanelægning.
  
  
• Ved vejforlægninger skal det i rimeligt omfang tilstræbes, at aflagte vejstrækninger sløjfes og tilbageføres til landbrugsjord, eller nye naturområder. Endvidere skal der tages tilsvarende hensyn over for arealer med særlige beskyttelsesinteresser i øvrigt.

6.2.5 Vejtrafikstøj og vibrationer

• Der må ikke udlægges arealer til støjfølsomme formål i områder, der er belastet med støj, der overstiger Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser, fra eksisterende eller planlagte veje, medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod støjgener.
• Ved byggeri af nye veje må eksisterende eller planlagt støjfølsom arealanvendelse ikke belastes med støj, der overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj, medmindre at den støjfølsomme anvendelse kan sikres mod støjgener.
• Kommunens mobilitetsplanlægning skal forebygge gener ved støj og vibrationer fra den kollektive trafik.

Korridorer og knudepunkter

Svendborg Kommune skal være en attraktiv bosætnings- og erhvervskommune. En forudsætning for det er blandt andet en velfungerende infrastruktur og en god mobilitet, som kan binde Svendborg Kommunes byer og landområder sammen.

Det drejer sig både om gode forbindelser på tværs af kommunen, gode forbindelser mellem lokalområderne til Svendborg by, gode forbindelser mellem øer og fastland og gode forbindelser mellem lokalbyerne – samt knudepunkter til at binde det hele sammen.

For at opnå det skal der sættes fokus på et bredt udbud af transportformer, så transport i bil, i den kollektive transport, via deletjenester, på cykel, på løbehjul, til fods eller en kombination af ovenstående, alle indgår i sikringen af en god mobilitet i Svendborg Kommune.

Vores transportmuligheder og -behov afhænger af sted og formål. Valget af mobilitetstilbud og -løsninger, vil derfor naturligt variere i de forskellige dele af kommunen.

Mobilitetsplan
Svendborg Kommune vil udarbejde en mobilitetsplan for målrettet at arbejde med en omstilling til bæredygtig mobilitet. Mobilitetsplanen skal skabe et overblik over hvilke mobilitetstilbud der er, hvordan kommunens borgere bevæger sig rundt mv. (modal split). Mobilitetsplanen skal pege på konkrete strategier og handlinger for at skabe en bedre, mere bæredygtig og mere aktiv transport i Svendborg Kommune til gavn for borgere, virksomheder, klimaet, trængslen, sundheden og bymiljøet.

 

Gode forbindelser på tværs af kommunen

Vej-, sti- og banenettet skal sikre gode forbindelser på tværs af kommunen, for såvel den kollektive trafik, personbiltrafikken og den tunge trafik.

Svendborgbanen har fire stationer i Svendborg Kommune, Svendborg, Svendborg Vest, Stenstrup Syd og Stenstrup og skaber gode forbindelser mellem Svendborg by og Stenstrup og omegn. 

Vej- og stinettet tilvejebringer et finmasket net af forbindelsesmuligheder i hele kommunen og gode muligheder for at komme omkring i bil, i den kollektive trafik, på cykel mv.

De offentlige veje i Svendborg er dels statsveje, som administreres af Vejdirektoratet, dels kommuneveje, som administreres af Svendborg Kommune.

Svendborg Kommune har et vejnet på 1086 km (foruden statsveje). Vejnettet har forskellig status og ejerskab, hvor Svendborg Kommune ejer de 832 km. De resterende 254 km er private fællesveje.

Et effektivt og veltilrettelagt vejnet er nødvendigt for Svendborg Kommunes udvikling og vækst, men samtidig skal vejplanlægningen tage miljøhensyn og herunder koordineres med en lang række arealinteresser.

Vejklasser
Vejene i Svendborg Kommune klassificeres og inddeles i fire forskellige vejklasser.

• Trafikvej, Gennemfartsvej
• Trafikvej, Fordelingsvej
• Lokalvej, Stamvej
• Lokalvej, Boligvej

Gennemfartsvejene udgør i alt 18 km og fordelingsveje i alt 80 km af kommunevejnettet i Svendborg Kommune. Derudover udgør stamveje og boligveje henholdsvis 147 km og 586 km. Endeligt er der 254 km private fællesveje. De private fællesveje er typisk i vejklassen ”Lokalvej, boligvej”.

Gennemfartsvejene forbinder Svendborg by med lokalbyerne og krydser kommunegrænsen. Et mere finmasket net af fordelingsveje, stamveje og boligveje sørger for forbindelse fra gennemfartsvejene og ud til landsbyerne og landområderne samt til Svendborg By.

I vejklasseplanen fra 2020 findes en beskrivelse af vejenes klassificering samt de krav, der knytter sig til de enkelte vejklasser. Formålet med vejklassificeringen er at etablere et værktøj til brug for både planlægning af vejenes udvikling og driften af vejene. Således kan der på tværs af kommunen sikres et ensartet serviceniveau, en ensartet fremkommelighed og en ensartet udformning og vedligeholdelsesstandard.

Den fremtidige trafikale struktur og udpegning af evt. større nyanlæg indenfor vejområdet skal fastlægges i et samspil med den øvrige planlægning, hvor der skal tages hensyn til statens og nabokommunernes vejnet, til eksisterende vejreservationer i kommuneplanen og til de beskyttede naturområder i kommunen.

 

Vejreservationer

Kommuneplanen indeholder en række vejreservationer for dels statsveje, dels kommunale veje.

Det skal bemærkes, at de angivne vejreservationer ikke nødvendigvis betyder at projekterne er planlægningsmæssigt afklarede.

Sundbrovejs forlægning ved Bregninge og Lundby/Rute 9 (statsvej)
Fra Regionplan 2005 overføres reservationen for en forlægning af Sundbrovej fra Vindebyvest om Bregninge og Nord om Lundby med tilslutning til den eksisterende Statsvej 206, øst for Lundby ved Lunkebugten. Reservationen giver mulighed for forbedring af miljø og trafiksikkerhed i såvel Bregninge som Lundby og forbedrer fremkommeligheden for den gennemkørende trafik.

Ny Fåborgvej (statsvej)
Fra Regionplan 2005 overføres reservationen for en ny Fåborgvej syd om Hvidkilde Sø, Ollerup, Vester Skerninge og Ulbølle. Efter aftale med Vejdirektoratet forskydes reservationen mod nord, i området nord for Hellegårdsvej, for at ramme Johannes Jørgensens Vejs skæring med den nye vej mellem Fåborgvej og Dyrekredsen. Reservationen giver mulighed for forbedring af miljø og trafiksikkerhed i Ollerup, Vester Skerninge og Ulbølle og øger fremkommeligheden for den gennemkørende trafik.

Ny vej mellem Fåborgvej og Dyrekredsen
Som led i udbygningen af Tankefuldområdet vest for Svendborg by fastlægges der i kommuneplanen en reservation for en vej mellem Fåborgvej og Dyrekredsen. Den nordligste del af vejreservationen svarer til en reservation i Regionplan 2005. For denne vejstrækning samt Johannes Jørgensens Vejs forlængelse er der udarbejdet en VVM-redegørelse.

Johannes Jørgensens Vejs forlængelse
Johannes Jørgensens Vejs forlængelse indgår som ovennævnte vej i udbygningen af Tankefuldområdet. Vejen forbinder Ryttervej med den nye vej mellem Fåborgvej og Dyrekredsen og er omfattet af samme VVM-redegørelse.

 

Gode forbindelser fra lokalområderne til Svendborg by

Svendborg Kommune er karakteriseret ved én stor central by, en række nogenlunde lige store lokalbyer og derudover mindre landsbyer, landområder og øsamfund. En stigende centralisering af serviceydelser, -funktioner og arbejdspladser i Svendborg by, skaber behov for gode forbindelser fra lokalområderne til Svendborg by, uanset om det er i bil, med kollektiv transport, på cykel eller andet.

Transporttilbud og -muligheder skal fremme en bæredygtig mobilitet og derfor sættes der fokus på at fremme miljøvenlige drivmidler, styrke den kollektive transport og delekoncepter samt fremme (el)cyklen, som et attraktivt alternativ til bilen mellem lokalområderne og Svendborg by. Det kræver en veludbygget ladeinfrastruktur, attraktive og fleksible kollektive transporttilbud samt en cykelinfrastruktur, der gør det nemt og sikkert for kommunens borgere at tage cykel.

 

Gode forbindelser fra øer til fastland

Færgetrafikken er en livsnerve for de små øsamfund i Svendborg Kommune. Frekvens, tid, driftssikkerhed og fleksibilitet er helt afgørende for øernes attraktivitet, i forhold til såvel bosætning som erhverv og turisme. Svendborg Kommunens og øernes vision er at sikre og udvikle eksistensgrundlaget - at øge beboerantallet, at øge antallet af erhvervsdrivende samt at øge antallet af turister.

Svendborg Kommune vil i samarbejde med øsamfundene arbejde for at styrke forbindelserne og sikre nytænkende, fleksible og agile løsninger for færgefarten og transporten på øerne, som kan understøtte det gode hverdagsliv på øerne samt et blomstrende erhvervsliv og en attraktiv ø-turisme.

Svendborg Havn, Færge- og Sundfart driver færgefarten mellem Svendborg – Skarø – Drejø, og Hjortø. Færgerne sejler året rundt.

Svendborg Havn, Færge- og Sundfart ønsker inden for de nærmeste år at anskaffe en afløser for færgen Hjortøboen, der i dag betjener Skarø, Hjortø og Birkholm. En hurtigtgående færge skal give en væsentlig kortere overfartstid på den primære overfart mellem Svendborg og Hjortø og skal samtidig nedbringe overfartstiden på udvalgte afgange til/fra Skarø og Drejø ved at blive benyttet som hurtiggående pendlerfærge. En hurtigt gående pendlerfærge kan f.eks. gøre stop i Rantzausminde, hvor der er kort afstand til skole, institutioner, indkøb og motorvej. En hurtigtgående færge vil ligeledes være væsentligt mindre miljøbelastning end Hjortøboen.

Svendborg Havn spiller en vigtig rolle som knudepunkt for ø-færgerne til Drejø, Skarø og Hjortø. Her forbindes småøerne til "fastlandet" og transporten til/fra havnen er ligeledes vigtig i forhold til øernes sammenhængskraft med Svendborg og den øvrige kommune. Derfor vil vi arbejde med mobilitetsløsninger til/fra Svendborg Havn, som kan understøtte bæredygtige forbindelser mellem småøerne og den øvrige kommune og det øvrige Danmark.

Havnen spiller ligeledes en vigtig rolle i forhold til forbindelsen og færgefarten til Ærø.

 

Bæredygtig mobilitet

Vores transport skal i fremtiden være mere bæredygtig til gavn for vores klima, sundhed, bymiljøer osv. Der skal derfor arbejdes for at styrke og fremme bæredygtige transportformer.

Det drejer sig både om flere køretøjer på bæredygtige drivmidler, samt at fremme den kollektive transport, samkørsel, delekoncepter, cykling og gang. "Værktøjskassen" indeholder redskaber som planlægning, regulering, information og nudging.

En større udbredelse af e-mobilitet sikrer mindre CO₂ udledning og mindre trafikstøj, men det sikrer ikke mindre trængsel, færre biler på vejene eller færre biler i vores byer. Derfor skal der både sættes fokus på udbredelse af e-mobilitet (eldrevne køretøjer) i såvel biltrafikken, som den kollektive transport, godstransporten og færgetrafikken, men samtidig også arbejdes for at flere borgere vælger de mere bæredygtige transportformer som cykel, gang, delekoncepter og kollektiv transport. Disse sikrer nemlig, foruden en reduceres CO₂ udledning, også en bedre sundhed, mere plads i vores byer til byrum og grønne områder og et mere attraktivt by- og bomiljø.

 

E-mobilitet
Der sker rigtigt meget i forhold til alternative drivmidler og e-mobilitet, i form af elbiler, elbusser, eldrevne tog, elfærger, el-fragtkøretøjer, -arbejdskøretøjer og -renovationskøretøjer, elcykler og elløbehjul i disse år. Og udviklingen vil formentlig accelerere yderligere de kommende år.

Svendborg Kommune vil være på forkant med udviklingen, fremme udbredelsen af el-ladestandere og sikre etablering af en finmasket ladeinfrastruktur, der kan understøtte brugen af el-drevne køretøjer og understøtte virksomheder og borgeres muligheder for at få ladet, når behovet opstår. Svendborg Kommune vil derfor udarbejde en el-lade infrastrukturplan som skal belyse, hvor der er behov for at tilbyde/etablere el-ladepladser for at understøtte et solidt el-ladenet. En el-lade infrastrukturplan skal også afdække behovet for ladetationer til elcykler.

Svendborg Kommune har en målsætning om, at egen vognpark er 100% omstillet til vedvarende energi i 2030 og vil fremadrettet sikre, at alle indkøbte og leasede biler er el-biler.

 

Kollektiv transport
Den kollektive transport er en vigtig brik i en mere bæredygtig mobilitet og dækker i dag et bredt udbud af kollektive tilbud. I Svendborg består den kollektive transport af tog, færger, regionalbusser, lokalbusser, bybusser, Plustur og Flextur. Den kollektive transport binder kommunen sammen og sikrer tilgængelighed for alle.

Nye tilbud, som Plustur og Flextur, imødekommer den kollektive transports mangeartede mobilitetsbehov, og der skal i fremtiden tænkes i yderligere alternative kollektive tilbud til både by og land.

Svendborg Kommune ønsker at styrke den kollektive trafik, så den bliver et attraktivt alternativ til privatbilismen. De nødvendige ressourcer skal tilføres og behov og udbud tilpasses hinanden - rejsetiden nedbringes, betjeningen af de store rejsemål intensiveres, komforten øges og information og markedsføring sættes i fokus. Vi kan ikke tilbyde samme serviceniveau i hele kommunen, da der naturligt vil være flere muligheder i de større byer, men vi vil arbejde med udvikling af nye mobilitetstilbud, der nytænker den kollektive transport.

Svendborg Kommune bestiller og betaler for det serviceniveau, der ønskes for bybusserne og den lokaltrafik, der køres i kommunen. Ansvaret for køreplanlægningen og indkøb af busser ligger hos det fælleskommunale trafikselskab FynBus. FynBus har ansvaret for taksterne og for at den lokale og regionale kørsel tilrettelægges i tættest mulig koordination.

Fynbus udarbejder en kollektiv trafikplan for såvel den regionale som den lokale kollektive bustrafik. Som bestiller af den lokale bustrafik indgår Svendborg Kommune i samarbejdet om den lokale trafikplan. Svendborg Kommune arbejder her for at principperne for lokal- og bybusdriften spiller sammen med kommuneplanens retningslinjer for den fremtidige byudvikling.

For at minimere CO₂ udledningen fra den kollektive transport vil der de kommende år være fokus på bæredygtige drivmidler, heriblandt el-drevne løsninger. Fynbus afsøger i øjeblikket mulighederne og kører en række testprojekter.

 

Delekoncepter
Delekoncepter, såsom delebiler, bycykler eller løbehjul til udlejning tilbyder nye måder at sammensætte sin transport.

Arbejdet med hubs i kommunen vil også indtænke disse "nye" mobilitetsformer og understøtte kombinationsrejser uanset om det er kombinationen af cykel og tog, privatbil og samkørsel, bus og el-løbehjul eller noget helt tredje.

 

Cyklisme
En attraktiv cykelinfrastruktur på tværs af kommunen og mellem lokalområderne og Svendborg by vil understøtte valget af cykel som transportmiddel.

Med el-cyklen, speed pedelecs mv. er rækkevidden for cyklen blev udvidet væsentligt, og dermed kan cyklen også udgøre et attraktivt alternativ til bilen på de længere ture på tværs af kommunen. Det samme gør sig gældende for øvrige mikromobilitetsløsninger som el-løbehjul, -skateboards og segboards.

Svendborg Kommune vil arbejde for et sammenhængende cykelrutenet og for højklassede og sikre cykelforbindelser, eksempelvis i form af supercykelstier, langs hovedveje og indfaldsveje i kommunen.

I den fælles fynske infrastrukturstrategi ”Fyn i bevægelse” er der peget på at Svendborg Kommune bør arbejde med supercykelruter mellem Svendborg-Vester Skerninge, Svendborg-Stenstrup, Svendborg-Gudme og Svendborg-Landet.