Klimaforandringerne betyder, at vi skal forvente mere nedbør i vinterhalvåret og mindre men mere intensiv nedbør i sommerhalvåret.
Ekstreme regnvejrshændelser i form af skybrud eller vedvarende regn over længere tid kan resultere i oversvømmelser af gader og boligkvarterer, hvor kloakkerne ikke kan følge med. Det kan være omkostningstungt og til stor gene, og skal derfor så vidt muligt undgås.
De øgede nedbørsmængder i vinterhalvåret betyder vandmættede jorde, som særligt kommet til udtryk i det åbne land, hvor marker står under vand, og vandløb går over sine bredder.
Kommuneplanen indeholder retningslinjer, der skal minimere risiko for oversvømmelser fra nedbør, særligt hvor der er store værdier på spil og på en måde, hvor vandet håndteres ud fra en naturbaseret tilgang.
Det er kommunalbestyrelsens mål, at:
- byerne skal gøres klimarobuste mod øget nedbør med naturbaserede løsninger, der tager afsæt i de naturlige strømningsveje og hydrauliske forhold.
- kommunen i fællesskab med andre aktører arbejder for at undgå værditab som følge af oversvømmelser fra nedbør.
- det åbne land bidrager til at aflaste boliger og byområder ved ekstreme nedbørshændelser.
8.1.1 Byudvikling
- Områder, hvor mere end 70% af området er påvirket med vand på terræn ved en 100 års nedbørshændelse, vil som udgangspunkt ikke kunne indgå i en fremtidig byudvikling.
- Ved lokalplanlægning for områder til byudvikling/fremtidig byzone, hvor over 50% af området vil være påvirket af en 50 års nedbørshændelse, vil der blive stillet krav om en detaljeret vandhåndteringsplan, som skal ligge til grund for en naturbaseret planløsning.
- Der må ikke opføres bebyggelse eller foretages ændringer af terræn, der kan hindre vandets naturlige strømningsveje eller øge risiko for oversvømmelse på omkringliggende arealer ved kraftig nedbør, medmindre der kan udføres afværgeforanstaltninger. Det er bygherre, som står for disse.
- Ved lokalplanlægning skal det sikres at servicemålene for kloaksystemet overholdes samt at der indtænkes løsninger for ekstreme nedbørshændelser. Dette skal ske ud fra en konkret vurdering, herunder brug af virkemidler som fx vandrender, regnbede, permeable belægninger, grønne tage, træer, lave befæstelsesgrader samt integrerede opstuvningsbassiner.
- Ved ændring af eksisterende områder skal brug af overfladevand som synligt rekreativt element fremmes mest muligt.
8.1.2 Afværgeforanstaltninger
- Inden for de oversvømmelsestruede områder, omfattende vandløb 100 års hændelse og nedbør 100 års hændelse, kan der kun planlægges for eller gives tilladelser til tekniske anlæg, infrastruktur, byudvikling og spredt bebyggelse, såfremt der etableres afværgeforanstaltninger så en udnyttelse af det pågældende område ikke forværrer problematikker med vand andetsteds. Alternativt skal bygherre godtgøre, at der ikke vil ske oversvømmelser på og omkring stedet.
8.1.3 Indsatsområder
- Inden for de viste områder med risiko for værditab eller oversvømmelse af kritisk infrastruktur skal der i forbindelse med planlægning og anlæg foretages en konkret vurdering af oversvømmelsesrisici og hvilke afværgelsesforanstaltninger, der kan iværksættes for at minimere disse.
- Udpegede områder som har kategorien "høj" for kritisk infrastruktur samt højeste tabsværdi for skadesøkonomi har særlig stor opmærksomhed.
- Svendborg Sygehus er højt prioriteret indsatsområde i forhold til at sikre mod oversvømmelser fra nedbør.
8.1.4 Skybrudsveje
- Udpegne skybrudsveje på kort udlægges til afledning af overfladevand ved ekstreme regnvejrshændelser. Ved anlæg og planlægning indenfor udpegninger til skybrudsveje skal vandets fri bevægelighed sikres.
8.1.5 Det åbne land
- Arealer i det åbne land, kan når det ikke er til skade for natur- og vandmiljø, indgå som naturlige opstuvningsbassiner til aflastning af kloaknettet og/eller oversvømmelsestruede boliger og byområder.
- Naturlige strømningsveje skal så vidt muligt fastholdes, genoprettes eller styrkes for at understøtte vandets naturlige vej mod hav, vandløb, søer og vådområder.
- Ved udarbejdelse af fremtidige naturplaner og naturprojekter skal det vurderes, hvorvidt disse kan bidrage til håndteringen af større mængder regnvand.
- Anlægstilladelser i det åbne land må ikke forringe eller have en negativ påvirkning på landskabets naturlige afstrømning af overfladevand.
Kortet viser risiko for oversvømmelser ved ekstreme nedbørshændelser, vandløb ved en 100 årshændelse, indsatsområder med risiko for værditab og/eller oversvømmelse af kritisk infrastruktur samt skybrudsveje i Svendborg by
Kortlægning af ekstreme nedbørshændelser er baseret på på lokale data herunder kloakkernes kapacitet for at optage overfladevand. Beregninger i det åbne land tager afsæt i klimascenariet RCP4,5 i midtårhundrede og RCP8,5 i slutårhundrede og i middelværdien i forhold til usikkerhedsinterval. I byerne tager beregningerne afsæt i spildevandskomiteens foreskrifter.
Kortlægningen viser 20-, 50- og 100 årshændelser, som forventes at ske oftere i fremtiden, hvorfor planlægningen skal tage højde for disse hændelser.
I det åbne land er vist en 100 års hændelse for vandløbene. Her ses at langt de fleste vandløb har en naturlig afstrømning, som ikke resulterer i store oversvømmelser af bebyggelser langs vandløbene.
Ved naturbaserede løsninger forstås planlægning og anlæg, som tager afsæt i stedets landskabelige, naturmæssige og hydrauliske muligheder. Se definition under afsnittet Bynatur. Målet er at undgå oversvømmelser og her findes forskellige virkemidler.
Et af virkemidlerne er helt at undlade ny byudvikling, hvor oversvømmelsesrisici er til stede. Derfor stilles der krav om at der redegøres for om en given udvikling kan finde sted og i så fald skal det ske med en naturbaseret tilgang.
LAR - Lokal Afledning af Regnvand - er et begreb, der omfatter forskellige løsninger til at mindske udledning af regnvand til kloakken. Det kan være som direkte nedsivning til grundvandet, udledning til vandløb, søer og havet eller som nedsivning kombineret med tilbageholdelse af regnvand i faskiner, bassiner og regnbede.
Flere træer, grønne flader herunder grønne tage og facader kan også være med til at forsinke og fordampe regnvandet og permeable belægninger, kan muliggøre at vandet kan trænge igennem og nedsive.
Svendborg Kommune ønsker at bruge naturbaserede løsninger i byudviklingen, hvor de positivt kan bidrage til at skabe indbydende byrum.
De viste indsatsområder er udtryk for områder, hvor der vil være mærkbare omkostninger ved oversvømmelser fra nedbør. Her skal der udvises særlig opmærksomhed ved planlægning og anlæg.
Der er skelnet mellem to typer af indsatsområder.
Skadesøkonomiske indsatsområder, hvor de økonomiske tab er opgjort på årlig basis, hvis ikke der sættes ind overfor oversvømmelser samt indsatsområder med kritisk infrastruktur, der er sårbart overfor oversvømmelser.
Kritisk infrastruktur er fx sygehus og forsyningsanlæg, hvor oversvømmelser kan påvirke sundhed og sikkerhed.
Hvor der er overlap mellem de to typer af indsatsområder skal der udvises øget opmærksomhed for at undgå skader fra oversvømmelser.
Udpegningerne indgår ikke i en prioriteret rækkefølge. Undtaget er Svendborg Sygehus, som anses for særligt følsomt overfor oversvømmelser fra ekstreme nedbørshændelser. Sygehuset er derfor højt prioriteret indsatsområde.
Udpegningerne er udregnet ved brug af modelværktøjet Skadesøkonomi. Heri indgår en række sektorer, som ligger til grund for beregningerne - se illustration nedenfor.
I Svendborg by er udpeget en række skybrudsveje, som skal bidrage til at minimere oversvømmelser af tilstødende boliger og andet byggeri ved ekstreme nedbørshændelser.
Skybrudsvejene bidrager herudover til at sikre at kloakkerne ikke overbelastes med risiko for at spildevand kommer på terræn i fælleskloakerede områder.
Svendborg Kommune vil, som det er tilfældet i byerne, også have fokus på klimaforanstaltninger i det åbne land. Det åbne land kan være med til at tilbageholde store mængder vand, inden det rammer byområder i kommunen. Fx kan der langs vandløbene skabes arealer, som kan være med til at tilbageholde vand ved ekstreme nedbørshændelser.
Der er forskellige hensyn, som skal tages, når der laves klimatilpasning i det åbne land f.eks. kan projektet ligge i eller i nærheden af § 3-natur eller et Natura 2000-område som er særlige sårbare og beskyttede naturarealer.
Alle offentlige vandløb, der vedligeholdes af Svendborg Kommune, har et vandløbsregulativ. Vandløbsregulativet regulerer blandt andet plejen af vandløbet, så den både sikrer en god økologisk tilstand i vandløbet og en tilstrækkelig afstrømning.
På landbrugsjorder sikrer markdræn, at regnvand føres væk fra markerne og til nærmeste vandløb. På de fleste jorde er dræning en forudsætning for opretholdelse af den nuværende landbrugsproduktivitet.
Der er ikke noget øvre loft for, hvor meget vand der må afledes fra landbrugsjorder, og landbruget kan ikke pålægges at tilbageholde regnvandet på egne jorde. Til gengæld har Svendborg Kommune heller ikke ansvar for, at vandløbene kan lede ubegrænsede mængder nedbør væk.
Ved voldsomme regnskyl, og særligt ved vedvarende regn over en periode, vil det derfor kunne opleves, at vandløbene ikke har tilstrækkelig kapacitet til at lede vandet hurtigt nok væk.
Kommunen er indstillet på en aktiv dialog med landbruget om at finde lokale løsninger, som kan imødegå problemer med oversvømmelse.
Løsningerne bør koordineres med Svendborg Kommunes naturhandleplaner og Statens vandområdeplaner.
Hvor landbrugsjorder er særligt udsatte kan det give mening at konvertere arealer til vådområder. Vådområderne kan aflaste vandløb nedstrøms og kan udformes, så de er fleksible overfor varierende vandmængder.
Spildevandsplanen er en plan for, hvordan regn- og spildevand i Svendborg Kommune håndteres. Heri indgår også et serviceniveau for vedligeholdelse af kloakkerne, som Svendborg Vand har ansvaret for at drifte og vedligeholde. Her gælder at borgere og virksomheder må opleve opstuvning af kloakvand på terræn én gang højest hvert 10. år fra fælleskloakerede områder og højst én gang hvert 5. år i separatkloakerede områder.
Svendborg Kommunes Spildevandsplan 2020-2031 er en sektorplan, som skal tage højde for kommuneplanlægningen.
Generelt er ønsket at regnvand afkobles fra kloaksystemet, så de eksisterende kloakker primært anvendes til spildevand. Hermed forlænges kloakkernes levetid, da der bliver frigivet kapacitet, når regnvandet ledes uden om kloaksystemet. Dette betyder at regnvandet skal håndteres på anden vis, fx ved lokal afledning, nedsivning, tilbageholdelse mv. Afkobling af regnvandet har også den positive effekt, at der bliver bedre kapacitet på renseanlæggene til at håndtere spildevandet fremfor det relativt rene overfladevand.
Vand og Affald og Svendborg Kommune har i 2016 vedtaget en masterplan for regn- og spildevand. I planen er alle kloakoplande gennemgået, og der er igangsat udarbejdelse af handleplaner, der sikrer, at kloaknettet kan leve op til de gældende servicemål i Svendborg Kommune. Der foreslås forskellige metoder til at afhjælpe kloaknettet. Når der efterfølgende skal projekteres kloakfornyelse eller klimatilpasning i et givent område, skal masterplanen anvendes. Masterplanens detaljeringsgrundlag er overordnet og ikke specifikt på projektniveau.
Kortet viser planlagt kloakering.
Det er først og fremmest grund- og anlægsejernes ansvar at sikre, at regnvand, der falder på egen ejendom, ledes forsvarligt væk og uden at være til gene for sig selv eller naboer. Dette gælder samtlige ejere f.eks. boligejere, erhverv og boligselskaber.
Typisk sker det ved at lede regnvandet væk gennem kloakkerne.
Klimatilpasning i Svendborg Kommune påvirker mange aktører. Ikke mindst er det vigtigt at nævne, at samarbejdet mellem Svendborg Kommune og Vand og Affald, som forsyningsselskab, spiller en nøglerolle i dette arbejde.
Rollefordelingen mellem Svendborg Kommunes indsatser og Vand og Affalds indsatser er:
- Ansvaret for klimatilpasning af kloaksystemer varetages af Vand og Affald til gældende serviceniveau
- Ansvaret for skybrudstilpasninger (vand på terræn) varetages af Svendborg Kommune over forsyningens gældende serviceniveau
Samtidig appellerer Svendborg Kommune til, at alle grund- og anlægsejere påtager sig et udvidet ansvar. Dels ved klimasikring af egne bygninger for at undgå skader, og dels ved at bidrage til en kollektiv indsats for at aflaste kloaknettet.