Svendborg bymidte

Det er kommunalbestyrelsens mål, at:

• Bevare det unikke købstadsmiljø med fokus på  kulturarven
• Styrke bymidten som et blandet byområde med plads til detailhandel, kultur, arbejdspladser og boliger
• Udvikle bymidten som et attraktivt sted at handle for kommunens borgere og turister
• Antallet af mennesker der besøger og opholder sig i Svendborg bymidte øges.
• Styrke bymidtens byrum med fokus på den rekreative anvendelse, oplevelser og aktiviteter.
• Forbedre forholdene for gående og cyklende trafikanter
• Styrke sammenhængen mellem Svendborg bymidte og havn
• Styre omdannelse og fortætning ud fra en helhedsplanlægning
• Udarbejde en strategisk bymidteplan for Svendborg Bymidte 

1.3.1 Byudviklingsområde Svendborg bymidte

• Ved byomdannelse skal kulturarven og kulturmiljøet bevares og synliggøres
• Ved byomdannelse og fortætning skal der sikres rekreative og grønne områder, både i og omkring de nye områder
• I visse områder vil det ikke være hensigtsmæssigt yderligere at fortætte og omdanne, men at bevare og understøtte områdernes særlige karakter
• detailhandelen og kundeorienterede servicefunktioner koncentreres centralt i bymidten
• byrum og friarealer skal udarbejdes så de sikrer sammenhæng, understøtter kulturarven og sikrer alsidige anvendelsesmuligheder.

Svendborg Bymidte er et mangfoldigt område, som danner ramme om hverdagen for mange brugere. Der er meget, som fungerer godt i bymidten, men der er stadig åbenlyse udfordringer, når det gælder forskønnelse, rekreative arealer og udnyttelse af mulighederne for byomdannelse og byfortætning.

Bymidtens struktur og funktioner

Svendborgs bymidte repræsenterer med sine bygninger og sit indhold et smukt kludetæppe med mange overlappende lag. Ved at skrælle de historiske lag af et for et kan man fortælle en særdeles interessant udviklingshistorie. 

Nutidens bymidte er i virkeligheden det, der i middelalderen var hele Svendborg by plus en del til. Med nutidens forståelse af bymidten, som omfatter byen indenfor Den Indre Ring (Dronningemaen, Vestergade, Valdemarsgade) er vi godt udenfor middelalderens befæstninger. Det der oprindeligt lå indenfor volde og voldgrave er det vi i dag regner for den centrale bymidte, som i dag mest består af gader med detailhandel, service og enkelte boliger. Kun ganske enkelte bygninger indenfor denne historiske bymidte er imidlertid  middelalderlige, dvs. opført før 1536. Her kan vi faktisk kun finde Svendborgs to store bykirker; Anne Hvides gård – overfor rådhuset – er bygget 1560 og det eneste byhus, hvis alder kommer tæt på. Men middelalderbyens gader, torve og omgivende voldanlæg er fortsat lette at genfinde i byplanen. Brogade–Gerritsgade og Møllergade-Korsgade er byens oprindelige korsformede gennemgående gader. De er stadig byens hovedstrøg, selv om de gennem tiden er tilføjet væsentlige hug og snit i form af gade- og jernbanegennembrud.

Man kan ikke beskrive Svendborg bymidte uden at nævne den særlige topografi. Bymidten ligger på knold, hvilket har bidraget til forsvaret af byen. Bymidten har således en naturlig afgrænsning ned mod sundet og de tidligere engarealer ved Dronningemaen.

Bymidten består i dag af det nævnte centrale, historiske område, som udgør et udpræget detailhandelsområde. Imidlertid har bymidten også været stedet, hvor man samlede centrale politiske, kulturelle og sociale institutioner så som rådhus, retsbygning, teater, borgerforening, museum, sygehus mv. Nogle af disse ligger stadig i bymidten, eller på kanten af den, mens andre institutioner pga vokseværk har haft svært ved at holde sig indenfor den begrænsede fysik. Det har ført til fortætning og i nogle tilfælde en nødvendig udflytning. Bymidten har også historisk rummet håndværk og den tidlige industri, hvoraf stort set alt er udflyttet. Bymidten rummer imidlertid, som et væsentligt element, stadig de bebyggelser som lagde sig lige uden for den middelalderlige befæstning. Det er eksempelvis gader som Bagergade, Korsgade og Skattergade, som fremstår ganske velbevarede.

Bymidtens historiske bebyggelse er primært opført i 1800-tallet. Denne bebyggelse er med tiden blevet ombygget og tilpasset for at kunne modsvare især detailhandelens udvikling med større butiksenheder. Sammen med forøgelsen af biltrafikken og det stigende parkeringsbehov er det forandringerne i detailhandelen, der har lagt størst pres på bymidtens kulturarv i form af bygnings- og byrumsstrukturen.

Havnen og stationsområdet føjer sig til bymidten som et særligt transport- og industriområde, som har stor betydning for Svendborgs særpræg. Ligesom strukturforandringer har haft afgørende betydning for bymidtens udseende idag, har forandringer i transport og produktion ændret vilkårene for såvel havnen som jernbanen. Hvad angår jernbanen er den reduceret til udelukkende at være et offentligt persontransportmiddel, mens udflytning af produktion og tung transport fra havnen har åbnet for en udvikling af havneområdet med kultur og boliger side om side med mindre miljøbelastende erhverv.

For både bymidte og havn har de strukturelle forandringer og forbedrede levevilkår åbnet for at turismen har kunnet udvikle sig og bidrage til byens økonomi i et ikke ubetydeligt omfang. Turismen og det oplevelsesbaserede forbrug, i form af caféer og restauranter samt mindre og specialiserede butikker, er således de elementer der i dag kendetegner bymidten ved siden af dens rolle som boligkvarter.

En bæredygtig byomdannelse og byfortætning med hensyn til kulturarven og kulturmiljøet

Med afsæt i bymidtens historiske lag og forskellige funktioner, tegner der sig forskellige muligheder for bymidtens fremtidige udvikling, herunder muligheder for fortætning og omdannelse.

Den centrale bymidte er, bla i kraft af sin historiske struktur og en i forvejen høj tæthed, sårbar overfor større forandringer. Her tænkes byomdannelsen især at ske i form af forbedring og begrønning af de offentlige byrum, hvilket er med til at øge bymidtens attraktion som oplevelses-, detailhandels- og boligområde. Ved en vurdering af omdannelsesmuligheder vil hensynet til kulturarven veje tungt. Bymidtens kulturarv er beskrevet i et særskilt udpeget kulturmiljø og en lang række fredede og bevaringsværdige bygninger.

På kanten af den historiske bymidte er flere muligheder for om-dannelsesprojekter, der kan bidrage til et mere sammenhængende fysisk udtryk, nye funktioner og bedre forbindelser mellem bydele.

I udvikling af den centrale bymidte og de omkringliggende nærområder er det i forbindelse med en vurdering af potentialet for byomdannelse vigtigt at vægte behovet for rekreative og grønne rum, som bymidten i dag er underforsynet med.

De største udviklingsmuligheder indenfor bymidteområdet ligger i de tidligere banearealer mellem den centrale bymidte og havnen. Rammesat af Udviklingsplanen for Fremtidens Havn (2014) er omdannelsen allerede sat i gang med bolig- og erhvervsbyggeri ved Jessens Mole. Læs mere om byomdannelsen af Svendborg Havn her.

Det arealmæssigt største potentiale ligger imidlertid i Godsbanearealet og området øst herfor frem til erhvervsområdet ved Østre Kaj. I kraft af sin størrelse og beliggenhed og koblingen til det nye maritime center ved Nordre Kaj, må Godsbanearealet opfattes som et selvstændigt bykvarter med en egen identitet. 

Som nævnt ovenfor ligger der lige udenfor den historiske bymidte nogle attraktive boligkvarterer med store bevaringsværdier. Netop den bevaringsværdige karakter i Skattergade, Korsgade, Bagergade mv betyder, at strategien for disse områder ikke omfatter en yderligere omdannelse og fortætning, men i stedet at bevare og understøtte områdernes særlige karakter.

Trafik og parkering – bæredygtig mobilitet i bymidten

Den bæredygtige mobilitet er beskrevet i et selvstændigt tema. Når der planlægges for fremtidens bæredygtige mobilitet er bymidten et vigtigt omdrejningspunkt.

Med sin koncentration af detailhandel, service, store offentlige institutioner og kulturliv er Svendborg bymidte samtidig også det sted, hvor individuel og kollektiv trafik koncentreres. Det overordnede vejnet peger mod bymidten og for tog og busser er bymidten det vigtigste stop.

Udviklingen af en bæredygtig mobilitet vil i bymidten afspejle sig i en række forhold som strækker sig fra udviklingen af vej- og parkeringsstrukturen til systemer for el-ladning af biler og cykler.

I forhold til bymidtens regionale rolle ønskes hovedterminalen for den kollektive trafik fastholdt i Svendborg bymidte.  Hovedterminalen kan styrkes som et såkaldt Hub ved at forbedre mobilitetsløsninger der kombinerer toget med henholdsvis bus/bil og cykel.

Ved at forbedre bymidtens cykelinfrastruktur, og herunder etablere udgangspunkter for egentlige supercykelruter ud mod forstæder og oplandsbyer, kan mobiliteten forbedres i bæredygtig retning.

Fortætning og byomdannelse i bymidten kan i sig selv være med til reducere transportbehovet og når der planlægges for byomdannelse skal der tidligt i processen sikres en redegørelse for parkeringsløsninger, trafikafvikling, adgang til kollektiv transport, sammenhæng til stisystemer samt hvilke tiltag der understøtter bæredygtig mobilitet og bykvalitet.

Planlægning for og godkendelse af parkeringspladser skal ske med udgangspunkt i parkeringsstrategi 2020 og parkeringsnormerne.

Detailhandel i bymidten

Ud over den særlige bymæssige struktur er koncentrationen af detailhandel og servicetilbud det der mest karakteriserer Svendborg bymidte. Bymidtens rolle i detailhandelen er beskrevet i et særligt afsnit. Læs mere her. 

Svendborg bymidte er det største udbudspunkt i kommunen og det næststørste udbudspunkt på Fyn. Svendborg bymidte er et veletableret indkøbssted med et bredt sortiment af både butikker og kundeorienterede servicefunktioner.

Bymidten har været og skal også i fremtiden være det primære indkøbssted i Svendborg Kommune. Her skal borgerne opleve den største koncentration af især udvalgsvarebutikker underunder specialbutikker. Bymidten skal kunne tilbyde et dybt og bredt udbud af udvalgsvarer, som i vid udstrækning skal kunne imødekomme borgernes behov samt sikre, at Svendborg fortsat er en attraktiv turistdestination.

Retningslinjerne for detailhandel i bymidten fastlægger størrelsen af det samlede butiksareal og den maksimale størrelse på de enkelte dagligvare- og udvalgsvarebutikker.

Gennem en konkret bymidteplanlægning skal disse retningslinjer afvejes ift. bymidtens fysiske muligheder i form af den eksisterende bebyggelse og de bevaringsværdier, som samtidig skal prioriteres.

I bymidten vil det især være vigtigt at understøtte detailhandelen gennem udvikling og sikring af offentlige byrum, der understøtter de oplevelser, som bymidtens detailhandel især skal markere sig gennem.

Lokalplan 290, der fastsætter bestemmelser for facader og skilte i Svendborg bymidte, er med til at bevare og genskabe de karakteristiske bygningskvaliteter, samt sikre, at nutidige elementer og ny bebyggelse indpasses i god harmoni med den eksisterende bebyggelses karakter. Find lokalplan 290 her. 

Bymidtens offentlige rum   

Hvis ikke rummene mellem husene er velfungerende og attraktive at færdes og opholde sig i fungerer bymidten ikke. Udgangspunktet i Svendborg er glimrende: et kroget og interessant, historisk gadenet afbrudt af pladser med forskellige udtryk og aktiviteter. Gadernes og byrummenes historiske særpræg skal bevares samtidig med, at der skabes plads til nyt indhold og ny arkitektur. Byrummene skal være fleksible, mangfoldige og multikulturelle og skal kunne tilgodese skiftende brug, ønsker og behov. Forudsætningen er en fortsat indsats for at reducere trafik og støj, så forholdene for fodgængere og cyklister forbedres.

Oplevelser handler blandt andet om, at antallet af mennesker, der opholder sig i bymidten øges. Byens mangfoldighed med et sammensat udbud af boliger, arbejdspladser, handelsliv, service og kulturelle aktiviteter skal udvikles, og bymidten skal fyldes med formelle og uformelle opholds- og aktivitetsmuligheder, og oplevelser i form af små og store begivenheder i gadebilledet.

Gennem en årrække har kommunalbestyrelsen arbejdet efter en strategi for at sammenbinde bymidte og havn. Midlerne har været kulturelle aktiviteter, fornyelse af byrum og bygningsfornyelse. Fornyelsen af byrum har omfattet projektet for Den Grønne Tråd, der har skabt en byrumsforbindelse fra Krøyers Have via Torvet og Møllergade til en ny havnetrappe. Herefter er områdefornyelsesprojektet Liv i Min By gennemført med byrumsfokus på en række stræder og forbindelser mellem bymidte og havn, ligesom omdannelse af Frederiksgade og Klosterplads bidrager til at koble bymidten med de nye byrum på Frederiksbro og Frederiksø.

En opfølgning af disse byrumsprojekter bør for det første bygge videre på strategien for kobling af bymidte og havn. For det andet bør opfølgningen ske som led i en samlet bymidteplanlægning, hvor indsatsen på enten eksisterende gågader og pladser eller helt nye byrum afstemmes efter prioriteringen af byomdannelse og fortætning.

Indsatser:

Der skal udarbejdes en strategisk Bymidteplan for Svendborg Bymidte, hvis hovedformål er at beskrive og prioritere de mange elementer og interesser, der knytter sig til bymidtens udvikling. Med afsæt deri, kan bymidteplanen, med en helhedsbetragtning af Svendborgs udvikling, anvise langsigtede og sammenhængende rammer for byomdannelse og fortætning, som inddrager og afvejer hensyn til for eksempel: 

• Bæredygtighed, herunder klimastilpasning samt bæredygtig mobilitet og parkering
• Detailhandel og turisme
• Rekreative byrum, herunder begrønning af bymidten
• Arkitektur, kulturmiljøer og fredede og bevaringsværdige bygninger

Med baggrund i en samlet, strategisk bymidteplan kan der efterfølgende udarbejdes manualer og handlingsplaner for eksempelvis begrønning, byudstyr, belysning og vil samtidig kunne være med til at danne rammen for den videre lokalplanlægning.