Kommuneplantillægget er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer og ændrer ikke på kommuneplanens retningslinjer.
Kommuneplantillægget ophæver følgende bestemmelser i den gældende ramme 07.01.C3.919:
Særlige bestemmelser:
I lokalplanlægningen skal der langs Hellegårdsvej sikres en sammenhængende grøn struktur. Dele af området er omfattet af interessezone for fremtidig hovedlandevejs forlægning, og kræver derfor en afklaring med Vejdirektoratet som vejmyndighed for vejen.
Kommuneplantillægget tilføjer følgende bestemmelser til den gældende ramme 07.01.C3.919:
Særlige bestemmelser:
I lokalplanlægningen skal der langs Hellegårdsvej sikres en sammenhængende grøn struktur. Dele af rammeområdet er omfattet af en udpeget vejreservation. Inden for udpegede vejreservationer for fremtidige veje må der ikke planlægges for eller meddeles tilladelse til forhold, der efterfølgende kan forhindre eller besværliggøre realiseringen af det pågældende vejanlæg.
Inden for rammeområdet må der planlægges for særlige fællesskabsorienterede boligbebyggelser. Fællesskabsorienteret bebyggelse skal være tæt-lav bebyggelse i form af rækkehuse eller kædehuse.
Ved lokalplanlægning skal der sikres, at hvert boligområde med fællesskabsorienteret tæt-lav boliger opfylder følgende krav:
a) Hver tæt-lav boligenhed skal have et grundareal på minimum 150 m², eksklusiv eventuel adgangsvej.
b) Der skal opføres et fælleshus, placeret i tilknytning til et fælles grønt friareal.
Der ændres ikke på rammens øvrige bestemmelser.