Miljøvurdering

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), også kaldet miljøvurderingsloven indebærer, at offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentlig indvirkning på miljøet. Der er for en række planer og programmer pligt til at foretage en miljøvurdering, mens der for andre planer og programmer først skal foretages en screening, for at finde ud af om planen eller projektet kan have en væsentlig indvirkning på miljøet, og derfor skal miljøvurderes.

Lokalplanforslagene er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 3a "industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand".

Ansøger, Ecosolar ApS, har selv fremsat ønske om, at projektet skal undergå en miljøvurdering jf. miljøvurderingslovens § 19 stk. 4. Dette er accepteret af Svendborg Kommune, og herved bortfalder kravet om ansøgning til kommunens screening. Der er udarbejdet en miljøkonsekvensrapport, der indeholder de oplysninger, som er nævnt i miljøvurderingslovens § 20 og bilag 7. 

Der er derfor udarbejdet en miljøvurdering af planforslagene der indeholder de oplysninger, som er nævnt i miljøvurderingslovens § 12 og bilag 4.  

Miljøvurderingen af planforslagene er integreret i miljøkonsekvensrapporten, der dermed både omfatter en miljøkonsekvensvurdering af projektet og en miljøvurdering af det tilhørende plangrundlag. 

Da kravene til indholdet i miljøkonsekvensrapport og miljørapporten stort set er identiske, og dokumenterne udarbejdes samtidig, er miljøkonsekvensrapporten udarbejdet, så den også opfylder lovkravene til miljørapporten.

Planerne ledsages af en miljørapport, som redegør for anvendelsens påvirkning af miljøet. 

Miljørapportens indhold er afgrænset til at beskrive den sandsynlige væsentlige indvirkning på følgende miljømæssige områder:

  • Landskab
  • Kulturarv
  • Klima
  • Grundvand
  • Overfladevand
  • Biodiversitet
  • Befolkningen
  • Menneskers sundhed

Den fulde miljøvurdering kan ses og hentes på kommunens hjemmeside. (INDSÆT LINK)