Produktionsvirksomheder
Lokalplanområdet ligger ikke inden for et udpeget konsekvensområde til produktionsvirksomheder.
Campingpladser
Lokalplanområdet er beliggende umiddelbart vest for Lundeborg Strand Camping. En støjundersøgelse udarbejdet i forbindelse med planprocessen viser, at den forventede støj fra en placering af fjernvarmecentralen i det nordvestlige hjørne holder sig inden for de vejledende grænseværdier efter Miljøstyrelsens anbefalinger
Kulturarv
Planområdet ligger uden for udpegede kulturarvsarealer.
Tekniske anlæg og forsyning
Solenergianlæg
Kommuneplanen indeholder retningslinjer for placering og udformning af solenergianlæg på terræn.
Det vurderes, at udlæg af et nyt rammeområde til solenergianlæg opfylder retningslinjerne herfor med begrundelse i at:
- Planområdet ikke er kuperet, men et relativt plant areal afgrænset af skov og eksisterende hegnsbeplantning på 3 af 4 sider.
- Anlægget placeres i tilknytning til varmecentral som et samlet anlæg.
- Solenergianlægget betegnes som et mindre anlæg (maks. 5.000 m2) som skal tilpasses eksisterende forhold herunder opretholdelse af en eksisterende rekreativ stiforbindelse gennem området og krav om afskærmende beplantning.
I henhold til retningslinjerne må solenergianlæg som udgangspunkt ikke placeres i kystforland.
Svendborg Kommune vurderer at rammeudlægget i dette tilfælde kan tillades i kystforland, da det ikke er muligt at planlægge for et forsyningsanlæg og solenergianlæg, der skal forsyne Lundeborg uden for kystforlandet. Derudover ligges nedenstående vurderinger i afsnittet om ”Landskabsområder” til grund.
Landskabsområder
Ved ændret arealanvendelse i kystforlandet, skal der redegøres for varetagelse af de visuelle sammenhænge mellem land og vand, mellem modstående kyster og på langs af kystlinjen.
Ved udlæg af et rammeområde til fjernvarmecentral og solenergianlæg varetages de visuelle sammenhænge i kraft af, at:
- Området er placeret, bag ved eksisterende byzone med bebyggelse, ca. 250 m fra kysten.
- Området har en beskeden udbredelse og vil med dets placering opleves sammenhængende med Lundeborg.
- planområdet er beliggende 5-6 m højere end kysten. Sammen med at der er bebyggelse og beplantning imellem rammeområdet og kysten, vurderes det at det kun vil være en mindre del af anlægget som vil være synligt fra kysten og langs med kysten. Det vurderes at anlægget ikke vil være synligt fra modstående kyster.
- Der findes i området mellem kysten og planområdet beplantning af forskellig karakter, som vil skærme for anlæggets visuelle påvirkning af kystlandskabet.
- De særlige bestemmelser for rammeområdet fastsætter krav om, at der ved lokalplanlægning skal optages bestemmelser om afskærmende beplantning som supplement til områdets eksisterende beplantning.
Kortudsnit der viser planområdets placering med rød linje inden for området der er karakteriseret som kystlandskab vist med blå skravering.
Planområdets placering set fra kysten.
Grønt Danmarkskort
Rammeområdet er ikke omfattet af Grønt Danmarkskort.
Grundvand
Planområdet ligger udenfor område med særlig drikkevandsinteresse samt udenfor indvindingsområde til en almen vandforsyning, som der skal tages særlige hensyn til i forbindelse med planmæssige udlægninger. Planområdet ligger ved Lundeborg i et område med drikkevandsinteresser (OD) og der er ca. 50 m til indvindingsopland for Lundeborg Vandværk. Der er ca. 550 m fra planområdet til den nærmeste af Lundeborg Vandværks boringer. Nærmeste private vandindvinding ligger ca. 420 m nord for planområdet. Grundvandsstrømmen går mod øst ud mod Storebælt. Det vurderes derfor, at der ingen fare er for, at aktiviteterne vil kunne påvirke Lundeborg Vandværk eller de private vandindvindinger.
Klimatilpasning
I henhold til retningslinjerne for vand- og klimatilpasning i gældende Kommuneplan 2021-2033 er området ikke udpeget som fokusområde for havvandsstigninger.
Oversvømmelseskort viser, at området kan være udsat i forhold til ekstremnedbør, hvor regn kan oversvømme dele af planområdet.
I forbindelse med udarbejdelse af forslag til lokalplan 687 udarbejdes nærværende forslag til kommuneplantillæg for området. Tillægget udlægger et nyt rammeområde der muliggør en anvendelse til teknisk anlæg i form af fjernvarmecentral og solenergianlæg.
Kommuneplantillæg 2021.11 – Teknisk anlæg, Lundeborg
Anvendelse: Teknisk anlæg i form af forsyningsanlæg og solenergianlæg
Højde: Maks. 15 m
Zoneforhold: Landzone
Særlige bestemmelser: Ved lokalplanlægning skal der optages bestemmelser om afskærmende beplantning som supplement til områdets eksisterende beplantning. Beplantningens formål er at minimere de visuelle gener.
Området skal vejbetjenes fra øst via en vejadgang over Lundeborg Strand Camping til Gl. Lundeborgvej.
Der skal opretholdes en rekreativ sti igennem området, som forbinder Lundeborg og Grønneskoven.