Forhold til Kommuneplan 2021-2033

Kommuneplantillægget understøtter kommunens mål med at fremme en positiv erhvervsudvikling, ved at sikre og tilgodese erhvervslivets behov for gode og hensigtsmæssige erhvervslokaliseringer. Kommuneplantillægget er udarbejdet for at imødekomme henvendelser fra erhvervslivet, om at ændre minimums grundstørrelsen indenfor kommuneplanrammen.

Kommuneplantillægget er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer og ændrer ikke på disse.

Området forbliver i sammen kommuneplanramme som hidtil, 03.01.E4.122 Erhvervsområde ved Englandsvej.

Kommuneplantillægget ændrer på minimums grundstørrelsen indenfor området, som går fra minimums grundstørrelser på 2.500 m2 til 1.600 m2. Der gives mulighed for placering af detailhandel i form af særligt pladskrævende varegrupper.

Derudover laves der en mindre tilretning af geografien, så området følger de allerede udlagte vejforløb og en tilpasning mod øst i forhold til den udlagte kommuneplanramme 03.01.T3.043 - Solcelleanlæg øst for Tved.

 

For kommuneplanrammen 03.01.E4.122 - Erhvervsområde Englandsvej vil fremover gælde:

Anvendelse: Erhvervsområde

Bebyggelsesprocent: 60% beregnet ud fra den enkelte ejendom

Max. bygningshøjde: 12 m

Specifik anvendelse: Industri

Områdets anvendelse: Erhvervsformål i form af tungt erhverv

Særlige bestemmelser: Området skal vejbetjenes fra Ørbækvej og Ring Nord. Der er mulighed for mindre blind vejadgang fra Holmdrupvej. Grundene må ikke være mindre end 1.600 m². Virksomhedstyper eller anlæg, der medfører en væsentlig fare for forurening af grundvandet må ikke etableres indenfor 300 meter beskyttelseszonen omkring de almene vandforsyningsboringer i området samt i indvindingsoplandet til Tved Vandværk. I området tillades detailhandelsformål i form af butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper.