Forhold til anden planlægning og lovgivning

Landsplanlægning

Kommuneplantillægget overholder landsplanlægningen og der vil derfor ikke være yderligere vurderinger i forhold til landsplanlægningen.

 

Natur og Miljø

Svendborg Kommune må ikke vedtage planer, der kan skade arter eller naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for Nature 2000- områder, eller yngle- og rasteområder for arter på EU’s habitatdirektivs bilag IV. Alle planer og projekter skal derfor vurderes i forhold til, om de kan skade Natura 2000-områder eller strengt beskyttede arter på direktivets bilag IV.

 

Natura 2000

Nærmeste Natura 2000-område er Det Centrale Storebælt, som ligger ca. 8 km nordøst for planområdet.

Svendborg Kommune vurderer, at planen i sig selv eller i sammenhæng med andre planer ikke vil påvirke Natura 2000-områder.

 

Habitatbekendtgørelsen

Kommunen må ikke vedtage en plan, der kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. Habitatbekendtgørelsen indeholder i § 11 et krav om, at alle planer og projekter skal vurderes i forhold til deres virkning på bilag IV-arter. Der er ikke arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 inden for planområdet. Der er ikke fundet plante- eller dyrearter på habitatdirektivets bilag IV inden for planområdet. Det vurderes, at plangrundlaget ikke vil være i strid med naturbeskyttelseslovens § 3 eller Habitatdirektivet.

 

Fredede områder

Der er ingen områder, der er udpeget som fredede områder inden for rammeområdet. 

 

Grønt Danmarkskort

Rammeområdet er ikke omfattet af Grønt Danmarkskort.

 

Kulturarv og landskab

Planlægningen påvirker ikke landskabsudpegninger eller kultursarvsarealer.

 

Produktionsvirksomheder

Planområdet ligger ikke inden for et udpeget konsekvensområde til produktionsvirksomheder.

Nærmeste produktionsvirksomhed er:

  • Gudbjerg Auto & Traktorværksted, beliggende ca. 260 meter fra planområdet i fugleflugt.
  • J. Dyhr A/S, beliggende ca. 500 meter fra planområdet i fugleflugt.

Ændringen af rammeområdernes afgrænsning vil ikke begrænse virksomhedernes drift og produktion.