Forhold til anden lovgivning og planlægning

Kommuneplanens hovedstruktur

Lokalplanen skal udarbejdes i overensstemmelse med kommuneplanens hovedstruktur. Nedenstående overskrifter er et udsnit af kommuneplantemaer, som er relevante for nærværende lokalplan. 

Byudvikling og bosætning

Stenstrup er udpeget til lokalby, der blandt andet kan rumme erhverv, der betjener lokalområdet. Teglværket har været en vigtig del for lokalområdet og for Fyn i mange år og lokalplanen er med til at sikre virksomhedens fremtidige aktiviteter.

Erhverv og Turisme

Produktionsvirksomheder

Hele lokalplanområdet er i kommuneplanen 2021-2033 udpeget som område til produktionserhverv. Udpegningen er foretaget af hensyn til Teglværket. Udpegningen viser, hvor der ikke tillades omdannelse til andre formål end produktionserhverv af hensyn til produktionsvirksomhedernes drifts- og udviklingsmuligheder.  Placering af et teknisk anlæg i form af et fjernvarmeanlæg vil ikke få betydning for teglværkets støjniveau eller begrænse produktionen på anden vis.

Der er udlagt et konsekvensområde omkring erhvervsområdet og produktionserhvervene. Konsekvensområdet er udlagt for at imødegå fremtidige miljøkonflikter og dermed undgå at indskrænke produktionsvirksomhedernes fremtidige drifts- og udviklingsmuligheder.

Ved lokalplanlægning for og tilladelser til miljøfølsom anvendelse indenfor "produktionserhverv, konsekvensområde", skal der foretages en konkret vurdering om behov for eventuelle afværgeforanstaltninger i forhold til at sikre produktionsvirksomhedernes fortsatte drift- og udviklingsmuligheder.

Ny bebyggelse til drift skal placeres i tæt tilknytning til den eksisterende produktion, som sikres via byggefelterne. Byggefelterne ligger inden for det område, der i dag er udlagt til produktionserhverv og medfører dermed ikke ændring i forhold til naboområder.

Lokalplanen understøtter virksomhedens muligheder for udvikling og sikring af aktiviteter. Der kan ikke etableres støjfølsom anvendelse inden for lokalplanområdet.

Kulturmiljø

Lokalplanområdet er en del af kulturmiljøet ”Stenstrup teglværkerne”. I kommuneplanen er kulturmiljøet beskrevet som et industriområde med omfattende råstofindvinding, som blev etableret i midten af 1800-tallet og til dels stadig er i drift. Området fortæller om udnyttelsen af naturgrundlaget i form af de rige forekomster af fint ler i Stenstrup Issø. Teglværksdriften har i en periode givet vækst og økonomi til lokalsamfundet og haft en afgørende indflydelse på bebyggelser og infrastruktur i Stenstrup-Kirkeby. Oplevelsen af området er som en skattejagt, hvor sporene efter teglværkerne ses overalt, når man kigger godt efter. I dag er der ingen af de oprindelige teglværker tilbage, men området indeholder stadig spor fra de mange teglværker. Lokalplanen er ikke i konflikt med kulturmiljøets bærende bevaringsværdier.

Lokalplanen giver mulighed for, at teglværket kan moderniseres, udvikle sig og fortsætte sit virke i området og dermed videreføre historien om teglværkets tilknytning til byen. Nye bygninger skal placeres i tilknytning til de eksisterende og dermed ikke placeres dominerende i landskabet og området. Det vurderes, at lokalplanen vil være med til at bidrage til den forsatte oplevelse af kulturmiljøet idet den primære aktivitet, i form af et producerende teglværk, stadigvæk vil være en mulighed.

Kortet viser afgrænsningen af kulturmiljøet ”Stenstrup teglværkerne”. Dominerende bygningsværk inden for lokalplanens område er nedrevet.

Bevaringsværdige bygninger

Der eksisterer ikke længere bevaringsværdige bygninger inden for lokalplanens område. Forud for lokalplanarbejdet er der gennemført en offentlig høring efter anmodning om nedrivning af Assensvej 152A. Det blev politisk besluttet at give mulighed for at nedrive bygningen for at sikre teglværkets udvikling.

Derudover har der tidligere eksisteret yderligere en bevaringsværdig bygning inden for området, markeret som dominerende bygningsværk på kortet ovenfor, denne er nedrevet i 2020 grundet stor udbredelse af skimmel i bygningen.

​

Mobilitet

Lokalplanen skal være med til at sikre, at der skabes en bedre infrastruktur for virksomheden, så de daglige transporter effektiviseres og det bliver nemmere at få produkter ind og ud af virksomheden, og dermed et bedre flow til og fra virksomheden i forhold til adgangsveje og kørsler internt på ejendommen.

Natur

Grønt Danmarkskort

Lokalplanen ligger ikke inden for områder udpeget som del af Grønt Danmarkskort.

Landskabsområder

En mindre del af lokalplanområdets nordlige og sydøstlige del ligger inden for landskabsområde 4.M6, hvor der kan ske en tilpasning under hensyn til landskabsområdet. Det betyder blandt andet, at der ved etablering, udvidelser eller ændringer af byggeri og tekniske anlæg eller ændret arealanvendelse skal ske en tilpasning i forhold til landskabets skala, visuelle sammenhæng, terræn, eksisterende bevoksning og karaktergivende strukturer.

Kortudsnit der viser områdeafgrænsningen af landskabsområdet 4.M6, lokalplanafgrænsningen samt byggefelterne.

En mindre del af hjørnet af byggefelt 4 går ind over landskabsområdet, det vurderes ikke at udgøre en påvirkning af det samlede landskabshensyn, da en eventuel tilbygning vil ligge i tilknytning til eksisterende byggeri.

De andre dele af lokalplanområdet, som ligger inden for landskabsområde 4.M6 giver ikke mulighed for opførelse af større bebyggelse, men bygninger til områdets drift og tekniske anlæg i form af regnvandsbassiner, samt det åbne lerdepot og etablering af afskærmning i form af jordvold og beplantning.

Der gives mulighed for etablering af en støjafskærmning rundt om det åbne lerdepot. Afskærmningen kan etableres både som en jordvold og støjskærm samt som en kombination. Den maksimale kote på støjafskærmningen vil være i kote 68,5 og med beplantning ud mod boligområdet og marken. Det vurderes, at det åbne lerdepot og støjafskærmningen kun vil have en mindre påvirkning af landskabet, da det ligger bynært og i sammenhæng med eksisterende større bebyggelse. Det vurderes at afskærmningen også bidrager til at nedtone teglværkets aktiviteter set fra boligområdet og landskabet.

Lokalplanen vurderes at være i overensstemmelse med retningslinjerne om at tilpasse forholdene til landskabsområdet.

Kyst

Lokalplanområdet ligger ikke inden for kystnærhedszonen.

Jordbrug

Lokalplanområdet ligger ikke inden for områder med særligt værdifulde landbrugsområder.

Geologi og grundvand

Geologi

Stenstrupområdets teglproduktion er opstået på baggrund af, at der i sidste istid i en lang periode var en stor sø i området, Stenstrup Issø, hvor der blev aflejret store mængder af ler. Issøen og dermed også lokalplanområdet ligger inden for et område med særlige geologiske interesser ved Stenstrup – Egebjerg, som udgør omkring 9.000 ha og rummer forskellige geologiske elementer. I det udpegede område kan vejanlæg, vindmøller, bebyggelse, skovrejsning og lignende kun finde sted, såfremt Snarup Bakker, Stenstrup Issø, Egebjerg Bakker, Syltemade Ådal og Egense Ås og deres indbyrdes overgange og sammenhænge ikke sløres eller ødelægges i væsentligt omfang.

En visualisering af byggeriet, dets placering og forhold til det omgivende landskab og geologi, herunder højde, volumen og indplacering i landskabet, skal ligge til grund for en eventuel tilladelse.

Lokalplanen giver mulighed for opførelse af nyt byggeri i samme skala og i tilknytning til områdets eksisterende bebyggelse. Der sikres en afskærmende beplantning mod omgivelserne, så den eksisterende beplantning forstærkes og videreføres. Lokalplanens muligheder vurderes ikke at påvirke beskyttelsesområdet, da det sker på et mindre afgrænset areal og i forbindelse med det eksisterende erhverv i form af teglværket. Det er derfor vurderet at en visualisering ikke er nødvendig i tilknytning til lokalplanen, men det skal udarbejdes en til den endelige ansøgning om tilladelse til byggeriet.

Råstof

Dele af lokalplanområdet ligger inden for et udpeget graveområde for rødbrændende ler udpeget i Råstofplanen. På kortet nedenfor ses de dele af lokalplanområdet der ligger indenfor graveområdet for rødbrændende ler.

Kort der viser nærområdets graveområder efter rødbrændende ler.

Teglværkets placering hænger i høj grad sammen med forekomsten af råstofressourcer i form af ler i nærområdet og virksomheden er i høj grad aftagere af nærområdets ler til deres produktion af tegl.

De udpegede råstofgraveområder skal sikres ved, at råstofferne nyttiggøres før byggeri indenfor råstofgraveområderne etableres. Ved byggeri skal råstoffet, rødbrændende ler, vurderes i forhold til kvaliteten af ressourcen og der skal sikres en udnyttelse af råstoffet såfremt kvaliteten lever op til gældende standarder. Dette sker ved anmeldelse hos Region Syddanmark. Hvis undersøgelser viser, at der ikke er rødbrændende ler i området, eller teglværket vurderer, at kvaliteten af ressourcen ikke er god, skal det ligeledes meddeles Region Syddanmark.

Lokalplanen vurderes ikke at være til hinder for en udvinding af det udpegede råstofgraveområde, såfremt råstofressourcen nyttiggøres førend der opføres nybyggeri eller, at råstoffernes erklæres for ikke at være af god nok kvalitet.

Byggefelt 4 og delområde II kan først tages i brug, når der er sket en afklaring med Region Syddanmark i forhold til råstofgraveområdet.

Ved meddelelse af tilladelse til råstofgravning skal det sikres, at råstofgravningen ikke medfører en sløring af de nævnte landskabsformer. Dette kan f.eks. ske ved vilkår om efterbehandling. Frasorteret materiale må som udgangspunkt ikke efterlades som markante bakker efter endt råstofindvinding.

Grundvand

Lokalplanområdet ligger inden for ”Område med særlige drikkevandsinteresser” (OSD). Der er ikke udpeget nitratfølsomme områder, indvindingsopland til et vandværk (IOL) eller boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) inden for lokalplanens udstrækning.
Generelt gælder det, at virksomheder, der etablerer sig inden for område med særlige drikkevandsinteresse, ikke må være særligt grundvandstruende, hvilket aktiviteterne, som der planlægges for i denne lokalplan, heller ikke vurderes at være. Der skal dog i forbindelse med indretning og driften af aktivisterne tages hensyn til grundvandsressourcen.

For at sikre grundvandet mod forurening  skal veje, parkeringsarealer og øvrige køre- og oplagsarealer være med tæt fast belægning, der hindrer nedsivning af evt. spild af olie eller kemikalier med regnvand, og overfladevandet skal bortledes.

Lokalplanen giver ligeledes mulighed for etablering af regnvandsbassin til håndtering af overfladevand, så der sikres opsamling af evt. forurening, og at der kan ske en kontrolleret afledning.

På baggrund af områdets tilblivelse er der også et tykt lag ler over grundvandet i området. Under rammeområdet er der over det overfladenære grundvandsmagasin KS1, mindst 20 m ler i den nordvestlige del af rammeområdet og i den sydøstlige del mindst 10 m ler, og over det dybere liggende grundvandsmagasin KS2, er der mindst 30 m ler i den nordvestlige del af rammeområdet og i den sydøstlige del mindst 20 m ler. Når der er mere end 15 m ler over et grundvandsmagasin vurderes det som udgangspunkt godt beskyttet. Grundvandsstrømme i det dybe magasin, KS2 går mod sydvest og nedstrøms teglværket ligger Vester Skerninge Vandværk. På baggrund af tiltagene for at beskytte grundvandet, det tykke lerlag i området og den store afstand til vandværket vurderes aktiviteterne ikke at ville påvirke grundvandsinteresserne.

Klimatilpasning

Området omkring Petersminde Teglværk er ikke udpeget som særlig sårbar ift. skybrud. Derfor stiller kommunen udelukkende krav til, at der skal kunne tilbageholdes en 10 års hændelse med sikkerhedsfaktor 1,2 ift. fremtidssikring.

I forhold til håndtering af skybrud dvs. over en 10-års hændelse er det væsentligste, at strømningsvejene ikke hindres, samt at risikoen for oversvømmelser indenfor og udenfor projektafgrænsningen ikke bliver værre end i dag eller skaber nye uhensigtsmæssige problemer. Det skal tilstræbes, at strømningsvejene ind og ud af området bibeholdes. Desuden bør de nye bygninger klimasikres ved at etablere fald væk fra disse.

Det forventes, at der i produktionen fortsat opsamles og genbruges regnvand fra en del af tagarealet, men regnvandshåndteringen er udlagt uden, at der er indregnet reduktion for dette.

Kommuneplanens generelle rammer for lokalplanlægning

Kommuneplantillæg

Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen i forhold til den eksisterende kommuneplanramme 09.01.E4.681’s geografiske udstrækning. Kommuneplanrammen skal indskrænkes mod nord og udvides mod sydøst. Derudover tilføjes muligheden for etablering af tekniske anlæg til fjernvarme i rammens særlige bestemmelser.

Derfor er der udarbejdet et tillæg til kommuneplanen benævnt 2021.09, som sikrer rammerne for lokalplanlægningen.

Rammer for lokalplanlægning udlagt med tillæg 2021.09:

Gældende lokalplaner

En del af lokalplanområdet er omfattet af gældende lokalplan:

• Lokalplan 5.4 – Erhvervsområde i Stenstrup.

Ophævelse af lokalplan

Med Kommunalbestyrelsens vedtagelse af lokalplan 682 ophæves lokalplan nr.  5.4 – Erhvervsområde i Stenstrup i sin helhed.

Servitutter

Ejere og bygherrer er selv ansvarlige for at sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler og ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres inden jordarbejder påbegyndes.

Ved udarbejdelsen af lokalplanen er der registreret nedenstående servitutter, som kan have betydning for bygge- og anlægsarbejde inden for lokalplanområdet, Svendborg Kommune påtager sig ikke ansvar for eventuelle fejl og mangler.

Liste over servitutter:

Aflysning af servitutter

Der er i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen gennemført en servitutundersøgelse for de inden for lokalplanområdet belyste servitutter. Flere servitutter er vurderet uforenelig med denne lokalplan og aflyses i henhold til Planlovens § 15, stk. 2, nr. 17, se § 13. Følgende servitutter aflyses i forbindelse med vedtagelse af denne lokalplan:

Dato/løbenr.: 09.10.1930-935739-36

Titel på servitut: Dok om byggelinjer

Denne servitut vedrører fastsættelse af byggelinje langs Landevej 12, Snarup-Slæbæk (Assensvej). Der må ikke opføres bygninger eller andre faste anlæg i 10,00 m. afstand fra vejens midte. Servitutten er også tinglyst på matr.nr. 5bg, 5bo, 5a, 7b og 40a Stenstrup By, Stenstrup.

Servitutten skal aflyses i forbindelse med lokalplanens vedtagelse da forholdet vedrørende byggelinje mod Assensvej vurderes uforenelig med lokalplanen.

Dato/løbenr.: 23.05.1978-6714-36

Titel på servitut: Dok om forbud mod bebyggelse

Servitutten omhandler et bebyggelsesforbud på matr.nr. 9l og 5bo, Stenstrup By, Stenstrup, i henhold til §10 i lov om by- og landzoner.

Servitutten bør aflyses i forbindelse med vedtagelse af lokalplanen, da lokalplanen kan regulere bebyggelse indenfor lokalplanområdet.

Dato/løbenr.: 23.05.1978-935740-36

Titel på servitut: Dok om forbud mod bebyggelse

Servitutten omhandler forbud mod bebyggelse på matr.nr. 9l og parcel 2 af 5a (matr.nr. 5bo) efter § 6 i lov om by- og landzoner ifm. med udstykning af ejendommen matr.nr. 5a, 9k og 9l Stenstrup By, Stenstrup Servitutten er også tinglyst på matr.nr. 5bg og 5bo Stenstrup By, Stenstrup

Servitutten bør aflyses i forbindelse med vedtagelse af lokalplanen, da lokalplanen kan regulere bebyggelse indenfor lokalplanområdet.

Dato/løbenr.: 09.10.1930-935743-36

Titel på servitut: Dok om byggelinjer

Servitutten omhandler Denne servitut vedrører fastsættelse af byggelinje langs Landevej 12, Snarup-Slæbæk (Assensvej). Der må ikke opføres bygninger eller andre faste anlæg i 10,00 m. afstand fra vejens midte. Servitutten er også tinglyst på matr.nr. 9e, 5a, 7b og 40a Stenstrup By, Stenstrup.

Servitutten skal aflyses i forbindelse med lokalplanens vedtagelse da forholdet vedrørende byggelinje mod Assensvej vurderes uforenelig med lokalplanen.

Dato/løbenr.: 23.05.1978-935744-36

Titel på servitut: Dok om forbud mod bebyggelse

Servitutten omhandler forbud mod bebyggelse på matr.nr. 9l og parcel 2 af 5a (matr.nr. 5bo) efter § 6 i lov om by- og landzoner ifm. med udstykning af ejendommen matr.nr. 5a, 9k og 9l Stenstrup By, Stenstrup. Servitutten er også tinglyst på matr.nr. 9e Stenstrup By, Stenstrup.

Servitutten bør aflyses i forbindelse med vedtagelse af lokalplanen, da lokalplanen regulerer bebyggelse indenfor lokalplanområdet.

Dato/løbenr.: 09.10.1930-935743-36

Titel på servitut: Dok om byggelinjer

Servitutten omhandler fastsættelse af byggelinje langs Landevej nr. 12, Snarup-Slæbæk (Assensvej). Der må ikke opføres bygninger eller andre faste anlæg i 10,00 m afstand fra vejens midte. Servitutten er også tinglyst på matr.nr. 9e, 5bg og 5bo Stenstrup By, Stenstrup.

Servitutten skal aflyses i forbindelse med lokalplanens vedtagelse da forholdet vedrørende byggelinje mod Assensvej vurderes uforenelig med lokalplanen.

CittaSlow

Svendborg Kommune opnåede i 2008, som den første danske kommune, medlemskab af den internationale Cittaslowbevægelse. Ved at være en del af Cittaslow, har Svendborg Kommune forpligtet sig på, at planlægge og udvikle kommunen med udsyn, kvalitet og omtanke. Vi skal bruge de moderne og teknologiske løsninger på en kreativ måde, med afsæt i de lokale særpræg, traditioner og historien. Svendborgs lokale særpræg, traditioner og historie er forankret i naturen, landskaberne, det maritime, det kulinariske, de velbevarede historiske bygninger, de snoede gader og de levende landsbyer, et aktivt foreningsliv, en stærk høj- og friskole tradition, masser af kulturtilbud, levende havnemiljøer, smukke landskaber - og uanset hvor du er, så er det hele tæt på.

Cittaslow arbejder med at fremme det gode liv, miljøet og en holdbar udvikling for lokale varer og virksomheder, hvilket denne lokalplan skal være med til at understøtte. Lokalplanen giver mulighed for, at der kan opføres haller til opbevaring af ler og færdige produkter og dermed mindske spild. Lokalplanen giver ligeledes mulighed for etablering af regnvandsbassin til håndtering af overfladevand, som dermed forbedrer de eksisterende forhold. Derudover skal lokalplanen med bestemmelser om beplantning og afskærmninger være med til at sikre et godt miljø i nærområdet.

Svendborg Kommune må ikke vedtage planer, der kan skade arter eller naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for Nature 2000- områder, eller yngle- og rasteområder for arter på EU’s habitatdirektivs bilag IV. Alle planer og projekter skal derfor vurderes i forhold til, om de kan skade Natura 2000-områder eller strengt beskyttede arter på direktivets bilag IV.

Natura 2000

Natura 2000-områderne er et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Natura 2000-områder består af Fuglebeskyttelsesområder, Habitatområder og Ramsarområder. Nogle af områderne er både Fuglebeskyttelses-, Habitat- og Ramsarområde på én gang.

Det ansøgte projekt er beliggende ca. 2,3 km fra nærmeste Natura 2000-område (Habitatområde nr. 124, Rødme Svinehaver). Planens potentielle påvirkninger vurderes ikke at have så lang en udstrækning og Svendborg Kommune vurderer derfor, at projektet hverken i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000 områder eller deres udpegningsgrundlag væsentligt.

Habitatbekendtgørelsen §6

Kommunen må ikke vedtage en plan, der kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Habitatbekendtgørelsen indeholder i § 11 et krav om, at alle planer og projekter skal vurderes i forhold til deres virkning på bilag IV-arter.

Ifølge kortlægningen kan følgende bilag IV arter forekomme indenfor de 10 x 10 km kvadrater, hvor det ansøgte areal befinder sig. Hasselmus, Vandflagermus, Brunflagermus, Langøret flagermus, Sydflagermus, Dværgflagermus, Markfirben, Stor vandsalamander, Spidssnudet frø og Springfrø.

Svendborg Kommune har ikke konkret kendskab til forekomst af bilag IV-arter inden for lokalplanområdet. Det er kommunens vurdering, at planlægningen ikke vil kunne beskadige eller ødelægge egnede yngle- eller rasteområder for Bilag IV-arter. På grund af arealets hidtidige anvendelse som teglværk og dyrket landbrug er det Svendborg Kommunes vurdering, at området ikke er levested for bilag IV-arter. Det vurderes at lokalplanområdet ikke rummer egnede levesteder for disse arter.
Det vurderes også, at det ansøgte projekt ikke vil kunne ødelægge plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV.

Særligt værdifulde naturområder

Inden for lokalplanområdet ligger et mindre areal udpeget til potentiel ammoniakfølsom skov, vist på kortbilag 2 – Eksisterende forhold. Der må ikke ske ændringer i skoven. Lokalplanen giver ikke mulighed for ændringer i skovbeplantningen. Placering af regnvandsbassin til overfladevand vil ske uden for skovbeplantningen.

Naturbeskyttelsesloven

Fredede- og naturbeskyttede områder

Udvidelsen af lokalplanområdet vil inkludere en sø, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3. Søen indgår i den del af lokalplanområdet, som er udlagt til ubebygget areal med mulighed for etablering af regnvandsbassin til håndtering af overfladevand samt beplantning.

Lokalplanen giver ikke mulighed for forhold, der ændrer ved tilstanden af § 3-søen. Eventuel placering af regnvandsbassin til vandhåndtering skal ske, så der ikke sker tilstandsændring af søen. Det vil kræve dispensation at oprense § 3-søen. Der må ikke foretages terrænregulering, opføres bebyggelse eller etableres andre anlæg, der kan ændre på tilstanden af søen. Den beskyttede sø er vist på kortbilag 2 – Eksisterende forhold.

På den baggrund vurderer Svendborg Kommune, at det ansøgte projekt ikke vil ændre tilstanden af beskyttet natur i området.

Jordforureningsloven

Lokalplanområdet er kortlagt efter Jordforureningsloven. Inden for en del af lokalplanområdet er der kortlagt et mindre område på vidensniveau V2 forurening på matrikel nr. 5bg, Stenstrup By, Stenstrup.

Bygge- og anlægsarbejde på kortlagte arealer forudsætter særlig tilladelse efter Lov om forurenet jord.

I den forbindelse vurderes det i hvilket omfang, at der skal laves indsatser over for forureningen ved byggerier. Kortlagte arealer er omfattet af anmeldepligt for jord, det betyder, at der ved bortskaffelse af jord er anmelde- og analysepligt. 

Området der er V2 kortlagt rummer eksisterende bebyggelse, der ikke forventes nedrevet. Det vurderes derfor ikke at udgøre en fare for omgivelserne eller udledning, da det ikke kan tilgås.

Dele af lokalplanområdet er områdeklassificeret hvilket betyder, at der ved bortskaffelse af jord er anmelde- og analysepligt. Ejeren eller brugeren skal sikre sig, at de øverste 50 cm jord af det ubebyggede areal ikke er forurenet eller, at der er etableret varig belægning på arealet jf. Lov om forurenet jord. Ejeren eller brugeren skal ud fra de oplysninger, de kender, selv tage stilling til, om kravet er opfyldt eller om der skal foretages nærmere undersøgelser.

Derudover er det øvrige lokalplanområde ikke omfattet af anmelde- og analysepligt for bortskaffelse jord. Ejeren eller brugeren skal sikre sig, at de øverste 50 cm jord af det ubebyggede areal ikke er forurenet eller, at der er etableret varig belægning på arealet jf. Lov om forurenet jord. Ejeren eller brugeren skal ud fra de oplysninger, de kender, selv tage stilling til, om kravet er opfyldt eller om der skal foretages nærmere undersøgelser.

Såfremt der under et bygge- og anlægsarbejde opstår mistanke ved syn eller lugt om jordforurening, skal arbejdet standses og Svendborg Kommune kontaktes.

Kortudsnittet viser, hvilke dele af lokalplanens område, der er områdeklassificeret (lyserød markering) og V2 kortlagt (rød markering).

Drikkevandsinteresser

Lokalplanområdet ligger i område med særlig drikkevandsinteresse, OSD (OD eller begrænset drikkevandsinteresse). OSD udpeges af staten, hvor grundvandet har regional betydning for den nuværende og fremtidige vandforsyning. Området ligger udenfor indvindingsopland, 300 m’s zonen og BNBO’er (boringsnære beskyttelsesområder) til vandværker. Området er ikke udpeget som nitratfølsomt.

Denne lokalplan er en opdatering og udvidelse af den eksisterende lokalplan for området. For at sikre teglværkets aktiviteter og forbedrede udendørs forhold gives mulighed for denne udvidelse af den eksisterende lokalplan.

Områdets anvendelse er fortsat produktionserhverv, hvor der gives mulighed for placering af nye bygninger til teglværket, samt befæstede arealer til opbevaring af blandt andet mangan og diesel. I forbindelse med lokalplanen er der udarbejdet en vandhåndteringsplan, som skal sikre, at overfladevand ledes til regnvandsbassin, som der ligeledes er mulighed for at etablere inden for lokalplanens område.

Strømningsretningen i både det overfladenære - og dybere grundvand går i en sydvestlig retning og fra rammeområdet og der er ca. 3 km til, at 200 års indvindingsoplandet til Vester Skerninge Vandværk er udlagt. Der er ca. 6,5 km til den nærmeste af Vester Skerninge Vandværks boringer.

Vand & Affalds Lunde Ny Vandværk, der forsyner Stenstrupområdet, ligger tættere på rammeområdet. Der er ca. 1,3 km til indvindingsoplandet og ca. 1,5 km til den nærmeste af vandværkets boringer. Disse boringer indvinder vand, der er dannet nord/nordøst for rammeområdet, hvorfor disse boringerne ikke vil kunne blive påvirket af aktiviteter forbundet med ændringen af planlægningen. 

Der ligger flere private vandindvindinger forholdsvis tæt på rammeområdet. Den nærmeste vandindvinding er en private vandindvinding til husholdningsbrug, som ligger omkring 90 m mod nord. Da denne vandindvinding ligger både opstrøms rammeområdet, og det er i området, hvor der er mindst 20 m ler vurderes aktiviteten ikke at ville påvirke vandkvaliteten.

Der ligger yderligere tre private vandindvindinger indenfor 300 m nordøst for rammeområdet samt en syd for området. Sidstnævnte vurderes på baggrund af afstanden på mere end 300 m og det generelt tykke ler-dække i området ikke at blive påvirket af projektet.

I forbindelse med planerne vurderes de ikke at få en påvirkning på vandforsyningsplanens formål der omhandler at sikre god drikkevandskvalitet, en tilstrækkelig og sikker vandforsyning.

Landbrugspligt

Den sydøstlige del af området er underlagt landbrugspligt, som ved lokalplanen vedtagelse kan søges ophævet. Landbrugsdriften kan fortsætte som hidtil.​

I forbindelse med planlægningen er der udarbejdet en støjredegørelse, som viser, hvordan virksomheden kan overholde støj ift. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj.

Støjredegørelsen viser, at de eksisterende støjdæmpende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige. Lokalplanen stiller derfor krav om at åbningen i støjvolden lukkes mod Søndre Ringvej og voldens topkote hæves. I følge beregningerne skal støjafskærmningen etableres i kote 68,5 langs Søndre Ringvej og det åbne lerdepot. I den nordlige ende af Assensvej og op mod Søndre Ringvej skal der etableres støjafskærmning i korte 65,5 langs Assensvej.

Der skal etableres en støjskærm langs Assensvej ved selve parkeringspladsen. Den er i beregningerne sat til 2,5 meter høj og en længde på 60 m. Støjafskærmning kan ses på kortbilag 3 – Fremtidige forhold.

Hvis der vælges at opføre en bygning imellem parkeringen og de øvrige bygninger vil det give yderligere dæmpning. En eventuel bygning indgår ikke som en del af de støjdæmpende foranstaltninger i støjredegørelsen.

Der skal etableres en ny vejadgang til ler-transporter. Denne vejadgang etableres ved den eksisterende overkørsel til den private fællesvej fra Assensvej.

Vej, sti og parkering

Der forventes ikke en større trafikbelastning af nærområdet end hidtil, da lokalplanen kun i mindre omfang giver mulighed for en tilbygning til eksisterende produktion.

Der etableres vejadgang til lokalplanområdet fra Assensvej. Der har tidligere også været vejadgang via Søndre Ringvej, denne vejadgang nedlægges.

Inden for lokalplanområdet er der i dag i matriklen optaget et vejudlæg, som har adgang fra Assensvej og som deler sig i to inde på grunden, vist på kortbilag 2 – Eksisterende forhold. En del af vejudlægget er registreret som privat fællesvej, med et forløb på tværs af jernbanen. Der findes ikke adgang på tværs af jernbanen og bebyggelsen på den modsatte side af jernbanen har anden vejadgang. Der bør fortages en nedlæggelsesprocedure efter privatvejsloven, hvor det vil vurderes, om vejen kan nedlægges.

Der eksisterer ligeledes en intern servicevej inde på området, som benyttes til arbejdskørsel og som også fungerer som brandvej.

Parkering etableres på egen grund.

Vandforsyning og renovation

Lokalplanområdet ligger i et område, hvor vandforsyning og renovation varetages af Vand og Affald, Ryttermarken 21, 5700 Svendborg.

Der henvises til Svendborg Kommunes vandforsynings- og affaldsplan, regulativer og vedtægter.

Elforsyning

Elforsyningen varetages af Flow Elnet A/S. Etablering af el-anlæg (transformerstationer, kabelskabe og kabelanlæg) samt anvisning af tilslutningssteder i det kollektive elforsyningsnet varetages af Flow Elnet A/S. Det må forventes at nødvendigt areal til etablering af el-anlæg skal stilles til rådighed og afklares med Flow Elnet A/S. Der henvises i øvrigt til det liberale el-marked for så vidt angår leverandørvalg.

Varmeforsyning

Den nordvestlige del af lokalplanområdet ligger inden for forsyningsområde til individuel naturgasforsyning.

Den sydøstlige del af lokalplanen ligger udenfor kollektiv varmeforsyning i gældende varmeplan.

Spildevandsplan

Ifølge spildevandsplan 2020-2031 ligger Petersminde Teglværk i et separatkloakeret opland. Området umiddelbart syd for teglværket er angivet som ukloakeret i status, og som spildevandskloakeret i plan. Både den nordlige og sydøstlige del af lokalplanområdet ligger udenfor kloakopland i både status og plan.

Ifølge spildevandsplan 2020-2031 må overfladevand fra op til 30% af det eksisterende kloakopland afledes uforsinket til forsyningens kloak i Assensvej. Overstiger ejendommen befæstelsesgraden på 30 %, skal tagvand og vand fra befæstede arealer håndteres på egen grund, eller forsinkes inden udledning.

Kortudsnit der viser hvilket områder der er separatkloakeret og hvilket område der er ukloakeret.

I forbindelse med lokalplanlægningen er der udarbejdet en vandhåndteringsplan, som beskriver den eksisterende og fremtidige håndtering af regn- og spildevand. Vandhåndteringen behandler som minimum en 10 –årshændelse samt beskriver hvordan skybrudsvand tænkes håndteret.

Spildevandet ledes via eksisterende spildevandsledning i Assensvej til Hørup Renseanlæg.

Til beregninger i forhold til tag- og overfladevand skal anvendes følgende afløbskoefficienter:

På baggrund af forudsætningerne angivet i vandhåndteringsplanen er der beregnet et samlet volumen til regnvandsbassinet til både rensning (permanent vand) og forsinkelse på i alt 5.550 m3. Regnvandsbassinets udløb ledes til forsyningens bassin, hvorfra vandet udledes til vandløb.

Lokalplanen fritager ikke kommende bygherrer fra at søge og indhente øvrige fornødne tilladelser, eksempelvis byggetilladelse.

Museumsloven

Det vides ikke, om der er grundlag for en arkæologisk forundersøgelse, der skal afklare, om der er fortidsminder på grunden. I god tid forud for påbegyndelse af bygge- eller anlægsarbejder, der medfører udgravning i lokalplanområdet, skal bygherren eller den, for hvis regning et jordarbejde udføres, i henhold til Museumslovens §25 anmode Svendborg Museum om at tage stilling til, hvorvidt arbejdet vil berøre væsentlige

fortidsminder. Museet skal herpå indenfor en frist på 4 uger komme med en udtalelse om dette. Udgiften til arkivalsk kontrol og en eventuel større forundersøgelse afholdes af bygherren eller den, for hvis regning jordarbejdet skal udføres, jf. Museumslovens §26, stk. 1-2.

Vandløbsloven

Lokalplanen giver mulighed for at lokalplanområdets terræn kan ændres. Der må ikke foretages terrænreguleringer, der kan hindre vandets frie løb på terræn.

En terrænregulering kan kræve en tilladelse efter Vandløbsloven § 6, hvis der ændres på en mulig overfladeafstrømning oven på terræn, for eksempel i private haver.

Ved terrænændringer skal det sikres, at der ikke udledes vand til naboejendomme på baggrund af terrænopfyldning eller befæstelse. Det er grundejers ansvar at sikre, at der ikke opstår øgede gener ved befæstelse af arealer eller terrænreguleringer

Landbrugsloven

Dele af lokalplanområdet er noteret med landbrugspligt og ejendommen er dermed omfattet af landbrugsloven. Der skal søges om tilladelse til ophævelse af landbrugspligten.

Vejloven

Etablering af nye adgange til offentlig vej og/eller private fællesvej kræver tilladelse fra vejmyndigheden, jf. vejloven og privatvejslovens.

Ændret anvendelse af en eksisterende adgang, udlæg, anlæg og ibrugtagning, samt nedlæggelse af private fællesveje og -stier kræver godkendelse af vejmyndigheden jf. privatvejloven.

Jordforurening

Et mindre areal inden for lokalplanområdet er kortlagt i forhold til jordforurening på

vidensniveau 2. Bygge- og anlægsarbejde på kortlagte arealer forudsætter særlig tilladelse efter Lov om forurenet jord, § 8-tilladelse. I den forbindelse vurderes det i hvilket omfang, om der skal fjernes jord, samt

hvilke andre indsatser der eventuelt skal sættes i værk.

For yderligere oplysninger kontaktes i Svendborg Kommune. Såfremt der under et bygge- og anlægsarbejde opstår mistanke om jordforurening, enten ved syn eller lugt, skal arbejdet standses og Svendborg Kommune v. Team Miljø kontaktes.

Miljøvurdering af projekt

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), (Miljøvurderingsloven) indebærer, at offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentlig indvirkning på miljøet. Der er for en række planer og programmer pligt til at foretage en miljøvurdering, mens der for andre planer og programmer først skal foretages en screening, for at finde ud af om planen eller projektet kan have en væsentlig indvirkning på miljøet, og derfor skal miljøvurderes.

Der er truffet afgørelse omkring miljøvurdering efter Miljøvurderingsloven § 8 stk. 1, nr. 3. Projektet har været screenet jf. lovens § 8, stk. 2 hvor screeningen har vist, at der kan være en væsentlig indvirkning på miljøet for enkelte miljøparametre

Planen ledsages af en miljørapport, ”Miljørapport for Egernsund Wienerberger teglværk i Stenstrup” som redegør for anvendelsens påvirkning af miljøet. Konkrete projekter kan kræve en selvstændig screening i forhold til Miljøvurderingsloven inden der søges om byggetilladelse.