Bestemmelser

I henhold til Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020 med senere
ændringer, fastsættes hermed følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område i Svendborg Kommune.

 

Bestemmelserne er juridisk bindende overfor områdets ejere og brugere. Der må derfor ikke etableres forhold, der er i strid med lokalplanen.

Der kan i nogle tilfælde meddeles dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med de grundlæggende principper i lokalplanen.

Den nedtonede tekst (den grå boks i pdf-version) har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Den nedtonede tekst er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. 

1.1

Lokalplanen har til formål at:

  • fastlægge områdets anvendelse til erhvervsformål og tekniske anlæg
  • sikre udvidelsesmuligheder for erhvervet
  • fastsætte rammerne for ny bebyggelse
  • sikre etablering af afskærmende beplantning langs veje
  • sikre mulighed for etablering af fjernvarmeanlæg indenfor området.
2.1

Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1 - Matrikelkort og omfatter hele matrikel nr. 5bg, 5bo Stenstrup By, Stenstrup og del af matrikel nr. 5a, 9c, 9e og 9l Stenstrup By, Stenstrup samt alle parceller, der udstykkes herfra.

2.2

Området ligger delvist i landzone. Ved kommunalbestyrelsens offentlige bekendtgørelse af den endeligt vedtagne lokalplan, overføres landzonearealet, som er vist med skravering på kortbilag 5 - Zonekort, til byzone.

3.1

Lokalplanområdet opdeles i to delområder. Delområde I og Delområde II, som det fremgår på kortbilag 3 – Fremtidige forhold.

3.2

Delområde I må kun anvendes til industri, transport og logistikvirksomheder, samt produktionserhverv, såsom teglstensproduktion, lagerhaller, administrationsbygning, fjernvarmeanlæg, forsyningsanlæg og oplag i tilknytning til den pågældende virksomhed, øvrige driftsbygninger, samt regnvandsbassin og tekniske anlæg til virksomheden og til fjernvarmeanlæg.

3.3

Indenfor delområde I må der opstilles telemaster og antennemaster i tilknytning til skorstene.

3.4

Der må ikke opføres eller indrettes boliger eller anden støjfølsom anvendelse indenfor lokalplanens område. 

Note til 3.4

Personale og kontorfaciliteter tilknyttet virksomheder indenfor planområdet er dog undtaget

4.1

Der må foretages udstykning og arealoverførsel inden for lokalplanens område.

Note til 4.1

Nuværende matrikelskel ligger flere steder på tværs af udlagte byggefelter, hvor det kan være nødvendigt at lave skelforandring før byggeri kan realiseres.

Adgang

5.1

Lokalplanområdet skal have vejadgange fra Assensvej, som vist på kortbilag 3 – Fremtidige forhold.

Dette udgør to vejadgange fra Assensvej og ingen fra Søndre Ringvej.

Veje

5.2

Den interne servicevej, vist på kortbilag 3 – Fremtidige forhold, skal anlægges i en bredde på minimum 3 meter.

Parkering

5.3

Parkering skal etableres på egen grund.

Der skal etableres minimum 20 parkeringspladser inden for lokalplanens område til virksomhedens medarbejdere og besøgende.

Note til 5.3

Parkeringspladserne kan etableres som én samlet plads eller fordelt på mindre parkeringsområder. På kortbilag 4 - Illustrationsplan er vist eksempel på placering af parkeringsareal.

Oversigtsarealer

5.4

Indenfor de viste oversigtsarealer ved krydset mellem Assensvej og Søndre Ringvej, som vist på kortet nedenfor, må der ikke etableres nogen form for bebyggelse eller faste genstande med en højde på mere end 0,8 m.

Beplantning indenfor oversigtsarealerne må ligeledes heller ikke overstige en højde på mere end 0,8 m.

Kortudsnit der viser oversigtsarealerne, hvor alt skal holdes i en højde på maksimal 0,8 m.

6.1

Bebyggelse skal opføres indenfor byggefelterne 1-4, som vist på kortbilag 3 – Fremtidige forhold.

6.2

For byggefelterne 1-4 gælder følgende bestemmelser om maksimalt bygningshøjde, etageantal og etageareal:

Byggefelter

Bygningshøjde

Etageantal

Etageareal

Byggefelt 1

12 m

1 etage

5.227 m2

Byggefelt 2

12 m

1 etage

5.483 m2

Byggefelt 3

12 m

2 etager

Ved én etage 33.420 m2

Ved to etager 38.420 m2

Byggefelt 4 uden skraveret del

12 m

2 etager

Ved én etage 4.550 m2

Ved to etager 9.100 m2

Byggefelt 4 inklusiv skraveret del som udgør 700 m2

12 m

2 etager

ved én etage 5.250 m2

Ved to etager 9.800 m2

Udenfor byggefelt jf. § 6.8

12 m

2 etager

450 m2

 

6.3

Indenfor byggefelt 1 og 2 må der kun placeres bygninger i form af haller til opbevaring af materialer, oplag, maskiner og administrationsbygning.

6.4

Indenfor byggefelt 3 og 4 kan der opføres bebyggelse til virksomhedens administration, vaskeplads, produktions- og driftsbygninger, udendørs oplag samt bygninger i form af haller til oplag og lignende. Derudover må der etableres tekniske anlæg til fjernvarme såfremt det sker med en afstand af minimum 100 m til boligbebyggelse.

Note til 6.4

Afstandskravet til boligbebyggelse skal sørge for at minimere eventuelle gener. Nærmeste boligbebyggelse ligger øst for jernbanesporene ca. 90 m væk fra byggefelt 4.

6.5

Byggefelt 4 indeholder en skraveret del, som angivet på kortbilag 3 – Fremtidige forhold. Den skraveret del af byggefelt 4 kan ikke bebygges pga. den private fællesvej. Såfremt den private fællesvej nedlægges, vil hele byggefeltet kunne benyttes.

6.6

Ny bebyggelse må maksimalt opføres med en højde på 12 m.

6.7

Skorstene til teglværk og fjernvarmeanlæg må maks. have en højde på 70 m og skal placeres minimum 100 m fra boligbebyggelse. Der må opsættes master på skorstene.

Note til 6.7

Afstandskravet til boligbebyggelse skal sørge for at minimere eventuelle gener.

6.8

I delområde I må der udenfor byggefelter opføres byggeri til administrationsbygning på maksimalt 250 m2 med en maksimal højde på 8,5 m. Byggeri skal placeres min. 2,5 m fra skel.

6.9

Inden for hele lokalplanområdet må der opføres mindre bygninger til områdets drift, opbevaring, affald og lignende uden for de viste byggefelter. Den enkelt bygning må maksimalt opføres på 50 m2 og der må i alt opføres 200 m2. Byggeri skal placeres min. 2,5 m fra skel og have en maksimal højde på 5 m.

6.10

Til fjernvarmeanlægget må der opstilles nødvendige tekniske anlæg, som eksempelvis akkumuleringstanke og kedler. Tekniske anlæg må maksimalt gives en højde på 12 m.

7.1

Inden for hele lokalplanområdet må facade- og tagmaterialer, med undtagelse af glas, ikke give anledning til væsentlige refleksions- og blændingsgener. Der må derfor ikke anvendes facadematerialer med en glansværdi over 10.

Note til 7.1

Glansværdi måles i henhold til ISO 2813:2014 Malinger og lakker – Bestemmelse af glansværdi ved 20°, 60° og 85°.

7.2

Facader skal fremstå i farven:

sort, hvid, ubehandlet træ, trykimprægneret træ, varmebehandlet træ eller farver i jordfarveskalaen. Jordfarveskalaen defineres med farvekode: S6020- Y30R, S7510-Y80R, S8505-R20B, S8005- R20B,S4550-Y80R, S4050-Y80R, S5040-Y80R, S2070-Y70R, S2570-Y40R, S4040-Y40R, S2540-Y20R eller S8010-B70G jf. Natural Color System, NCS (Se farveeksempler herunder) eller en blanding af de ovenstående farvers indbyrdes blanding.

7.3

Tage skal udføres som sadeltag eller med ensidig hældning.

Taghældningen skal min. være 10° og maks. være 40°.

7.4

Solceller og solfangere må placeres parallelt med og oven på tagfladen og må maks. være hævet 30 cm over tagfladen.

Skilte

8.1

Der må kun opsættes skilte (navn, logo, adresse samt åbningstider) for de virksomheder som aktuelt drives i lokalplanområdet. Undtaget denne bestemmelse er henvisningsskilte og oversigtsskilte samt relevante færdselsskilte i forbindelse med parkerings- og kørearealer.

8.2

Der tillades opsat ét fritstående skilt eller pylon til hver virksomhed i forbindelse med adgangsvejen til området. Skiltet skal udformes som pylon/skilt med en maksimal bredde på 3 m og en maksimal højde på 2 m. Afstanden til lokalplanområdets afgrænsning skal mindst være 2,5 m. Henvisningstavler eller standerprisskilte må maksimalt være 1,5 m høje.

8.3

Der må opsættes én flagstang til national-, gæste- eller firmaflag på egen grund i en afstand af mindst 5 meter fra vejskel og med en maksimal højde på 12 meter.

8.4

Facadeskilte må maksimalt have en størrelse på 5 m i bredden 1,5 m i højden. Der må i alt opsættes maksimalt tre skilte.

Facadeskilte må ikke opsættes højere end facadens eller gavlens møde med tagfoden.

8.5

Der må ikke opsættes skilte på tage.

8.6

Reklametavler som signboards og billboards i form af elektroniske lystavler herunder LED-skærme, laserlys eller dynamiske digitale reklameskilte som f.eks. lysaviser eller animerede reklamer er ikke tilladt.

Belysning

8.7

Lysskilte på facader kan etableres som enkeltbogstaver med bagudrettet lys på facaden (coronabelysning). Ved indirekte belysning af skilte må kun tekst og logo være gennemskinnelige. Skiltebelysning skal være konstant, hvorfor lys med løbende eller blinkende effekt ikke tillades.

note til 8.7

Belysning bør indrettes så det mindsker gener for naboer, trafikanter m.fl.

8.8

Lys opsat på terræn, facader og under overdækninger skal orienteres nedad. Lyskilder skal afskærmes, så lyset ikke kastes over lyskildens horisontale niveau.

8.9

Belysning af færdselsarealer og arbejdsområder må kun udføres med master med en lyspunktshøjde på maksimalt 10 m. Al lys skal orienteres ind på grunden og skal rettes nedad.

Antenne

8.10

Det er tilladt at opsætte teleantenner på skorstene.

9.1

Der må maksimalt befæstes 30% inden for lokalplanområdets samlede areal. Hvis befæstelsesgraden overskrides, skal overskydende tag- og overfladevand enten forsinkes inden udledning til kloak, eller på anden vis håndteres på egen grund.

Note til 9.1

Overstiger ejendommes befæstelsesgrad 30 % skal tagvand og vand fra befæstede arealer håndteres på egen grund, eller forsinkes inden udledning.

Delområde I

9.2

Inden for delområde I, kan der etableres areal til vaskeplads og opbevaring af forurenende materialer. Arealerne skal befæstes med en tæt belægning i form af asfalt, beton eller lignede impermeabel belægning, der er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker en kontrolleret afledning. Eksempel på placering er vist på kortbilag 4 – Illustrationsplan.

9.3

Indenfor delområde I må der være indendørs og udendørs oplag.

Delområde II

9.4

Delområde II skal være ubebygget, dog kan der etableres tekniske anlæg i form af regnvandsbassin, støjafskærmning, jordvarmeanlæg og mindre bygninger til drift af området.

Regnvandsbassin

9.5

Såfremt der etableres et regnvandsbassin i delområde II, skal der søges landzonetilladelse.

9.6

Regnvandsbassinet skal have et minimumsvolumen, som sikre rensegraden og forsinkelsen af vandet inden udledning. Den konkrete rensegrad og forsinkelse håndteres i en evt. udledningstilladelse.

9.7

Den eksisterende §3-sø, vist på kortbilag 2 - Eksisterende forhold og kortbilag 4 - Illustrationsplan må ikke ændres og tilstanden skal bevares.

Støjafskærmning

9.8

Der skal etableres støjafskærmning langs lokalplanområdets vestlige og nordlige afgrænsning, langs Søndre Ringvej, samt den vestlige del af Assensvej, som vist på Kortbilag 3 – Fremtidige forhold. Støjafskærmning skal placeres minimum 3 meter fra vejskel.

Støjafskærmningen langs Søndre Ringvej skal etableres med en maksimal topkote i 68,5 DVR90.

Støjafskærmning langs Assensvej, må etableres i sammenhæng med støjafskærmning langs Søndre Ringvej og skal etableres i en maksimal topkote i 65,5 DVR90.

Note til 9.8

Der findes allerede jordvolde langs Søndre Ringvej og Assensvej, disse kan forhøjes til de nævnte topkoter.

9.9

Støjafskærmningen må etableres som jordvold, støjhegn og støjskærme eller en kombination af jordvold og hegn/skærm eller alene som et hegn/skærm. Der må etableres støttemure på indersiden af volden. Dog jævnfør § 9.11 vedrørende udendørs lerdepot.

9.10

Der skal etableres en støjafskærmning langs Assensvej med en maksimal kote 64 DVR90. Placeringen er vist på kortbilag 3 – Fremtidige forhold.

Udendørs lerdepot

9.11

Det viste areal til udendørs lerdepot på kortbilag 3 Fremtidige forhold, gives bonusvirkning og må fortsat anvendes til åbent lerdepot.

Den maksimale højde for lerstakken på det udendørs lerdepot, må ikke overstige kote 68,5 DVR90.

Afgrænsningen af arealet til lerdepotet må maksimalt være 52 m bredt og 110 m langt. 

Støjafskærmningen af det åbne lerdepot skal ske i form af jordvolde med en maksimal topkote på kote 68,5 DVR90. Jordvolden beplantes i henhold til § 9.12

Ophører brugen af det åbne lerdepot, skal tekniske anlæg, installationer samt arbejdsarealer der alene anvendes til lerdepotet, fjernes af grundejer inden ét år efter, at driften er ophørt. Det åbne lerdepotet, der før denne brug var landbrugsareal, skal af ejer retableres til landbrugsmæssig brug. Dette skal ske uden udgift for det offentlige, det vil sige at stakke af ler samt eventuel støjafskærmning skal fjernes.

Hvis fjernelse og reetablering ikke er sket inden ét år, kan kommunen lade arbejdet udføre for grundejerens regning.

Note til 9.11

I henhold til Planlovens § 15, stk. 4 tillægges lokalplanen bonusvirkning og erstatter tilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1 således, at det åbne lerdepot inden for lokalplanens landzoneareal fortsat kan kan være etableret. Det åbne lerdepot skal placeres indenfor det viste område på kortbilag 3 – Fremtidige forhold og i overensstemmelse med bestemmelsen.

Beplantning

9.12

Der skal etableres beplantning ud mod og langs Assensvej og Søndre Ringvej samt ved det åbne lerdepot ud mod mark, som vist på kortbilag 3 Fremtidige forhold.

Afskærmende beplantningen langs Assensvej og Søndre Ringvej, samt det åbne lerdepot skal bestå af med egnskarakteristiske træer og buske.

Beplantning langs jernbanen skal være egnskarakteristisk og placeres i grupper, så der er kig mellem grupperne, som vist på kortbilag 3– Fremtidige forhold.

På kortbilag 3 – Fremtidige forhold er vist hvilke typer af beplantning, der skal etableres.

Note til 9.12

Beplantningstyperne er inddelt i tre typer, med hver deres egenskaber:

Beplantning ved støjafskærmning:

Dette omfatter beplantningen i forbindelse med støjafskærmning langs Assensvej og Søndre Ringvej, samt det åbne lerdepot mod nord. Beplantningen kan f.eks. bestå af arter af pil, bøg, tjørn, navr, lind, hassel, slåen og rose.

Afskærmende beplantning:

Dette omfatter beplantningen langs Assensvej og kan f.eks. bestå af bøg, birk, slåen, hassel, tjørn og navr.

Beplantning langs jernbane:

Beplantningen langs jernbanen skal etableres i grupper og skal primært bestå af buske med mulighed for enkelte træer f.eks. slåen, hassel, tjørn og navr.

9.13

Det ubebyggede areal i delområde II, skal beplantes med græsser og urter med en vild karakter, såfremt det ikke anvendes til dyrkning.

9.14

Fællesparkering på 10 bilparkeringspladser eller derover skal begrønnes. Begrønningen skal være med mindst et træ pr. 5 parkeringspladser. Træerne skal ved plantning min. være str. 16-18 cm (i stammeomkreds målt 1 meter over terræn) og placeres i rækker, mindre grupper eller solitært.

9.15

Den på kortbilag 3 – Fremtidige forhold viste amoniakfølsomme skovbeplantning skal bevares.

Terrænregulering

9.16

Der må kun ske terrænregulering på +/- 1 m i forhold til naturligt terræn inden for lokalplanens område. Naturligt terræn er vist på kortbilag 2 - Eksisterende forhold.

Note til 9.16

Afgravning for etablering af regnvandsbassin er undtaget denne bestemmelse.

9.17

Der må ske terrænregulering til etablering af støjafskærmning og det åbne lerdepot mod nord til afskærmning af området, jf. § 9.8, 9.10 og 9.11.

9.18

Ved etablering af vejadgange og tilslutning til eksisterende vej, kan der ske den nødvendige terrænregulering, så der sikres, at gældende regler for hvilestrækning og stigningsprocent overholdes.

9.19

Den interne servicevej og interne kørearealer kan terrænreguleres, så der sikres, at gældende regler for hvilestrækning og stigningsprocent overholdes.

10.1

Det skal sikres, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj kan overholdes i området samt i nærtliggende naboområder. Ved etablering og drift af virksomhed skal det sikres, at virksomheden indenfor planområdet ikke påfører omgivelserne et støjniveau, der overstiger de grænseværdier, der er gældende i henhold til Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj.

11.1

Tekniske anlæg i form af regnvandsbassiner, skal etableres som et vådt jordbassin, hvis de placeres i delområde II. Bassin til vand kan have en mere teknisk karakter i forhold til udtryk og materialer, eksempelvis beton, hvis de placeres indenfor delområde I.

11.2

Tekniske anlæg til fjernvarme skal ske indenfor byggefelt 3 og 4, vist på kortbilag 3 – Fremtidige forhold.

12.1

Ny bebyggelse må ikke tages i brug uden Svendborg Kommunes tilladelse, før:

Det er dokumenteret, at anvendelsen ikke påfører omgivelserne et støjniveau, der overstiger de til enhver tid gældende grænseværdier, der er gældende i henhold til Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj.

12.2

Håndtering af tag- og overfladevand i henhold til § 9.1 er sikret.

12.3

Etablering af støjafskærmende foranstaltninger jf. § 9.8 og 9.10 er etableret.

12.4

Etablering af beplantning i henhold til § 9.12 er etableret.

13.1

Ved kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse af nærværende lokalplan nr. 682 ophæves lokalplan 0.54 i sin helhed.

13.2

Flere af servitutterne er vurderet uforenelig med denne lokalplan og aflyses i henhold til Planlovens § 15, stk. 2, nr. 17. Følgende servitutter aflyses i forbindelse med vedtagelse af denne lokalplan:

Dato/løbenr.: 09.10.1930-935739-36

Titel på servitut: Dok om byggelinjer

 

Dato/løbenr.: 23.05.1978-6714-36

Titel på servitut: Dok om forbud mod bebyggelse

 

Dato/løbenr.: 23.05.1978-935740-36

Titel på servitut: Dok om forbud mod bebyggelse

 

Dato/løbenr.: 09.10.1930-935743-36

Titel på servitut: Dok om byggelinjer

 

Dato/løbenr.: 23.05.1978-935744-36

Titel på servitut: Dok om forbud mod bebyggelse

 

Dato/løbenr.: 09.10.1930-935743-36

Titel på servitut: Dok om byggelinjer

14.1

Efter endelig vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må de ejendomme, der er omfattet af planen jævnfør § 18 i Lov om Planlægning kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.
Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg med videre, der er indeholdt i planen.

Midlertidige retsvirkninger

Ifølge Lov om Planlægning § 17 må ejendomme, der er omfattet af lokalplanforslaget, ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Den eksisterende, lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil.

Efter udløbet af høringsfristen kan Kommunalbestyrelsen tillade, at ejendommen bebygges eller udnyttes i overensstemmelse med forslaget, såfremt dette er i overensstemmelse med kommuneplanen og ikke er lokalplanpligtigt.

De foreløbige retsvirkninger gælder, indtil den endeligt vedtagne eller godkendte lokalplan er offentligt bekendtgjort, dog længst i ét år efter offentliggørelse af lokalplanforslaget.

Lokalplanforslaget bortfalder, hvis det ikke er endeligt vedtaget inden tre år fra offentliggørelsen.