Forhold til anden lovgivning og planlægning

Kommuneplanens hovedstruktur

Kommuneplan 2021-2033

Der er indenfor lokalplanområdet ikke udlagt kommuneplanrammer for tekniske anlæg i Kommuneplan 2021-2033. Derfor skal der udlægget et nyt rammeområde, med tilhørende rammebestemmelser for tekniske anlæg (vindmøller) i forbindelse med et kommuneplantillæg.

Sanering af eksisterende vindmøller

Kommuneplanen stiller krav om, at der i forbindelse med opstilling af nye vindmøller skal foretages en vurdering af om der skal ske en sanering af eksisterende vindmøller:

• I forbindelse med opstilling af nye vindmøller, skal det vurderes, hvorvidt der skal ske en sanering af eksisterende vindmøller indenfor en afstand af 28 gange de nye vindmøllers totalhøjde.

Indenfor 28 gange de nye vindmøllers totalhøjde, svarende til 4,2 km, er der placeret 6 eksisterende vindmøller. Det drejer sig om den enkeltstående vindmølle ved Oure samt de to grupper med henholdsvis to og tre vindmøller i området vest for Oure og i området nord for Gudbjerg og Gudme (vindmøllerne er vist på figur 6):

Den eksisterende vindmølle ved den sydlige del af Oure vil kunne ses sammen med de nye vindmøller fra området syd for Oure. Når man færdes på vejene i området vil udsynet til henholdsvis den eksisterende vindmølle og de nye vindmøller variere på grund af terrænforhold og beplantning i landskabet, og man vil tydeligt kunne opfatte, at der er tale om to adskilte anlæg. Det er kun punktvist eller på ganske korte vejstrækninger, at den eksisterende, enkeltstående vindmølle og de nye vindmøller visuelt vil være placeret tæt på hinanden.

Det visuelle samspil mellem de to eksisterende vindmøller vest for Oure og tre eksisterende vindmøller i området nord for Gudbjerg og Gudme og de nye vindmøller vurderes at være ubetænkeligt, da vindmøllegrupperne generelt vil fremstå som tydeligt adskilte anlæg. Det vurderes, at der kun undtagelsesvis vil forekomme visuelt forstyrrende overlap set fra specifikke punkter i landskab.

Set fra landskabet henholdsvis nordøst og sydøst for de nye vindmøller, vil der være et klart visuelt hierarki, hvor de planlagte vindmøller ved Broholm vil være tydeligt større end de mindre vindmøller på større afstand, for så vidt de overhovedet er synlige. Samlet set vurderes det visuelle samspil med de eksisterende vindmøller og den samlede påvirkning af landskabet at være ubetænkelig.

Med det øget fokus og behov for at tilvejebringe vedvarende energi, både af hensyn til klima og miljø og for at sikre at Danmark bliver selvforsynende med vedvarende energi, vurderes der ikke at være grundlag for en sanering af de seks eksisterende vindmøller. De to vindmøllegrupper er etableret i 2000 og må forventes at blive stående i en længere årrække. Den enkeltstående vindmølle ved Oure er opstillet i 1989, og vindmøllen må på denne baggrund formodes at være udtjent og blive nedtaget inden for en kortere årrække.  

På baggrund af ovenstående vurderes der ikke at være behov for en sanering af de eksisterende vindmøller i forbindelse med opstillingen af de tre nye vindmøller ved Broholm. 

Grønt Danmarkskort

Grønt Danmarkskort har siden d. 1. juni 2017 indgået som en del af planloven og samler kommunernes naturtemaer i ét sammenhængende naturnetværk. Det er relevant, da en af de store udfordringer for naturen i dag er, at naturområder ikke er bundet sammen af grønne korridorer. Grønt Danmarkskort skal sikre en forstærket indsats for større og mere sammenhængende naturområder, og skal tjene som et strategisk planlægnings- og prioriteringsværktøj til brug i prioritering af kommende naturindsatser.

Arealer omkring Tange Å vest og nord for vindmøllerækken er udpeget som økologisk forbindelse (figur 9). Arealerne langs åen er også udpeget som særligt værdifulde naturarealer (figur 10). Mod vest indgår arealer på begge sider af den økologiske forbindelse i udpegningen af naturområder, som bidrager til andre formål, og mod nord er kun arealet syd for den økologiske forbindelse udpeget som naturområde, der bidrager til andre formål. De omkringliggende udpegede naturområder, som bidrager til andre formål, består altovervejende af dyrket mark, herunder arealet umiddelbart nord for den nordligste vindmølle.

Figur 9 og 10.  Økologiske forbindelser (A; rød skravering), samt særligt værdifulde naturområder og naturområder, som samtidig bidrager til andre formål (B; grøn skravering).

Ingen af vindmøllefundamenterne eller kranpladserne berører arealer i den økologiske forbindelse langs Tange Å. Derimod krydser den eksisterende grusvej, som indgår i adgangsvejen fra Landevejen til den nordligste af vindmøllerne, den økologiske forbindelse samt et lavbundsareal. Vejen skal udvides og forstærkes, herunder overkørslen over Tange Å. Den eksisterende rørlægning udvides fra ca. 5 meter til ca. 11 meter med et nyt rør med større dimension, som lægges med 1/3 af diameteren under vandløbsbunden. Herved forbedres vandgennemstrømningen og der undgås styrt eller passageproblemer for fisk og smådyr. Rørlængder på under 15-20 meter vil normalt ikke hindre fisk og smådyr fra at vandre frit. Det vurderes derfor, at spredningsmulighederne for planter og dyreliv i den økologiske forbindelse ikke påvirkes væsentligt af udvidelsen og forstærkningen af overkørslen over Tange Å. Etableringen af vindmøllerne har desuden ikke nogen væsentlig betydning for, at der på sigt kan arbejdes med at forbedre naturkvaliteten indenfor det udpegede lavbundsareal.

Samlet set vil planen ikke påvirke udpegninger i forbindelse med Grønt Danmarkskort.

Friluftsliv

I Svendborg Kommunes kommuneplan 2021-2033 er der udpeget en række områder og faciliteter til rekreative formål for lokalbefolkningen og turister herunder sommerhusområder, campingpladser, lystbådehavne, golfbaner og rekreative stier, som skal fremme friluftslivet. Et oversigtskort over de relevante friluftsanlæg i henhold til kommuneplanen fremgår af den efterfølgende figur 11.

Figur 11 - Rekreative friluftsanlæg i henhold til Svendborg Kommunes Kommuneplan 2021-2033.

Turistcenter

Lundeborg, der ligger ved Storebælt omkring 2,5 km øst for lokalplanområdet, er i kommuneplanen udpeget som turistcenter, hvor større ferie- og fritidsanlæg i den kystnære zone skal placeres. Det giver mulighed for synergieffekter mellem fritids- og ferieanlæg, overnatningsmuligheder og attraktioner i Lundeborg og ved Storebæltskysten samt ind i landet ved Oure, Broholm, Gudme og Hesselager.

Sommerhusområder

Det nærmeste sommerhusområde ligger ved Strandlyst Strand, Holmsland Strand og Stokkebæk Strand ca. 3,9 km nordøst for lokalplanområdet. Herudover er der flere sommerhusområder på større afstand, herunder et lille område ved Elsehoved Strand ca. 4,2 km mod sydøst og et større område ved Bøsøre (Klintholm og Klintholm Strand) ca. 6 km mod nordøst. Fælles for sommerhusområderne er, at de i kraft af deres placering ved Storebælt primært orienterer sig mod øst i modsat retning af de planlagte vindmøller.

Campingpladser

Den nærmeste campingplads er Knarreborg Mølle Camping, der ligger ca. 2,2 km sydøst for lokalplanområdet. Hertil kommer to campingpladser ved Lundeborg øst for lokalplanområdet. Det drejer sig om Lundeborg Strand-Camping ved den nordlige del af Lundeborg og Lundeborg Ny Camping midt i Lundeborg henholdsvis ca. 2,5 km og 2,8 km fra de planlagt vindmøller. Øvrige campingpladser ligger mere end 6-7 km fra lokalplanområdet, herunder Bøsøre Strand Feriepark mod nordøst og Åby Strand Camping mod syd. Ligesom sommerhusområderne orienterer campingpladserne sig overvejende mod Storebælt i modsat retning af de planlagte vindmøller.

På grund af afstandsforholdene vil der ikke være nogen væsentlig støjpåvirkning fra vindmøllerne

Lystbådehavne

Lundeborg Havn, der ligger ved den sydlige del af Lundeborg ca. 2,8 km fra lokalplanområdet, fungerer både som fiskeri- og lystbådehavn, og umiddelbart syd herfor ligger Lundeborg Lystbådehavn.

Golfbaner

Gudme Golf Clubs bane ligger syd for Gudme og umiddelbart vest for Broholm ca. 1,5 km vest for lokalplanområdet. Der er tale om en mindre bane med 9 huller. 

På grund af afstanden og placeringen i forhold til lokalplanområdet vil der kunne forekomme skyggekast fra vindmøllevingerne i begrænset omfang først på formiddagen.

Derudover er der i kommuneplanen udlagt et større areal omkring Broholm til Broholm Golf Club. Området strækker sig fra Tangå Møllevej mod nord til Albjergvej mod syd og afgrænses mod vest af Landevejen. Arealet indgår i lokalplan nr. 86 for golf, wellness og hestecenter på Broholm Gods, der blev vedtaget i 2008. Hovedbygningen er bl.a. indrettet med restaurant, selskabslokaler, konferencefaciliteter og værelser til overnatning samt museum mv. Vindmøllerne vurderes ikke at have betydning for den fortsatte drift af disse faciliteter. Hestecenteret, der ligger nord for hovedbygningen, omfatter bl.a. to ridehuse og tre udendørs dressurbaner. Dressurbanerne ligger vest for det store ridehus, og udsynet til vindmøllerne vil i nogen grad være afskærmet af ridehuset og beplantning i området. På grund af afstanden, og da vindmøllerne ikke medfører en pludseligt opstået bevægelse, vurderes heste hurtigt at kunne vænne sig til vindmøllerne, så de ikke bliver påvirket.

Lokalplanen for Broholm Gods giver mulighed for etablering af to golfbaner med henholdsvis 9 og 18 huller, hvoraf banen med 9 huller placeres syd for Broholm, og banen med 18 huller placeres på arealet nord for hestecenteret. Den nordligste af de planlagte vindmøller placeres ca. 220 meter fra den nærmeste del af banen med 18 huller, mens der vil være ca. 650 meter fra den sydligste vindmølle til den nærmeste del af banen med 9 huller.

Golfbaner betragtes sædvanligvis ikke som støjfølsom arealanvendelse, og opstillingen af vindmøllerne vurderes derfor ikke at forhindre en eventuel  etablering af de planlagte golfbaner eller at være i konflikt med de rekreative interesser i denne forbindelse.

Øhavsstien

Øhavsstien er en 220 km lang rekreativ vandrerute, der omkranser Det Sydfynske Øhav. Øhavsstien er en trampesti forbeholdt vandrere, og stien er afmærket hele vejen med skilte. Fra Lundeborg fører stien mod nord til Tange Å og følger ådalen mod nordvest til Hesselagergård. Herfra fortsætter stien forbi Tangå Å Mølle til Broholm og videre mod Svendborg via bl.a. Klingstrup Hovedgård og Vejstrup Vandmølle. På strækningen fra Tange Å Mølle til Broholm krydser stien den mark nord for Stenmurevej, hvor de to nordligste af de planlagte vindmøller placeres. Stien følger det beskyttede dige umiddelbart nord for den midterste vindmølle, og stien er placeret på sydsiden af det beskyttede dige, hvor adgangsvejen til vindmøllen ligeledes placeres. Møllevejen vil således komme til at indgå som en del af stien, og de vandrende vil på denne strækning komme til at opleve vindmøllen på helt tæt hold.

I tilknytning til Øhavsstien er der desuden udlagt en offentlig sti ca. 400 meter nord for lokalplanområdet i forlængelse af Tangå Møllevej, som forbinder Landevejen med Øhavsstien tæt ved Tange Å Mølle.

Klokkefrøstien er en ca. 14 km lang vandresti langs med og nær kysten i området mellem Lundeborg mod syd og Åhuse mod nord. Stien er markeret med skilte og følger små asfaltveje, skovstier, trampestier langs levende hegn eller strandbredden. Ruten går tæt forbi vandhuller med klokkefrøer, hvilket har givet navn til stien. Den nærmeste del af stien ligger ved Hesselagergårdsvej godt 1,6 km fra de planlagte vindmøller og ved Tange Å nord for Lundeborg krydser Klokkefrøstien Øhavsstien inden den fortsætter nordpå gennem Purreskov. 

Samlet vurdering

Lundeborg ved Storebæltskysten øst for lokalplanområdet er udpeget som turistcenter, og i og omkring byen ligger bl.a. lystbådehavn og campingpladser. På grund af afstands- og terrænforhold samt bebyggelse og skovbevoksning omkring byen vurderes de planlagte vindmøller kun at være synlige herfra i meget begrænset omfang. Tilsvarende gælder i forhold til de nærmeste sommerhusområder, som ligger på større afstand nord og syd for Lundeborg. Øst for Broholm er der en eksisterende golfbane, og herudover er der mulighed for at etablere to baner, henholdsvis nord og syd for Broholm. Vindmøllerne vil være synlige fra den eksisterende bane, og især fra arealerne, hvor de nye baner kan etableres. De nærmeste dele vil desuden være påvirket af skyggekast og støj fra vindmøllerne, men vindmølleprojektet vil ikke forhindre en eventuel fremtidig etablering af golfbanerne. Fra de nærmeste dele af Eventyrstien i parken omkring Broholm vil vindmøllerne kunne være dominerende, men herudover vil udsynet til vindmøllerne være sløret eller afskærmet af beplantning og bebyggelse, og tilsvarende gælder for dressurbanerne i forbindelse med hestecenteret ved Broholm. Øhavsstien fra Lundeborg til Svendborg via Broholm passerer gennem lokalplanområdet tæt ved den midterste af de nye vindmøller. Adgangsvejen til vindmøllen vil indgå som en del af stien, og vindmølleprojektet vil ikke forhindre, at man fortsat kan vandre ad stien. Vindmøllerne vil være dominerende, når de opleves på tæt hold, men på større afstande vil udsynet være afskærmet af bevoksningerne i landskabet. Tilsvarende gælder for de øvrige rekreative stier i det omkringliggende landskab.

Samlet set vurderes der ikke at være en væsentlig påvirkning i forhold til de rekreative interesser i det omkringliggende landskab. Vindmølleanlægget vil ikke begrænse adgang til eller mulighed for at benytte de rekreative anlæg.​

​Landskabsområder

Der er redegjort for landskabsvurderinger under afsnittet 'Landskab'. 

Kommuneplantillæg

Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen hverken i forhold til kommuneplanens retningslinjer eller rammer. Derfor skal der udarbejdes et kommuneplantillæg som sikrer, at der er den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplan og kommuneplan.

Kommuneplantillægget skal udlægge et nyt rammeområder til tekniske anlæg med tilhørende rammebestemmelser og afgræsning.

Kommuneplantillægget har til hensigt at muliggøre opsætningen af tre ens vindmøller med en totalhøjde på maksimum 149,9 meter, med tilhørende tekniske anlæg.

Kommuneplantillæg vurderer ligesom nærværende lokalplan, at der ikke skal ske sanering af eksisterende vindmøller indenfor 28 gange de nye vindmøllers totalhøjde ved dette rammeområde, da sammenspillet mellem de eksisterende vindmøller og de nye vindmøller ikke vil påvirke omgivelserne væsentligt.

De ønskede vindmøller strider mod kommuneplanens retningslinjer for placering at nye vindmøller i forhold til afstandskravet til eksisterende veje:

• Afstanden fra en vindmølle til eksisterende veje og arealreservationer til fremtidige veje skal være minimum 1 gange vindmøllens totalhøjde, ligesom vindmøller ikke må placeres i overordnede vejes sigtelinje.

Kommuneplantillægget indeholder derfor en særlig bestemmelse om, at midterste vindmølle må placeres i en afstand af 100 m fra Stenmurevej.

Herudover skal kommuneplantillægget sikre, at der bliver etableret en støjkonsekvenszone omkring vindmøllerne.

Det nye rammeområde får nummer 10.00.T3.053. Afgrænsningen ses på figur 12.

Figur 12 - Afgrænsning af kommuneplanramme.

Kystnærhedszone

Lokalplanområdet er placeret indenfor kystnærhedszonen, der omfatter arealer inden for en afstand af ca. 3 km fra kysten. I kystnærhedszonen kan der kun planlægges for arealer i landzone, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær placering, og der tages særlige landskabelige hensyn.

Området er ikke udpeget som sårbart kystlandskab i Kommuneplan 2021-2033.

Figur 13 - Kystnærhedszonen

I lokalplanområdet er der gode vindressourcer, set i forhold til områder længere inde i landet, og fra lokalplanområdet er der er god afstand til omkringliggende byområder. Lokalplanområdet er placeret tæt ved Landevejen, som udgør en af de overordnede gennemfartsveje i Svendborg Kommune, og anvendes som landbrugsarealer i form af dyrket jord. Herudover er området relativt tyndt befolket, hvilket er positivt, da det medvirker til at minimere antallet af omkringboende som vil blive påvirket af vindmøllerne.

Derfor vurderes det, at etablering af vindmøller i området, opfylder kravet om en funktionel begrundelse.

Vindmøller placeres relativt langt fra kysten med en afstand til kysten på ca. 2,6-2,8 km, hvilket reducere den visuelle påvirkning af de mere kystnære arealer inden for kystnærhedszonen. Set fra kysten af Langeland og ved sejlads på Storebælt mellem Fyn og Langeland vil vindmøllerne hæve sig over horisonten og markere sig i kystlandskabet, se figur 14. Visualiseringen på figur 15 viser vindmøllerne i sammenhæng med kysten. Fra fotopunktet er der vid udsigt over farvandet mellem Fyn og Langeland. De nye vindmøller vil fremtræde klart og tydeligt i det åbne landskab. Mange steder vil, skovområderne langs kysten omkring Lundeborg samt øvrig beplantning i området, herunder skovene omkring ådalen ved Tange Å betyde, at der vil være begrænsede muligheder for at opleve vindmøllerne og kysten i sammenhæng.

Ud fra visualiseringer af vindmøllerne fra kystlandskabet vurderes det, at fra højtliggende terræn vil det være muligt at se vindmøllerne og kysten i sammenhæng og fra Lohals på Langeland vil vindmøllerne være synlige over horisonten. Mange steder i kystlandskabet er vindmøllerne imidlertid også afskærmet af beplantning og skovområder, og derfor vurderes det samlet, at vindmøllernes påvirkning af kystlandskabet vil være lille.

Figur 14 - Fotopunkt 6 (visualisering): Billedet er taget fra havnen i Lohals på Langeland - 10.270 meter til nærmeste vindmølle. Fotopunkt 41 i Miljøkonsekvensrapporten.

Vindmøllernes rotorer vil hæve sig over horisonten og markerer sig i kystlandskabet – på stor afstand vil vindmøllerne dog kun være synlige i klart vejr med god sigtbarhed. De nye, større vindmøller vil kunne påvirke oplevelsen af afstandsforholdene, men den visuelle sammenhæng i kystlandskabet mellem de modstående kyster vil ikke blive påvirket.

Figur 15 - Fotopunkt 35 (visualisering): Billedet er taget fra Gladbjergvej nord for Gudme - 4.418 meter til nærmeste vindmølle. 

Fotopunktet er placeret højt i landskabet med vid udsigt over farvandet mellem Fyn og Langeland. De nye vindmøller vil fremtræde klart og tydeligt i det åbne landskab, men de vil ikke bryde den visuelle sammenhæng mellem land og vand i forbindelse med det markante frie udsyn til vandet.

Umiddelbart vest for lokalplanområdet og vest for Landevejen, ligger landbrugsarealer som ikke er omfattet af Kystnærhedszonen. Disse arealer indeholder derimod beskyttet fortidsminder, hvorfor de ikke vurderes at udgøre egentlige alternativer. En placering udenfor kystnærhedszonen som respekterer disse beskyttelseszoner vurderes, at ville påvirke Albjerg by (sydvest for lokalplanområdet) og særligt Gudme by (vest for lokalplanområdet) i væsentligt større grad, hvorfor dette areal ikke vurderes som et egentligt alternativ set ud fra en planlægningsmæssig helhedsbetragtning.   

Det vurderes derfor at placeringen indenfor kystnærhedszonen vil være den bedste placering både funktionelt og planlægningsmæssigt. I Miljøkonsekvensrapporten og Miljørapporten er der vurderet yderligere på påvirkningen af landskabet og den kystnære placering, samt udarbejdet flere visualiseringer.

Landskabsvurdering

I Svendborg Kommuneplan 2021-2033 er der angivet en grøn-blå landskabsstruktur, som udgør kommunens overordnede udviklingsstrategi for fysisk planlægning i det åbne land og som omfatter de større sammenhængende landskaber.

Strategien "Den grøn-blå struktur" opdeler landskabet i bakkelandet, ådalene og kystlandskaberne, mellem disse markante landskabsstrøg ligger landbrugsfladerne. Lokalplanområdet er primært placeret indenfor landbrugsfladen, dog er den nordligste vindmølle samt adgangsvejen hertil placeret på kanten af bakkelandskabet omkring ådalen ved Tange å.

Lokalplanområdet er placeret indenfor landskabstypen: “Landskaber hvor der skal ske tilpasning” i Svendborg Kommuneplan 2021-2033.

Landskaber, hvor der kan ske tilpasninger, omfatter karakterområder/delområder, hvor landskabet er karakteristisk, men uden særlig visuelle oplevelsesmuligheder.

Ændringerne skal ske i respekt for landskabernes egenart og tilstand og om muligt medvirke til at styrke og genoprette landskaberne. Landskabernes karakter vedligeholdes ved at indpasse ændret arealanvendelse, nye tekniske anlæg og nyt byggeri i landskabskarakteren. Nye tekniske anlæg og nyt byggeri skal således indpasses i forhold til landskabets skala, visuelle sammenhænge, terræn, eksisterende bevoksning og karaktergivende strukturer.

Kommuneplanens retningslinje for landskabstypen foreskriver, at der ved større tekniske anlæg, som vindmøller, skal dokumenteres, at den visuelle indvirkning tilpasses områdets særlige karaktergivende landskabselementer. Derfor er der udarbejdet en række visualiseringer.

Vindmøllerne fremstår som værende væsentligt højere end de øvrige landskabselementer. Det kan derfor ikke undgås, at de vil kunne ses fra punkter i landskabet, hvorfra der er udsyn over landskabet, så de stedvis vil kunne påvirke lange kik over landskabet.

I miljøkonsekvensrapportens indgår en række visualiseringer, hvor det heraf fremgår at bevoksningerne i landskabet ofte helt eller delvist vil kunne afskærme udsynet til vindmøllerne, så kun en enkelt eller to af vindmøllerne er synlige eller mindre dele af vindmøllernes rotorer er synlige henover bevoksningerne.

De tre vindmøller opstilles med en indbyrdes afstand på ca. 380 meter, hvilket svarer til ca. 2,8-2,9 gange rotordiameteren alt efter valg af vindmølletype. Opstillingsmønstret medvirker til at vindmøllerne fremstår som et sammenhængende og harmonisk anlæg.  Af visualiseringerne, som fremgår af miljøkonsekvensrapporten, vurderes det, at de planlagte vindmøller ved Broholm generelt fremtræder som en harmonisk og sammenhængende enhed set fra det omkringliggende landskab.

Det vurderes ud fra dokumentationen i Miljøkonsekvensrapporten, udarbejdet forud for planlægningen, at vindmøllerne er tilpasset landskabet, både i form af placering og indbyrdes afstand.

Visualiseringer

Figur 16 - Kort med markering af fotopunkter.

Figur 17 - Fotopunkt 1: Eksisterende forhold fotograferet fra Ny Hesselager

Figur 18 - Fotopunkt 1: Visualisering af vindmølleområdet fra Ny Hessellager - 2.565 meter til nærmeste vindmølle.

Figur 19 - Fotopunkt 2: Eksisterende forhold fotograferet i krydset mellem Stenmurevej, Boelsmosevej og Hesselagergårdsvej.

Figur 20 - Fotopunkt 2: Visualisering af vindmølleområdet fra krydset mellem Stenmurevej, Boelsmosevej og Hesselagergårds- vej - 1.127 meter til nærmeste vindmølle.

Figur 21 - Fotopunkt 3: Eksisterende forhold fotograferet fra Landevejen ved Fuglehavevej.

Figur 22 - Fotopunkt 3: Visualisering af vindmølleområdet fra Landevejen ved Fuglehavevej - 830 meter til nærmeste vindmølle.

Figur 23 - Fotopunkt 4: Eksisterende forhold fotograferet øst for Albjerg.

Figur 24 - Fotopunkt 4: Visualisering af vindmølleområdet fra øst for Albjerg - 1.502 meter til nærmeste vindmølle.

Figur 25 - Fotopunkt 5: Eksisterende forhold fotograferet syd for Gudme.

Figur 26 - Fotopunkt 5: Visualisering af vindmølleområdet fra syd for Gudme - 1.968 meter til nærmeste vindmølle.

Gældende lokalplaner

Lokalplanområdet er ikke omfattet af eksisterende lokalplaner.

Servitutter

Ejere og bygherrer er selv ansvarlige for at sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler og ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres inden jordarbejder påbegyndes.

Der er ikke registreret tinglyste servitutter som vil have betydning for gennemførelse af planlægningen. Svendborg Kommune påtager sig ikke ansvar for eventuelle fejl og mangler.

Nationale interesser

Lokalplan 658 vurderes at være i overensstemmelse med anden overordnede planlægning samt de nationale interesser.

Bekendtgørelse om planlægning for vindmøller

Planlægning af vindmøller reguleres af 'Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller'. Bekendtgørelsen afløser det tidligere 'Vindmøllecirkulære' og ifølge bekendtgørelsen må der kun opstilles vindmøller indenfor områder der er udpeget i kommuneplanens retningslinjer, jf. planlovens § 11a, stk. 1, nr. 5.

Bekendtgørelsen indeholder yderligere retningslinjer, der tilgodeser nabobeboelse. Eksempelvis er det et krav, at vindmøller ikke må opstilles nærmere nabobeboelse end fire gange vindmøllens totalhøjde, dog gælder afstandskravene ikke vindmølleejernes beboelse.

Derudover opstiller bekendtgørelsen overordnede regler for kvaliteten af vindmølleplanlægningen i forhold til omgivelserne. Eksempelvis skal områdets størrelse være tilpasset den påtænkte vindmølleplanlægning samt opstillingen heraf skal udføres i forhold til landskabet og i let opfatteligt geometrisk mønster.

Endeligt stiller bekendtgørelsen specifikke krav til detaljeniveauet i udformningen af lokalplaner, så som placering, antal, totalhøjde og udformning.

Lokalplanen vurderes at være i overensstemmelse med bekendtgørelsen.

Landskabelig påvirkning

Ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller, skal redegørelsen for planforslaget i henhold til bekendtgørelsen belyse anlæggenes påvirkning af landskabet, herunder oplyse hvorfor påvirkningen er ubetænkelig. 

Dette svarer til en afstand på 4,2 km for planforslagets vindmøller, og inden for denne afstand er der i alt seks eksisterende vindmøller. Det drejer sig om en enkeltstående, ældre vindmølle ved Oure 2,7 km syd for de nye vindmøller. Herudover drejer det sig om to vindmøller vest for Oure og tre vindmøller i området nord for Gudbjerg og Gudme, som er placeret henholdsvis 3,7 og 4,0 km fra de nye vindmøller (vindmøllerne er vist på figur 6).

Det visuelle samspil mellem planlagte og eksisterende vindmøller er undersøgt med visualiseringer. 

Der er redegjort for det visuelle samspil under afsnittet 'Kommuneplan 2021-2033 - Hovedstruktur' og der er redegjort for den landskabelige påvirkning under afsnittet 'Landskab og visualiseringer'.

På baggrund heraf er det vurderet, at de planlagte vindmøller fremstår som et særskilt anlæg, hvor der kun undtagelsesvist vil kunne forekomme visuelt overlap mellem de eksisterende og de nye vindmøller. Det samlede visuelle udtryk vurderes derfor at være ubetænkeligt.

Nabobebyggelser 

Ifølge bekendtgørelsen skal vindmøller opstilles med en afstand til nærmeste nabobeboelser på mindst fire gange vindmøllens totalhøjde. Det betyder, at ingen nabobeboelse må ligge nærmere end 600 meter fra vindmøllerne.

Lokalplanen overholder afstandskravet, da nærmeste nabo ligger ca. 606 meter fra vindmøllerne.  

I Miljøkonsekvensrapporten og Miljørapporten er der nærmere redegjort for påvirkning af de nærmeste naboejendomme.

På grund af vindmøllernes totalhøjde vil de oftest være synlige over nærområdets bevoksning, men bevoksningen kan også skærme for udsynet til vindmøllerne. I Miljøkonsekvensrapporten og Miljørapporten er der redegjort for den visuelle påvirkning for nabobebyggelser.

Den visuelle påvirkning fra vindmøllerne vurderes at være markant ved nabobeboelserne mod øst, specielt naboer der ligger ud mod åbne marker. Beboelserne mod syd og nordvest, vil også få en markant visuel påvirkning, da de ligeledes ligger ud til veje og åbne marker. Desuden vil vindmøllerne kunne ses fra Broholm Gods.

Der henvises til Miljøkonsekvensrapporten og tilhørende visualiseringer i rapportens bilag 7.

Energiplan Fyn

Området er udpeget som muligt område til store vindmøller i Energiplan Fyn. Derved følger lokalplan 658 anbefalingerne i Energiplan Fyn.

Øvrige

CittaSlow

Svendborg Kommune opnåede i 2008, som den første danske kommune, medlemskab af den internation­ale Cittaslowbevægelse.

Ved at være en del af Cittaslow, har Svendborg Kommune forpligtet sig på, at planlægge og udvikle kommunen med udsyn, kvalitet og omtanke.

Svendborg Kommune ønsker at sætte fokus på at give sig tid til nærvær og fordybelse, kvalitet og oplevelser og at nyde livet. Målet med Cittaslow er at øge livskvaliteten ved at arbejde for at fremme værdier som kvalitet, bæredygtighed og lokale produkter.

Således vil vindmølleprojektet ved Broholm kunne medvirke til at bidrage til efterlevelsen af dette mål.

Klima- og Energipolitik

Svendborg Kommune har i kommunens Klima- og Energipolitik fra 2019 fastsat et mål om, at kommunen som geografisk enhed, skal være 100 % omstillet til vedvarende energi i 2040.

Med Klima- og Energipolitikken viser Svendborg Kommune vejen og engagementet indenfor drift og udvikling af vores egen 'virksomhed' samtidig med, at vi understøtter grøn omstilling for borgere og virksomheder.

Realisering af lokalplanens indhold vil medvirke til at bidrage til efterlevelsen af denne målsætning.

Bæredygtighedsstrategi 2020

Svendborg Kommune har vedtaget at arbejde målrettet med FNs verdensmål. Det beskrives nærmere i Svendborg Kommunes bæredygtighedsstrategi fra 2020.

Strategien fastsætter, hvad der i Svendborg Kommune vil blive gjort for at indfri de politiske målsætninger, som fremgår af kommunens politikker.  I bæredygtighedsstrategien sættes der bl.a. fokus på FNs verdensmåle for klimaindsats og hvordan man med strategien vil sikre, at kommunen som geografisk enhed, skal være 100 % omstillet til vedvarende energi i 2040.

Klimahandleplan 2022

Klimahandleplan 2022 er Svendborg Kommunes første samlede plan for, hvordan kommunen kan bidrage til at forhindre yderligere klimaforandringer og forberede os på fremtidens vådere, varmere og vildere vejr.

I klimahandleplanen er der en målsætning om mere vind og sol.

Udfasningen af fossile brændsler til produktion af el og varme samt i transporten vil i de kommende år øge efterspørgslen på vedvarende energi, ikke mindst vind- og solenergi. Det gælder også i Svendborg Kommune. 

I 2019 stod vindmøller og solceller inden for kommunegrænsen for at producere ca. 43% af det samlede elforbrug. I 2030 forventes flertallet af de eksisterende vindmøller fortsat at være i drift.

Derudover har kommunalbestyrelsen i 2022 truffet beslutning om, at der kan igangsættes planlægning for yderligere tre vindmøller á 150 m samt 145 ha solceller.

Det vil sammen med realiseringen af denne lokalplans indhold dække ca. 63 % af det samlede forventede elforbrug i 2030.

Derudover vil kommunen importere strøm produceret andre steder i Danmark og på havet.

Nationalt er der udmeldt planer om en stor udbygning af havvind de kommende år.

Kulturmiljøer

Det nærmeste kulturmiljø omfatter ejerlavet omkring Hesselagergård godt 1 km nord for lokalplanområdet. Der vurderes ikke at være væsentlige, markante indblik til hovedbygningen og de tilhørende bygningsanlæg i dalbunden ved Tange Å, som kan blive påvirket af vindmøllerne.

De omkringliggende skove vurderes desuden, at skærme udsynet til vindmøllerne.

Det vurderes, at kun mindre dele af vindmøllevingerne vil kunne være synlige henover bebyggelse og bevoksning set fra enkelte punkter i kulturmiljøet i den sydlige del af Lundeborg ca. 2,5 km øst for lokalplanområdet, og vindmøllernes synlighed vurderes at være af underordnet betydning for oplevelsen af kulturmiljøet.

Vindmøllerne vil være synlige fra udkanten af kulturmiljøet ved Ny Hesselager ca. 2,5 km nord for lokalplanområdet, hvorfra der er udsyn over markerne fra den sydlige del af bebyggelsen, men set herfra vil vindmøllerækken være placeret inden for en lille del af  synsfeltet, hvilket begrænser den visuelle påvirkning. Vindmøllernes synlighed vurderes at være af underordnet betydning for oplevelsen af kulturmiljøet.

Vindmøllerne forringer ikke kvaliteten og oplevelsen af kulturmiljøet, og de bærende bevaringsværdier tilsidesættes ikke ved planlægningen.

Kirker

Vindmøllerne kan være synlige fra enkelte af de nærmeste kirker, men der vurderes generelt ikke at være væsentlige indblik til kirkerne, som vil kunne blive påvirket af vindmøllerne. Fra Gudme Kirke ca. 2,1 km vest for lokalplanområdet er udsynet delvist afskærmet eller sløret af bebyggelse og beplantning, men mindre dele af vindmøllerne vil være synlige. Fra Oure Kirke og Vejstrup Valgmenighedskirke, der ligger henholdsvis ca. 2,0 km og ca. 3,6 km syd for lokalplanområdet, kan mindre dele af vindmøllerne ligeledes være synlige, mens udsynet til vindmøllerne set fra Vejstrup Kirke længere mod syd i en afstand af ca. 4,2 km, vil være helt afskærmet af bebyggelse og beplantning. Tilsvarende gælder i forhold til Lundeborg Kirke ca. 2,4 km mod øst og Hesselager Kirke ca. 3,5 km mod nord.

Bygningsfredningsloven

Museumsloven

Fortidsminder

Der er ikke beskyttede fortidsminder i lokalplanområdet, som kan blive påvirket af vindmøllerne.

Lokalplanområdet for vindmøllerne vil ikke berøre beskyttede fortidsminder eller arealer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjerne.

Afstanden til de nærmeste beskyttede fortidsminder er ca. 500 m vest for den sydligste af de planlagte vind​møller. Der er tale om to stenkister, som udgør gennemløb for Tange Å.

Lokalplanområdet ligger dog mellem kulturarvsarealerne i forbindelse med Gudme-Lundeborg komplekset, og der er registreret flere arkæologiske fund i området, herunder spor efter bopladser. Svendborg Museum har i forbindelse med den offentlige høring anbefalet dialog forud for anlægsarbejdet.

Med udgangspunkt i placeringen mellem kulturarvsarealer vurderer Svendborg Kommune, at det vil være hensigtsmæssigt at overvåge anlægsarbejdet sådan, at museet kan følge jordarbejdet, som det skrider frem. Der er i §25-tilladelsen til projektet fastsat vilkår om overvågning i form af arkæologiske forundersøgelser.

Sten- og jorddiger

Der er beskyttede diger langs Stenmurevej og langs dele af de planlagte adgangsveje. Ved etablering af vejadgang fra Stenmurevej til den midterste af vindmøllerne benyttes en eksisterende passage mellem to diger. Der kræves dispensation fra Svendborg Kommune ved behov for midlertidig udvidelse af passagen i anlægsfasen, men herudover berøres ingen af de beskyttede diger.

Natura 2000

Væsentlighedsvurdering

De nærmeste habitatområder H100 ”Centrale Storebælt og Vresen” og H102 ”Søer ved Tårup og Klintholm” ligger henholdsvis ca. 3,5 km og ca. 5 km nordøst for lokalplanområdet. Derudover ligger der seks andre habitatområder inden for 10-20 km fra lokalplanområdet, se figur 27.

Figur 27 - Habitatområder inden for en afstand af 20 km fra lokalplanområdet ved Broholm

Nærmeste fuglebeskyttelsesområde nr. 73 ”Vresen og havet mellem Fyn og Langeland”  ligger ca. 8 km øst for lokalplanområdet. Øvrige nærliggende fuglebeskyttelsesområder er F71 ”Sydfynske Øhav” og F74 ”Skove ved Brahetrolleborg”, som ligger henholdsvis ca. 17 km og ca. 20 km fra vindmøllerne. 

Udpegningsgrundlag for habitat- og fuglebeskyttelsesområder fremgår af miljøvurderingen af planerne.

På grund af afstandsforhold, geografiske forhold og dyrs og planters mulighed for at sprede sig, vurderes planerne for vindmølleprojektet ikke at påvirke bevaringsmålsætninger for habitatområderne eller fuglebeskyttelsesområderne, herunder bevaringsstatus for naturtyper og arter på deres udpegningsgrundlag.

Lokalplanområdet overlapper ikke med Natura 2000-områder og der er stor afstand til de nærmeste områder. Derfor vurderes der ikke at være en påvirkning af habitatområdernes bevaringsmålsætninger, herunder bevaringsstatus for naturtyper eller arter på habitatområdernes udpegningsgrundlag.

De individer af fuglearter, der er registreret i lokalplanområdet vurderes ikke at komme fra fuglebeskyttelsesområder på grund af den lange afstand til de nærmeste af disse områder på henholdsvis 17km og 20km. Det vurderes derfor, at planlægningen heller ikke vil påvirke fuglebeskyttelsesområdernes bevaringsmålsætninger, herunder bestandsniveau og bevaringsstatus for arterne på deres udpegningsgrundlag.

Der er inden for 5 km fra nærmeste habitatområde H100 en række andre vindmøller. Svendborg Kommune har derudover igangsat planlægning for tre andre energiprojekter (to solenergianlæg og et hybridprojekt med både solenergianlæg og 3 vindmøller). Afstanden til hybridprojektet er ca. 10,6 km. De to øvrige anlæg ligger henholdsvis 2,5km og 4,3 fra vindmøllerne ved Broholm. Det fremgår af miljøkonsekvensrapporten og miljørapporten, at planlægningen for vindmøllerne ved Broholm heller ikke i kumulation med andre eksisterende eller mulige kommende planer eller projekter, vil medføre en kumulativ påvirkning.

Samlet konkluderes det, at planlægning for de tre vindmøller ved Broholm hverken i sig selv eller i kumulation med andre planer eller projekter vil medføre påvirkninger af de relevante Natura 2000 områder, herunder hverken bevaringsstatus for arter og naturtyper på nærliggende habitatområders udpegningsgrundlag, eller fuglearter på nærliggende fuglebeskyttelsesområders udpegningsgrundlag.

Fugle

Lokalplanområdet kan potentielt anvendes af ni arter af rovfugle, hvoraf syv arter er på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1 eller den danske rødliste, som er registreret i området. Det drejer sig om:

• blå kærhøg, havørn, hvepsevåge, rød glente, rørhøg, spurvehøg og vandrefalk.

De resterende to rovfuglearter er musvåge og tårnfalk, som kan have ynglet eller yngler i området.

Lokalplanområdet vurderes herudover potentielt at være relevant for digesvale, gravand, hættemåge, mursejler, sanglærke, stær og  vibe, som ligeledes er på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1 eller den danske rødliste. Ingen af arterne er dog registreret i større antal, og det vurderes, at de pågældende arter fortrinsvis anvender lokalplanområdet som lejlighedsvist fourageringssted.

I miljøkonsekvensvurderingen af projektet er det vurderet, at da rød Glente yngler eller har ynglet i nærheden af lokalplanområdet vil denne art potentielt have  størst risiko for at kollidere med de tre vindmøller. De øvrige fuglearter, som kan optræde i lokalplanområdet, vil ikke påvirkes af kollisioner med vindmøllerne på bestandsniveau, fordi de enten kun lejlighedsvist anvender området som fourageringssted og/eller har en stabil eller positiv bestandsudvikling.

I de seneste år har der ynglet rød glente i Tange Skov ca. 540 meter fra nærmeste planlagte vindmølle. Lokale ynglefugle kan have en højere risiko for at kollidere med nærtstående vindmøller, hvis de ofte fouragerer eller passerer nær vindmøllerne. I foråret og sommeren 2022 blev der gennemført en undersøgelse af de ynglende røde glenters flyvemønstre i og omkring lokalplanområdet (se miljøkonsekvensrapporten). På baggrund af undersøgelsen blev kollisionsrisikoen for de lokale røde glenter beregnet. Denne beregning viste, at der forventes at forekomme 0,225-0,3 kollisioner pr. år for de tre vindmøller til sammen, hvilket vil svare til, at én fugl kolliderer med én af vindmøllerne hvert 3-4 år. Sammenholdt med, at både den fynske og danske bestand af rød glente har været i fremgang de seneste år konkluderes det, at den beregnede kollisionsrisiko ikke vil påvirke den samlede bestand af rød Glente.

Vindmøllernes forstyrrelseseffekt og fortrængning ved etablering og drift vil være uden betydning for beskyttede, såvel som ikke beskyttede fuglearter, da der vurderes at være et stort omfang af alternative egnede fouragerings-, yngle- og rasteområder i nærområdet. De tre vindmøller vil heller ikke udgøre en barriereeffekt for fugles træk- og spredningsmuligheder i området ved Broholm. Direkte habitattab ved etablering af vindmøllerne er begrænset, da vindmøllerne med tilhørende anlæg placeres på landbrugsjord og på et forholdsvis begrænset areal.

Samlet vurderes det, at kollision med vindmøllerne, forstyrrelseseffekt og fortrængning, direkte habitattab og barriereeffekt ikke vil påvirke beskyttede såvel som ikke beskyttede fuglearter på bestandsniveau.

Beskyttede naturtyper §3

Fundamenter til vindmøllerne, kranpladser, adgangsveje, teknik- og kabelskure ligger alle uden for arealer med §3-beskyttede naturtyper.

Adgangsvejene er ligeledes placeret udenfor beskyttet naturtyper, med undtagelse af adgangsvejen fra Landevejen som krydser Tange Å, der er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3. Den eksisterende overkørsel skal udvides, hvilket kræver dispensation fra naturbeskyttelsesloven og tilladelse efter vandløbsloven.

Dispensationskompetencen ligger ved Svendborg Kommune.

Det vurderes samlet set at projektet ikke vil medføre forringelser af vandløbets tilstand eller hindre gennemførelsen af indsatsprogrammer til Vandområdeplan 2021-2027 eller hindre fremtidig opfyldelse af målsætning for vandløbet. Projektet vil således ikke medføre en væsentlig påvirkning af Tange Å. Der henvises til Miljøkonsekvensrapporten for uddybende beskrivelse. 

Habitatbekendtgørelsen §6

I habitatsbekendtgørelsen er opført dyre- og plantearter, hvor Danmark har særligt ansvar for at kræve streng beskyttelse - de såkaldte bilag IV-arter. Der skal træffe foranstaltninger, der sikrer de nævnte arters naturlige udbredelsesområde.

Flagermus

Svendborg Kommune har kendskab til at der er registreret ni arter af flagermus i og omkring lokalplanområdet. En mindre del af flagermusene blev observeret på de åbne marker, hvor de nye vindmøller planlægges placeret.

Vindmøllerne med tilhørende kranpladser og adgangsveje placeres på dyrkede marker. De omkringliggende bevoksninger vil ikke blive berørt, og der nedrives ingen bygninger. Det vurderes derfor, at der ikke vil forekomme et direkte habitattab for flagermus. Vindmøllerne vurderes heller ikke at udgøre en barriereeffekt, idet flagermus ikke vil skulle flyve en væsentligt længere vej for at komme uden om vindmøllerne, og at der ikke er indikationer på, at der skulle være trækruter i området omkring Broholm.

Skovkanter og levende hegn fungerer generelt som ledelinjer i landskabet under flagermusenes jagt og kan således føre flagermusene hen til vindmøllerne. Det kan øge sandsynligheden for, at flagermus tiltrækkes af insektforekomster omkring vindmøllerne og kolliderer med vindmøllerne. Vindmøllerne er planlagt relativt tæt på læhegn, remise og skov, som flagermus kan benytte til fouragering eller som ledelinjer.

De to sydligste vindmøller er planlagt relativt tæt på læhegn, remise og skov, og den strengt beskyttede frynseflagermus er primært registreret ved den nordligste vindmølle. 

Svendborg Kommune vil på baggrund af miljøkonsekvensrapporten og miljørapporten kræve, at der ud fra et forsigtighedsprincip skal gennemføres et vindmøllestop for flagermus ved alle tre vindmøller, som stoppes ved lave vindhastigheder (under ca. 5-6 m/s i nacellehøjde) i perioden ca. 15. juli - 15. oktober. 

Samlet vurderes det, at yngle- og rasteområder for flagermus ikke beskadiges eller ødelægges af planlægningen for 3 vindmøller ved Broholm, og områdets økologiske funktionalitet for flagermus opretholdes.

Odder

Odder er ikke registreret i lokalplanområdet ved Broholm, og de nærmeste observationer af arten er fra Svendborg og Nyborg. Odder forventes derfor ikke at optræde regelmæssigt i lokalplanområdet.

Samlet vurderes planlægningen for de tre vindmøller ved Broholm ikke at ville kunne beskadige eller ødelægge potentielle yngle- og rasteområder og områdets økologiske funktionalitet for odder opretholdes.

Hasselmus

Hasselmus er ikke registreret i skove nær lokalplanområdet. Planlægningen vil ikke påvirke lokale skove eller andre potentielle levesteder for hasselmus, idet vindmøllerne med tilhørende kranpladser og adgangsveje etableres på åbne marker.

Planlægningen vil derfor ikke beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for hasselmus, og den økologiske funktionalitet opretholdes.

Markfirben

Markfirben er ifølge miljøkonsekvensrapporten registreret på Fyn, og de nærmeste registreringer er ca. 6 km vest for lokalplanområdet og i nærheden af Svendborg. Der hvor markfirben er udbredt vil den forekomme, hvor der er solvendte skråninger, vejskråninger, grusgrave, overdrev eller heder. Ingen af disse relevante habitattyper forekommer i lokalplanområdet, og det konkluderes derfor, at markfirben ikke findes i lokalplanområdet.

Planlægningen vil derfor ikke beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for hasselmus, og den økologiske funktionalitet opretholdes.

Padder

Af de otte danske paddearter, som findes på Habitatdirektivets bilag IV, er seks arter registreret på Fyn. I Miljøkonsekvensrapporten er arternes forekomst i eller omkring vindmølleområdet vurderet 

Samlet konkluderes det, at planlægningen ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for padder, og den økologiske funktionalitet opretholdes.

Skovloven

Fredskov

Størstedelen af de private skove samt alle offentlige skove i Danmark er fredskovpligtige, og de skal drives efter skovlovens regler om bæredygtig skov.

Den lille skov Folehave mellem de to sydligste af de planlagte vindmøller har status som fredskov - se figur 27. Vindmøllerne med tilhørende kranpladser og adgangsveje vil ikke berøre arealerne med fredskov, og der vil i øvrigt heller ikke forekomme vingeoverslag. Øvrige arealer med fredskov ligger mere end 250 meter fra de planlagte vindmøller.

Figur 28 - Fredskov

Naturbeskyttelsesloven

Skovbyggelinje

Omkring alle offentlige skove samt private skove med et sammenhængende areal på mindst 20 ha er der fastlagt en skovbyggelinje på 300 meter.

Inden for denne afstand må der ikke placeres  bebyggelse, campingvogne og lignende jf. naturbeskyttelseslovens § 17. Skovbyggelinjen har til formål at sikre det frie udsyn til skoven og skovbrynet samt at bevare skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyreliv.

Der er fastlagt skovbyggelinje omkring blandt andet Fasanskov, Kørnerskov og Tange Skov øst for  vindmøllerækken. Det skal bemærkes at fastlæggelse af skovbyggelinje er uafhængigt af om der er tale om fredskov.

De to nordligste vindmøller med tilhørende teknikbygninger og adgangsveje mv. placeres i udkanten af skovbyggelinjen for Kørneskov mod øst.

Da vindmøllerne opstilles forholdsvist langt fra skovbrynet, på intensivt dyrket mark og med et levende hegn placeret mellem vindmøller og skovbryn vurderes det, at skovbrynene kan bevares som værdifulde levesteder for planter- og dyreliv. Vindmøllerne vil ikke forhindre det frie udsyn til skovene og skovbrynet.

Svendborg Kommune har til hensigt at træffe afgørelse om dispensation fra skovbyggelinjen dog tidligst, når der foreligger et vedtaget plangrundlag.

Figur 29 - Skovbyggelinje

Fredede områder

Lokalplanområdet er ikke omfattet af fredede områder.

Kirkebeskyttelseslinjer 

Lokalplanområdet er ikke omfattet af kirkebeskyttelseslinjer.

Strandbeskyttelse

Lokalplanområdet er ikke omfattet af strandbeskyttelse. 

Jordforureningsloven og Lov om forurenet jord

Der er ikke kortlagt forurening efter Jordforureningsloven inden for lokalplanområdet.

Lokalplanområdet er ikke omfattet af anmelde- og analysepligt for bortskaffelse jord.

Ejeren eller brugeren skal sikre sig, at de øverste 50 cm jord af det ubebyggede areal ikke er forurenet eller, at der er etableret varig belægning på arealet jf. Lov om forurenet jord. Ejeren eller brugeren skal ud fra de oplysninger, de kender, selv tage stilling til, om kravet er opfyldt eller om der skal foretages nærmere undersøgelser.

Såfremt der under et bygge- og anlægsarbejde opstår mistanke ved syn eller lugt om jordforurening, skal arbejdet standses og Svendborg Kommune kontaktes.

Drikkevandsinteresser

Kommunens fysiske planlægning skal sikre, at grundvandsressourcen ikke forurenes. Vindmøllerne opstilles i et område med drikkevandsinteresser (OD). Den nærmeste del af området med særlige drikkevandsinteresser (OSD), der omfatter størstedelen af Fyn, ligger ca. 350 meter sydvest for den sydligste af vindmøllerne.

De to sydligste af vindmøllerne er desuden placeret inden for indvindingsoplandet for Lundeborg Vandværk. Vandværket og de tilhørende drikkevandsboringer ligger ved Lundeborg og mere end 2 km øst for vindmølleområdet. Indvindingsoplandet strækker sig mere end 4 km mod vest ind i området med særlige drikkevandsinteresser.

Der er ikke-almene vandforsyningsanlæg til én eller flere husstande, som i forhold til vindmøllerækken er placeret ved Eskegård (Fuglehavevej) ca. 700 meter mod syd, ved Broholm ca. 800 meter mod vest, ved Møllegård ca. 800 meter mod nord, samt vandforsyningsanlæg til erhverv ved Fuglehavevej ca. 900 meter mod sydvest og ved Tangå Møllevej ca. 1 km mod nordvest. Hertil kommer seks vandforsyningsanlæg til markvanding/andet formål indenfor en afstand af 700-1000 meter i området nord og øst for vind​møllerækken. Der er mere end 600 meter til de nærmeste vandboringer såvel som boringer til andre formål.

Samlet vurderes det, at planlægningen og projektet  ikke vil påvirke drikkevandsinteresser, da der ikke findes vandforsyningsanlæg eller vandboringer i nærheden af lokalområdet, som vil kunne blive påvirket af etableringen af vindmøllerne.

Beskyttet vandløb

'Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand' har til formål at sikre udarbejdelse af vandområdeplaner med mål og indsatsprogrammer for vandområder med henblik på fremtidig målopfyldelse. Planerne udarbejdes af Miljøstyrelsen.

Lokalplanområdet er beliggende indenfor hovedopland 1.15 Det Sydfynske Øhav i vandområdedistrikt Jylland og Fyn.

Gennem lokalplanområdet løber Tange å, som krydses af adgangsvejen til vindmøllerne. Tange å er et beskyttet vandløb hvor der ikke må ske tilstandsændringer. Den eksisterende overkørsel skal eventuelt udvides og forstærkes, hvilket kræver dispensation fra Svendborg Kommune i henhold til naturbeskyttelsesloven og tilladelse efter vandløbsloven.

Forholdet er behandlet i miljøvurderingen af projektet og det er vurderet, at en udvidelse af overkørslen ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Tange Å. Det er med udgangspunkt i anmeldelsen og miljøkonsekvensvurderingen vurderet, at vandløbets tilstand ikke vil forringes, og ikke vil forhindre gennemførelsen af indsatsprogrammer til Vandområdeplan 2021-2027 eller hindre fremtidig målopfyldelse for vandløbet.

Landbrugspligt

Vindmøllerne opstilles på arealer, der er omfattet af landbrugspligt.

’Cirkulære om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under region-, kommune- og lokalplanlægning mv.’ foreskriver blandt andet, at lokalplaner, der udlægger arealer til opstilling af en eller flere vindmøller på en landbrugsejendom i landzone, der fortsat skal kunne udnyttes til landbrugsmæssige formål, normalt kun bør omfatte vindmøllernes egentlige opstillings- felter svarende til mindre arealer omkring den enkelte vindmølle afgrænset af rotordiameteren plus 5 meter.

Ved udstykning af vindmølleparceller kan landbrugspligten ophæves uden tilladelse fra Landbrugsstyrelsen ved en erklæring fra en praktiserende landinspektør, når der foreligger en landzonetilladelse til udstykningen, eller en endeligt vedtaget landzonelokalplan jf. landbrugslovens § 6, stk. 1.

Der tinglyses almindeligvis deklaration om, at arealet skal ryddes for vindmølleanlæg mv. og afhændes til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom, når anvendelsen til vindmølleanlæg ophører.

Støj

I miljøkonsekvensrapporten er der udarbejdet beregninger for støjkonsekvenserne for de nærmeste naboer. 

Der er udarbejdet beregninger for to scenarier:

• Scenarie 1 beskriver støjen, hvor vindmøllen ved Oure bliver stående. I dette scenarie vil vindmøllerne ved Broholm blive støjdæmpet.
• Scenarie 2 beskriver støjen, når den ældre vindmølle ved Oure på et tidspunkt er nedtaget. I dette scenarie vil vindmøllerne ved Broholm kunne køre uden støjdæmpning.

Støjberegningerne for projektforslaget viser, at den beregnede støj i begge scenarier kan overholde de gældende støjgrænser i 'Bekendtgørelse om støj fra vindmøller' ved de nærmeste nabobebyggelse både for inde- og udearealer. Støjgrænserne overholdes også for afgrænsede landsbyer eller tilsvarende områder, som anvendes til eller er udlagt til støjfølsom arealanvendelse . 

Ligesom ved almindelig støj vil den lavfrekvente støj være langt under støjgrænserne for de nærmeste landsbyer, naboer og områder med skærpede støjkrav.

Støjkonsekvenszoner

I kommuneplantillæg 2021.01 udlægges der en støjkonsekvenszone omkring vindmøllerne, hvor det ikke vil være muligt, at opføre ny boligbebyggelse eller anden støjfølsom anvendelse.

Støjkonsekvenszonen fastlægges på baggrund af vindmøllernes beregnede støjbidrag med udgangspunkt i det scenarie, hvor Oure-vindmøllen er nedtaget og vindmøllerne derfor kan køre uden støjdæmpning (scenarie 2 i miljøkonsekvensrapporten, hvor der er størst påvirkning fra vindmøllerne).

Figur 30 - Støjkonsekvenszonen som udlægges i kommuneplantillæg 2021.01.

Skyggekast

Vindmøller kaster skygger. Skyggerne fra de roterende vinger kan være generende. Miljøministeriet anbefaler i ”Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller”, at ingen naboer må udsættes for skyggekast i mere end 10 timer årligt. Kommuneplan for Svendborg Kommune fastsætter også, at ingen nabo, så vidt muligt, må få over 10 timer skyggekast om året, beregnet som reel tid. I Miljøkonsekvensrapporten og Miljørapporten er der redegjort for skyggekast ved naboboliger.

Heraf fremgår det, at for 14 naboer henholdsvis øst og vest for lokalplanområdet, inden for en afstand på 900 meter fra vindmøllerne, vil få over 10 timers udendørs skyggekast.

Svendborg Kommune vil på baggrund af miljøkonsekvensrapporten og miljørapporten kræve, at der installeres teknik i vindmøllerne, så ingen boliger udsættes for mere end 10 timers reel udendørs skyggekast om året. Programmet for skyggestop installeres i vindmøllerne og stopper vindmøllerne i de mest kritiske perioder. Stop af vindmøllerne i perioder med generende skyggekast ved naboer vil give et betydningsløst produktionstab.

Reflekser

Moderne vindmøllevinger har en overfladebehandling, der bevirker, at de fremstår med et lavt glanstal på maksimalt 30, og de konvekse overflader vil sprede eventuelle reflekser jævnt, hvilket vurderes til at reducere reflektionsgenerne.

Der er i lokalplanen fastsat bestemmelse om, at vingerne på vindmøllerne maksimalt må have et glanstal 30 efter NCS-systemet.

Lysafmærkning

Trafikstyrelsen har meddelt, at vindmøllerne øst for Broholm af hensyn til flysikkerheden skal markeres med lav intensivt rødt fast lys, der er aktiveret konstant. Lysmarkeringen skal placeres øverst på nacellen, og vindmøllerne skal altid, uanset vingernes placering, være synlige 360° rundt i et vandret plan. Det kræver, at der opsættes to lamper på hver vindmølle.

Lyset skal have en effektiv intensitet på mindst 10 candela. 1 candela svarer til lyset fra et stearinlys, og 10 candela svarer til en 8,5 W glødepære. For at sikre at lyskilden altid kan opfylde minimumskravet, vil der i praksis blive monteret en lyskilde på 10-30 candela. Dette vil på afstande op til 1,5 km opleves som en rød lampe, svarende til intensiteten som en baglygte på en bil. På afstande over 1,5 km vil den opleves som svag og ikke have nogen væsentlig synlighed.

Lyskilderne på nyere typer af afmærkningslys er afskærmet således, at lysets intensitet og synlighed er begrænset når det opleves fra terræn i afstande op til 1,5 km. Det er vurderet, at påvirkningen fra vindmøllernes lysafmærkning vil være lille for de omkringboende, og for mennesker og dyr, som færdes i området.

Radiokæder

Radiokædeforbindelser er sårbare overfor objekter, som opstilles i eller tæt ved sigtelinjerne mellem sendemasterne.

I henhold til kommuneplanen må opstilling af vindmøller ikke forstyrre radiokædeforbindelser. Der vil være forskellige krav til sikkerhedsafstand til sigtelinjen alt efter om punktet befinder sig midt imellem to master, eller det befinder sig tæt ved en af masterne. En sikkerhedsafstand til sigtelinjen på 200 meter vil i de flest tilfælde være tilstrækkelig, dog skal det understreges at de 200 meter kun er vejledende, og at afstandskravet kan være højere for nogle radiokæder.

Der er fremsendt forespørgsel til en række radiokædeoperatører, og der er ikke i denne forbindelse fremkommet oplysninger om radiokæder i området.

Infrastruktur

Adgangsvej

Adgang til vindmøllerne skal ske henholdsvis fra Stenmurevej og via den eksisterende grusvej fra Landevejen. Adgangsvejene udlægges i en bredde på 10 meter og anlægges i en bredde på 5 meter.

Til hver vindmølle sikres en kørefast arbejdsplads på 1.500-3.000 m², som ved vindmøllernes fjernelse reetableres som landbrugsjord.

Figur 31 - Adgangsveje og arbejdspladser vist med gult

Forsyning

Nettilslutning

Vindmøllerne tilsluttes det kollektive elforsyningsnet med jordkabler mellem hver enkelt vindmølle og tilslutningspunktet, som udpeges af  netvirksomhederne (FLOW Elnet / Vores Elnet og eventuelt Energinet), når ansøgningen om nettilslutning er behandlet. I lokalplanområdet etableres et kabelskur, hvor jordkabler fra hver enkelt vindmølle samles til ét større kabel.

Kabelarbejdet vil tidsmæssigt ofte blive placeret sidst i byggefasen, men netvirksomhederne kan fastsætte et andet tidspunkt.

Ud over kabel til strøm skal der nedgraves kabel til fiberforbindelse til hver enkelt vindmølle.

Nettilslutningspunktet for vindmøllerne og spændingsniveauet for tilslutningen kendes ikke på nuværende tidspunkt. Dette vil først blive fastlagt i en udredningsproces med netvirksomhederne, når der foreligger en godkendt lokalplan, en meddelelse om § 25-tlladelse i henhold til miljøvurderingsloven og en byggetilladelse.

Netvirksomhederne vil først herefter kunne sikre, at nødvendig kapacitet reserveres eller etableres i det kollektive elforsyningsnet, og etableringsfasen for de dele af nettilslutningen, der vil blive en del af det kollektive elforsyningsnet, igangsættes. 

Når spændingsniveau og tilslutningspunkt, herunder eventuelt behov for udbygning af eksisterende transformerstation eller etablering af ny transformerstation, samt placering af kabeltracé er fastlagt, vil der blive fremsendt ansøgning til myndighedsbehandling, herunder en vurdering i henhold til miljøvurderingsloven.

Ansøger vil efterfølgende i samarbejde med netvirksomhederne udføre kabelarbejdet og håndtere de deraf følgende problemstillinger, såsom dispensationsansøgning ved eventuel berøring af § 3-områder mv. og tinglysning af ledningerne.

Vindmøllerne er omfattet af bestemmelserne om værditab, salgsoption, VE-bonus og grøn pulje i VE-loven.

VE-loven har ikke planlægningsmæssig betydning for indholdet i denne lokalplan, men afsnittet her er medtaget som uddybende information. Ved spørgsmål til lov om fremme af vedvarende energi og dens indhold henvises der til Energistyrelsen.

Offentligt møde om værditabsordningen

Loven fastsætter, at den, der ønsker at opstille vindmøller, som kræver VVM-tilladelse efter lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), skal afholde et offentligt møde inden 4 uger før udløbet af høringsfristen for miljøkonsekvensrapporten.

På mødet redegør opstilleren for opstillingens konsekvenser for de omkringliggende  beboelsesejendomme, og klima-, energi- og forsyningsministeren redegør for værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen.

Værditabsordning og salgsoption

Vindmølleopstiller skal betale for værditab på en beboelsesejendom. Krav på betaling bortfalder, hvis værditabet udgør 1 % eller derunder af beboelsesejendommens værdi. Vindmølleopstilleren skal tilbyde ejeren af beboelsesejendommen at købe ejendommen ved salgsoption, såfremt beboelsesejendommen helt eller delvist er  beliggende i en afstand af op til seks gange vindmøllehøjden, og der er tilkendt værditabsbetaling på over 1 % af beboelsesejendommens værdi. Har ejeren af beboelsesejendommen medvirket til værditabet, kan beløb for værditab og salgsoption nedsættes eller bortfalde.

Ejere, der vurderer, at en vindmølleopstilling påfører deres beboelsesejendom et værditab, skal anmelde et krav på betaling af værditab og salgsoption til Energistyrelsen inden 8 uger efter afholdelse af det offentlige møde efter VE-loven. Ejere af beboelsesejendomme, som helt eller delvist er beliggende inden for en afstand af op til seks gange højden af de planlagte vindmøller, betaler ikke sagomkostninger for behandling af krav. Andre ejere skal samtidig med anmeldelsen af krav betale et gebyr på 4.000 kr. pr. beboelsesejendom.

Taksationsmyndigheden træffer afgørelse om værditabets og salgsoptionens størrelse på baggrund af en individuel vurdering efter vindmøllernes første producerede kilowatt-time. Ejeren af beboelsesejendommen skal herefter og senest 1 år efter første producerede kilowatt-time meddele opstilleren, om ejeren ønsker at benytte den tilbudte salgsoption. Opstilleren og ejeren af beboelsesejendommen kan indgå aftale om værditabets og salgsoptionens størrelse. En aftale skal snarest muligt anmeldes til Energistyrelsen og medfører, at anmeldte krav om betaling af værditab og salgsoption bortfalder.

VE-bonusordning

Vindmølleopstiller har pligt til at tilbyde beboere, der er naboer til vindmøllerne, en årlig VE-bonus. I henhold til VE-bonusbekendtgørelsen er en husstand med bopæl i en beboelsesejendom, som helt eller delvist er beliggende i en afstand af op til otte gange  vindmøllehøjden fra en vindmølle, berettiget til VE-bonus. Husstande, der ønsker at acceptere tilbud om
VE-bonus, skal meddele dette skriftligt til opstiller inden 8 uger efter afholdelse af det offentlige møde efter VE-loven. Retten til VE-bonus bortfalder for hele husstanden, hvis en beboer i husstanden har medvirket til opstillingen. VE-bonus opgøres som en andel af elproduktionen ud fra en sats på 6,5 kW.

Grøn pulje

Vindmølleopstiller skal senest 14 hverdage efter første producerede kilowatt-time indbetale et beløb svarende til 125.000 kr. pr. MW til en kommunal grøn pulje. Ved opstilling af de planlagte vindmøller ved Broholm svarer dette til et beløb på mellem 1.500.000 kr. og 1.875.000 kr. Er midlerne ikke allokeret til projekter 3 år efter indbetaling, overføres det indbetalte beløb til statskassen. I henhold til 'Bekendtgørelse om grøn pulje' skal kommunelbestyrelsen fastsætte retningslinjer for ansøgningsprocedure for tilskud fra grøn pulje. Naboer inden for seks gange vindmøllehøjde, naboer inden for 200 meter fra et solcelleanlæg eller vandkraftværk og lokale i øvrigt i kommunen er ansøgningsberettigede. Kommunen kan prioritere at give tilsagn om tilskud til projekter nær naboer til vedvarende energianlæg, projekter vedrørende grønne tiltag i kommunen, projekter fra naboer til vedvarende energianlæg eller projekter vedrørende tiltag i kommunen.

Afsnittet beskriver, hvilke tilladelser eller dispensationer, som lokalplanen er afhængig af.

Lokalplanen fritager ikke kommende bygherrer fra at søge og indhente øvrige fornødne tilladelser, eksempelvis byggetilladelse.

Museumsloven

Svendborg Museum har i forbindelse med forhøring udtalt:

Området omkring Broholm er meget rigt på skjulte fortidsminder. En del af disse er registreret af Frederik Sehested i 1800-tallet.

På arealet for de tre vindmøller, eller i umiddelbar nærhed, er der således bl.a. registreret en gravplads fra Yngre romersk jernalder, en boplads fra ældre jernalder samt et votivfund fra ældre bronzealder. Museet anbefaler på denne baggrund, at der foretages en arkæologisk forundersøgelse forud for anlæggelse af vindmøller og tilhørende arealer og veje.

I god tid forud for påbegyndelse af bygge- eller anlægsarbejder, der medfører udgravning i lokalplanområdet, skal bygherren eller den, for hvis regning et jordarbejde udføres, i henhold til Museumslovens §25 anmode Svendborg Museum om at tage stilling til, hvorvidt arbejdet vil berøre væsentlige fortidsminder.

Museet skal herpå indenfor en frist på 4 uger komme med en udtalelse om dette. Udgiften til arkivalsk kontrol og en eventuel større forundersøgelse afholdes af bygherren eller den, for hvis regning jordarbejdet skal udføres, jf. Museumslovens §26, stk. 1-2

Beskyttede diger

Der må som udgangspunkt ikke foretages ændringer i beskyttede diger. Hvis det ønskes i forbindelse med opstillingen af vindmøllerne at udvide en eksisterende overkørsel igennem det beskyttede dige skal der søges om dispensation fra Svendborg Kommune.

Landbrugsloven

Vindmøllerne opstilles på arealer, der er omfattet af landbrugspligt. ’Cirkulære om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under region-, kommune- og lokalplanlægning mv.’ foreskriver blandt andet, at lokalplaner, der udlægger arealer til opstilling af en eller flere vindmøller på en landbrugsejendom i landzone, der fortsat skal kunne udnyttes til landbrugsmæssige formål, normalt kun bør omfatte vindmøllernes egentlige opstillingsfelter svarende til mindre arealer omkring den enkelte vindmølle afgrænset af rotordiameteren plus 5 meter.

Ved udstykning af vindmølleparceller kan landbrugspligten ophæves uden tilladelse fra Landbrugsstyrelsen ved en erklæring fra en praktiserende landinspektør, når der foreligger en landzonetilladelse til udstykningen, eller en endeligt vedtaget landzonelokalplan jf. landbrugslovens § 6, stk. 1. Der tinglyses almindeligvis deklaration om, at arealet skal ryddes for vindmølleanlæg mv. og afhændes til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom, når anvendelsen til vindmølleanlæg ophører.

Vejloven

Vejloven indeholder blandt andet bestemmelser om adgangsforhold til offentlige veje. Adgang til offentlige veje, kræve vejmyndighedens tilladelse efter vejlovens regler. De nærmere vilkår aftales med lodsejere samt den berørte vejmyndighed, i dette tilfælde Svendborg Kommune.

Naturbeskyttelsesloven

Skovbyggelinje

De to nordligste vindmøller, herunder de tilhørende teknik- og kabelskure, som eventuelt placeres ved den nordligste vindmølle, planlægges placeret helt eller delvist inden for skovbyggelinjen, hvilket kræver dispensation fra skovbyggelinjen efter § 65 i Naturbeskyttelsesloven. Svendborg Kommune har dispensationskompetencen.

Beskyttet natur

Udvidelsen af overkørslen over Tange Å kræver dispensation fra Svendborg Kommune efter Naturbeskyttelsesloven. 

Vandløbsloven

Udvidelsen af overkørslen over Tange Å kræver tilladelse fra Svendborg Kommune efter § 47 i Vandløbsloven.

Luftfartsloven

Luftfartsloven fastsætter, at projekter til anlæg, der ønskes opført i en højde af 100 meter eller mere over terræn, skal anmeldes til Trafikstyrelsen, og at opførelsen af anlægget ikke må påbegyndes, før der er udstedt attest om, at hindringen ikke skønnes, at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed. Attesten kan gøres betinget af afmærkning eller af at højden nedsættes.

Okkerloven

Okkerloven) har til formål at forebygge og bekæmpe okkergener i vandløb, søer eller havet. Loven fastsætter, at der ikke uden tilladelse må påbegyndes grøftning og grundvandssænkning i områder, der er klassificeret som okkerpotentielle (klasse I, II og III).

Vindmøllebekendtgørelsen

Vindmøllebekendtgørelsens § 8 fastsætter at der ved etablering af vindmøller, der medfører en øget støjudsendelse, skal indgives en anmeldelse til Svendborg Kommune med dokumentation som påviser at vindmøllerne overholder støjgrænserne fastsat i § 4 i vindmøllebekendtgørelsen.

Miljøvurdering (kabelføring mv.)

Kabelføring og eventuel udbygning af eksisterende
transformerstation eller etablering af en ny transformerstation vil blive vurderet efter miljøvurderingsloven som en ændring eller udvidelse af vindmølleprojektet, jf. bilag 2, punkt 13a, eller
eventuelt som et særskilt projekt jf. punkt 3c, såfremt spændingsniveauet for tilslutningen mod
forventning fastsættes til spænding over 100 kV.