Støjafskærmning
Det vil ofte være nødvendigt, at stille krav om etablering af støjafskærmning i lokalplanlægning for nye boligområder eller anden støjfølsom anvendelse, når de er påvirket af støj enten fra virksomheder, veje eller jernbanen.
De større veje er også der, hvor mange færdes og hvor byerne dermed præsenterer sig for borgere og besøgende. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at støjafskærmning kommer til at give et visuelt afvisende indtryk, eller som giver indtryk af, at man kun ser ”bagsiden” af byerne.
I lokalplanlægningen skal der stilles krav til, at støjafskærmning tilpasses til den aktuelle kontekst og det byrum/gaderum, som den påvirker. Det skal samtidigt sikres, at det område som støjafskærmningen beskytter, ikke påvirkes væsentligt negativt af den visuelle effekt af afskærmningen.
I praksis betyder det, at der i lokalplaner vil blive stillet krav til støjafskærmningens visuelle udformning baseret på en vurdering af hvordan den kan indpasses i omgivelserne under hensyn til, at den ikke medvirker til at give et afvisende indtryk eller opleves som en bagside af byen. Da omgivelserne og hensynene ikke vil være de samme, fastlægges der ikke konkrete bestemmelser for udformningen.
Der vil dog som oftest være tale om løsninger i form af beplantningsbælter foran eller omkring støjvægge eller på støjvolde. Klatrende beplantning på støjvægge vil som udgangspunkt ikke være tilstrækkeligt, da etablering er langsom og kan være vanskelig af opretholde afhængigt af solforhold. I de tætte bymiljøer, kan der være tale om en tilpasning af udformningen af selve støjvæggen, så den passer ind i omgivelserne.
Er mindre arealer påvirket af støj, inden for et større område, kan løsningen også være, ikke at tillade boliger og opholdsarealer på de støjbelastede arealer, og på den måde undgå krav om støjafskærmning.