Regnvandshåndtering

Regnvandshåndtering

Både i byen og i det åbne land skal der planlægges for håndtering af vand - herunder overfladevand fra nedbør. Øget nedbør kan skabe problemer, hvis der ikke er plads til vandmasserne i omgivelserne og kloakken.

Udover de økonomiske skader og ødelæggelser, som store regnvandsmængder kan bringe med sig, skal der i planlægningen arbejdes målrettet for en håndtering af overfladevand, der imødekommer udfordringer ved skybrud og samtidig indtænker overfladevand, som en ressource, der er med til at skabe merværdi. I stedet for at lede regnvand til kloakker, kan det bruges til vanding af træer og planter i systemer til lokal afledning af regnvand, fx i form af regnbede eller grønne tage, der samtidig øger den lokale biofaktor.

I kommuneplanens temaafsnit Klima findes mål og retningslinjer for arbejdet med at forebygge oversvømmelser.

Hvis der ikke er udpeget arealer til fælles regnvandsbassiner for bydelen eller kommuneplanens rammeområde, skal der forud for lokalplanlægning, udarbejdes en samlet plan for vandhåndtering i området - herunder af overfladevand og placering af regnvandsbassiner, -bede mv. Regnvandsbassiner vil ofte kunne placeres mest hensigtsmæssigt i lavbundsområder tæt på evt. vandløb, som de eventuelt har udløb til.

I lokalplanlægningen skal regnvandet så vidt muligt håndteres lokalt og indpasses i lokalområdets karakter. Hvor det er muligt, skal det være med til at løfte den rekreative og naturmæssige værdi for lokalområdet.

Regnvandsbassiner skal udformes som naturlige landskabselementer, hvilket ofte vil være naturligt udseende småsøer, så de falder naturligt ind i terrænet og tilfører området naturmæssige og rekreative kvaliteter. Alternativt kan de udformes som åbne vandløb, som gives en rekreativ værdi, fx ved samspil med interne stisystemer og/eller indbyder til ophold.

Placering af rekreative bassiner skal sammentænkes med og så vidt muligt placeres i forbindelse med fælles opholdsarealer.

 

Regnvandshåndtering uden rekreativ værdi

I forbindelse med tekniske anvendelsesformål kan udformningen af regnvandshåndteringen i nogle tilfælde have karakter af rent teknisk anlæg, hvor fokus ikke er på den rekreative del. Nogle steder er der brug for opbevaring af vandet, før det udledes til recipient eller der er brug for at rense vandet før det udledes. F.eks. et bassin til bundfældning af enkelte partikler, som efterfølgende rensens op, før vandet ledes til videre.

 

Rekreativ regnvandshåndtering

Regnvandsbassiner kan i udgangspunktet ikke indgå i beregningen af andelen af fælles opholdsarealer i et lokalplanområde. Et regnvandsbassin er et teknisk anlæg. Hvis et regnvandsbassin udformes som et væsentligt rekreativt element kombineret med mulighed for ophold og leg i tilknytning til eller på/over vandet, kan der efter konkret vurdering ifbm. udarbejdelse af lokalplan gives et fradrag i kravet til  andel af fælles opholdsareal. Den del af regnvandshåndteringen (fx. regnvandsbassinet) som skal håndtere en 5 års hændelse betragtes altid som et teknisk anlæg og vil ikke kunne føre til fradrag i andelen af fælles opholdsareal. Fradraget kan maksimalt udgøre 30%. Regnvandsbassinets størrelse måles som det samlede areal til kronekant inklusiv flade brinker. 

Hvis et regnvandsbassin skal have en rekreativ funktion, er det vigtigt at give regnvandsbassinet rekreative elementer for brugen, oplevelsen og adgangen til regnvandsbassinet.

Eksempel på regnvandshåndtering med væsentlig rekreativ værdi, der vil give mulighed for fradrag i krav til fælles opholdsareal. Regnvandshåndteringen er udformet med permanent vandspejl med bro over i tilknytning til stisystem, der giver mulighed for at gå 'runder'. Dertil har anlægget flade brinker, der inviterer til ophold, og som alene vil være oversvømmet ved ekstremhændelser. Der er anlagt en flydeponton til brug for ophold.

For at et regnvandsbassin kan defineres som at have et væsentligt rekreativt element, skal det udformes med en eller flere direkte adgange til regnvandsbassinets kant og invitere til ophold. Det er et krav, at kanter som skal give adgang til et bassin skal udformes med flade brinker med en maksimal hældning på 1:5 (svarende til 12 grader).

Der skal desuden inddrages mindst én og gerne flere af nedenstående elementer i udformningen og brugen af regnvandsbassinet:

  • Adgang ud over kronekant til regnvandsbassinet, eksempelvis via terrasse eller bro over regnvandsbassinet.
  • Mulighed for ophold ved regnvandsbassinet evt. i tilknytning til bevoksning.
  • Mulighed for leg og interaktion med/ved vandet.

 

Eksempler på rekreativ adgang og brug ved regnvandsbassiner. 

Illustrationer er fra rapporten ”Regnvandsbassiner – med natur og aktivitet” Rørcenter-anvisning 025, udgivet af Teknologisk Institut

 

 

Et regnvandsbassin i forbindelse med lokal afledning af regnvand (LAR) eller forsinkelsesbassin med permanent opbevaring af store mængder regnvand, skal sammentænkes med et områdes samlede system for håndtering af vand og afledning af overfladevand, og kan udformes på flere forskellige måder. Det kan etableres som et forsinkelsesbassin, der modvirker en overbelastning af en recipient, eksempelvis et vandløb, så der ved store nedbørshændelser sker en opmagasinering og en kontrolleret afledning til vandløbet. Regnvandshåndtering kan etableres med ét større bassin for området, eller kan bestå af flere mindre bassiner. Dele af regnvandsløsningen kan også være regnvandsbede og/eller render med overløb til bassiner eller til nedsivning.

Eksempler på regnvandsbassiner til håndtering af regnvand:

  • Regnvandsbassin kan etableres som tørre bassiner, som fyldes med vand i forbindelse med kraftige regnskyl.
  • Regnvandsbassin kan etableres som våde bassiner med et permanent vandspejl.
  • Regnvandsbassin kan etableres som forsinkelsesbassiner, hvor der ikke er permanent vandspejl.
  • Regnvandsbassin kan etableres som åbne bassiner med eller uden rekreativ adkomst til bassinet.
  • Regnvandsbassin kan etableres under terræn, eksempelvis i store rør og magasiner før det ledes videre til recipient.

Generelt skal placeringen af regnvandsbassiner forholde sig til nedsivning til grundvandet. Det skal undersøges om regnvandsbassinets placering er uhensigtsmæssig i forhold til særlige drikkevandsinteresser, vandindvindingsopland, afstande til BNBO’er (Borings Nære Beskyttelses Områder) og afstande til vandboringer. Der kan være tilfælde, hvor der stilles krav til tæt bund, for at undgå forurening af grundvandet.

Befæstelsesgraden er vigtig at tage i betragtning, når der skal findes regnvandsløsninger, der modvirker overbelastning af vandløb og kloakker samt fremmer bæredygtige afledningsløsninger. I lokalplanlægningen fastlægges de lokale klimatiltag i selve planområdet, herunder befæstelsesgraden for det pågældende område. Der henvises endvidere til Svendborg Kommunes Spildevandplan.

Regnvandsbassiner kan både blive etableret af Vand og Affald eller af en privat bygherre.