Grøn og blå kvalitet og biofaktor

I forbindelse med lokalplanlægning vil der blive stillet krav til kvaliteten af bynatur, vækstbetingelser samt en specifik biofaktor for de samlede fri- og opholdsarealer. Tage og grønne facader tæller med ved beregning af et områdes biofaktor, men landskabselementer på terræn vægter højest. Kommunalbestyrelsens ønske er at skabe plads til bynatur, og at den lægges til grund for den overordnede disponering af et område. Formålet med et øget fokus på bynatur er at øge biodiversiteten, bidrage til klimatilpasning i samspillet med rekreative interesser.

Der skal ved lokalplanlægning tages hensyn til, at større eksisterende landskabselementer i form af byskove, parker og grønne områder, vandløb, søer, bevaringsværdige træer og grønne stisystemer så vidt muligt bevares, og at sammenhænge imellem udbygges. Derudover skal mindre arealer som lommeparker, grøfter, kantzoner, grønne facader og lokal afledning af vand inddrages til grønne flader i byudviklingen.

Planlægning for rekreative områder, stiforbindelser og tekniske anlæg i det åbne land er også omfattet krav til grøn kvalitet og biofaktor.

Bynatur skal forstås som en betegnelse for alle større sammenhængende blå og grønne landskaber i byerne, mindre gårdrum og friarealer, tage og facader, grønne gader, vandløb, søer, strandbredder og rekreative stiforbindelser - samt alle de plante- og dyrearter, som har deres levesteder i disse områder. Vi vil øge bynaturen ved at stille krav om "grøn kvalitet" og "biofaktor".

Grøn og blå Kvalitet er et udtryk for sammenhængende grønne og blå forbindelser, beplantningssammensætningen, stor variationen, vækstbetingelser samt beplantningen alder.

Biofaktor er et udtryk for mængden af biomasse og vandarealer for et område set i et 5-årigt vækst-perspektiv

Ved udarbejdelsen af en lokalplan kan der stilles krav om en samlet landskabsplan, en redegørelse for eksisterende bynatur, ny bynatur samt vækstforhold.

Der skal ved lokalplanlægning stilles følgende krav til kvalitet:

Der skal plantes mindst 3 træer pr. 1.000 m² ubebygget fri- og opholdsareal*.
Fælles parkeringsarealer på mere end 10 parkeringspladser skal begrønnes med træer. Der skal mindst plantes ét træ pr. 5 parkeringspladser**.
Der skal vælges klimarobuste plantearter, der fremmer artsdiversitet og habitatudvikling over tid, herunder hjemmehørende artsvalg.
I særlige tilfælde, hvor eksisterende træer ikke kan bevares, skal disse erstattes med træer, som vil have et samlet tilsvarende løvdække efter 5 års vækst.

* Særlige kulturhistoriske områder, hvor fx bygningshistoriske træk, kirkeområder og anlæg fra industrianlæg er undtaget herfra.

** Kravet om begrønning af parkeringspladser skal ses i tillæg til kravet om mindst 3 træer pr. 1.000 m² fri- og opholdsareal.

Krav til vækstbetingelser

Der skal ved lokalplanlægning sikres, at der opnås gode vækstbetingelser, således at beplantningen har mulighed for at vokse til og får en lang levetid. Der stilles derfor krav om, at:

nye planter og træer skal etableres således, at der for de givne artsvalg vælges placeringer og jordbundsforhold, der tilgodeser de bedst mulige vækstbetingelser ift. lys/skygge-, vand- og pladsforhold over og under jorden.
der skal sikres kvalitet i jord og vækstlag, der sikrer udvikling af sunde rodzoner og gode drænforhold.
nye træer skal placeres med afstand til mure, facader, veje, parkeringspladser og lignende, der tillader en harmonisk kronevækst.
vandområder/åbne vandløb og søer skal etableres med mulighed for udvikling af naturlig vegetation langs bredderne.
parkeringskældre skal ved dimensionering og afvandingstekniske forhold udføres således, at eventuelle friarealer ovenpå parkerings-kælderen kan udføres med træplantninger ovenpå kælderdæk.

Særlige krav til grøn kvalitet ved kompakte boligområder

Ved lokalplanlægning vil der lægges vægt på, at der er gode grønne stiforløb og opholdsarealer.

Herudover kan man forvente at der vil blive fastsat flere bestemmelser i lokalplanen for at sikre kvaliteten af beplantning på fri- og opholdsarealer.

I lokalplanen vil der derfor som udgangspunkt skulle stilles mere specifikke krav til udformning af og beplantning af friarealer, som fx:

Balance imellem rekreative funktioner og bynatur
antal træer og buske,
placeringen af beplantningen,
typen af beplantning der skal anvendes,
beplantning/udformning langs regnvandsbassiner, -kanaler og vandløb.

Bynaturens udvikling skal understøttes på både offentlige og private arealer gennem planlægning, udformning af anlæg og drift.

Der vil i planlægningen kunne stilles specifikke krav til begrønning og beplantning af området på baggrund af en konkret vurdering. Der skal generelt tilstræbes et højt løvdække, hvorfor der bl.a. er fastsat minimumskrav for beplantning af fri- og opholdsarealer og parkeringsarealer med træer.

Ved lokalplanlægning skal der bl.a. redegøres for:

Den overordnede disponering af området under hensyntagen til topografi, jordbundsforhold, strømningsveje og eksisterende værdifulde landskabstræk.
Bevaring af eksisterende landskabselementer
Blå og grønne sammenhænge til naboarealer.
Kobling til rekreative strukturer (stier).
Muligheder for nedsivning af regnvand som en del af områdets grønne og rekreative struktur.
Beskrivelser af tiltag, der beskytter og fremmer specifikke arter og deres levesteder, herunder mikroklimatiske forhold.
Den landskabsarkitektoniske tilpasning til den givne lokalitet og byggeriets karakter.
Beskrivelse af rekreative arealers indretning og formål.
Specifikke materialevalg på befæstelser.

Træer

Træer bidrager med den højeste biofaktor score, og skal på offentlige såvel som private arealer så vidt muligt bevares og beskyttes ved byggeri og anlæg.

Væsentlige træer og beplantningselementer skal beskyttes gennem bevarende bestemmelser i lokalplaner.

Træer, der i særlige tilfælde ikke vil kunne bevares, skal erstattes med nye træer svarende til som minimum det/de gamle træs/træers kronedække efter 5 år.

Der skal ved lokalplanlægning stilles krav om en biofaktor for et områdes samlede ubebyggede arealer. dvs. friarealer, herunder fælles parkeringsarealer og opholdsarealer. For boligområder skal private udstykninger/haver ikke medregnes i de ubebyggede arealer.

Anvendelser	Biofaktor (min)
Boliger (alle typer)	0,5
Centerområde	0,5
Undervisning	0,5
Institutioner	0,5
Sommerhusområder	0,5
Større tekniske anlæg (solcelle-, fjernvarme- og biogasanlæg over 1 ha)	0,5
Erhverv (E1-E3)	0,3
Hotel-, kursus- eller konferencefaciliteter	0,3
Særligt for detailhandel	0,3
Sports- og idrætsanlæg	Konkret skøn
Andre offentlige formål	Konkret skøn
Øvrige anvendelser	Konkret skøn

Ved udarbejdelsen af en lokalplan, kan der stilles krav om en redegørelse for en forventet opnået biofaktor efter 5 års vækst.

Undtagelser

Byomdannelse og udbyggede områder

Ved lokalplanlægning for byomdannelse og udbyggede områder kan kravene fraviges i særlige tilfælde f.eks. hvor kulturhistoriske forhold vægter højere, hvor bygningsmassen genanvendes eller hvor der er meget lidt areal til rådighed. Der skal dog i lokalplanen redegøres for den faktisk opnåede biofaktor for området.

Erhvervsområde E4 og E5

De tungeste erhverver er undtaget krav om en biofaktor.

Ved lokalplanlægning stilles i stedet for krav om større træer på ikke befæstede arealer og på parkeringsarealer på baggrund af et konkret skøn.

Vindmøller

Vindmøller er undtaget krav om en biofaktor, da der er tale om større tekniske anlæg som typisk placeres på mindre udstykninger i landzonen.

Krav til en biofaktor vil i den forbindelse medføre at der skal udlægges større arealer, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.

Jordbrugsarealer

Jordbrugsarealer i landzone er ikke omfattet af krav om bynatur, jf. planlovens § 15,stk. 5.

I Svendborg kommune lægges en biofaktor-model til grund for udregning af et områdes potentielle biologiske indhold i grønne og blå landskabselementer, når der byudvikles.

Biofaktoren skal sikre, at alle friarealerne (ubebyggede arealer som fælles opholdsarealer, veje, stier, parkeringspladser mm.) tilsammen opnår en vis kvalitet. Krav til biofaktor er differentieret på baggrund af den konkrete anvendelse, da områderne typisk indrettes forskelligt for at understøtte anvendelsen af området.

Biofaktoren tager i sin udregning højde for friarealernes disponering af grønne arealer, belagte arealer, omfang og valg af beplantning, deres vækstform, regnvandsbassiner mm. Der kan herudover medregnes tillægsarealer ved større eks. træers løvdække og begrønning af tage, facader og regnvandsbede.

Der vil som udgangspunkt ved lokalplanlægning stilles krav om, at det skal dokumenteres ifm. ibrugtagningstilladelse at krav til biofaktoren er overholdt.

Om biofaktor-modellen

Biofaktoren for et lokalplanområde udregnes baseret på en fremskrivning af planternes omfang og biomasse efter 5 års vækst.

Biofaktoren udregnes på en skala fra 0,0 - 2,0. Store værdifulde træer og større trægrupper (med et stort løvdække svarende til min. 60 m²) kan dog opnå en biofaktorscore på 2,5.

Den højeste biofaktorscore for blå landskabselementer på 1,0 gives for vandarealer med dokumenteret permanent vandspejl.

Type	Biofaktor
Belagt areal (asfalt, fliser o.l.)	0,0
Grusarealer, græsarmering	0,1
Klippet græs/boldbaner	0,2
Delvist klippet græs (1-2 gange årligt)	0,3
Naturgræs og græsningsarealer	0,4
Haveplantning: Bunddække	0,3
Haveplantning: Stauder o.l.	0,4
Krat og buske under to meter	0,6
Krat og buske over to meter	1,0
Træ- og skovplantninger (naturskov)	2,0
Søareal, permanent	1,0
Tillægsarealer
Grønne tage (sedum)	0,5
Facadebeplantning	0,3
Skybrudsareal med belægning	0,1
Skybrudsareal og LAR-areal med naturgræs	0,3
Enkeltstående træers kroneareal	2,0
Eksisterende enkeltstående træers kroneareal over 60 m²	2,5

Udbredelsen af de forskellige naturtyper opgøres i m² inden for hver deres kategori. De opgjort m² ganges med den respektive biofaktor. Herefter ligges alle biofaktorerne sammen og deles med størrelsen på de ubebyggede arealer. For boligområder dog kun de samlede fælles fri- og opholdsareal.

Beregningseksempel:

Et friareal til et erhvervsområde udgør 800 m² med asfalt, naturgræs og skovbevoksning.

Arealets biofaktor= (590 x 0,0 + 110 x 1,0 + 100 x 2,0)/ 800 m2 = 0,38

Krav om en højere biofaktor

Der kan stilles højere krav til biofaktoren for et lokalplanområde ud fra en konkrete vurderinger af lokaliteter, hvor:

der er potentiale for større økologiske sammenhængende korridorer på tværs af lokalplanområdet
Der planlægges for større byudviklingsområder f.eks. aflastningscenter og erhvervsområder.
ved klimatilpasningsprojekter, hvor der er behov for at opsamle og tilbageholde regnvand/vand, fx langs skybrudsveje og åbning af vandløb.
hvor nye rekreative forbindelser kan etableres og afkorte nærheden til grønne områder og vandkanter i nabolaget.
Hvis en del af området er udlagt som naturområde, skov eller lignende.

Grøn og blå kvalitet og biofaktor