R3

Følgende gælder for R3-områder MED MINDRE andet er nævnt under den enkelte ramme:

Områdets anvendelse Rekreative formål i form af lystbådehavn
Zonestatus Fremtidig: Byzone
Bebyggelsesprocent
(beregnet for den enkelte ejendom)
Max. 10
Etageantal og bygningshøjde 4,5 m

Følgende gælder for ALLE R3-områder:

Anvendelse

Andre arealanvendelser kan tillades placeret i området, såfremt de er af uvæsentlig betydning for den primære anvendelse, og de i øvrigt efter en samlet vurdering af placeringsmulighederne mest hensigtsmæssigt kan placeres her.

Der må opføres bygninger og anlæg i overensstemmelse med områdets rekreative anvendelse til lystbådehavn og anden anvendelse der har tilknytning til vandet. Det kan f.eks. være klubhuse til maritime foreninger samt mindre bygninger som saunaer, ishuse, toiletter, udhuse og overdækninger til oplag. Bebyggelse og anlæg skal udformes under hensyn til landskabelige og evt. fredningsmæssige interesser.

Områdets udearealer skal være tilgængelig for offentligheden.

Der kan etableres midlertidig overnatning i forbindelse med større arrangementer, stævner, festivaler o.lign. (Kræver særskilt tilladelse).

Bygningsregulerende bestemmelser

I lokalplaner fastsættes i fornødent omfang bestemmelser om bebyggelsesstruktur. Der fastsættes endvidere i fornødent omfang bestemmelser om bebyggelsesprocent, etageantal, opholdsarealers størrelse og om parkeringsforhold.

Som udgangspunkt skal bygninger og anlæg tilpasses omgivelserne med hensyn til skala, placering og materiale- og farvevalg. Placering af nybyggeri og ombygning skal tage størst muligt hensyn til områdets landskabelige og kulturhistoriske værdier.