Adgang til natur og grønne områder har betydning for vores trivsel og sundhed og et rekreativt stinet skal være med til at sikre muligheden for at færdes under åben himmel i hverdagen både på landet og langs vores kyster og i byerne. Stierne skal samtidig understøtte grøn turisme og tiltrække ny bosætning.
I Svendborg Kommune findes der allerede et veludbygget stinet med rekreative vandrestier og cykelruter. Øhavsstien for vandrere og Østersøruten samt Herregårdsruten for cyklister er blandt de mest kendte, men herudover findes flere lokale rekreative stier.
I udviklingsstrategien ”Fra mere til bedre” er der peget på, at kommunen vil arbejde for let og tryg adgang til naturen, men i respekt for sårbar natur herunder langs vores kyster. Kommuneplanen understøtter dette, og der er i Kommuneplan 2025 udpeget flere nye principielle stiforløb, som på sigt kan understøtte adgangen til naturen.
Det er kommunalbestyrelsens mål, at
- sikre alle mulighed for adgang til landskab, kyst og natur gennem et tæt netværk af rekreative stier.
- handicappedes særlige behov tilgodeses på udvalgte lokaliteter.
- adgang til naturoplevelser sker i respekt for sårbar natur.
5.9.1 Rekreative stier
- Udbygning af det rekreative stinet skal ses i sammenhæng med Grønt Danmarkskort, udpegninger til bynatur og naturforvaltning bredt set.
- Viste stireservationer er af principiel karakter, hvor en endelig linjeføring sker ved en konkret vurdering i forbindelse med planlægning og anlæg.
- Der skal i forbindelse med områdefornyelser, lokalplanlægning og anden planlægning foretages en vurdering af mulighederne for at øge stiudbuddet i og i nærheden af kommunens mindre byer.
- Ved projektering og planlægning af konkrete rekreative stier skal der tages stilling til tilgængeligheden for handicappede for at øges alles adgang til natur- og landskabsoplevelser.
- Offentlighedens eksisterende rekreative muligheder i naturen skal søges bevaret i forbindelse med kommunens administration af naturbeskyttelseslovens adgangsbestemmelser.
- Planlægning og administration inden for kystnærhedszonen skal sikre, at offentlighedens adgang til og langs kysten opretholdes og gerne forbedres. Det skal ske på et landskabeligt og naturmæssigt bæredygtigt grundlag og om nødvendigt i sammenhæng med en indsats for at forbedre og udbygge naturområderne.
- En udbygning af det maritime friluftsliv i Det Sydfynske Øhav skal tage højde for sårbare fugleområder, hvor fuglelivet periodevis er særligt sårbart overfor forstyrrende færdsel.
Kortet viser principielle udlæg til nye rekreative stiforbindelser samt fugleområder, som er sårbare overfor færdsel.
På kortet nedenfor er vist rekreative vandrestier og cykelruter i Svendborg Kommune. Stierne er til gavn for såvel kommunens borgere samt turister, der ønsker en friluftsoplevelse.
Vandrestierne giver adgang til naturen og er ofte anlagt som trampestier, hvor folks færden holder stien farbar.
Øhavsstien, der er en af landets længste vandreruter, går gennem Svendborg Kommune fra Lundeborg i øst til Fjællebroen i vest og fra Svendborg over Tåsinge til Langeland (i alt 85 km). I forlængelse af Øhavsstien er Klokkefrøstien etableret fra Lundeborg i syd til Åhuse i nord. Stierne er anlagt på private arealer. Herudover er der offentligt anlagte stier på Skarø og Drejø og i Syltemade Ådal. På enkelte andre naturlokaliteter er der aftale med ejerne om offentlig adgang.
Der er registreret kirkestier ved Ollerup og Skårup. Hovstien ved Hvidkilde indgår i Øhavsstien. Kirke- og hovstier er meget gamle stier og består typisk af en trampet sti langs hegn eller på markveje på landet. Her har offentligheden ret til at færdes hele døgnet.
De viste cykelruter er den nationale cykelrute Østersøruten samt den fynske Herregårdsruten.
I Kommuneplan 2025 er der udpeget nye principielle stiforløb på tværs af den nordlige del af kommune, på Tåsinge og gennem ny skovrejsningsområde mellem Svendborg og Skårup.
Fælles for dem alle er at de knytter sig til udpegninger i Grønt Danmarkskort, som har til formål at skabe større sammenhængende naturområder i kommunen. Disse naturområder bør understøttes af stiforløb, så borgere og turister får mulighed for at komme ud og opleve naturen på nært hold.
Stiforløbet gennem skovrejsningsprojektet ved Skårup knytter sig endvidere til det nedlagte jernbanetracé mellem Svendborg og Nyborg. Hermed får stiforløbet også kulturhistorisk betydning. Tilsvarende forløber en mindre del at det principielle stiforløb mellem Hesselager og Gudme på det nedlagte jernbanetracé.
Udpegningerne er principielle og realisering er betinget af en nærmere vurdering af præcis linjeføring, hvilket vil ske i dialog med berørte grundejere.
Der er stor efterspørgsel efter flere rekreative stier i tilknytning til kommunens mindre byer. Trods nærhed til det åbne land er adgangen ofte begrænset til færdsel på eksisterende veje og stier i skovene.
I Kommuneplan 2025 er der øget fokus på at fremme natur i byerne, hvilket er nærmere beskrevet under afsnittet Bynatur. Udbygning af det rekreative stinet i de mindre byer bør ske i samspil med lokalt potentiale for bynatur. Hermed kan der ske en kobling på tværs af byerne og det åbne land, som sikrer nemmere adgang til naturoplevelser.
Naturen i Danmark er generelt robust over for færdsel og ophold, men nogle naturområder er sårbare over for menneskelig aktivitet. Det drejer sig især om de steder, hvor kystfuglene yngler og de steder, hvor ænder, gæs og svaner søger føde på træk eller opholder sig, når de skifter fjer ("fælde-områder"). For en fugl er fældeperioden den måske mest belastende tid på året. I op mod tre uger er ænder, gæs og svaner ude af stand til at flyve og ligger ofte ude på vandet tæt ved kysten og er særlig sårbare overfor forstyrrelser.
Mange kystfugle yngler, søger føde på træk og fælder deres fjer i Det Sydfynske Øhav. Væksten i søsport i det Sydfynske Øhav kan derfor være en trussel mod fuglelivet, hvis der ikke tages de nødvendige hensyn.
Staten har i forbindelse med Natura 2000-indsatsen kortlagt levesteder for kystfuglene i Det Sydfynske Øhav. Områder, hvor fuglene er særlig sårbare overfor forstyrrelser, er derfor omfattet af retningslinjer for færdsel og indgår med udpegninger i retningslinjekortet.
Øget brug af naturen kan kræve yderligere regulering af adgang og en indsats for naturpleje og nogle steder en udvidelse af naturarealet.
Adgangsbegrænsninger
I Det Sydfynske Øhav er der – efter reglerne i Jagtloven og i Naturbeskyttelsesloven – oprettet områder med adgangsforbud i fuglenes yngletid og steder med henstilling om at undgå færdsel i yngletiden. Svendborg Kommune har ansvaret for henstillingsområderne, som ligger på Skarø (Kalveodde) og Drejø (Mejlhoved) og for adgangsforbud på Skarø Odde samt Monnet. Staten har ansvaret for øvrige områder med adgangsforbud (Vresen, Odden, Mejlholm, Hjelmshoved og den vestlige del af Hjortø).
Der er jagtbegrænsninger i forskelligt omfang i zoner ud fra et kerneområde syd for Tåsinge og forbud mod brætsejlads på en del af området i Sydfynske Øhav Vildtreservat.
Naturbeskyttelsesloven sikrer befolkningens ret til at færdes i naturen.
Udgangspunktet i lovgivningen er, at alle har ret til at færdes i naturen, men vi skal tage hensyn til dyr og planter og andre mennesker, vi møder i det fri. Og vi skal tage hensyn til landmænd og skovejere og andre private grundejere. Derfor er det vigtigt at følge de regler, der er.
Adgangen kan visse steder være helt eller delvis forbudt, f.eks. på militærarealer og i reservater. Adgangen kan også være midlertidigt begrænset, f.eks. som følge af jagt.
Kommunen kan gribe ind, hvis den lovlige adgang til naturen forhindres, og har også i særlige tilfælde ret til at indskrænke adgangen. Færdsel sker på eget ansvar.
Man må som udgangspunkt færdes:
- til fods og på cykel ad eksisterende gennemgående veje og stier i det åbne land,
- til fods og på cykel ad veje og stier i private skove over 5 hektar
- overalt i offentlig ejede skove og naturarealer
- til fods på udyrkede arealer, hvis der er lovlig adgang til arealerne
- til fods på næsten alle kyststrækninger
- til fods på private strande, dog skal der være mindst 50 m til nærmeste beboelsesbygning, hvis man vil tage ophold eller bade.
Til vands er der generelt fri fladefærdsel med relativt få restriktioner omkring visse fuglebeskyttelsesområder i bestemte perioder af året.
Regler om nedlæggelse af veje og stier med rekreativ interesse
Med ændringen af naturbeskyttelsesloven i 2004 indførtes der bestemmelser, som varetager de rekreative interesser i forbindelse med nedlæggelse af veje og stier i det åbne land. Kommunen kan nu forhindre nedlæggelse af en vej eller sti, såfremt den har væsentlig rekreativ betydning, og såfremt der ikke findes eller etableres alternative tilfredsstillende adgangsmuligheder.