Sydfyn er et stort sejlsportssted. Det er derfor vigtigt at kunne tilbyde de nødvendige faciliteter, således at bådfolket får optimale muligheder for at dyrke deres sport. Her indgår lystbådehavnene som naturlige samlingssteder, og ikke kun for kommunens egne borgere men også for de sejlende turister.
Det er derfor vigtigt at følge udviklingen og tilgodese behovet for udbygning af havnefaciliteterne i bestræbelserne på dels at skabe gode nærrekreative rammer for kommunens egne borgere, dels at udvikle turismen.
Sejlsporten er et aktiv til forbedring af befolkningens muligheder for friluftsliv, rekreation og naturoplevelser, og dermed til at understøtte sundhed, livskvalitet og naturforståelse. Mange hensyn skal dog iagttages i forbindelse med etablering eller udvidelse af lystbådehavne i og med, at beskyttelseshensynet til landskab og uberørte åbne kyststrækninger vejer tungt ligesom øvrige rekreative hensyn langs kysterne skal varetages.
Svendborg skal være et attraktivt sted at bo og være turist. Svendborgs omdømme er i høj grad knyttet til det maritime, og det maritime er et af de vigtigste udgangspunkter for at markere Svendborg Kommune i den fremtidige konkurrence om tilvækst af borgere, erhvervsliv og turister.
Se i øvrigt kommuneplanens afsnit om sejlads.
Det er Kommunalbestyrelsens mål, at:
- fremme de maritime interesser inden for turisme, uddannelse og erhverv.
- sejlsporten medvirker til at skabe gode rammer for bosætning og erhvervsudvikling, og at den udgør et vigtigt udviklingspotentiale for turismen.
- sikre et bredt udbud af lystbådehavne, både- og jollehavne samt rampeanlæg for isætning af mindre både, kajakker osv.
- fastholde og udbygge havnekapaciteten, og hvor der også er bedre muligheder for at store lystbåde kan lægge til, blandt andet i forbindelse med Svendborg Havn.
- havnene kan udvikle sig som nærrekreative og turismemæssige knudepunkter
- det skal tilstræbes, at havnene fremstår velpassede, præsentable og indeholder moderne og tidssvarende faciliteter, og at der er vinteropbevaringspladser for havnenes faste bådpladslejere.
- for de mindre både, kajakker og kanoer knyttet til det organiserede og selvorganiserede fritidsliv er det vigtigt at sikre isætningsramper og -broer både i byerne, men også enkelte nye steder langs kysten i sammenhæng med veje, stier og parkeringspladser.
- Lystbådehavnene skal forsat tilbyde gode faciliteter, og interessante rekreative muligheder for fastliggende- og gæstende sejlere.
5.6.1 Etablering og udvidelse af lystbådeanlæg
- For alle kommunale lystbådehavne gælder, at det skal tilstræbes, at havnene fremstår velpassede, præsentable og indeholder moderne og tidssvarende faciliteter, og at der er vinteropbevaringspladser for havnenes faste bådpladslejere.
- Isætningsramper skal være et redskab til at øge adgangen til havet men også indirekte at lede aktiviteterne der hen hvor naturen er mere robust.
I kommuneplanens afsnit om Bade- og bådebroer er der udpeget nye zoner, hvor der efter specificerede retningslinjer og på en række vilkår kan gives tilladelse til en offentlig tilgængelig badebro med mulighed for kajakfaciliteter.
5.6.2 Særligt for havne på øerne
- Ø-havnene er livsnerven på de tre småøer Hjortholm, Skarø og Drejø. Det er derfor af allerstørste betydningen, at færgelejerne holdes i forsvarlig stand. Bassinerne for lystbåde skal kunne tjene som faste bådepladser for øernes beboere og fritidshusejer samt som gæstepladser for øernes besøgende.
- Ved lystbådehavne forstås havneanlæg for lystbåde, hvortil der på land er knyttet faciliteter til parkering, vinteroplæg samt skibshandel, kiosk, toilet og badefaciliteter mm.
- Bådehavne ligner lystbådehavnene men er typisk ikke så rigt udstyrede, og i nederste ende af skalaen er jollehavne, som ikke rummer kølbåde og er uden faciliteter udover toilet og beskedne parkeringsmuligheder.
- Der kan på baggrund af særlig planlægningsmæssig begrundelse etableres enkelte nye både- og rampeanlæg på kysten, med henblik på at udbygge tilgængeligheden til natur- og maritime områder.
Havnene i Svendborg Kommune skal fungere som turismeknudepunkter, uanset om man ankommer til havnene fra vand- eller landsiden. Det kræver fokus på de fysiske faciliteter. Svendborg Kommune skal derfor fortsat sikre veldrevene havne, hvor borgerne har mulighed for at opnå en bådplads og hvor lystsejlerturismens ønsker og behov imødekommes. Antal, størrelse og placering af bådpladser skal tilpasses efterspørgslen. Derfor vil der fortløbende være fokus på at fastholde og udbygge havnekapaciteten i lystbådehavnene.
Lystbådehavne i Svendborg Kommune
Kapaciteten af faste bådpladser er i dag samlet set i offentlige og private havne og ved broerne estimeret til ca. 1500. Heraf ca. 1300 pladser i lystbådehavnene, 150 ved broer i sundet samt 50 på øerne. Herudover er der et antal gæstepladser i ø-havnene.
Kommunale lystbådehavne:
- Vindeby Lystbådehavn
- Drejø Gammel Havn
- Lundeborg Lystbådehavn (Udliciteret drift)
- Rantzausminde Lystbådehavn
- Svendborg Lystbådehavn
- Svendborg Havn
Kommunale ø-havne:
- Drejø Havn
- Hjortø Havn
- Skarø Havn
Private lystbådehavne:
- Ballen Lystbådehavn
- Gambøt Lystbådehavn
- Lundeborg Havn - (Lysthavn og fiskeri)
- Svendborg Sund Marina
- Troense Havn
- Thurøbund Værfts Lystbådehavn
- Vesterrøn Havn
- Vemmenæs Bådehavn
Kommunale broanlæg:
- Christiansminde Broen
- Tuxensvej
- Vindebyøre Broen
Særligt feriested med potentialer indenfor lystsejlads
Dansk turisme- og oplevelseserhverv har et stort uudnyttet potentiale for kvalitetsudvikling og vækst og specielt indenfor kystturisme. I den sammenhæng er Svendborg af Erhvervs- og Vækstministeriet og danske regioner udpeget som et af 20 Særlige Feriesteder i Danmark. Svendborg er valgt som centrum for Det Sydfynske Øhav, fordi området udgør et stort opland af lystsejlere og har en kritisk masse og international appel for dette segment.